Transportudvalget (TRU) Alm. del

Samling: 2014-15 (1. samling)

Samrådsspørgsmål AC

Skatteministeren udtalte til DR.dk d. 19. januar 2015, at ”Det er forkert at påstå, at der er en direkte afhængighed mellem olieindtægter og finansiering af togfonden”, hvilket økonomi- og indenrigsministeren bakkede op om i et Ritzau telegram fra d. 28. januar 2015, hvor økonomi- og indenrigsministeren forklarede, at finansieringen af Togfond DK hverken afhænger af olieprisen eller olieproduktionen, og at hvis hele finansieringen ikke kan hentes på den omlagte beskatning af nordsøolien, så skal den findes "løbende" på finanslovene. På den baggrund bedes ministrene forklare følgende: 1) Hvordan regeringen kan påstå, at der ikke er en direkte afhængighed mellem indtægterne fra Nordsøen og finansieringen af Togfond DK, når det fremgår eksplicit på s. 2 i aftalen om Togfond DK fra januar 2014, at ”Det statslige merprovenu ved harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen på ca. 28,5 mia. kr. afsættes til kollektiv trafik til størst mulig gavn for danskerne gennem etablering af Togfonden DK.” 2) Hvor på finanslovene regeringen løbende vil finde den manglende finansiering af Togfond DK, der i øjeblikket bliver på 18 mia. kr. som følge af den lave oliepris.
Dato: 05-02-2015
Status: Besvaret
Emne: jernbaneinfrastruktur
Afholdelse af samrådet: Transportudvalget 07-04-2015 kl. 15:00

Filer

Dokumentdato: 05-02-2015
Modtaget: 05-02-2015
Omdelt: 05-02-2015

Samrådsspm. om finansiering af togfonden, til økonomi- og indenrigsministeren og skatteministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version