Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
224 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
13. april 2015
Sagsnr. 2015 - 1532
Spørgsmål nr. 224:
”Af lov om fleksydelse fremgår bl.a. af § 2, at
”Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren
1) har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,
2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b,
3) betaler fleksydelsesbidrag,
4) senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af
en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke
senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog § 2 a,
5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og
6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.”
Ministeren bedes redegøre for, om dette betyder, at mennesker der overgår til
fleksydelse (der er en erstatning for efterløn) fortsat skal betale ydelsesbidrag?
Eller betyder det, at de (som efterlønnere der ikke skal betale efterlønskontingent
efter de er overgået til efterløn) heller ikke længere skal betale fleksydelsesbi-
drag?”
Endeligt svar:
Fleksydelse er en tilbagetrækningsordning for personer, som er visiteret til et fleks-
job og tilmeldt fleksydelsesordningen. Fleksydelsen sikrer således, at personer med
nedsat arbejdsevne – i lighed med personer i ordinær beskæftigelse – har mulighed
for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen.
Fleksydelse svarer i vid udstrækning til efterlønsordningen. Der er dog også visse
forskelle, som er begrundet i de to ordningers forskellige målgrupper.
For
efterlønsmodtagere
stilles således krav om et længerevarende forudgående
medlemskab af en a-kasse samt betaling af medlemskontingent, administrations-
bidrag og efterlønsbidrag i perioden.
Efter overgangen til efterløn eller efter udstedelse af efterlønsbevis skal medlem-
met fortsat betale medlemskontingent og administrationsbidrag, men ikke efter-