Fremsat den 8. april 2015 af
Dennis Flydtkjær (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF),
Mette Hjermind Dencker (DF),
Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF)
og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om underretningspligt, når vanrøgt
af dyr bliver observeret
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende kalenderår at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de
nødvendige ændringer i administrative forskrifter med
henblik på at sikre, at der indføres
underretningspligt for offentligt ansatte, der observerer oplagt
vanrøgt af dyr.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for beslutningsforslaget er, at der
jævnligt er sager, hvor folk har haft hunde eller katte i et
sådant omfang, at det er blevet til vanrøgt.
Indeværende beslutningsforslag skal derfor sikre, at der
indføres underretningspligt for offentligt ansatte, der har
observeret vanrøgt af dyr.
Den 21. maj 2014 kunne man under overskriften:
»Kvinde dømt i en af Danmarks største sager om
vanrøgt af hunde« læse om et sådant
eksempel på vanrøgt af dyr. Her var der tale om 60
vanrøgtede hunde af forskellige racer. Direktør i
Dyreværnsfonden Signe Sehested Lund udtalte følgende
om hundenes tilstand: »Nogle har det rigtig skidt og skal til
dyrlægen allerede i dag. Flere hunde lider af store
røde hævelser i øjenkrogen…. Andre er
simpelthen så filtrede i pelsen, at vi bliver nødt til
at lægge dem i narkose og så barbere dem helt
ned«, jf.
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Sjaelland/2014/05/21/081504.htm).
Eksempler
Forslagsstillerne har endvidere fået
tilsendt nedenstående tre eksempler fra Dyreværnet
på vanrøgt af dyr:
Anita i Nordjylland
En ældre dame boede i et hus langt ude
på landet uden varme eller strøm. Huset var
faldefærdigt, og der var dyr i alle rum, selv om hun ikke
selv kunne passe dem. Kommunen havde længe prøvet at
få hende flyttet til et nyt hus, men damen ville ikke flytte
fra sine dyr. På førstesalen boede der en masse katte.
Der var katteekskrementer overalt, og man kunne ikke gå nogen
steder uden at træde i det. Der var hunde placeret i fem
forskellige rum i huset, da ikke alle hundene kunne gå
sammen. De havde gået i deres egne ekskrementer, da ejeren
var så syg, at hun ikke kunne rydde op efter dem. Hundene
blev ikke luftet, men boede bare i disse rum.
146 fugle
En mand boede i en etværelses lejlighed.
Han havde 146 fugle flyvende frit i lejligheden. Der var sat
redekasser op på væggene, og der hængte grene i
loftet. Hele gulvet var dækket af afføring fra fuglene
og fjer og foder. Der var ikke et eneste sted, hvor der ikke var
afføring fra fuglene. Man kunne ikke være i rummet
uden åndedrætsværn, da der var så
støvet på grund af alle fuglene, og når de
fløj, hvirvlede de støvet op. Nogle af fuglene var
syge og måtte aflives med det samme hos Dyreværnet.
Andre havde skader/sår, som ikke var blevet behandlet eller
tilset af en dyrlæge. Dyreværnet ved, at kommunen havde
været hos manden, der boede her.
13 pekingesere og 1 mops
En hundeejer var blevet indlagt, og en nabo
blev opmærksom på hundenes og husets tilstand. Der var
ekskrementer alle vegne, og noget havde ligget der i meget lang
tid. Hundene kunne næsten ikke gå, da deres lange pels
var smurt ind i ekskrementer, og hundene var ikke blevet klippet
eller plejet i meget lang tid. Nogle af hundene kunne næsten
ikke bruge deres bagparti. Røngtenbilleder viste, at deres
knogler på bagpartiet næsten var smuldret væk.
Der var flere af hundene, der var i så dårlig stand, at
de måtte aflives. De skulle have været tilset af en
dyrlæge for længe siden. Nogle af hundene havde skader
på øjnene, og de smerter har de bare gået rundt
med. Hundeejeren, der havde disse hunde, var meget syg og fik
besøg af plejer og af kommunen.
Generelt
Det er således i dag, at man som
offentligt ansat har en underretningspligt, hvis man eksempelvis
kommer ud i et hjem og får mistanke om, at børn
mistrives. Hermed kan man få grebet ind, inden sagerne
udvikler sig. Servicelovens bestemmelser om underretningspligt
fremgår af lovens kapitel 27. Ifølge denne lovs §
154 gælder for enhver borger en ubetinget underretningspligt,
når børn eller unge under 18 år lever i en
alvorlig situation. En udvidet underretningspligt gælder
imidlertid efter servicelovens § 153 for personer, der
udøver offentlig tjeneste eller hverv. Servicelovens §
153 lyder således:
§ 153.
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt
hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
eller grund til at antage,
1) at et barn eller
en ung under 18 år kan have behov for særlig
støtte,
2) at et barn
umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte på grund af de vordende
forældres forhold,
3) at et barn eller
en ung under 18 år kan have behov for særlig
støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige
skolefravær eller undladelse af at opfylde
undervisningspligten, eller
4) at et barn eller
en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Stk. 2. Ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af
personer, der under udøvelsen af deres erhverv får
kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger
forhold, som bevirker, at der kan være anledning til
foranstaltninger efter denne lov. Ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere
fastsætte regler om, at andre grupper af personer har
underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med
aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.
Forslagsstillerne ønsker, at en
lignende underretningspligt skal gælde for offentligt
ansatte, hvis en offentligt ansat under tjenesten eller hvervet
opdager, at et dyr åbenlyst bliver vanrøgtet. Hvis
f.eks. en hjemmehjælper er på besøg og opdager,
at dyrene svigtes, ved at afføring ikke er fjernet, dyrene
tydeligt er underernæret osv., skal der være pligt til
at foretage en underretning. I sidste ende vil dette
beslutningsforslag også være en hjælp til ejerne
af dyrene. I mange tilfælde har ejerne ingen intention om at
behandle dyrene dårligt. De har blot mistet overblikket og
magter ikke at passe de mange dyr. Indeværende
beslutningsforslag kan således også være med til
at hjælpe disse mennesker. Forslagsstillerne opfordrer
således Folketingets øvrige partier til at
støtte op om beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Dennis
Flydtkjær (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
underretningspligt, når vanrøgt af dyr bliver
observeret.
(Beslutningsforslag nr. B 161)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.