Fremsat den 19. maj 2015 af Finn
Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank
Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etisk indkøbs- og investeringspolitik
for det offentlige
Folketinget pålægger regeringen:
a) At sikre, at der
i alle statslige, regionale og kommunale kontrakter/aftaler om
indkøb af varer og tjenesteydelser eller om investeringer
indskrives etiske krav om samfundsansvar i kontraktvilkårene,
der sikrer, at leverandører og
underleverandører/entreprenører og
underentreprenører respekterer og lever op til
grundlæggende arbejdstager- og menneskerettigheder,
grundlæggende miljøhensyn og international folkeret.
De etiske krav skal indskrives i alle nye kontrakter
vedrørende offentlige indkøb. I allerede
indgåede kontrakter skal de etiske krav indskrives i
forbindelse med fornyelse af kontrakterne, og så vidt muligt
inden der er gået 5 år. Kontrakterne skal endvidere
indeholde en klausul om, at man som leverandør er
indforstået med at fremlægge relevante oplysninger om
hele værdikæden, at det offentlige kan foretage
kontrolbesøg hos leverandøren og dennes
underleverandører, og at en fortsat overtrædelse af de
etiske krav kan føre til opsigelse af kontrakten uden
erstatningsansvar for det offentlige.
b) At sikre, at der
føres tilsyn med og kontrol af, at de virksomheder, der
leverer til det offentlige, herunder disses
leverandørkæder, overholder de i kontrakten fastsatte
vilkår om etiske krav. Til dette formål skal der
etableres en særlig kontrolenhed, der skal følge op
på og kontrollere, at det offentliges indkøb af varer
og tjenesteydelser sker i overensstemmelse med de i kontrakten
fastsatte vilkår om etiske krav. Kontrolenheden skal foretage
stikprøvekontrol samt foretage egentlige kontrolbesøg
i de lande og på de fabrikker, hvor produkter til det
offentlige produceres, og hvor menneskerettigheder og
ILO-konventioner kan forventes at være under pres i
produktionen. Kontrolenheden skal fungere på tværs af
stat, regioner og kommuner og skal endvidere samle ressourcer og
viden til at foretage en kvalificeret opfølgning samt sikre
videns- og informationsdeling om risikosektorer og
leverandørers efterlevelse af de etiske krav, som det
offentlige stiller. Udarbejdelse af regler om indberetning og
tilsyn, nedsættelse af kontrolenheden og vurdering af, om
kravene overholdes, skal ske ved inddragelse af relevante
fagforbund og ngo'er m.fl.
c) At arbejde for
at etablere et nordisk samarbejde om kontrol af og vidensdeling om
leverandører til det offentlige.
d) At sikre, at
ordningen grundlæggende bliver statsligt finansieret, men med
bidrag fra de regioner og kommuner, der bruger ordningen.
Bemærkninger til forslaget
Forslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål at sikre, at
der i alle statslige, regionale og kommunale kontrakter og aftaler
om indkøb af varer eller tjenesteydelser indskrives etiske
krav om samfundsansvar i kontraktvilkårene, der forpligter
leverandører og underleverandører til at respektere
og leve op til grundlæggende arbejdstager- og
menneskerettigheder og international folkeret.
I forlængelse heraf skal der
indføres regler om virksomhedernes fremlæggelse af
relevante oplysninger, og der skal nedsættes en kontrolenhed,
som har til formål at følge op på og
undersøge, at virksomheder, der leverer til det offentlige,
herunder disses underleverandører, rent faktisk også
efterlever de etiske krav i kontrakterne.
Staten, kommunerne og regionerne i Danmark er
storindkøbere og udgør tilsammen en væsentlig
markedsaktør. På trods af dette er der i dag ikke
ensartede regler for offentlige indkøb. Offentlige
indkøbere skal som hovedregel vælge den billigste
leverandør til en given kvalitet ved selve produktet eller
ydelsen. Der er ikke nogen forpligtelse til at stille sociale og
etiske krav til arbejdsforhold. I de tilfælde, hvor der
stilles krav, er der ofte meget lidt opfølgning på, om
disse krav overholdes. Borgerne har således ingen garanti
for, at deres skattekroner ikke anvendes til at understøtte
produktion, hvor arbejderne bliver udsat for umenneskelige forhold
og krænkelse af deres grundlæggende rettigheder.
Tværtimod betyder fraværet af sociale og etiske krav,
at virksomheder, der tager deres samfundsansvar alvorligt og derfor
har højere produktionsomkostninger, stilles dårligere
i konkurrencen om offentlige udbud. Dette er inkonsekvent, eftersom
der samtidig stilles lovkrav til Danmarks 1.000 største
virksomheder om at redegøre for deres samfundsansvar.
Det medfører en uretfærdig
konkurrence for samfundsansvarlige virksomheder, der investerer
tid, penge og andre ressourcer i arbejdet med at sikre en etisk
produktion, at det offentlige ikke følger op på, om
etiske krav efterleves. Den manglende opfølgning og kontrol
betyder, at det for mange virksomheder ikke bliver vigtigt at leve
op til disse krav.
Forslagets indhold
Etiske krav i kontrakter og aftaler samt
oplysningskrav
Det foreslås, at etiske krav skal
indskrives i alle nye kontrakter/aftaler vedrørende
offentlige indkøb. I allerede indgåede kontrakter skal
de etiske krav indskrives i forbindelse med fornyelse af
kontrakterne, og så vidt muligt inden der er gået 5
år. Kontrakterne skal endvidere indeholde en klausul om, at
man som leverandør er indforstået med at
fremlægge relevante oplysninger, herunder om
produktionsfaciliteter og leverandørkæder, samt
ændringer heri, og at det offentlige kan foretage
kontrolbesøg hos leverandøren og dennes
underleverandør for at se, om de i kontrakten fastsatte
vilkår om etiske krav overholdes.
De kriterier, der skal indgå i
kontraktvilkårene, bør løbende udvikles.
Kriterierne skal dog som minimum omfatte, at varen er produceret
med respekt for folkeretten, herunder Genève-konventionerne,
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, FN's
konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention
om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og FN's
retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP).
Kriterierne skal som minimum omfatte, at varen
er produceret med respekt for følgende centrale
arbejdstagerrettigheder baseret på ILO-konventionerne:
- Ansættelse
sker frivilligt (ILO-konvention nr. 29 og 105).
- Sikkert og sundt
arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155).
- Ingen anvendelse
af børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182).
-
Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger
(ILO-konvention nr. 87, 98 og 135).
- Ingen overdrevne
arbejdstider (ILO-konvention nr. 1).
- Ingen
diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og
111).
- Løn, der
sikrer en tilstrækkelig levestandard (ILO-konvention nr. 26,
95.
- Arbejdsklausuler
i offentlige kontrakter (ILO nr. 94).
Reglerne skal også gælde
leverandører til de offentlige aktieselskaber.
Endvidere skal der indføres krav, der
sikrer, at investeringer foretaget af offentlige myndigheder og
institutionelle investorer som ATP og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ligeledes sker i respekt for miljø,
arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder og ikke i firmaer,
der er engageret i våbenproduktion eller handel med miner,
klyngebomber og lign.
Tilsyn og vurdering af, om kravene overholdes,
bør ske i samarbejde med relevante aktører, bl.a.
fagforbund og ngo'er samt fagforbund og myndigheder i
produktionslandet.
Kontrolenheden
Kontrolenheden skal foretage
stikprøvekontrol samt foretage egentlige kontrolbesøg
i de lande og på de fabrikker, hvor produkter til det
offentlige produceres, og hvor menneskerettigheder og
ILO-konventioner kan forventes at være under pres i
produktionen. Kontrolenheden skal fungere på tværs af
stat, regioner og kommuner og skal endvidere samle ressourcer og
viden til at foretage en kvalificeret opfølgning samt sikre
videns- og informationsdeling om risikosektorer og
leverandørers efterlevelse af de etiske krav, som det
offentlige stiller. Udarbejdelse af regler om og nedsættelse
af kontrolenheden samt vurdering af, om kravene overholdes, skal
ske bl.a. ved inddragelse af relevante fagforbund og ngo'er og i
samarbejde med fagforbund og myndigheder i produktionslandet.
I dag har den enkelte kommune, region eller
staten hverken ekspertise eller ressourcer afsat til at
følge op på, at menneskerettighederne og
ILO-konventionerne efterleves i forbindelse med offentlige
indkøb. Med etablering af en tværoffentlig national
kontrolenhed får man et samlet organ, der kan sikre en
kvalificeret opfølgning og kontrol.
Kontrolenhedens nærmere opgaver og
organisering skal tilrettelægges efter inspiration fra
Sverige, der siden 2010 har haft et opfølgningsteam, der
kontrollerer landstingenes og regionernes indkøb, og som
også har mulighed for at kontrollere forholdene i
produktionslandet. Det svenske opfølgningsteams
auditeringsrapporter og resultaterne deles mellem regionerne og er
offentligt tilgængelige.
I Norge har sygehusvæsenet et
organ/rejsehold, der sikrer, at hospitalsbeklædning og
hospitalsudstyr er produceret ansvarligt.
Både det norske og svenske organ
foretager risikovurderinger af offentlige indkøb og
målretter arbejdet med at sikre ansvarlig produktion ved at
fokusere på de sektorer eller produkter, som er kendetegnet
ved dårlige arbejdsforhold, tvungen overarbejde,
børnearbejde m.v.
Ved etablering af en dansk kontrolenhed
bør der også udpeges risikosektorer, der skal have
særlig bevågenhed i kontrol- og
opfølgningsarbejdet.
Overtrædelse af de etiske krav og
klagemuligheder
Overtrædes de fastsatte etiske krav om
samfundsansvar, skal leverandøren fremlægge en plan
for hurtigt at leve op til kravene. Ellers skal kontrakten kunne
opsiges uden erstatning. Denne konsekvens af en overtrædelse
af de etiske krav skal også fremgå af kontrakten.
Mæglings- og klageinstitutionen for
ansvarlig virksomhedsadfærd behandler sager om
overtrædelse af OECDs retningslinjer for multinationale
virksomheder. Det er derfor oplagt at undersøge, om sager
vedrørende overtrædelser af etisk indkøbs- og
investeringspolitik ikke med fordel ligeledes vil kunne behandles
af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd, OECDs kontaktpunkt i Danmark.
Etablering af nordisk samarbejde
Leverandører til det offentlige i
Danmark er også leverandører til bl.a. andre
skandinaviske lande. Viden fra kontrolbesøg hos
underleverandører til det offentlige i Danmark, Sverige og
Norge, der som nævnt allerede har kontrolordninger, vil
dermed med fordel kunne deles mellem landene, der modtager
produkter fra samme leverandører, så der bl.a. ikke
foretages unødig dobbeltkontrol. Regeringen skal derfor
arbejde for at etablere et nordisk samarbejde om kontrol af og
vidensdeling om leverandører til det offentlige.
Finansiering
Ordningen skal grundlæggende være
statsligt finansieret, men med bidrag fra de regioner og kommuner,
der bruger ordningen.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om etisk
indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige.
(Beslutningsforslag nr. B 172)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.