Fremsat den 24. april 2015 af Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas
Dahl (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om øget ansættelsesretlig
beskyttelse af offentligt ansatte, der anvender deres
ytringsfrihed
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende kalenderår at fremsætte lovforslag,
der giver bedre ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt
ansatte, som anvender deres ytringsfrihed. Forbedringen af den
ansættelsesretlige beskyttelse skal ske i form af, at der
indføres regler om delt bevisbyrde og øget
godtgørelse i sager om afskedigelse m.v. på grund af
retmæssige ytringer.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund og formål med
forslaget
Forslagsstillerne ønsker at øge
den ansættelsesretlige beskyttelse af offentligt ansatte, som
anvender sin ytringsfrihed, med det formål at styrke og
understøtte offentligt ansattes ytringsfrihed.
Konkret ønsker forslagsstillerne, at en
forbedring af den ansættelsesretlige beskyttelse skal ske i
form af, at der indføres regler om delt bevisbyrde mellem
ansatte og arbejdsgivere med hensyn til at bevise, hvorvidt en
negativ ledelsesreaktion mod en ansat skyldes den ansattes lovlige
ytring, og regler om højere godtgørelse til ansatte,
der har været udsat for negative ledelsesreaktioner.
Som beskrevet i betænkningen fra
Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og
whistleblowerordninger afstår et ikke uvæsentligt antal
offentligt ansatte fra at ytre sig på grund af risikoen for
negative ledelsesreaktioner (Betænkning nr. 1553/2015).
Udvalgets undersøgelser har vist, at
forholdene på området ikke er blevet bedre siden 2006
på trods af de initiativer, der blev taget som
opfølgning på betænkning 1472/2006 fra det
tidligere nedsatte udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og
meddeleret (Betænkning nr. 1553/2015).
Derudover har de medlemmer af udvalget, som
anbefaler at indføre ansættelsesretlige
særregler, lagt vægt på, at udvalgets
undersøgelser underbygger, at offentligt ansatte i vidt
omfang frygter negative ledelsesreaktioner ved at udtale sig
kritisk i offentligheden om forhold vedrørende deres
arbejdsområde. Ansættelsesretlig særregulering
vil kunne have en gavnlig præventiv effekt i forhold til
negative ledelsesreaktioner (Betænkning nr. 1553/2015).
Endvidere vil en øget
ansættelsesretlig beskyttelse kunne sende et politisk signal
om opbakning til offentligt ansattes udøvelse af deres
ytringsfrihed i praksis, hvilket i sig selv vil kunne fremme
offentligt ansattes anvendelse af deres ytringsfrihed
(Betænkning nr. 1553/2015).
Udvalget om offentligt ansattes
ytringsfrihed og whistleblowerordninger
Regeringen nedsatte i efteråret 2013
Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og
whistleblowerordninger. Udvalget har bl.a. haft til opgave at
vurdere behovet for
- lovgivning om
offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret,
-
whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning,
- en styrket
informations- og rådgivningsindsats eller andre
administrative tiltag for at understøtte offentligt ansattes
ytringsfrihed og
- øget
ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, som
anvender deres ytringsfrihed.
Udvalget har haft højesteretsdommer
Jens Peter Christensen som formand og har været sammensat af
repræsentanter fra udvalgte ministerier, Københavns
Universitet, Aarhus Universitet og Datatilsynet samt
repræsentanter udpeget efter indstilling fra Danske Medier,
Dansk Journalistforbund, KL, Danske Regioner, FTF, LO, AC,
Djøf og Folketingets Ombudsmand.
Udvalgets betænkning blev offentliggjort
den 10. april 2015 (Betænkning nr. 1553/2015 om offentligt
ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger) og indeholder
udvalgets anbefalinger. Betænkningen er sendt i høring
med høringsfrist den 5. juni 2015.
Udvalgets anbefalinger
Et flertal på 14 repræsentanter i
udvalget mener, at der ikke er behov for at lovgive om offentligt
ansattes ytringsfrihed, og et enigt udvalg mener, der ikke er behov
for at lovgive om offentligt ansattes meddeleret.
Et enigt udvalg anbefaler, at der ikke
oprettes et nævn til sikring af offentligt ansattes
ytringsfrihed, og udvalget finder heller ikke, at der skal lovgives
om whistleblowerordninger. Dog anbefaler et enigt udvalg i stedet,
at det i den enkelte myndighed overvejes, om det er
hensigtsmæssigt, at der etableres en whistleblowerordning i
myndigheden.
Med hensyn til styrkelse af den
ansættelsesretlige beskyttelse mener et flertal på 11
repræsentanter i udvalget, der ikke er behov for lovgivning
om mulighed for dom til fortsat ansættelse, og et enigt
udvalg anbefaler, at der ikke lovgives om regler om omvendt
bevisbyrde.
Derimod anbefaler 6 af udvalgets
repræsentanter, at der bør gennemføres
yderligere ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt
ansatte medarbejdere i form af regler om delt bevisbyrde og
øget godtgørelse i sager om afskedigelse m.v.
på grund af retmæssige ytringer. 5 repræsentanter
er imod, mens 6 repræsentanter ikke tager stilling til
spørgsmålet.
På baggrund af anbefalingerne i
udvalgets betænkning ønsker forslagsstillerne, at der
indføres regler om bedre ansættelsesretlige
beskyttelse af offentligt ansatte i form af højere
godtgørelse og delt bevisbyrde, som et flertal af de
repræsentanter i udvalget, der har tilkendegivet deres
stillingtagen, anbefaler.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
øget ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt
ansatte, der anvender deres ytringsfrihed.
(Beslutningsforslag nr. B 167)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.