Fremsat den 22. oktober 2014 af Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jonas Dahl (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kørsel i hashpåvirket
tilstand
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at tage de nødvendige
lovgivningsmæssige initiativer til at sikre, at straffen for
personer, der fører motorkøretøj i
hashpåvirket tilstand, ændres, således at
frakendelsen af kørekort sker for en kortere periode, og at
kørekortet kan ge?nerhverves efter en given periode ved
fremlæggelse af rene blodprøver. Endvidere skal den
dømte i en given periode efter generhvervelsen fortsat
levere rene blodprøver for at bevare kørekortet.
Samtidig skal bødestraffen
ændres, således at den dømte i stedet for
betaling af en bøde for kørsel i hashpåvirket
tilstand, skal betale for de nødvendige blodprøver og
kontrollen hermed.
Endelig pålægges regeringen at
iværksætte en undersøgelse af (og om
nødvendigt forskning i), hvilke grænseværdier
for hash i blodet der er afgørende for, om man kan
føre motorkøretøj eller ej.
Bemærkninger til forslaget
I folketingsåret 2006-07 vedtog
Folketinget lovforslag L 180 om ændring af
færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft,
nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.). Med lovforslaget
indførtes en nultolerancepolitik for stoffer, herunder hash,
i blodet. Dette skete, selv om man i lovforslagets
bemærkninger anerkendte, at det i forhold til euforiserende
stoffer ikke er muligt at angive, præcis hvor høj en
koncentration af stoffet i blodet der medfører, at
køreegenskaberne påvirkes. Faktisk er der ikke
videnskabeligt belæg for præcist at sige, at en vis
koncentration af stoffer betyder, at det ikke er forsvarligt at
køre bil. Med andre ord var lovforslaget efter
forslagsstillernes opfattelse udtryk for, at da man ikke kunne
finde en grænse for, hvornår man ikke kan køre
bil efter indtagelse af stoffer, indførte man i stedet en
nultolerancepolitik, fordi det var lettere at kommunikere ud til
borgerne og nemt at håndtere for myndighederne. Der henvises
til REU alm. del - svar på spørgsmål 738
(folketingsåret 2013-14), hvoraf det fremgår, at
bagatelgrænsen for hash ligger på 0,001mg/kg
tetrahydrocannabinol (THC). Bagatelgrænsen er efter
forslagsstillernes opfattelse illusorisk.
Området er siden hen blevet
skærpet mange gange med bl.a. en stramning af straffen,
konfiskation af biler osv. Der henvises til L 113, Forslag til lov
om ændring af færdselsloven (folketingsåret
2013-14), L 137, Forslag til lov om ændring af
færdselsloven og lov om ungdomsskoler, og L 101, Forslag til
lov om ændring af færdselsloven (folketingsåret
2010-11 (1. samling)), samt L 179, Forslag til lov om ændring
af færdselsloven og straffeloven (folketingsåret
2009-10).
Imidlertid er der en problemstilling
vedrørende hash i forhold til den gældende lovgivning.
Hash kan være i blodet, i lang tid efter en person har
røget, hvor det ikke nødvendigvis har betydning for
færdselssikkerheden. Seniorforsker ved DTU Transport Inger
Marie Bernhoft har udtalt, at en koncentration nær
nulgrænsen ikke har sammenhæng med risikoadfærd i
trafikken. Der henvises til artiklen »Hashapparat virker:
2000 mistede kortet til hashkørsel«, bragt i Ekstra
Bladet den 27. februar 2014. Desuden kan hash være i blodet,
op til 4 uger efter man har røget, og dermed længe
efter rusen er forbi. Der henvises til artiklen »Du kan
aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet«, bragt i
Politiken den 28. februar 2014. Det aktive stof THC i hash lagres
nemlig i fedtvævet og frigives langsomt, hvilket betyder, at
man kan have lidt af stoffet i blodet længe og kan indfanges
i en politikontrol, selv om der ikke længere er fare for
færdselssikkerheden. Alene i 2013 mistede 2.000 danskere
kørekortet på den baggrund, fordi en stramning i 2012
betød, at mulighederne for at frakende førerretten
for kørsel med euforiserende stoffer i blodet blev udvidet.
Der henvises til artiklen »Hashapparat virker: 2000 mistede
kortet til hashkørsel« bragt i Ekstra Bladet den 27.
februar 2014 og til L 101, Forslag til lov om ændring af
færdselsloven (folketingsåret 2010-11 (1.
samling)).
Man skal ikke køre i påvirket
tilstand. Derfor har forslagsstillerne også lagt stemmer til
stramninger på området. Men forslagsstillerne
anerkender, at der ligger en udfordring i forhold til hash som
beskrevet ovenfor, hvor man kan straffes op til 4 uger efter at
have røget en joint til en fest uden reelt at være til
fare for trafiksikkerheden.
Danskerne har ifølge Europæisk
narkotikarapport fra 2014 af Det Europæiske
Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
europarekord i at ryge hash. Efter forslagsstillerne opfattelse
betyder det, at langt flere, som ikke har et reelt misbrug, men som
en gang imellem ryger, risikerer at blive stoppet af politiet mange
uger senere og modtage en straf, uden at de måske reelt er
til fare for trafikken. De nuværende regler har altså
et potentiale for at ramme mennesker, som er i arbejde eller
uddannelse og har gode personlige forhold, på et virkeligt
usikkert grundlag. Forslagsstillerne finder, at den manglende
dokumentation for, at personer er til fare for trafikken, flere
dage eller uger efter at de har røget hash, viser, at de
konsekvenser, straffen har for helt almindelige og lovlydige
mennesker, der en gang imellem ryger hash, er disproportional.
Derfor mener forslagsstillerne, at der skal
indføres en ordning, som sikrer, at disse mennesker
hjælpes til at holde op med at ryge hash, ved at de
motiveres. Dette skal ske, ved at kørekortet kan
generhverves efter en kortere periode ved fremlæggelse af
rene blodprøver. I de følgende måneder skal der
fortsat leveres rene prøver, hvis kørekortet skal
bibeholdes. I stedet for bøden skal personen selv betale for
prøverne. Dermed holder vi folk i arbejde og uddannelse og
sikrer, at færre udvikler misbrug. Det er ifølge
Stofrådgivningen velkendt, at belønning på
stofområdet virker motiverende. Der henvises i denne
sammenhæng til henvendelse fra Stofrådgivningen til
Retsudvalget, jf. REU alm. del - L 113 bilag 3
(folketingsåret 2013-14).
Endelig ønsker forslagsstillerne, at
regeringen undersøger og eventuelt igangsætter
forskning for at afklare, hvilke grænseværdier der
gør sig gældende, når det skal afgøres,
om og i givet fald hvornår man kan betjene et
køretøj med hash i blodet. Hvis det ikke er muligt at
fastsætte en grænseværdi, f.eks. fordi den samme
koncentration af et stof påvirker folks køreevner
forskelligt, bør reglerne efter forslagsstillernes
opfattelse udformes på sådan en måde, at kun
personer, der kører i påvirket tilstand, rammes af
sanktioner. Man bør således sætte fokus på
at måle, hvorvidt en person rent faktisk er påvirket, i
stedet for at måle koncentrationen af stof i blodet. Dette
kunne for eksempel foregå, ved at der udvikles en test, der
måler folks reaktionstid.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
kørsel i hashpåvirket tilstand.
(Beslutningsforslag nr. B 14)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.