Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix
(EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn
Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forenkling af hjælp til børn med
handicap
Folketinget opfordrer regeringen til inden
udgangen af 2015 at fremsætte lovforslag om ændring af
reglerne i lov om social service og andre love med henblik på
at sikre, at hjælp til forældre, der har et barn med
handicap, bevilges efter én samlet vurdering, således
at hjælpen er sammenhængende, overskuelig, fleksibel og
koordineret og dækker familiens og barnets samlede behov. Det
skal således være uden betydning for forældrene,
at hjælpen har hjemmel i flere forskellige love og flere
forskellige bestemmelser.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget indebærer, at
forældre, der har et barn med handicap, skal modtage
én samlet hjælp til dækning af familiens og
barnets behov uden hensyn til, om behovet imødekommes efter
den ene eller den anden bestemmelse i de forskellige love.
Det er i forvejen indgribende i en families
dagligdag at have et barn med et handicap. En af de største
belastninger for mange familier er imidlertid, at de befinder sig i
en stadig kamp med kommunen, bl.a. fordi den daglige hjælp
bevilges efter et stort antal forskellige regler, hvilket betyder,
at en del af hjælpen til stadighed er under
behandling/revurdering med deraf følgende usikkerhed,
udredning og beregning og eventuel ankesag.
Familierne er derfor løbende i kontakt
med forskellige af kommunens forvaltninger og med forskellige
sagsbehandlere, bl.a. afhængigt af hvordan den kommunale
forvaltning er opbygget, og hver forvaltning/sagsbehandler
foretager sin udredning efter hvert sit regelsæt og med
forskellige kriterier for, hvornår en given hjælp kan
bevilges.
Hjælp kan bl.a. bevilges efter
§§ 41, 42, 44, 45, 83, 84, 85, 86 og 95 i lov om social
service. Dertil kommer hjælp, som efter
sektoransvarlighedsprincippet er bevilget af skolen, og hjælp
efter sundhedsloven, hvis barnet f.eks. er respiratorbruger.
Opregningen er næppe udtømmende.
Familierne får derfor ofte en
hjælp, der er sammensat af flere forskellige og af hinanden
uafhængige bevillinger, og som tilsammen udgør et
uoverskueligt og uhensigtsmæssigt kludetæppe, som
modvirker sammenhæng og fleksibilitet i familiens
dagligdag.
Hver type hjælp bevilges nemlig efter
hvert sit sæt af regler, med forskellige hjælpere, ofte
med hver sin arbejdsgiver (f.eks. kommunen, hjælperbureau,
skolen, forældrene selv, regionen) og efter hver sin
overenskomst eller eventuelt uden overenskomst og med forskellige
aflønninger og forskellige regler for arbejdstid, ferie og
lignende.
Uanset at det er uden betydning for de samlede
offentlige udgifter, kan familien med et handicappet barn ikke frit
tilrettelægge sin dagligdag, fordi hver type af hjælp
forlods er bevilget og begrænset til bestemte steder og
tidspunkter, og ændringer er ikke mulige.
Når der f.eks. er
børnefødselsdag hos en af kammeraterne, kan barnet
med handicap ikke nødvendigvis være med, fordi
hjælpen på det tidspunkt af dagen er bevilget af
skolen, og den forudsætter, at barnet er på skolen - og
forbliver på skolen, mens kammeraterne fejrer
fødselsdag.
Når barnet med handicap er
fraværende fra skole på grund af sygdom, er der ikke
uden videre mulighed for at få hjælp til pasning og
lign. i hjemmet, fordi hjælpen i dagtimerne er bundet til
skolen, og forældrene må ofte tage fri fra arbejde ud
over barnets 1. og 2. sygedag, fordi der ellers ikke er nogen til
at passe barnet i skoletiden. Samtidig sidder hjælperen
inaktiv på skolen.
I andre situationer er familien nødt
til at have to hjælpere samtidig, fordi hver hjælper
har sit eget afgrænsede arbejdsområde. Det er
uhensigtsmæssig brug af offentlige midler og det er
indgribende i familiens dagligdag at have flere hjælpere
samtidig i hjemmet, som også skal danne rammen om familiens
privatliv.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget
at opnå, at forældre, der har et barn med handicap,
får samme fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres
dagligdag, som andre familier har, således at barnet med
handicap kan deltage i samme aktiviteter, alene eller sammen med
kammerater, som andre børn kan.
Dette skal opnås, ved at familien
modtager én samlet bevilling, der dækker samtlige af
familiens og barnets behov, og således at denne hjælp
kan anvendes frit ud fra familiens og barnets egen vurdering af,
hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til familiens
dagligdag.
I det omfang beslutningsforslaget har
økonomiske konsekvenser, vil der alene være tale om
administrative besparelser i kommunerne, idet hjælp til den
samme familie og det samme barn ikke skal behandles i
småbidder af flere forskellige forvaltninger og flere
forskellige sagsbehandlere.
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forenkling af hjælp til børn med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 114)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.