V 51 Om materielsituationen på jernbanen.

Samling: 2013-14
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
28-05-2014
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at materielsituationen på jernbanen frem til 2025 må forudses at blive utilfredsstillende på grund af vedvarende problemer med upålidelige IC4-/IC2-tog. Der er behov for en samlet, robust materielplan dækkende perioden 2015-2025 for togsæt, lokomotiver og vogne. Det primære mål formål med materielplanen er at sikre passagererne en stabil togdrift og undgå yderligere tab af penge. Endvidere er der behov for en langsigtet materielstrategi dækkende perioden efter 2025, hvor eldrevne tog for alvor kommer på banen. Planen skal udarbejdes med inddragelse af den fornødne eksterne ekspertbistand og tage højde for den forventede kraftige vækst i antallet af passagerer frem mod 2030. Endvidere skal planen tage udgangspunkt i en snarlig trinvis udfasning af IC4-/IC2-togene, der – trods store omkostninger til opgradering – forventeligt ikke kommer til at spille en fremtrædende rolle som pålidelig tog i hverken fjern- eller regionaltrafikken.
Fremsat under: