I svar på BEU alm. del - spørgsmål 456 (2013-14) oplyser ministeren, at der på tidspunktet for besvarelsen – den 7. oktober 2014 - var afsat følgende midler til de midlertidige ordninger, der har lappet på dagpengeforringelserne:
Tabel 1. Midler afsat til at afbøde konsekvenserne af afkortning af dagpengeperioden, 2012-2016.
Politisk initiativ:
a) Aftale om forlængelse af dagpengeperioden med ½ år (finanslovsaftalen for 2012): 552 mio. kr.
b) Aftale om særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge (akutpakken, august 2012) 332 mio. kr.
c) Aftale om akutjob (oktober 2012): 115 mio. kr.
d) Aftale om uddannelsesløft for ledige i 2013 (finanslovsaftalen for 2013): 480 mio. kr.
e) Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse (maj 2013): 1.852 mio. kr.
I alt: 3.331 mio. kr.
Det oplyses endvidere i svar på BEU alm. del - spørgsmål 456 (2013-14), at ”der er således tale om midler, der er afsat til indsatsen, ikke en endelig opgørelse over midler, der er forbrugt.”
Ministeren bedes oversende en parallel opgørelse over de beløb, der nu er brugt på ovenstående aktiviteter.
Dato: 21-01-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsløshedsforsikring og dagpenge