V 19 Om den danske værdipolitik.

Samling: 2013-14
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
27-02-2014
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der skal værnes om og skabes respekt for danske kulturelle, sproglige og historiske værdier ved at værdsætte det, der særligt kendetegner Danmark og danskernes levevis og adfærd. Frisind og frihedsrettighederne som ytringsfrihed og ligeværd mellem kønnene skal beskyttes. Det danske sprog skal styrkes og nyde fremme. De kulturbærende fag i undervisningen skal styrkes, og dansk kulturarv skal værnes. Folketinget konstaterer endvidere, at Danmark er en aktiv del af en moderne og åben verden og markedsøkonomi. Indvandrere kan også bidrage positivt til det danske samfunds udvikling, men indvandringen har også negative indvirkninger på Danmark og danskernes levevis, og at disse udfordringer skal håndteres med udgangspunkt i, hvad der tjener Danmark og danskerne bedst. Folketinget opfordrer regeringen til årligt at afgive en redegørelse over de værdipolitiske udfordringer.
Fremsat under: