Betænkning afgivet af Europaudvalget
den 26. maj 2015
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7.
april 2015 og var til 1. behandling den 21. maj 2015.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (DF, EL og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslistens medlemmer af udvalget vender
sig mod de EU-positive partiers manøvre, som går ud
på at bruge aftalen om Danmark i Europol som et led i deres
større plan for at få afskaffet retsforbeholdet. De
EU-positive partier har længe vidst, at Europol skulle
gøres til et overnationalt samarbejde, men ikke desto mindre
har regeringen og de øvrige EU-positive partier nægtet
at ville arbejde for at få en parallelaftale på
plads.
EL er modsat forslagsstillerne stærkt
kritisk over for Europol. Siden etableringen er det gentagne gange
lykkedes fortalerne at give Europol mere magt både
operationelt og med hensyn til indsamling af data, så
agenturet siden oprettelsen har bevæget sig i retning af et
forbundspoliti uden nogen form for nævneværdig
demokratisk kontrol. Symptomatisk for udviklingen i EU's retlige og
indre anliggender i det hele taget foregår Europols gradvise
magtudvidelse desuden uden nogen form for offentlig debat om,
hvorvidt vi vil have den form for samarbejde, og i så fald,
hvordan den bedst skrues sammen. EL er tilhænger af
internationalt samarbejde, og det er selvsagt også
nødvendigt, for så vidt angår politiarbejde og
grænseoverskridende kriminalitet, men det skal ske på
et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt solidt grundlag.
EL vil derfor formentlig være imod
indholdet i en endelig parallelaftale, men mener stadigvæk,
at regeringen burde indlede forhandlinger om en sådan frem
for at forsøge at snyde befolkningen til at stemme ja til
afskaffelse af retsforbeholdet. EL støtter derfor
beslutningsforslaget.
Liberal Alliances medlem af udvalget
bemærker, at LA ønsker fortsat dansk deltagelse i
Europol. LA finder det derfor stærkt kritisabelt, at
regeringen hverken har indledt forhandlinger om muligheden for at
etablere en parallelaftale eller har en plan B for, hvordan fortsat
dansk deltagelse kan sikres efter et eventuelt nej ved
folkeafstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet i 2016. LA
støtter således det stillede beslutningsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Thomas Jensen (S) Bjarne Laustsen
(S) Jeppe Bruus (S) Jens Joel (S) Morten Bødskov (S) nfmd. Trine Bramsen (S) Jacob Lund (S)
Helge Vagn Jacobsen (RV) Nadeem Farooq (RV) Zenia Stampe (RV)
Holger K. Nielsen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Nikolaj Villumsen
(EL) Finn Sørensen (EL) Per Clausen (EL) Erling Bonnesen (V)
Claus Hjort Frederiksen (V) Esben Lunde Larsen (V) Eva Kjer Hansen
(V) fmd. Jan E. Jørgensen
(V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Sophie Løhde (V) Pia Adelsteen
(DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Christian
Langballe (DF) Mette Bock (LA) Per Stig Møller (KF) Lars
Barfoed (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 150
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til betænkning over
beslutningsforslaget |
|