Ministeren anfører i sit svar på SAU (2013-14) alm. del, spørgsmål 870, at "miljøbelastningen af produktionen er reguleret ved andre afgifter på CO2, svovl, NOx, spildevand mv." Ministeren bedes uddybe dette svar. Skal svaret f.eks. forstås derhen, at reklameafgiften slet ikke er en afgift på produktionen, men derimod alene distributionen af reklamebærende tryksager? Hvordan hænger dette i givet fald sammen med, at miljøvenligt papir mærket med Blomsten skal betale en nedsat afgift, henset til at miljøbelastningen forbundet med distribution af blomstermærket papir og normalt papir er den samme?
Dato: 19-11-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne:
miljøafgifter