Fremsat den 7. april 2015 af Marie Krarup
(DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter
Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om modernisering af straffelovens kapitel 12 og
13
Folketinget pålægger regeringen at
iværksætte en sproglig og indholdsmæssig
modernisering af straffelovens kapitel 12 og 13.
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
danske statsborgere eller herboende udlændinge skal kunne
straffes som landsforrædere, hvis de personligt begår
nogle af de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens
kapitel 12 og 13 eller yder hjælp og viden til, at andre
begår forbrydelserne.
Justitsministeren har i januar 2015 på
regeringens vegne meddelt, at syrienkrigere skal kunne straffes som
landsforrædere.
Det er godt og rigtigt. Men ved
gennemlæsning af de relevante bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 og 13, kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt det er
klart og tydeligt nok, at det, som syrienkrigerne måtte
gøre, også kan straffes efter kapitel 12 og 13.
Den oprindelige lovtekst er fra 1952 og
udformet under indtryk af besættelsen, hvorfor teksten er
klar og forståelig, når man ved læsning af
paragrafferne har besættelsen og besættelsestidens
problematikker i tankerne.
Udgangspunktet for kapitel 12, der drejer sig
om forbr?ydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed,
synes at være handlinger rettet mod danske myndigheder i
Danmark, på dansk territorium, på 57. breddegrad, og
som bistand til en fjendtlig besættelsesmagt. Det kan
være hjælp til en fjendtlig magt, der forbereder et
angreb mod Danmark, eller det kan være hjælp til en
fremmed magt, der har besat landet.
Bestemmelserne i kapitel 12 går
på, at den, der under krig eller besættelse yder
fjenden eller besættelsesmagten bistand, kan straffes. I hele
kapitel 12 er de gennemgående ord besættelse og
besættelsesmagt.
Det er aldeles uklart, om forbrydelserne
også kan være begået i udlandet, og hvordan det i
givet fald skulle være foregået.
I 1952 var der næppe nogen, der
forestillede sig, at Danmark i 2015 skulle have soldater
udstationeret i fjerne verdenshjørner, og at disse kunne
blive angrebet af danske statsborgere eller af udlændinge med
fast ophold i Danmark. Den problematik forholder loven sig slet
ikke til, og noget, der ligner, omtales heller ikke.
Hvis man skal kunne dømme nogen for at
angribe danske militære enheder i f.eks. Kuwait (danske
F-16-fly og dets personale), skal anklagemyndigheden være god
til at tolke og botanisere i paragrafferne i kapitel 12 og 13, for
ordene besættelse og besættelsesmagt optræder i
næsten alle paragraffer, og de ord peger tilbage på
forbrydelser begået i Danmark.
Hvis det skulle lykkes for anklagemyndigheden
at få stillet en person for retten anklaget for forbrydelser
efter kapitel 12 og 13 begået i f.eks. Syrien, er det ikke
sikkert, at vedkommende også vil kunne dømmes efter
paragrafferne. Den dygtige forsvarsadvokat kan godt drage lovens
anvendelsesområde i tvivl.
I kapitel 13, der drejer sig om forbrydelser
mod statsforvaltningen og de øverste statsmyndigheder,
terrorisme m.v., er bestemmelserne moderniseret i lyset af
begivenhederne den 11. september 2001 og er derfor rimelig up to
date. Dog mener forslagsstillerne at der er plads til
forbedring.
Sproget i både kapitel 12 og 13 halter,
og f.eks. nævnes ordet landsforræder slet ikke. Og der
er ting, som kriminaliseres, selv om det ingen betydning har i dag.
Eksempelvis straffes man efter § 110 b med fængsel i
indtil 8 år, hvis man medvirker til
neutralitetskrænkelser. Danmark har ikke siden 1949
været et neutralt land, men har været medlem af
forsvarsalliancen NATO nu på 66. år. Og straffen for
forbr?ydelser kan efter § 115, stk. 2, forhøjes med
indtil det halve, hvis de begås mod f.eks. enkedronningen.
Enkedronning Ingrid døde i 2000.
Det er et problem, at ord som
landsforræder og lign. ikke optræder i loven, når
et politisk flertal ønsker, at det skal man kunne straffes
som.
Udgangspunktet har siden Jyske Lov fra 1241
været, at man ikke kan dømmes for noget, der ikke er
gjort ulovligt ved lovgivning. I 1994 blev den dengang
36-årige hiv-smittede Diego Joanis reddet af et hul i loven
for at have dyrket usikker sex med 23 kvinder. Højesteret
lagde vægt på, at der reelt ikke fandtes nogen lov imod
det, som manden havde gjort. Loven om kønssygdomme var
nemlig blevet ophævet i 1988.
Det er indlysende, at det skal fremgå af
loven, at man er landsforræder, hvis man overtræder
bestemmelserne i kapitel 12 og/eller 13. Man kan godt komme i tvivl
om, hvorvidt man i Justitsministeriet gennem årene har
været årvågen nok, når ord som
neutralitetskrænkelser og enkedronning stadigvæk
fremgår af loven, mens ordet landsforræder ikke
gør. Justitsministeriet har jo været rundt om
paragrafferne flere gange de sidste 15 år.
Det er et retssikkerhedsmæssigt problem,
at borgerne ikke klart ud af lovteksten kan læse, hvad der er
ulovligt.
Hvis man skal være djævlens
advokat, kan unge herboende muslimer, der rejser ned og
kæmper for f.eks. Islamisk Stat, faktisk godt have
svært ved at læse ud af kapitel 12 og 13, at det, de
gør, er forkert, og at de efter et politisk flertals
ønske skal straffes som landsforrædere, som end ikke
er kriminaliseret i loven. Sagen er, at de jo ikke yder bistand til
en fjende, der vil angribe Danmark, som vil løsrive nogen
del af staten, eller som har besat landet osv. De skyder
»bare« på dem, som de opfatter som fjender, og
det kan ikke være Danmark, for Danmark ligger langt
væk, vil en dygtig forsvarsadvokat kunne procedere.
Sproget og paragrafferne i kapitel 12 og 13
må moderniseres, så ord som landsforræder,
landsforræderi, landsskadelig virksomhed, landsskadelig
adfærd m.m. kommer med. Og paragrafferne må bredes ud,
så der klart og tydeligt står, at Danmark og staten
ikke kun er det geografiske Danmark på 57. breddegrad, men
også danske militære styrker stationeret globalt,
politistyrker globalt, danske statslige interesser, f.eks.
ambassader osv.
Det er ikke nok, som i det eksisterende
kapitel 12, at kriminalisere »hvervning til eller
tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts
væbnede styrker eller i tilknytning til disse virkende
militære eller politimæssige korps eller lignende korps
eller organisationer«, hvor der med korps sikkert
tænkes på Frikorps Danmark og Hipokorpset. Det sprog er
forældet og ikke dækkende for det, der sker i verden i
dag.
Det skal selvfølgelig klart og tydeligt
fremgå, at det er landsforræderi at deltage i nogen
krig eller krigslignende konflikt rettet mod Danmark, den danske
stat, danske interesser, dansk militær og politi, ambassader
osv., hvad enten man deltager i fremmede militære
uniformerede styrker under en kommandostruktur, som vi kender det
fra vesterlandske militære styrker, eller i løse og
uorganiserede terrorgrupperinger og militærlignende enheder,
der slås enten i uniformer eller i civile klæder, som
det ses og kendes fra den uciviliserede verden hos f.eks. Islamisk
Stat. Og det er ligegyldigt, om handlingerne er begået mod
Danmark og danske interesser i Danmark, eller om handlingerne er
begået globalt.
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
modernisering af straffelovens kapitel 12 og 13.
(Beslutningsforslag nr. B 152)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.