Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix
(EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn
Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret ledsageordning for børn og
voksne med handicap
Folketinget opfordrer regeringen til inden
udgangen af 2015 at fremsætte lovforslag om ændring af
servicelovens bestemmelser om ledsageordninger efter § 97 for
voksne og § 45 for børn, således:
- at det bliver muligt at spare op til 180
timer sammen med henblik på samlet anvendelse,
- at det særlige tilskud til udgifter
vedrørende ledsagere, jf. §§ 45, stk. 5, og 97,
stk. 7, (i 2015 et årligt beløb på 837 kr.)
udbetales automatisk og forud en gang om året,
- at aldersgrænsen for ret til
ledsagelse nedsættes fra 12 til 7 år.
Bemærkninger til forslaget
Ledsageordningerne beskrevet i §§ 45
og 97 i serviceloven giver henholdsvis unge og voksne med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for at
blive ledsaget til aktiviteter uden for hjemmets fire
vægge.
Bedre mulighed for at opspare timer
I dag kan borgere, der har ret til en
ledsageordning, spare op til 15 timers månedlig ledsagelse
sammen. Dette rækker til f.eks. biografbesøg eller en
fodboldkamp, men vil på ingen måde række til en
ferierejse. Derfor er det allerede i dag muligt at spare sine
ledsagetimer op over 6 måneder, så man kan bruge op til
90 ledsagetimer på en gang.
Det muliggør en weekendudflugt - men
det muliggør ikke en enkelt uges ferierejse, som de fleste
danskere uden handicap tager for en selvfølge.
Derfor foreslås det, at borgere tilkendt
ledsageordning efter §§ 45 eller 97 skal have lov til at
spare op til 180 ledsagetimer sammen og dermed have nok til f.eks.
en uges ferierejse eller lign. om året.
Automatisk udbetaling af ledsagertilskud
I udgangspunktet står en borger selv for
udgifter forbundet med det at have en ledsageordning, jf.
servicelovens § 45, stk. 5, og § 97, stk. 7, f.eks.
udgifter til biograf- eller busbillet til ledsageren. Dog kan
kommunen dække borgerens udgifter til ledsageren op til et
årligt standardbeløb, der i 2015 udgjorde maksimalt
837 kr. (jf. Vejledning om regulering pr. 1. januar 2015 af satser
på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds område).
Ifølge de to bestemmelser udbetales
tilskuddet »efter anmodning«. I praksis forvaltes
bestemmelsen på den måde, at borgeren ikke blot skal
anmode om, men også dokumentere, at udgifterne afholdes,
hvorefter der foregår en egentlig sagsbehandling i kommunen,
der er helt ude af proportion i forhold til udgiftens beskedne
størrelse.
Borgerens udgifter i forbindelse med
ledsagelse er sandsynligvis langt højere end 837 kr. om
året. Sagsbehandlingen koster utvivlsomt mere, end det ville
gøre at udbetale pengene automatisk til den borger, der
anvender sin ledsageordning.
Derfor foreslås det at forenkle
reglerne, så merudgiftsdækning til ledsageordning ydes
automatisk og uden forudgående, individuel sagsbehandling.
Det vil give økonomisk mening og samtidig betyde mindre
bureaukrati for både borgeren og kommunen.
Ny aldersgrænse for ledsageordning til
børn
Servicelovens § 45 giver børn og
unge med væsentlige og varige fysiske eller psykiske handicap
mulighed for at få ledsagelse til aktiviteter uden for
hjemmet.
Det betyder, at de kan tage på f.eks.
byture eller biografbesøg, til fødselsdag eller
lektielæsning hos en klassekammerat eller gå til
spejder med vennerne - uden at skulle have mor eller far med
på slæb. Ordningen giver således mulighed for en
mere selvstændig og normal barndom og ungdom, også selv
om man grundet et handicap har brug for f.eks. hjælp til at
komme rundt eller gå på toilettet, når man er
ude.
Imidlertid er der en nedre aldersgrænse
på 12 år for at få ret til ledsageordning, og den
er ikke på nogen måde sagligt begrundet. Det er helt
almindeligt, at børn allerede fra starten af skolealderen
tager hjem til hinanden eller går til fritidsaktiviteter uden
mor og far. Det er i dag ikke en mulighed for børn under 12
år, der er afhængige af ledsagelse.
I praksis kan det betyde, at de er
fuldstændig afskåret fra at tage til
klassekammeraternes børnefødselsdage, eller at de
ikke kan gå til kor med resten af pigerne i klassen. Det
går selvsagt ud over børnenes sociale liv og mulighed
for at blive integreret - også på sigt - i et samfund,
hvor de fleste ikke har et handicap. Det kan koste dyrt både
for det enkelte barn og for vores samfund generelt.
Derfor foreslås det, at ledsageordningen
for børn og unge udvides, så børn fra 7
år kan få mulighed for - ligesom deres
jævnaldrende uden handicap - at have et socialt og kreativt
fritidsliv uden forældre på slæb (el. lign.).
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen udgifter forbundet med at
gøre opsparingsreglerne for ledsageordningen mere fleksible,
end tilfældet er i dag.
Der er formodentlig en besparelse at hente ved
at udbetale det særlige tilskud til ledsageordningen
automatisk og forud årligt frem for at bruge ressourcer
på dyrere, individuel sagsbehandling.
De samlede offentlige udgifter til at give
børn ned til 7 år adgang til ledsageordning vurderes
at være 2,5 mio. kr. årligt, jf. SOU alm. del - svar
på spm. 206. Dette betragtes som beskedne
ekstraomkostninger.
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedret ledsageordning for børn og voksne med
handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 115)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.