Af lov om fleksydelse fremgår bl.a. af § 2, at
”Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren
1) har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,
2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b,
3) betaler fleksydelsesbidrag,
4) senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog § 2 a,
5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og
6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.”
Ministeren bedes redegøre for, om dette betyder, at mennesker der overgår til fleksydelse (der er en erstatning for efterløn) fortsat skal betale ydelsesbidrag? Eller betyder det, at de (som efterlønnere der ikke skal betale efterlønskontingent efter de er overgået til efterløn) heller ikke længere skal betale fleksydelsesbidrag?
Dato: 18-03-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne:
efterløn og fleksjob