Transportudvalget (TRU) Alm. del

Samling: 2014-15 (1. samling)

Samrådsspørgsmål M

Ministrene bedes på baggrund af artiklen ”Min morgenkaffe frøs til is” i Berlingske Tidende den 17. november 2014 redegøre for fakta og procedure omkring den alvorlige hændelse den 3. marts 2014, hvor et SAS fly med 130 passagerer var tæt på at kollidere med et russisk militærfly. Herunder bedes oplyst, hvilke initiativer regeringen har iværksat for at få hændelsen fuldt belyst som nødvendigt grundlag for forebyggelse af tilsvarende alvorlige brud på luftsikkerheden i fremtiden? Endvidere bedes ministrene oplyse, hvilke initiativer hændelsen har afstedkommet i form af henvendelser til Rusland bilateralt fra Danmark samt på NATO- og EU-niveau? Endelig ønskes oplyst, om hændelsen har afstedkommet ændret procedure for det danske flyvevåben i forhold til den øgede aktivitet med russiske militærfly, der angiveligt udgør en trussel imod sikkerheden i den civile luftfart.
Dato: 17-11-2014
Status: Besvaret
Emne: lufttrafik
Afholdelse af samrådet: Transportudvalget 15-01-2015 kl. 10:30

Filer

Dokumentdato: 17-11-2014
Modtaget: 17-11-2014
Omdelt: 17-11-2014

Samrådsspm. om, på baggrund af artiklen ”Min morgenkaffe frøs til is” i Berlingske Tidende den 17. november 2014, at redegøre for fakta og procedure omkring den alvorlige hændelse den 3. marts 2014, hvor et SAS fly med 130 passagerer var tæt på at kollidere med et russisk militærfly, til transportministeren og forsvarsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version