V 47 Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

Samling: 2013-14
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
15-05-2014
Forslag til vedtagelse:
- Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen af EU som muligt. - EU-medlemskabet strider ikke imod medlemsstaternes selvbestemmelse, men øger derimod medlemsstaternes muligheder for at påvirke den globale udvikling. - Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. medlemskabet af EU sikrer Danmark indflydelse på en lang række områder, hvilket bringer store fordele for både danske virksomheder og borgere. - Det bedste udgangspunkt for at sikre Danmarks interesser i EU er bred enighed i Folketinget om Danmarks position i samarbejdet samt Danmarks prioriteter for EU-samarbejdet. - Folketinget opfordrer regeringen til at drøfte Danmarks prioriteter under en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament med Folketingets partier.
Afstemning:
V 47 vedtaget med 83 stemmer (V, S, RV, SF, KF og Uffe Elbæk (UFG)) imod 27 (DF, EL og LA). V 46 og V 48 er dermed bortfaldet.
Fremsat under: