Af ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”, fremgår det: ”Arbejdsudbudsvirkningen beregnes for hver person med udgangspunkt i en substitutionselasticitet på 0,04 pct. for mænd og 0,13 pct. for kvinder.” Endvidere står der: ” Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form er taget fra Frederiksen, Graversen og Smith, Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001. Parametrene er skaleret, så der opnås en gennemsnitligsubstitutionselasticitet på 0,1. Det vil sige, at en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige arbejdstid med 0,1 pct., jf. Fordeling og Incitamenter 2002”
Vil ministeren foretage en tilsvarende beregning af den gennemsnitlige substitutionselasticitet inden for gruppen af topskatteydere? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i gruppen af topskatteydere ved det regelsæt, der gælder i 2023, hvor 2012 skattereformen er fuldt indfaset.
Vil ministeren på denne baggrund udfylde følgende skema, idet der skelnes mellem tilfældet, hvor effekten på skatteyderens disponible indkomst hhv. neutraliseres (kompenseret elasticitet) og ikke neutraliseres (ukompenseret elasticitet)?
Tabel 1. Udregning af elasticiteter for gruppen af erhvervsaktive – 2023 regler
Hele gruppen Topskatteydere Ikke-topskatteydere
Kompenseret elasticitet
Substitutionselasticitet
Arbejdsudbud
Substitutionselasticitet
Arbejdsindkomst – defineret som personlig indkomst
Substitutionselasticitet
Skattepligtig indkomst
Ukompenseret elasticitet
Arbejdsudbud
Arbejdsindkomst – defineret som personlig indkomst
Skattepligtig indkomst
Dato: 14-10-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne:
økonomi, skatter