Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix
(EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn
Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udvidelse af målgruppen for
servicelovens udlandsbekendtgørelse
Regeringen pålægges inden udgangen
af 2015 at ændre i udlandsbekendtgørelsen under
serviceloven, så også borgere, der får
hjælp til støtte og pleje bevilget efter § 95,
jf. § 83, i serviceloven kan medtage hjælpen under
midlertidige ophold i udlandet.
Bemærkninger til forslaget
Udlandsbekendtgørelsen gør det
muligt for mennesker med handicap at tage på ferie ligesom
alle andre, også selv om de i hverdagen er afhængige af
hjælp til f.eks ledsagelse, personlig pleje m.v. Får
man hjælp efter servicelovens §§ 41, 42, 45, 96,
97, 98, 100, 112, 113, 114 eller 118, må man ifølge
udlandsbekendtgørelsen gerne medtage hjælpen under
kortere ophold i udlandet.
Imidlertid er mennesker, der får
hjælp efter § 95, ikke omfattet af
udlandsbekendtgørelsen. Det betyder, at en lille gruppe
borgere er helt afskåret fra at forlade landet med den
hjælp, de ikke kan undvære.
Det gælder bl.a. en række
familier, der får hjælp til et barn med handicap efter
§ 95, stk. 3. I de tilfælde betyder
udlandsbekendtgørelsens nuværende ordlyd, at en hel
familie afskæres fra at tage på familieferie i
udlandet, indtil deres barn er 18 år. Derudover rammes en
række danskere, som ikke lever op til betingelserne for at
få hjælp efter § 96, f.eks. fordi de er blevet for
dårlige til at være arbejdsleder for et hold
handicaphjælpere i hverdagen. I så fald bevilges
hjælpen i nogle tilfælde efter § 95, stk. 3, og
så kan man pludselig ikke tage på ferie i udlandet
længere.
Der er ingen saglige grunde til, at netop
hjælp efter § 95 skulle være undtaget fra
udlandsbekendtgørelsen og forbudt at tage med på
ferier i udlandet, og Enhedslisten har derfor gentagne gange rejst
problemstillingen over for regeringen. Allerede i 2013 erkendte
socialministeren, at mennesker, der får hjælp efter
§ 95, i praksis er stavnsbundet, og at dette »ikke (har)
været hensigten med reglerne«, hvorfor ministeren
lovede at se på en præcisering af
udlandsbekendtgørelsen, jf. SOU alm. del - svar på
spm. 296, folketingsåret 2012-13. Derudover har ministeren
også i 2014 lovet at se på en ændring af
reglerne, jf. SOU L 147 - svar på spm. 13,
folketingsåret 2013-14. Trods løfter er der imidlertid
intet sket, hvorfor Enhedslisten igen rejser problemstillingen via
dette beslutningsforslag.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at der ikke vil være
betydelige merudgifter ved at føje § 95 ind i
udlandsbekendtgørelsen. Dette skal også ses i
sammenhæng med, at ændringen kun vil være
relevant for ca. 555 borgere, der modtager hjælp efter §
95, jf. SOU alm. del - svar på spm. 205. Selvom det er en
relativ lille gruppe af borgere, som ændringen
berører, vil udvidelsen af udlandsbekendtgørelsen
betyde en markant øget frihed for dem.
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
udvidelse af målgruppen for servicelovens
udlandsbekendtgørelse.
(Beslutningsforslag nr. B 130)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.