B 24 Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-11-2014
1. behandlet/henvist til udvalg 21-11-2014
Betænkning afgivet 12-12-2014
2. behandlet/vedtaget 19-12-2014
Ministerområde:
Finansministeriet
Resumé:
Med folketingsbeslutningen giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer ændringer i retsgrundlaget til finansiering af EU's budget. Disse ændringer i retsgrundlaget til finansiering af EU's budget kræver ratifikation i alle EU-medlemslande. Ordningen om Den Europæiske Unions egne indtægter træder først i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014, når alle medlemslande har ratificeret afgørelsen.

Ordningen er en del af den samlede aftale om EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020, hvor Danmark har opnået en korrektion af EU-bidraget på 1 mia. kr. om året. Denne korrektion implementeres endeligt med tilbagevirkende kraft, når ordningen om EU's egne indtægter er vedtaget i alle EU-medlemslande.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 88 (V, S, RV, SF, LA, KF, UFG), imod stemte 22 (DF, EL), hverken for eller imod stemte 0.