Spm. nr. US 32

Tak for det. Jeg vil hverken kommentere statsministerens sko eller det, man måske sådan efterhånden skal kalde hr. Lars Løkke Rasmussens skofetich (munterhed) . Jeg vil i stedet spørge ind til noget, som jeg synes er meget alvorligt, nemlig den reform, som alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten har vedtaget, kontanthjælpsreformen, som vil få nogle meget alvorlige økonomiske konsekvenser for danskere, der er ramt af arbejdsløshed. Det gælder jo ikke mindst unge under 30 år, som mister mange tusind kroner om måneden; særlig hårdt ramt bliver unge arbejdsløse forældre på kontanthjælp. De sociale organisationer har været ude at pege på, at det her simpelt hen vil betyde, at flere børn kommer til at vokse op i fattigdom med afsavn.

Men det, jeg vil spørge til, er faktisk et andet aspekt af kontanthjælpsreformen, nemlig den gensidige forsørgerpligt, som fremover også vil ramme mennesker, der bor sammen i det, aftaleparterne kalder for ægteskabslignende forhold, hvad man så end definerer det som. Den gensidige forsørgerpligt vil ramme tusindvis af mennesker, som bor sammen med et menneske, der er i arbejde; fremover vil de ikke kunne modtage kontanthjælp.

Regeringens argument har jo været, at man skulle ligestille mennesker, der bor sammen uden at være gift, med mennesker, der bor sammen i et ægteskab, som altså er gift med hinanden. Det argument holder jo bare ikke, for der er ikke tale om ligestilling. Hos de gifte par kan den person, der er i arbejde, benytte sin partners fradrag, og det betyder ifølge beregninger i Jyllands-Posten en forskel på omkring 15.000 kr. om året efter skat. Det tror jeg at statsministeren enig med mig i er ganske mange penge, ikke mindst for mennesker, som i forvejen har en stram økonomi.

Så mit spørgsmål er: Vil statsministeren erkende, at der dermed ikke er tale om nogen ligestilling, men at ugifte par, hvor den ene er arbejdsløs, fremover vil blive stillet markant ringere økonomisk end par, der er gift, og som står i samme situation?

Statsministeren.

Jeg hverken vil eller kan selvfølgelig nægte, at det her vil have konsekvenser for nogle familiers økonomiske situation – det vil det. Men det har også vejet tungt for regeringen i den her kontanthjælpsreform, at udgangspunktet for at få kontanthjælp er, at kontanthjælpen skal gives til dem, som ikke kan forsørge sig selv, og som ikke kan blive forsørget af deres familie.

Man kunne også vende fru Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål lidt om og spørge: Hvorfor er det egentlig, at gifte par skal stilles ringere end mennesker, der bor sammen og har forpligtelser over for hinanden uden at være gift? Det er det, som jeg ikke helt forstår. For det, som jeg opfatter vi gør her, er, at vi opdaterer kontanthjælpen til moderne tider, hvor der er mange, der lever sammen uden at være gift. Og jeg synes, at det giver meget, meget god mening, at der i forhold til kontanthjælp gælder samme regler for samlevende kærester som for de par, der vælger at være gift.

Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvorfor man ikke også skulle have en gensidig forsørgerpligt, selv om man ikke vælger at være gift. Jeg har vanskeligt ved at se, hvilke begrundelser der skulle være for det.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det var jo bare ikke et svar på mit spørgsmål. For det, jeg spurgte til, var, om statsministeren er enig med mig i, at der netop ikke er tale om ligestilling. For par, der lever sammen uden at være gift, vil nu være økonomisk ringere stillet end par, der lever sammen, og som er gift. Statsministeren taler om at være moderne. Synes statsministeren, at det er ligestilling, og synes statsministeren, at det er moderne, at par, der bor sammen uden at være gift med hinanden, stilles, synes jeg, betydelig ringere økonomisk set end par, der lever sammen i et ægteskab?

Statsministeren.

Jeg tror, rigtig mange af dem, som er gift og på kontanthjælp, omvendt har svært ved at se, hvorfor de skal stilles anderledes end mennesker, som er på kontanthjælp, og som ikke er gift. Jeg tror, der er rigtig mange, som vil se det på den måde. Jeg anerkender, at der så er fradraget. Det er utrolig vanskeligt at gøre noget ved, det koster også rigtig mange penge, men jeg synes da, at princippet om, at dem, som er samlevende og på kontanthjælp, skal sidestilles med dem, der er gift og på kontanthjælp, er korrekt.

Hvis man kigger på tallene, synes jeg også, det er værd at få med, at alle er sikret forsørgelse svarende til to personer på kontanthjælp, dvs. knap 28.000 kr. om måneden. For mange familiers vedkommende vil der så også være boligstøtte og børnecheck oven i det. Det er selvfølgelig ikke mange penge, det siger sig selv, men jeg har vanskeligt ved at se, hvorfor det skulle være så forkert, at man sidestiller mennesker på kontanthjælp, der ikke er gift, med dem, der er gift. Jeg tror i hvert fald, at dem, der er gift, har vanskeligt ved at se, hvorfor de skal stilles anderledes end dem, som ikke er gift.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Men man sidestiller dem netop ikke, og statsministeren sagde det jo lige nu. Statsministeren sagde, at der jo er det der med fradraget. Ja, der er det der med fradraget, og det betyder, at det argument, som har været bærende for regeringen, da man besluttede sig for, at to personer, der bor sammen uden at være gift, også skal være omfattet af den her gensidige forsørgerpligt, nemlig ligestillingen, ikke holder. De er ikke ligestillet. De samlevende er ringere stillet økonomisk. Jeg kan forstå, at statsministeren nu erkender det. Det synes jeg da er positivt, for det er jo et skridt på vejen. Statsministeren siger højt, at de faktisk ikke er ligestillet. Man er dårligere stillet, hvis man er samlevende, end hvis man er gift.

Jeg kan bare ikke forstå argumentet. Statsministeren siger to ting. Statsministeren siger, at det er besværligt. Nå ja, lad os se på, hvad den her reform kommer til at medføre af besvær. Altså, jeg tænker på det massive dyneløfteri, socialrådgiverne i landets kommuner skal ud i, når de skal tjekke, om folk, der har adresse samme sted, nu også er i et ægteskabslignende forhold, og hvad det ægteskabslignende forhold i øvrigt går ud på. Det kunne også være, der var tale om et bofællesskab eller to veninder, der bor sammen, eller tre personer, der bor sammen, eller hvad ved jeg. Jeg mener bare, at besvær har den her reform skabt så rigeligt af.

Det andet er, at statsministeren siger, at det vil koste penge, hvis de samboende får det samme fradrag som de personer, der er gift. Kan statsministeren ikke bekræfte, at det ikke vil koste et beløb i nærheden af, hvad den her reform, altså nedskæringen i kontanthjælpen, har indbragt?

Statsministeren.

Jeg ved ikke, om fru Johanne Schmidt-Nielsen har lavet de beregninger. Jeg tør ikke kaste mig ud i et tal, i forhold til hvad det ville koste. Det eneste, vi ved, er, at det er temmelig vanskeligt at få et overblik over alle samlevende. Hvad er det for en samlivsform, de har, og skal de i givet fald have hinandens fradrag? Jeg tror også, at fru Johanne Schmidt-Nielsen vil give mig ret i, at det er en meget, meget stor øvelse. Det, som jeg har svært ved at forstå, er, at Enhedslisten og fru Johanne Schmidt-Nielsen kan være imod, at mennesker, som bor sammen i et ægteskabslignende forhold, skal stilles anderledes og bedre end mennesker, der har valgt at være gift.

For jeg håber da, at vi alle sammen kan være enige om, at hele udgangspunktet for kontanthjælpen er, at den selvfølgelig skal gives til dem, som ikke kan forsørge sig selv. I Danmark har vi et system, hvor man, hvis man ikke kan forsørge sig selv, og hvis ens familie ikke kan forsørge en, skal have hjælp fra samfundet. Men netop derfor giver det jo også rigtig god mening at sidestille mennesker, som har valgt at leve sammen uden at være gift, med dem, som er gift. For mig giver det rigtig god mening.

Jeg vil også godt her på falderebet understrege, at jeg ikke har nogen problemer med at forstå, at det er hårdt for økonomien ude i familierne, og det er jo også derfor, vi har valgt at gøre hele næste år til et overgangsår, sådan at man kan vænne sig til den nye økonomiske situation. Det ville være meget hårdt, hvis man gjorde det fra den ene dag til den anden, og derfor er 2014 et overgangsår. For jeg forstår selvfølgelig godt, at for de familier, der bliver berørt, er det en økonomisk ændring af deres daglige liv.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så er det hr. Anders Samuelsen som leder for Liberal Alliance.