Spm. nr. US 8

Tusind tak for det, og på forhånd tak for langmodigheden; jeg håber også, at tilsagnet består, selv om jeg nu kommer til at skuffe formanden. For formanden opfordrede jo sidste gang til, at vi skulle slå gækken løs, og efter premieren på vores spørgetime opfordrede formanden da også til, at vi skulle slå gækken endnu mere løs. Jeg gjorde jo efter bedste, men også fattig evne (Munterhed) mit forsøg sidst, og det gik jo, som det gik (Munterhed) , så derfor har jeg altså valgt at skuffe formanden i dag. Jeg håber alligevel, at formanden vil stå ved sit tilsagn om at udvise tålmodighed.

Jeg vil finde ind til mit gamle kedelige jeg og finde tilbage til det, der spørgetimens natur, nemlig det, at der er en, der spørger, og en, der svarer – og ikke ligesom sidst, hvor jeg slog gækken løs, og hvor statsministeren ikke svarede på noget som helst andet end ved at stille modspørgsmål.

Så jeg vil gerne koncentrere mig om den solformørkelsessag, som vi har oplevet, siden vi var sammen sidst, altså det meget mærkværdige brev, som regeringen har sendt til Statsrevisorerne, til Folketingets formand, og som efterlader et indtryk af, at her er der godt nok en regering, der ikke vil kigges i kortene i forhold til den skandale, det er, at man har forholdt sig passivt, mens antallet af danske solcelleanlæg på et halvår blev udbygget fra at omfatte vel omkring 5.000 solcelleanlæg til at omfatte 60.000, og med en milliardregning til de danske elforbrugere til følge. Nu tillader jeg mig så at lægge til grund, at regeringen har opgivet tanken om ikke at give Statsrevisorerne og Rigsrevisionen det, Rigsrevisionen gerne vil have, men jeg vil selvfølgelig gerne have det bekræftet for den gode ordens skyld. Hvis det kan bekræftes, må det jo kunne aflæses som et udtryk for, at nu vil regeringen gerne være åben, og derfor har jeg i virkeligheden bare ét simpelt spørgsmål:

Hvornår blev statsministeren første gang opmærksom på, at regeringens solcellelov medførte helt ukontrollerede meromkostninger?

Statsministeren.

Jeg synes, det her er et meget relevant og også principielt spørgsmål at diskutere.

Jeg vil godt sige, at regeringens mål med at stile et brev til Folketingets formand var at få rejst en diskussion om de principielle overvejelser om forholdet mellem regering og Folketinget, som jeg synes den her konkrete sag giver anledning til.

For os har det egentlig aldrig handlet om den konkrete sag, og det er jo også derfor, at vi nu frigiver alle dokumenter, der måtte være i den her sag. Det har ikke handlet om den konkrete sag, men jeg synes, det er vigtigt, at Folketinget tager stilling til, hvad Rigsrevisionens opgave skal være i forhold til det lovforberedende arbejde. Jeg havde egentlig også regnet med, at Venstre ville være enig i, at det er en vigtig principiel diskussion, så vi sendte brevet for at få rejst denne principielle diskussion. Og vi er meget glade for det udfald, der tegner sig nu, netop at vi i den konkrete sag gør alt, hvad Rigsrevisionen sådan set beder om, og udleverer de relevante papirer, men at vi også får en principiel drøftelse af, hvordan Rigsrevisionen egentlig kan gå ind i det lovforberedende arbejde.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Tak. Så meget for det principielle, som vi jo principielt godt kan diskutere på et tidspunkt. Men nu diskuterer vi så det konkrete.

Nu sagde statsministeren, at det for hende ikke handler om den konkrete sag, men det gjorde mit spørgsmål netop – det handler om den konkrete sag. Det handler om det forhold, at der var et kæmpe hul i det lovforslag, som klima- og energiministeren lagde frem, som betød, at det eksploderede derude, og antallet af solcelleanlæg altså voksede fra 5.000 til 60.000 på kort tid med en milliardregning til danskerne til følge. Så forsøgte man at reparere det, så var der et hul mere, og så kom der et hul til, og man sad med det i månedsvis.

Det, der umiddelbart, med det indblik, jeg har, kan ses, er jo også, at man har siddet nogle advarsler overhørig, og det er sådan set bare derfor, jeg spørger: Hvornår blev statsministeren første gang opmærksom på, at regeringens solcellelov medførte helt ukontrollerede meromkostninger?

Statsministeren.

Det er jo en sag, der har været diskuteret i Folketinget på mange forskellige måder. Så vidt jeg er orienteret, har klima- og energiministeren også deltaget i samråd om det her spørgsmål. Men jeg synes da, det er ærgerligt, at Venstre affejer den principielle drøftelse, som det her brev var udtryk for.

Nu er det jo ikke mig, der skal stille spørgsmål i dag, men jeg synes da, at det, i en debat, hvor vi har nogle runder af den her karakter, kunne være interessant at høre Venstres overvejelser om det her principielle spørgsmål.

For os har det her brev – og det var jo derfor, der var anledning til at stille spørgsmålet – ikke handlet om den konkrete sag; det har handlet om, hvorvidt Rigsrevisionen uden normer om det i øvrigt kan gå ind og vurdere det lovforberedende arbejde, og det har dybest set handlet om, hvilket ansvar Folketinget har for de love, vi vedtager. Det synes jeg er en relevant og meget principiel diskussion, som jeg naturligvis også håber at Danmarks største parti vil deltage engageret i.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Det vil vi gerne, den dag den diskussion kommer. Nu har vi en diskussion om det konkrete. Når regeringen, selvom det sådan set går imod den måde, man har gjort det på før, forsøger at hemmeligholde interne papirer og processer fra rigsrevisor, og når statsministeren ikke her i dag vil svare på mine konkrete spørgsmål, får man jo bare en lidt dårlig fornemmelse.

Derfor spørger jeg bare lige for tredje gang i et forsøg på at få et svar: Hvornår blev statsministeren første gang opmærksom på, at regeringens solcellelov medførte helt ukontrollerede meromkostninger?

Statsministeren.

Jamen jeg vil godt understrege, at det brev, der henvises til fra hr. Lars Løkke Rasmussens side, jo handler om et principielt spørgsmål. Nu får vi lejlighed til at diskutere solcellesagen, eftersom vi frigiver alle papirer. Det vil vi meget gerne. Men når vi har rejst det principielle spørgsmål, er det jo, fordi hvis vi ikke havde gjort det, ville sagen danne præcedens, og det ville sige, at næste gang der var en lignende sag, hvor Rigsrevisionen ville kontrollere det lovforberedende arbejde, kunne man netop henvise til den her sag. Så regeringen har sådan set opnået det, vi gerne vil, nemlig at der nu bliver foretaget en grundig analyse at de spørgsmål, der rejses her i dag om solcellesagen, men at vi også får rejst de principielle spørgsmål.

Så må jeg lige knytte en bemærkning til det her om, at det har været sådan tidligere. Jeg har godt set, at Venstre eller andre har forsøgt at henvise til den overbetalingssag, som fandt sted, dengang hr. Lars Løkke Rasmussen selv sad i ministeriet, og jeg tror også, det er den, hr. Lars Løkke Rasmussen henviser til nu. Men der må jeg bare sige, at det ikke handlede om det lovforberedende arbejde, det handlede tværtimod om den efterfølgende administration af de regler, der var, og som Folketinget havde vedtaget, så det var en sag af en helt anden karakter.

Hr. Lars Løkke Rasmussen til anden omgang.