Spm. nr. US 18

Til hr. Kristian Thulesen Dahl kan jeg sige, at det lød, som om statsministeren gerne ville fortsætte debatten på Facebook, så det var da en opfordring.

Vi har jo i den sidste måneds tid siddet i finanslovsforhandlinger, og et af de temaer, som har været og er vigtig for Enhedslisten, er spørgsmålet omkring forbedringer for vores ældre medborgere. Et andet vigtigt tema har været spørgsmålet om at sikre flere job på danske løn- og arbejdsvilkår, og derfor har jeg to spørgsmål til statsministeren i dag.

Det første vedrører minimumsrettigheder for de ældre. Det var noget, statsministeren tidligere var meget varm tilhænger af. I 2007 sagde statsministeren til Ekstra Bladet: Velfærdsrettigheder er fundamentet i næste generation af velfærdssamfundet. Det skal give borgerne en sikkerhed for, hvad de kan regne med, hvad de har krav på. Nu ved jeg godt, at tiden kan gå meget hurtigt i politik, men kan statsministeren fortælle os, hvornår statsministeren blev uenig med sig selv på det her punkt?

Det andet spørgsmål handler om, hvordan vi bruger vores skattekroner, for vi har desværre igen og igen set, at skattekroner, der bliver brugt på f.eks. at bygge metro eller andet offentligt byggeri, er endt i lommerne på selskaber, der underbetaler og snyder deres medarbejdere. Vil statsministeren være med til at indføre en lov, der sikrer, at når vi bruger skattekroner på f.eks. at bygge skoler og børnehaver, så skal det ske på danske løn- og arbejdsvilkår og med kædeansvar, så reglerne også gælder for underentreprenørerne? For det er jo et andet meget stort tema, som har fyldt og fylder meget i forhandlingerne mellem regeringen og Enhedslisten.

Statsministeren.

Det, der kendetegner debatterne, både i finanslovsforhandlingerne og også her i dag, er, at der egentlig ikke, tror jeg, er nogen uenighed mellem regeringen og Enhedslisten om, at vi skal gøre mere for de ældre. Det er Enhedslisten, som har valgt at sætte det her på årets finanslov, jeg vil ikke tage noget af æren fra Enhedslisten i den forbindelse; det er Enhedslisten, som har gjort det. Enhedslisten har valgt at gå ind i forhandlingslokalet og sige: I år sætter vi fokus på de ældre. Det er noget, vi alle sammen gerne vil, vi har været lydhøre, og der ligger nu 1 mia. kr. til de ældre hvert år fremadrettet.

Det, der så kan undre, er, at Enhedslisten, når de har stillet det her krav, ikke vil slå til i forhold til at sikre, at de penge kommer ud og bliver brugt i forhold til de ældre. Det er jo nuancer, som skiller Enhedslisten og regeringen. Regeringen forsøger at finde en balance mellem, at vi har kommunalt selvstyre, og at man samtidig sikrer det, som jeg udmærket kan forstå Enhedslisten er optaget af, nemlig det her med, at når vi afsætter penge til de ældre, skal de selvfølgelig også gå til lige præcis det, vi snakker om, altså at de ældre kan få bad to gange om ugen, hvis de ønsker det. Jeg kan sagtens forstå, at Enhedslisten ikke ønsker hensigtserklæringer eller noget andet; pengene skal selvfølgelig gå til det, vi afsætter dem til. Den balance synes vi regeringen har fundet. Enhedslisten har sat det her på dagsordenen, Enhedslisten har fået det, som man gerne vil have det, og det, der så er ærgerligt nu, er, at man ikke kan sparke den her bold i mål og sikre, at pengene nu kommer ud til de ældre.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg skal måske starte med at sige arh til det der med, at Enhedslisten har fået det, som Enhedslisten ville have det. Noget af det, Enhedslisten og regeringen har brugt rigtig meget tid på at diskutere i finanslovforhandlingerne, har været spørgsmålet omkring dagpenge. Der er 30.000 mennesker alene i år, som er faldet ud af systemet på grund af nogle fuldstændig urimelige regler. Regeringen har været helt og aldeles afvisende over for at gøre noget.

I forhold til ældreområdet har vi foreslået fire rettigheder, som vi synes er nogle rimelige rettigheder. Lige nu handler diskussionen om den ene, nemlig spørgsmålet om at kunne komme i bad som minimum to gange om ugen, hvis man har lyst til det. Jeg synes, vi har udvist endda meget stor forhandlings- og kompromisvilje, og jeg tror, vil jeg sige til statsministeren, at der er mange mennesker i Danmark, som er meget trætte af akutpakker og løfter, der ikke bliver til noget. Jeg tror, der er mange, der synes, at politik bliver ligegyldig og uinteressant, hvis ikke man kan stole på det, der bliver sagt på Christiansborg. Alle ældre skal, mener vi, kunne være sikre på og vide, at hvis man går ud af døren i Finansministeriet og siger, at nu har de retskrav på at kunne komme i bad som minimum to gange om ugen – jeg synes ikke, det er for meget forlangt – så gælder det også for dem, uanset hvilken kommune de bor i. Synes statsministeren, at det er et urimeligt krav?

Statsministeren.

Regeringen ville ikke have lagt den her skitse frem for Enhedslisten, hvis vi ikke syntes, det var rigtig godt, at man varigt afsætter 1 mia. kr. til, at de ældre – hvis de ønsker det – kan komme i bad to gange om ugen. Jeg kan sagtens forstå, at Enhedslisten, som er dem, der skal trykke på knappen – hvis det er det – gerne vil have sikkerhed for, at de penge rent faktisk bliver brugt til, at de ældre får de bade, vi snakker om her, sådan at kommunerne ikke kan bruge pengene til alt muligt andet. De kan ikke bruge dem til veje, de kan ikke bruge dem til kulturhuse, de kan ikke bruge dem til en statue nede på torvet. Pengene skal bruges til de ældre, pengene skal bruges til de to bade, vi snakker om her. Det er der sikkerhed for.

Der er sikkerhed for, at pengene ikke bare kan bruges til alt muligt andet. Og hvis vi skal gennemføre nogle af de ting, vi snakker om her, altså om social dumping, om penge til kræftramte børn, om en letbane i Odense, om det her spørgsmål i forhold til de ældre og om mindre tvang i psykiatrien, så kan det kun lade sig gøre, hvis Enhedslisten vil give os lov til det. Og derfor kan det jo undre mig – og også rigtig mange i befolkningen, tror jeg – at Enhedslisten ikke vil bruge sine mandater til at skabe de her forbedringer for rigtige, levende mennesker.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for sidste omgang.

Man kunne jo vende spørgsmålet om, og så kunne man sige: Er det virkelig så slem en tanke for regeringen rent faktisk at give hver eneste ældre, som har brug for hjælp til at komme i bad, et retskrav på det her, så vi ikke om 3 måneder oplever at måtte sige: Arh, sådan blev det ikke i alle kommunerne alligevel; man vil hellere uddele skattelettelser sammen med højrefløjen. Det er jo et politisk valg, regeringen står over for.

Jeg stillede et andet spørgsmål, som jeg intet svar fik på. Jeg spurgte, om statsministeren vil være med til at indføre en lov, der sikrer, at når vi bruger skatteborgernes penge på f.eks. at bygge børnehaver eller supersygehuse, så skal vi være sikre på, at de arbejdspladser, der kommer ud af det, er på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er et andet emne, som har fyldt og fylder rigtig meget i finanslovsforhandlingerne.

Vi synes i Enhedslisten, det er meget vigtigt at sikre, at der kommer flere arbejdspladser i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår, og det var sådan set mit indtryk, at det også var noget, regeringen var optaget af. Så jeg stiller mit spørgsmål igen: Kan det virkelig passe, at man hellere vil lave en finanslov med højrefløjen, som uddeler skattelettelser, end indføre en lov, der sikrer, at de arbejdspladser, vi skaber for skatteborgernes penge, naturligvis er på danske løn- og arbejdsvilkår?

Statsministeren.

Det her lyder som et underligt frieri, men regeringen vil helst lave finanslov med Enhedslisten. Der synes vi, vi skal bruge det rød-grønne flertal, som er her i Folketinget, til at skabe den progressive politik, vi kan, så Danmark bliver grønnere, mere socialt retfærdigt, mere solidarisk. Det kan godt være, vi ikke er enige om det hele, men vi er enige om en rigtig god pakke, som vi kan gennemføre – men kun, hvis Enhedslisten vil være med. Så det er det, regeringen ønsker. Det er derfor, vi siger klart og tydeligt, at den skitse, som ligger nu, er den, vi helst vil gennemføre. Det håber jeg ikke der er nogen, der efterhånden er i tvivl om. Det gælder også i forhold til arbejdsklausuler.

Regeringen ønsker også, at der skal bruges arbejdsklausuler i offentligt anlægsbyggeri, altså sådan at vi sikrer, at der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår. Det er rigtigt, at regeringen vil forsøge at finde en balance, både når det handler om arbejdsklausuler, og når det handler om ældres bad, sådan at vi i forhold til det første spørgsmål har en dansk model og i forhold til det andet spørgsmål har et kommunalt selvstyre. Det sidste og det første mærker jeg at Enhedslisten måske ikke er så optaget af. Det er jo fair nok, at Enhedslisten har det synspunkt, men det er jo også fair nok, at regeringen gerne vil finde de her balancer.

Men det der med at bruge sociale klausuler eller arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er vi jo ikke uenige om. Og det, der kan undre nu, er, at Enhedslisten ikke vil være med til at løfte den opgave. Det er den situation, vi har lige nu.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så er det hr. Anders Samuelsen som partileder for Liberal Alliance.