Fremsat den 26. marts 2015 af Per Clausen
(EL), Henning Hyllested (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommuners adgang til at etablere
solcelleanlæg
Folketinget opfordrer regeringen til at lempe
det nuværende krav om selskabsdannelse ved etablering af
kommunale solcelleanlæg ved i foråret 2015 at
åbne for en ny pulje på 20 MW uden krav om
selskabsdannelse og at indføre en generel dispensation for
anlæg på op til 50 kW.
Bemærkninger til forslaget
Solcelleaftalen i 2012 åbnede for, at
andre end private husejere kunne få mulighed for at investere
i solceller, som indtil for få år siden var en lille
parentes i den vedvarende energi i Danmark.
Da priserne raslede ned i 2012, eksploderede
husejernes køb af solceller båret frem af et
støttesystem, som betød, at anlæg kunne tjenes
hjem på nogle få år. Derfor var partierne i
Folketinget enige om, at systemet skulle tilpasses til en rimelig
afskrivningsperiode, som på Enhedslistens forslag blev sat
til 10 år. Med en levetid på mindst 20 år var
solceller således stadig en god investering.
Med solcelleaftalen var det i lige så
høj grad et mål, at hele Danmark nu skulle få
mulighed for at etablere solceller. Det var således helt
afgørende for Enhedslisten, at reglerne skulle ændres,
så solceller kunne spredes ud, og støttekonceptet
udformes, så det blev attraktivt for almene boliger, kommuner
og landsbyer at udbygge med solcellestrøm. Og sådan
blev aftalen da også udformet.
Men siden er der gennemført talrige
bestræbelser fra regeringens side på at blokere herfor.
Bestræbelserne på solcelleområdet handler ikke om
udbygning, men om begrænsning - angiveligt ud fra den
opfattelse, at når befolkningen og kommunerne selv producerer
deres strøm, går staten glip af energiafgifter. Det er
endnu et eksempel på, at grønne afgifters fiskale
betydning blokerer for miljørigtige tiltag.
I kommunerne har man stået på
spring for at bidrage til den CO2-fri omstilling. Her ligger hundredvis af
store solcelleanlæg i støbeskeen, og de behøver
ikke engang ekstra PSO-støtte til afregning af strøm
solgt til nettet, da solcellestrømmen produceres i
dagtimerne, hvor de kommunale bygninger selv kan forbruge
strømmen. Kommunerne skal sådan set bare have lov at
bygge solcelleanlæggene.
Her har regeringen imidlertid indført
krav om, at kommunen ikke selv må bruge strømmen. Hvis
kommunen vil sætte en solcelle på en skole,
idrætshal eller et rådhus, skal der til hver af dem
oprettes et kommercielt selskab, som skal stå for driften, og
al strømmen skal sælges til nettet. Skolen, hvor
solcellen opsat, må intet have med anlægget at
gøre. Den skal købe strøm helt normalt ude i
byen til normal pris. For yderligere at demotivere kommunerne vil
et overskud fra solcellerne blive modregnet i kommunens
bloktilskud. Staten sikres således sine indtægter fra
energiafgiften. Men motivationen til at investere i solceller
fjernes, da konceptet er dyrt for kommunen at administrere og
økonomien på disse vilkår uinteressant.
For at åbne en dør på klem,
blev der sagt o.k. til en dispensationspulje på 20 MW,
så der måtte etableres, hvad der svarer til et enkelt
middelstort anlæg i hver kommune, hvor kommunen selv
måtte benytte strømmen og dermed ikke skulle lave et
selskab. Det vil sige, at en skole dermed kunne være
»ejer« af anlægget og selv bruge strømmen
fra anlægget.
Da puljen blev åbnet for
ansøgninger, blev der på 7 timer fremsendt
ønske om 780 kommunale solcelleanlæg på skoler,
børnehaver, rådhuse m.v. med en samlet effekt på
næsten det dobbelte af puljen.
Der blev efterfølgende trukket lod om,
hvilke anlæg der fik del i de 20 MW.
Da mange af de ansøgte anlæg
allerede var etableret, betød det i praksis, at en
række kommuner stod over for at skulle fjerne de anlæg,
som tilfældigt fik afslag. Denne groteske situation blev dog
afværget, ved at ministeren skar igennem ved at give
kommunerne mulighed for at fordele den tildelte pulje på de
anlæg, de selv prioriterede, så længe de ikke
overskred den andel, de havde fået tildelt. Det betød
så omvendt, at mange af de nye planlagte anlæg blev
skrottet.
Ifølge KL har dette regelcirkus
fået 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye
solcelleanlæg. Som Jørn Pedersen, formand for Teknik-
og Miljøudvalget i KL, udtalte i KL's nyhedsbrev Momentum
den 8. december 2014 i artiklen: »Nye regler bremser
kommunale solceller«: »Lovgivningen er så
bureaukratisk og trak det økonomiske grundlag væk,
så det ikke giver mening for kommunerne at opstille
solceller. Det er enormt ærgerligt, for kommunerne
ønsker blot at opsætte solcelleanlæg på
deres bygninger, fordi de gerne vil producere miljøvenlig
strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og
ældrecentre og derigennem levere et bidrag til omstillingen
til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen«.
KL peger selv på, at kommunerne ikke
skal opsætte solceller for at drive selskaber, der giver
overskud. Hvis man fjerner kravet om at gøre deres
solcelleanlæg til selskaber, vil man kunne opnå en
nonprofit kommunal udbygning med solceller, der kan bidrage til
målsætningen om en fossilfri energiproduktion i
2050.
Derfor er den aktuelle situation både
miljømæssigt og politisk uholdbar.
Enhedslisten ønsker, at disse rigide
regler fjernes, så kommunerne igen får mulighed for at
bidrage til den grønne omstilling af energisektoren. Den
manglende indtægt fra energiafgifter må
nødvendigvis skaffes på andre måder. Det kan
ikke være rigtigt, at en samfundsmæssig fornuftig
udvikling blokeres af grønne afgifter.
Der er en lang række andre
områder, hvor adfærdsændringer og eksisterende
regler også betyder lavere indtægter for staten, f.eks.
når husholdninger investerer i LED-pærer, isolerer
deres huse og på andre måder nedsætter deres
energiforbrug, eller når nye bilmotorers
brændstoføkonomi til stadighed forbedres, hvorved
indtægterne fra registrerings- og miljøafgifter
løbende falder. Der er således ingen logik i
regeringens håndtering af problematikken. Ikke kun dette
bremser kommunernes mulighed for at deltage i den grønne
omstilling. Også andre rigide regler, f.eks. for solcellelav
i forbindelse med almene boliger, blokerer for grøn
omstilling via solceller.
Udbygningen med solceller er godt for
elsystemet. Aarhus Universitet (ved adjunkt og energiforsker Gorm
Bruun Andreasen) har tidligere beregnet, at det optimale miks
mellem solceller og vindkraft i et fossilfrit energisystem er 20
pct. el fra solceller og 80 pct. el fra vindkraft. Denne balance er
i dag helt skæv, da der er alt for lidt solcellestrøm
i systemet.
At dette er et optimalt miks, skyldes, at
solcellestrømmen produceres om dagen, hvor elforbruget er
størst, og om sommeren, hvor der ikke er så meget vind
til vindmøllerne, og derfor vil flere solceller være
med til at mindske overproduktionen af energi. Beregninger fra
Aalborg Universitet har vist, at en solcellekapacitet på
5.000 MW vil være passende i 2050. Dette kræver en
årlig tilvækst på 200 MW solceller, hvilket er
langt mere end den aktuelle udbygning. Der er således klare
argumenter for at åbne for en væsentlig større
udbygning med solceller.
Endelig kan det anføres, at priserne
på solceller er faldet så meget, at solceller på
få år er forvandlet fra en nicheteknologi til en af de
billigste VE-teknologier - en udvikling, som forventes at
fortsætte, da der er en løbende effektivisering i alle
led af produktionsprocessen. På globalt plan blev der i 2013
for første gang installeret mere solcelle- end
vindmøllekapacitet.
Samfundsøkonomisk har Ea Energianalyse
for nylig beregnet udgiften til havmøllerne på Horns
Rev 3 til 70 øre pr. kWh, mens solceller aktuelt ligger
på 71,8 øre pr. kWh, jf. artiklen i Ingeniøren
den 6. marts 2015: »Effektivisering gør solceller til
billigere VE-teknologi«. Dette taler også for, at der
skal åbnes for en langt større solcelleudbygning i
Danmark.
Enhedslisten er åben over for, at
fjernelsen af kravet om selskabsdannelse ved kommunal etablering af
solcelleanlæg kan ske puljevis, f.eks. ved i første
omgang snarest at åbne for en ny kommunal pulje på 20
MW uden krav om selska?bsdannelse. Endvidere foreslås
indført en generel dispensation for anlæg på op
til 50 kW.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
kommuners adgang til at etablere solcelleanlæg.
(Beslutningsforslag nr. B 108)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.