Fremsat den 24. marts 2015 af
Christian Juhl (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL),
Stine Brix (EL), Per Clausen (EL),
Lars Dohn (EL), Henning Hyllested (EL),
Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL),
Pernille Skipper (EL),
Finn Sørensen (EL),
Nikolaj Villumsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af en etikmærkeordning
Folketinget pålægger regeringen at
oprette en etikmærkeordning for samfundsansvar, der giver
forbrugerne mulighed for at vælge produkter, som i hele
produktionskæden er produceret i overensstemmelse med
grundlæggende arbejdstagerrettigheder, baseret på ILO's
konventioner og FN's menneskerettighedserklæring.
Rettighederne omfatter bl.a. organisationsfrihed og ret til
kollektive forhandlinger, et ordentligt arbejdsmiljø og
forbud mod overdreven arbejdstid og mod børnearbejde.
Mærkningsordningen skal være
statsligt finansieret eller statsligt støttet og skal
administreres f.eks. efter samme model som miljømærket
Svanen og miljømærket Blomsten, således at der
eksempelvis oprettes et etikmærkenævn og et
etikmærkesekretariat, som varetager ansøgninger om
licenser og overvåger, at kriterierne overholdes. Der skal
desuden arbejdes på at skabe samarbejde om et etikmærke
på nordisk, europæisk og globalt niveau.
Bemærkninger til forslaget
Den voksende internationale handel og
udflytning af store dele af produktionen har desværre i mange
tilfælde medført et kapløb mod bunden.
Virksomheder placerer deres produktion, hvor det er billigst at
producere. Hensynet til grundlæggende arbejdstagerrettigheder
må alt for ofte vige for ønsket om lave
produktionsomkostninger. Man ser oftere og oftere eksempler
på, at varer på hylderne i danske butikker er
produceret under utålelige forhold for medarbejderne. Det
gælder f.eks. i tekstilindustrien, hvor over 1.100 arbejdere
for et par år siden døde under sammenstyrtningen af en
tekstilfabrik i Bangladesh, mens de sad og syede tøj til
forbrugere i Europa og USA.
I dag har forbrugeren ingen mulighed for at
vide, hvordan varer er produceret. Virksomhederne kan holde
forbrugerne i uvidenhed om eller i værste fald direkte
skjule, at de ikke respekterer grundlæggende
arbejdstagerrettigheder, bruger børnearbejde, fyrer fagligt
aktive m.v.
Et etikmærke, der kan anvendes af
producenter, der sælger produkter i Danmark, vil på
samme måde som miljømærkerne og
økologimærket gøre det muligt for forbrugerne
at vælge produkter, der er produceret under ordentlige
vilkår, og fravælge de produkter, som er produceret
under umenneskelige forhold. Dette vil samtidig give virksomhederne
et øget incitament til at respektere
arbejdstagerrettighederne i modsætning til i dag, hvor det
alt for ofte er en god forretning at tilsidesætte
arbejdstagerrettighederne.
Der findes flere fortilfælde for
mærkningsordninger. Miljømærkerne Svanen og
Blomsten, som administreres af Dansk Standard på baggrund af
kontrakt med Miljøministeriet, har sikret, at forbrugerne
kan vælge mere miljørigtige produkter.
Organisationsmodellen fra f.eks. disse mærker kan
udmærket overføres til et etikmærke.
Der kan således oprettes et
etikmærkenævn og et etikmærkesekretariat under et
relevant ministerium, f.eks Handels- og Udviklingsministeriet.
Etikmærkenævnet skal bestå af
repræsentanter for ministeriet, fagbevægelsen,
forbrugerorganisationer, menneskerettighedsorganisationer,
detailhandel og erhverv m.fl.
Etikmærkesekretariatet skal behandle
ansøgninger fra selskaber, som ønsker
etikmærket på deres produkter, og stå for
overvågningen af, at kriterierne overholdes m.v.
Regeringen opfordres ligeledes til at arbejde
for, at et etikmærke udbredes til nordisk, europæisk og
globalt niveau. Etikmærkenævnet og -sekretariatet skal
i så fald administrere sådanne mærker i Danmark,
ligesom det er tilfældet for miljømærkerne.
Denne indsats skal dog ikke forhindre Danmark i at oprette et
selvstændigt nationalt mærke.
Kriterierne, der skal opfyldes, for at
producenterne kan få lov at bruge mærket, skal, ligesom
det er tilfældet for miljømærkerne,
løbende udvikles og revideres af mærkenævnet,
for at der kan opnås en stadig større grad af
beskyttelse af arbejdstagerrettigheder.
Kriterierne skal dog som minimum omfatte, at
varen er produceret i respekt for folkeretten, herunder
Genèvekonventionerne, FN's Verdenserklæring om
Menneskerettighederne, FN's konvention om borgerlige og politiske
rettigheder, FN's konvention om økonomiske, sociale og
kulturelle rettigheder og FN's retningslinjer for
menneskerettigheder og erhverv (UNGP).
Kriterierne skal som minimum også omfatte, at varen er
produceret med respekt for følgende centrale
arbejdstagerrettigheder baseret på ILO-konventionerne:
1) Ansættelse
sker frivilligt (ILO-konvention nr. 29 og 105).
2) Sikkert og sundt
arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155).
3) Ingen anvendelse
af børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182).
4)
Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger
(ILO-konvention nr. 87, 98 og 135).
5) Ingen overdrevne
arbejdstider (ILO-konvention nr. 1).
6) Ingen
diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og
111).
7) Løn, der
sikrer en tilstrækkelig levestandard (ILO-konvention nr. 26,
95 og 131).
Kravene skal gælde i alle led af
produktionsprocessen, dvs. både for leverandører og
for kæden af underleverandører. Og virksomhederne skal
gøre oplysninger om produktionsfaciliteter og
underleverandører tilgængelige for
mærkningssekretariatet.
Etikmærkesekretariatet skal ligeledes
kunne foretage uanmeldte besøg på tilknyttede
virksomheder i ind- og udland for at sikre, at de lever op til
mærkets kriterier.
Tilsyn og vurdering af, om kravene overholdes,
bør ske i samarbejde med relevante fagforbund, de globale
fagforbund og myndighederne i produktionslandet. Der skal
også være en mekanisme, som muliggør, at
fagforeninger og andre aktører kan anmelde virksomheder for
brud på kriterierne, og som gør, at der følges
op med grundige undersøgelser. Det kan eksempelvis
være ved mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd OECDs kontaktpunkt i Danmark.
Alt sammen for at sikre mærkets
troværdighed.
Hvis det opdages, at en virksomhed eller en
underleverandør ikke lever op til kravene, kan der - som
alternativ til straks at fjerne retten til brugen af
etikmærket - udarbejdes en handlingsplan med en kortsigtet
tidsramme, der kan sikre, at virksomheden igen kommer i
overensstemmelse med kravene. Hvis virksomheden ikke inden for
tidsfristen lever op til handlingsplanen, fratages virksomheden
retten til at bruge mærket.
Der er sket en betydelig udbredelse af
mærkninger inden for miljø og økologi, og det
er således forslagsstillernes holdning, at det er på
tide at oprette et egentlig etikmærke hurtigst muligt.
Skriftlig fremsættelse
Christian Juhl
(EL) m.fl.:
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af en etikmærkeordning.
(Beslutningsforslag nr. B 100)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.