Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix
(EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn
Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ledsageordning for udviklingshæmmede
Regeringen pålægges inden udgangen
af 2015 at ændre i servicelovens §§ 45 og 97 om
ledsageordninger, så ledsagelsen også indbefatter
socialpædagogisk bistand.
Bemærkninger til forslaget
Borgere med betydeligt og varigt fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse i alderen 12-67 år har
ifølge servicelovens §§ 45 og 97 ret til 15 timers
ledsagelse uden for hjemmet om måneden.
Det gælder imidlertid ikke
udviklingshæmmede, senhjerneskadede og andre med betydelige
kognitive vanskeligheder, der har brug for socialpædagogisk
bistand og altså en særligt kvalificeret ledsager, der
kender dem. De skal typisk have hjælp af uddannet personale
på det bosted, hvor de bor. Deres muligheder for at komme ud
er ofte helt afhængige af, om dette bosted har ressourcer til
også at lade det uddannede personale følge beboerne
til aktiviteter uden for bostedet.
En undersøgelse offentliggjort af KL i
november 2014 viser, at det langtfra er tilfældet alle
steder. Hele 18 kommuner angav, at de havde et serviceniveau
på nul dages ledsagelse til udflugter, aktiviteter m.v. for
borgere på deres bosteder (»KL's
spørgeskemaundersøgelse vedr. socialpædagogisk
bistand til deltagelse i aktiviteter, ferie og udflugter for
borgere på kommunale bosteder mv.« Notat fra KL den 20.
november 2014). En spørgeskemaundersøgelse fra
Socialpædagogerne fra juli samme år viser, at
udviklingen er tiltaget over de senere år. Siden 2011 er
stadig flere handicappede uden mulighed for at få den
nødvendige ledsagelse uden for deres bosted
(»Inklusion og deltagelse - Muligheder for inklusion og
deltagelse blandt mennesker med funktionsnedsættelse.«
Rapport fra Socialpædagogerne fra maj 2014).
De triste tal er en konsekvens af, at
kommunerne skal spare, og at de har fået lov til at
fastsætte lokale serviceniveauer, hvor økonomiske
hensyn vejer tungere end f.eks. udviklingshæmmedes behov for
at kunne komme uden for hjemmet på linje med alle andre
borgere.
Udviklingshæmmede på kommunale
bosteder hører til vores samfunds svageste og har absolut
brug for og ret til støtte til at deltage i samfundet
på nogenlunde lige fod med alle andre. Det var et af
kernepunkterne, da man i 1980 udlagde Åndssvageforsorgen fra
staten til amterne og erstattede store statslige institutioner med
mindre boenheder placeret mere centralt i byerne.
Udviklingshæmmede skulle også have retten til at
være med i samfundet og retten til et dagligt
miljøskift, så bosteder ikke bare blev til opbevaring
og isolation af udviklingshæmmede.
Set i det lys er der tale om et
fuldstændig urimeligt tilbageskridt, når så mange
kommuner i dag byder udviklingshæmmede et liv uden mulighed
for ledsagelse. At kunne komme uden for sin egen hoveddør er
altafgørende for at kunne deltage aktivt og mest muligt
ligeværdigt i samfundet. Derfor må denne mulighed ikke
afhænge af vilkårlige, lokale serviceniveauer - den
skal være en borgerret.
Derfor skal den allerede eksisterende
ledsageordning for borgere med handicap ændres, så den
også kan bruges af udviklingshæmmede, der har brug for
socialpædagogisk støtte. Det skal kort sagt ske, ved
at de eksisterende begrænsninger vedrørende
ledsagelsens karakter (jf. bekendtgørelse nr. 235 af 9.
marts 2012 om ledsageordningen) fjernes. Udviklingshæmmede
med behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med
ledsagelsen får derved reelt samme ret til 15 timers
ledsagelse månedligt som andre handicappede med et
ledsagelsesbehov. Hvis der er brug for socialpædagogisk
støtte i forbindelse med ydelsen af de 15 timer, vil
kommunen være forpligtet til at stille denne type ledsagelse
til rådighed.
Merudgiften kan beregnes med udgangspunkt i
følgende:
- Målgruppen,
som efter forslaget opnår ret til ledsagelse, skønnes
at udgøre ca. 5.000 personer.
- Retten til
ledsagelse for målgruppen vil i varierende omfang erstatte
ledsagelse, som allerede ydes som socialpædagogisk bistand
efter § 85 i serviceloven. Der vil her være store
forskelle kommunerne imellem. Skønsmæssigt vil ca. en
tredjedel af bruttoudgiften blive udlignet af reduktioner på
ledsagelse, som allerede ydes.
- Det konkrete
lønniveau for de medarbejdere, som konkret vil skulle yde
ledsagelsen, varierer. Skønsmæssigt vil ca. fra to
tredjedel til halvdelen af ledsagelsen blive ydet af
socialpædagogisk uddannet personale, mens resten ydes af
ufaglærte, vikarer m.v.
Det vurderes på den baggrund, at de
samlede offentlige nettomerudgifter ved beslutningsforslaget er ca.
150-200 mio. kr. Enhedslisten foreslår, at midlerne
tilvejebringes, ved at der spares 5 pct. på statens samlede
forbrug af konsulenter.
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ledsageordning for udviklingshæmmede.
(Beslutningsforslag nr. B 113)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.