Spm. nr. US 73

Tak. Det er jo ingen overraskelse for nogen af jer, at SF er Danmarks grønne parti, og nu har regeringen så gjort alt for at slå en meget tyk streg under det. Vi tror nemlig på, og Danmark er egentlig også et bevis på det, at man med succes kan koble både grøn omstilling og bæredygtig produktion med økonomisk vækst.

Derfor bliver jeg jo nødt til at komme ind på den her seneste aftale, regeringen har lavet med de borgerlige på landbrugsområdet. Den går nemlig den totalt modsatte vej: Man beskytter gammel teknologi, man beskytter produktionen frem for at beskytte naturen og belønne og opdyrke nye produktionsformer. Det gør man bl.a. ved at halvere vores randzoner. Hvad handler randzonerne om? Det lyder jo som et eller andet svært begreb, men i virkeligheden handler det om at beskytte vores vandløb og vores søer mod forurening fra kvælstof, fosfor og pesticider, altså sprøjtegifte, og det skal skabe mere natur.

Der er ingen tvivl om, at det, regeringen har gjort ved at halvere randzonerne, er et stort knæfald for Venstre. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen har valgt at halvere omfanget af randzoner fra 50.000 til 25.000 ha. Man har sagt, at det er, fordi det er svært at administrere, men man havde jo allerede udpeget 38.000 ha.

Samtidig ser vi også nølende tendenser på klimaområdet, overvejelser om aflysning af havvindmølleparkerne. Vi ser et udkast til en klimalov, hvor regeringen jo ikke direkte vil indskrive målsætningen om 40 pct.s reduktion i 2020, på trods af at det er en del af regeringsgrundlaget.

Jeg er simpelt hen bange for, at man også på klimaområdet vil lade sig presse af Venstres sortsyn. Det vil i den grad bremse for udviklingen af ny teknologi, nye investeringer, nye eksportmuligheder og Danmarks uafhængighed af olie og gas, og sidstnævnte er vigtigt i de her tider med Ruslands ageren.

Jeg vil i hvert fald gerne spørge statsministeren: Hvordan synes statsministeren selv det går med den grønne dagsorden? Og betyder det her i virkeligheden, at regeringen er på vej væk fra en offensiv grøn dagsorden?

Tak for det. Statsministeren.

Både jeg og hele regeringen synes, det er meget vigtigt, at vi passer godt på vores vandmiljø. Randzoneordningen er jo et blandt flere redskaber til netop at passe godt på vores vandmiljø, men man må så også sige, at det har vist sig ret vanskeligt at administrere den her randzoneordning i praksis, og det bliver vi nødt til at lytte til. Det er jo ikke os, der har opfundet randzonerne. Det er jo igen VK-regeringen, og så tager vi ansvaret for det og rydder lidt op i det – og det gør vi så også i den her forbindelse.

Der er kommet i alt 25.000 indberetninger fra landmænd om fejl i det her randzonekort. For en stor del af sagernes vedkommende har det selv ude i marken ikke været muligt at afgøre, hvor der skulle være randzoner, og det gælder både for landmændene, men faktisk også for myndighederne. Det er et godt argument, for det kan ikke nytte noget at have en lovgivning, som ikke kan administreres, når man, selv når man står ude på marken, ikke kan finde randzonen.

Det synes jeg ikke er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, og derfor ændrer vi nu loven, så det er klart for både landmænd og selvfølgelig også myndigheder, hvor der skal være randzoner. Det er ikke sådan, at vi afskaffer randzonerne. De opretholdes, men der bliver færre af dem, fordi det nu skal være muligt at vise ude i landskabet, når man står derude, hvor de egentlig skal være.

Men jeg vil godt understrege, at selvfølgelig er regeringens miljøambitioner de samme, som de hele tiden har været. Og vi kommer også til efteråret med et nyt udspil til, hvordan vi kan lave en målrettet miljøregulering frem mod 2016.

Det her er stadig et vigtigt område, men det nytter heller ikke at have en lovgivning, som man ikke kan administrere i praksis.

Tak. Fru Pia Olsen Dyhr.

Til det der med, at det kan være vanskeligt at administrere, vil jeg sige, at det kan vi jo så lige pludselig føre over på rigtig mange områder, som det kan være vanskeligt at administrere. Der er også nogle, der synes, det kan være svært at holde for rødt lys, når der ikke er andre biler – skal det så være legitimt at køre over? Nej.

Jeg synes ikke, at argumentet holder, for hvis vi nu kigger på det her med en halvering af randzonerne, vil jeg sige: Vi havde en ambition, der var en ambition, mens SF sad i regering, om, at man skulle levere 50.000 ha. Nu sætter man det ned til 25.000 ha, på trods af – på trods af! – at man allerede havde fundet 38.000 ha. Det vil altså sige, at man dropper nogle af dem, man havde fundet og havde udpeget. Miljøministeren var så i går ude at sige: Jeg har 700 mio. kr., vi kan bruge til kompensation. Det er så heller ikke nye penge, det er jo gamle penge, der fandtes, mens SF sad i regeringen, og i virkeligheden EU-midler.

Det, jeg i virkeligheden har brug for, er at høre, om statsministeren vil afvise, at en afvikling af halvdelen af randzonerne vil øge vores forurening af vandløb og søer, af både kvælstofudvaskning og fosforudvaskning, og i virkeligheden at høre, at vores ambitioner for biodiversitet ikke slækkes, og at vi ikke kommer til at se flere sprøjtemidler i vandløb og søer.

Tak. Statsministeren.

Det er meget vanskeligt for mig at se, at vi skulle kunne være uenige om, at vi skal passe godt på vores vandmiljø. Det er også rigtigt, at randzoneordningen er et bidrag til at passe godt på vores vandmiljø, og derfor fastholder vi jo også 25.000 ha, som skal være randzoner – og vel at mærke på områder, hvor man kan se det giver mening at der er en randzone. Det, som ikke giver mening, er at have en lov, som giver anledning til 25.000 indberetninger fra landmænd om fejl i randzonekortet. Og det er ikke kun landmændene, der har det problem, når de står ude på marken; det er faktisk også de myndigheder, som vi selv er ansvarlige for, som har problemer med det.

Det vil sige, at vi har en lovgivning, som er utrolig vanskelig at administrere i praksis, og det gør vi nu noget ved, men selvfølgelig har vi stadig høje ambitioner, når det handler om vores vandmiljø generelt, og vi har i øvrigt også en EU-lovgivning, som vi skal leve op til på det her punkt. Derfor vil vi gennemgå det her og i efteråret lægge en samlet plan frem, for selvfølgelig er vi stadig ambitiøse, når det handler om vores vandmiljø.

Tak. Fru Pia Olsen Dyhr.

Vi havde engang en statsminister i det her land, som hed Anders Fogh Rasmussen, og som ikke gav fem flade øre for det der med klima og miljø, i hvert fald indtil han blev omvendt. Men indtil hans grønne revolution påstod han jo, at ikke en fugl, ikke en fisk og ikke en frø havde fået det dårligere i hans regeringstid. Og det viste sig jo mildest talt senere hen, at manden havde sovet i timen og sat dansk miljø- og klimapolitik over styr.

Jeg kan høre, at statsministeren ikke vil gå så langt i dag, og det er jeg glad for. Vil statsministeren love og garantere, at de ambitioner, der kommer i efteråret, gør, at Danmark kan være tilbage på sporet, når vi nu indtil videre har lagt os halvt ned?

Tak. Statsministeren.

Jeg er uenig i, at vi skulle have lagt os halvt ned. Vi har tilpasset loven, sådan at den også kan svare til det, vi ser ude i terrænet, altså ude i virkeligheden. Vi må og skal have en lov, som kan administreres, og det kan ikke være sådan, at både myndighederne og landmændene kommer til kort, når de skal finde ud af, hvor de her randzoner skal ligge. Så vi har overtaget en lovgivning om randzoner fra VK-regeringen, og randzoner er en rigtig god idé, når man skal passe på vores vandmiljø, men man skal selvfølgelig have en tilgang til det, hvor lovgivningen kan administreres ude i virkeligheden.

Min holdning til det her er uændret. Vi skal stadig leve op til vores egne krav til vandmiljøet og EU's krav i øvrigt, og det kommer vi også til at gøre; selvfølgelig skal vi det. Og lige meget hvor meget SF prøver at blive uenig med regeringen om, at vi skal leve op til vores vandmiljøplan, vil jeg sige: Jeg opfatter stadig, at vi er stærkt forpligtet på, at vi selvfølgelig skal leve op til de vandmiljøplaner, som vi hele tiden har haft i Danmark.

Tak til statsministeren, og tak til Socialistisk Folkepartis leder, fru Pia Olsen Dyhr.

Den næste er fru Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Værsgo.