Fremsat den 27. marts 2015 af Joachim B.
Olsen (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen
(LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af feriepengesystemet
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2015 at fremsætte de nødvendige
lovforslag for at afskaffe feriepengesy?stemet.
Bemærkninger til forslaget
Det er en tilbagevendende problemstilling, at
mange lønmodtagere ikke får udbetalt deres feriepenge,
ligesom alle lønmodtagere går glip af renterne.
En opgørelse fra Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at lønmodtagerne i 2013
gik glip af 78 mio. kr. i uhævede feriepenge, der i stedet
gik til Arbejdsmarkedets Feriefond. Ser man på beløbet
over en længere periode, fra 2003 til 2013, løber de
ubrugte feriepenge op i 630 mio. kr. - efter at den danske stat har
taget sin andel, f.eks. i forbindelse med finanslovsforlig. Der
henvises til artikel på www.eb.dk den 8. april 2014:
»Spildte feriepenge løber op i flere millioner hvert
år«,
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4828196. ece
Det afspejler et system, hvor det enten er
uigennemskueligt for den enkelte, at vedkommende har nogle af sine
egne penge til gode, eller for besværligt at få dem
udbetalt.
Hertil kommer, at renterne på
nuværende tidspunkt medfinansierer udgifterne til at drive
Feriekonto. Feriepengene er en del af lønnen og bør
derfor udbetales af arbejdsgiveren sammen med lønnen,
så renterne tilfalder lønmodtagerne selv og ikke
bliver brugt på at drive en obligatorisk opsparingskonto.
Det er et åbenlyst problem, at så
mange danskere går glip af penge, de selv har tjent, på
grund af det obligatoriske ferieopsparingssystem. Det er
formynderisk, at staten på den måde
øremærker en andel af den enkeltes løn til
bestemte formål og kræver, at man afholder ferie for at
få udbetalt de penge, man selv har tjent. Den bagvedliggende
tanke om, at danskerne ikke selv kan administrere at spare op til
ferien, bliver kun endnu mere absurd af, at det er en
selvfølgelighed for os danskere at spare op til ting som
bolig og tøj. Denne grundlæggende forståelse af,
at danskerne godt selv kan finde ud af at bruge og opspare deres
løn efter eget behov, bør også være
gældende i forhold til feriepenge.
Forslagsstillerne lægger derfor op til,
at feriepengesystemet afskaffes, så danskerne selv får
råderet over de penge, de tjener.
Skriftlig fremsættelse
Joachim
B. Olsen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af feriepengesystemet.
(Beslutningsforslag nr. B 134)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.