Jamen det er sådan set rigtigt, at regeringen ikke vil lovgive om kædeansvar; det er rigtigt nok forstået.
Der var en del af de ting, som hr.
Lars Løkke Rasmussen sagde, der ikke er rigtige.
Bl.a.
tror jeg, at man lige skal tilbage at læse, hvad vi gik til valg på, hvis det kan finde interesse, for det var ikke helt korrekt.
Når det så er sagt, tror jeg, det er vigtigt at huske på, hvad det her handler om, for det handler om social dumping.
Der har vi jo en regering i dag – og heldigvis for det – som virkelig har sat ind i forhold til social dumping.
I 10 år, hvor VK havde regeringsansvaret og tog teten sammen med Dansk Folkeparti, skete der jo nærmest ingenting i forhold til social dumping.
Det gør der heldigvis nu.
Og i forhold til arbejdsklausuler, sociale klausuler og kædeansvar for den sags skyld har vi jo lavet en aftale med kommuner og regioner om, at det er noget, de kan bruge i større omfang, og det gør man rent faktisk også derude.
Nu er vi jo også midt i en kommunal valgkamp, og derfor vil jeg da gerne opfordre borgerne derude til at kigge på det:
Spørg din borgmester, om han vil beskytte dig mod social dumping ved også at bruge nogle af de redskaber, der er i forhold til at beskytte mod social dumping.
Jeg ved i hvert fald, at de socialdemokratiske borgmesterkandidater derude og også andre gerne vil måles på det her spørgsmål.
Så det skal være min opfordring til borgerne, også i forbindelse med kommunalvalget.