Fremsat den 21. oktober 2014 af Pernille
Skipper (EL), Per Clausen (EL) og Rosa Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en forsøgsordning med kropskamera
på politifolk
Folketinget pålægger regeringen i
første halvår af 2015 at igangsætte en
1-årig forsøgsordning i to af landets politikredse.
Forsøgsordningen indebærer, at uniformerede
polititjenestemænd har pligt til at bære et kropskamera
med optagelse af lyd og billede, der som udgangspunkt skal
aktiveres, når den pågældende polititjenestemand
har borgerkontakt.
Bemærkninger til forslaget
En række sager har de seneste år
sat fokus på vanskelighederne ved at identificere politifolk,
som borgere har klaget over. Den Uafhængige
Politiklagemyndighed har ved flere lejligheder gjort
opmærksom på disse vanskeligheder, som har ført
til, at klagesager beklageligvis ikke har kunnet opklares.
Både Californien (Rialto) og England
(London) har ordninger, hvor politifolk er udstyret med kameraer,
der optager lyd og billede, mens politifolkene har
borgerkontakt.
Erfaringerne fra Rialto, en by med 100.000
indbyggere i Californien, er ifølge artiklen
»Ferguson-politi indfører »krops-kameraer«
på betjente«, Information, den 26. august 2014,
positive: Antallet af klagesager mod politiet er faldet med 88
pct., og politiets magtanvendelse er faldet med næsten 60
pct..
Også i London har man gode erfaringer
med ordningen. Ifølge den nævnte artikel i Information
fremhæver politichef Bernard Hogan-Howe, at de sigtede er
mere tilbøjelige til at erklære sig skyldige,
når de ved, at politiet har optaget en lovovertrædelse.
Dermed kan retsprocessen gennemføres hurtigere.
Peter Lauritzen, lektor ved Institut for
Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet,
fremhæver i samme artikel, at kropskameraer på
politifolk vil styrke retssikkerheden både for borgere og
politifolk. Politifolkene vil være mere tilbøjelige
til at optræde reglementeret, og borgerne vil have et
redskab, hvis politifolkene skulle optræde
ureglementeret.
I 2013 afgjorde Den Uafhængige
Politiklagemyndighed ifølge Information 418 straffesager,
hvor 12 sager førte til en tiltale mod en betjent. I 243
sager, svarende til 58 pct., blev efterforskningen indstillet
på grund af manglende beviser. Der henvises til Den
Uafhængige Politiklagemyndigheds årsberetning 2013,
hvoraf tallene fremgår. Direktøren for Den
Uafhængige Politiklagemyndighed har på forhånd i
ovennævnte artikel i Information erklæret sig positiv
over for tanken om kameraer på politifolk.
Forslagsstillerne ønsker, at
Justitsministeriet i dialog med Rigspolitiet udvælger to
politikredse med forskellige geografiske og demografiske
karakteristika og i løbet af første halvår af
2015 igangsætter et 1-årigt forsøg i disse to
kredse, hvor alle uniformerede politifolk bærer et
kropskamera, der som udgangspunkt aktiveres ved enhver
borgerkontakt.
Forslagsstillerne understreger, at der kan
opstå problemer i forhold til borgernes ret til privatliv,
såfremt der ikke eksisterer meget klare og restriktive regler
for, hvornår der må og skal optages, hvornår
optagelserne må og skal slettes, og i hvilke
sammenhænge optagelserne må anvendes.
Der nedsættes derfor en styregruppe, der
dels skal udforme retningslinjer forud for forsøget, dels
arbejde parallelt med forsøget. Styregruppen skal
bestå af repræsentanter for Rigspolitiet, de to
forsøgskredse, Politiforbundet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Den Uafhængige Politiklagemyndighed og
Justitsministeriet. Styregruppen tilrettelægger rammerne for
forsøget og fastsætter nærmere regler om
adgangen til og opbevaring og sletning af optagelser fra
kropskameraerne. Dette indebærer, at styregruppen skal
overveje, om - og i givet fald under hvilke former - borgere skal
have adgang til optagelser, hvor de selv optræder.
Styregruppen skal opstille restriktive regler for, hvor længe
politiet må og skal opbevare optagelser, der ikke
gøres til genstand for efterforskning eller klagebehandling
- eventuelt med udgangspunkt i, hvor længe der
erfaringsmæssigt går, før der eventuelt klages
over politiets optræden i forbindelse med en konkret episode.
Endvidere skal styregruppen fastsætte regler for, i hvilke
situationer kameraerne skal tændes og slukkes, og i hvilke
sammenhænge optagelserne må benyttes. Til
forsøget knyttes en gruppe sammensat af eksterne konsulenter
og forskere fra Justitsministeriets forskningskontor, der efter 1
år skal evaluere forsøget med henblik på at
skabe et beslutningsgrundlag for, hvorvidt der skal etableres en
permanent ordning med kropskameraer i samtlige 12 danske
politikredse.
I evalueringen, der forelægges
Folketingets Retsudvalg, skal indgå erfaringerne med
både borgernes og politifolkenes oplevelse af retssikkerhed,
aspekter omkring databeskyttelse og videoovervågning i det
offentlige rum, kameraernes effekt i forhold til antallet af klager
over politiet, politiets magtanvendelse og opklaringen af
lovovertrædelser.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
forsøgsordning med kropskamera på politifolk.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.