Fremsat den 27. marts 2015 af Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas
Dahl (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forebyggelse af indbrud
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende kalenderår at tage initiativ til at
gennemføre følgende tiltag til forebyggelse af
indbrud, der har til formål at reducere antallet af indbrud
og samtidig lette opklaringsarbejdet og give politiet bedre
redskaber til at løfte bevisbyrden:
1. Krav om
tyverisikring ved opførelsen af nye boliger
2. Stramning af
marskandiserloven
3. Anvendelse af
lokkegenstande - sporingsenheder i indbo m.v.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark finder der årligt rigtig mange indbrud sted. I
2013 blev der anmeldt knap 42.000 indbrud i beboelser og ca. 22.000
indbrud i virksomheder. Der har været en kraftig vækst
i antallet af indbrud i beboelser i Danmark over de sidste
små 10 år. Specielt fra 2005 til 2009 steg det
årlige antal indbrud i beboelser fra ca. 30.000 til godt
49.000. Siden har der kun været en svagt faldende tendens til
de 42.000 indbrud i 2013. (Kilde: Forsikring & Pension,
Analyserapport 2014:1, »Indbrud i Danmark og vores
nabolande«).
Danskerne er også voldsomt ramt af indbrud sammenlignet
med andre lande. I 2012 havde Danmark 779 indbrud i privat
bebyggelse pr. 100.000 indbyggere. Sammenlignet med vores nabolande
havde Danmark i 2012 over 6,5 gange så mange indbrud som
Norge (120 indbrud pr. 100.000 indbyggere), 4,5 gange så
mange indbrud som Tyskland (176 indbrud pr. 100.000 indbyggere) og
3,5 gange så mange som Sverige (225 indbrud pr. 100.000
indbyggere). Det gør, at Danmark sammen med Grækenland
har europæisk rekord i indbrud. (Kilde: Forsikring &
Pension, Analyserapport 2014:1, »Indbrud i Danmark og vores
nabolande«).
Politistyrken i Danmark har samme
størrelse som i vores nabolande. Men opklaringsprocenten for
indbrud er lavere i Danmark end i Norge og Sverige. Forekomsten af
indbrud får flertallet af danskerne til at tage
forholdsregler for at undgå indbrud. Tre ud af fire lader
lyset stå tændt eller beder naboen om at se efter
huset. Omkring hver tredje, som oplever indbrud forekomme i
nærområdet, har installeret bedre låse, og hver
femte har en tyverialarm. (Kilde: Forsikring & Pension,
Analyserapport 2014:1, »Indbrud i Danmark og vores
nabolande«).
Danmark er et alt for attraktivt land at
begå indbrud i, bl.a. fordi vi er for dårlige til at
sikre vores boliger ordentligt, samtidig med at det er for let at
komme af med de stjålne værdigenstande. Derfor skal vi
på den ene side gøre mere for at sikre vores boliger
og på den anden side gøre det sværere for tyven
at komme af med tyvekosterne. Forslagsstillerne foreslår
derfor en række tiltag, som kan være med til at
reducere antallet af indbrud og samtidig lette opklaringsarbejdet,
når skaden først er sket:
1) Krav om
tyverisikring ved opførelsen af nye boliger
2) Stramning af
marskandiserloven
3) Anvendelse af
lokkegenstande - sporingsenheder i indbo m.v.
1. Krav om tyverisikring ved opførelsen af nye
boliger
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
peger på forskellige årsager til, hvorfor der er
så stor forskel mellem Danmark og vores nabolande, herunder
at nordmændene er bedre til at sikre deres hjem end
danskerne; de monterer ordentlige døre, vinduer og karme,
som volder indbrudstyvene problemer. DKR anbefaler, at danske
boliger generelt skal sikres bedre. Gode låse og solide
vinduer, døre og karme gør det sværere for
indbrudstyven at bryde ind. Krav til sikring af døre og
vinduer i bygningsreglementet som i Holland kan nedbringe antallet
af indbrud. (Kilde: Det Kriminalpræventive Råd:
Analyse: »Danmark har suveræn indbrudsrekord i
Norden«, den 26. juli 2013)
Erfaringerne fra Holland viser, at en
række enkle tiltag kan gøre meget for at reducere
antallet af indbrud - vel at mærke uden at fordyre byggeriet.
I Holland har man bl.a. indført lovkrav om anvendelse af
indbrudssikre døre og vinduer i nybyggeri, der kan
modstå indbrudsforsøg i mindst 3 minutter. Forsikring
& Pension har i samarbejde med DKR fået udarbejdet en
undersøgelse af udviklingen i Holland efter
indførelsen af 3-minutterskravet, som viser, at kravet har
fået indbrudsraten til at falde med 50 pct. i de omfattede
boliger.
Undersøgelsen viser samtidig, at
lovkravet i Holland ikke har ført til signifikant
højere byggeomkostninger, ligesom hollandske
vinduesvirksomheder bekræfter, at lovkravet ikke har haft en
signifikant indflydelse på produktionsomkostningerne. (Kilde:
Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd:
»Konsekvenser af krav om indbrudssikre døre og vinduer
i Holland«, marts 2014)
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
der indføres en række funktionskrav i
bygningsreglementet efter hollandsk model, herunder et
sikkerhedskrav til anvendte døre og vinduer i nybyggeri, i
forhold til at de skal kunne modstå indbrudsforsøg i
mindst 3 minutter. De samme krav skal være gældende,
når der sker udskiftning i eksisterende boliger.
2. Stramning af marskandiserloven
Den gældende marskandiserlov (lov om
handel med brugte genstande samt pantlånervirksomhed) er fra
1966 og har bl.a. til formål at forebygge belåning og
afsætning af stjålne genstande. Men det er ganske
enkelt for nemt i dag at komme af med hælervarer fra indbrud.
Især guld er steget meget i værdi og kan afsættes
med god indtjening. Butikker må i dag, når de
køber brugt guld eller sølv, videresælge det
efter blot 7 dage.
Forslagsstillerne mener, at lovgivningen
bør opdateres og strammes, så det bliver sværere
at få afsat stjålne genstande. Fristen for,
hvornår butikker må videresælge brugt guld og
sølv, bør sættes op til 30 dage, så
politiet har bedre muligheder for at nå at finde frem til det
stjålne guld eller sølv, inden det sælges
videre.
3. Anvendelse af lokkegenstande - sporingsenheder i indbo m.v.
For at komme lomme- og tricktyve i
København til livs har politiet fået mulighed for at
tage såkaldte lokketelefoner i brug, som kan spores, hvis de
stjæles af en tyv. Lokketelefoner er mobiltelefoner med
sporingsenheder i, som kan hjælpe politiet med at finde frem
til tyvene og deres opholdssteder.
Forslagsstillerne mener, at man med fordel
bør udvide ordningen til at omfatte såkaldte lokkehuse
ved at give politiet lov til det samme, når det handler om at
sætte sporingsenheder i møbler og lignende, hvis
vurderingen er, at man har med et særlig indbrudsudsat bolig-
eller sommerhusområde at gøre. Det skal hjælpe
politiet i deres arbejde med at finde ud af, hvor tyvene gemmer
deres tyvekoster, og spore, hvor tyvene afsætter tyvekosterne
og til hvem, og derudover medvirke til at nedbring antallet af
indbrud.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forebyggelse af indbrud.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.