Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Nej, det er jo desværre rigtigt. ( Latter i baggrunden ). Nu har jeg jo kun én gang tilbage, og derfor kan jeg jo så sige til statsministeren: at svaret på spørgsmål 1 er et ja, altså at man kan bekræfte, at ældreplejen er blevet skåret ned de sidste 2 år; at svaret på spørgsmål 2 om, om regeringens finanslovsforslag løfter ældreområdet, er et nej, regeringens finanslovsforslag for 2014 løfter ikke ældreområdet. Spørgsmål 3 gik på, om statsministerens åbningstale i oktober så rummede gode initiativer for de ældre. Svaret er nej, det gjorde det ikke, for statsministeren berørte ikke de ældres forhold i sin åbningstale tilbage i oktober. Og spørgsmål 4 var: Hvorfor prioriterer regeringen så ikke de ældre? Det er ikke besvaret, for det kan jeg jo ikke svare på. Det er jo det, jeg forsøgte at bruge de andre spørgsmål til at prøve at finde ud af.

Sagen er i hvert fald bare, at det, vi andre kan være vidne til, er finanslovsforhandlinger, hvor regeringen står på bagbenene i forhold til at hjælpe de ældre. Det er uforståeligt for Dansk Folkeparti. Vi har i vores ændringsforslag til finansloven gjort det klart, at vi mener, at man skal prioritere ældreområdet højere, man skal sikre den pleje, der er nødvendig, man skal sikre, at de ældre bl.a. på plejehjem, der i stigende grad bliver placeret udenfor – ikke udenfor, men væk fra den fornødne pleje – skal have den fornødne pleje.

Tidligere opererede Socialdemokratiet med såkaldte velfærdsrettigheder, hvor man ville definere bestemte rettigheder for de ældre. Vi kan konstatere i dag, at Socialdemokratiet nu modarbejder bestræbelserne på at sikre de ældre bedre vilkår. Det er altså ikke særlig rart at se, det er ærgerligt at se. Vi havde troet, der ville ske noget andet, hvis Socialdemokraterne fik regeringsmagten, for som det blev sagt af statsministeren, dengang man kæmpede for at få magten, var det noget med, at man valgte velfærd frem for skattelettelser. Vi kan bare se, at når det handler om ældreplejen, er de sidste 2 år med statsministeren i spidsen desværre gået den modsatte vej.

Statsministeren.

Spm. nr. US 11

Spm. nr. US 11

Hr. Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere, at han gerne ville hjælpe statsministeren med at genopfriske hukommelsen. Det kunne jo være, at hr. Lars Løkke Rasmussen skulle koncentrere sig lidt om sin egen hukommelse. Det var bare sådan et venligt råd.

Rundtomkring i Danmark har vi i de seneste år igangsat nogle meget omfattende bygge- og anlægsprojekter for danske skattekroner, og det forventer vi også at fortsætte i de kommende år. Desværre har vi bare igen og igen oplevet, at når de her byggeprojekter bliver ført ud i livet, bruger entreprenøren underfirmaer, der snyder i skat, og som hyrer underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Det er et problem for de arbejdere, der bliver snydt, men det er jo altså også et problem for de danske lønmodtagere, som går rundt og mangler et arbejde, fordi de simpelt hen ikke kan konkurrere på de vilkår. Det er det, man kalder social dumping.

Derfor har Enhedslisten foreslået, at vi i forbindelse med finansloven aftaler, at alle offentlige kontrakter fremover skal indeholde såkaldte arbejdsklausuler med kædeansvar. Og det betyder altså, at når vi bruger skattekroner på at sætte et byggeri i gang eller på at hyre et rengøringsfirma til f.eks. at gøre rent på et hospital, så skal vi sikre os, at det arbejde, der bliver udført, bliver udført på danske løn- og arbejdsvilkår, at der ikke bliver snydt, og at der er styr på det hele vejen ned igennem leverandørkæden.

Desværre har finansministeren været ude at sige, at det vil han ikke være med til, og han kom med den begrundelse, at det er skidt for konkurrenceevnen i Danmark. Jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren virkelig er enig i det synspunkt, altså at lovbestemte arbejdsklausuler med kædeansvar – det vil sige, at vi sikrer, at det arbejde, der bliver udført i Danmark for danske skattekroner, foregår på danske løn- og arbejdsvilkår – er et problem for den danske konkurrenceevne.

Statsministeren.

Jeg er utrolig glad for, at fru Johanne Schmidt-Nielsen tager den her sag op, for det giver mig også lejlighed til at understrege alt det, vi har gjort i forhold til social dumping.

Vi havde i 10 år en VK-regering støttet af Dansk Folkeparti, som stort set intet gjorde i forhold til det her spørgsmål. Det har vi så mulighed for at gøre nu, og det har vi sammen gjort med de to finanslove, vi har gennemført. Det kan også være, at vi får mulighed for at gøre mere på social dumping-området med det her års finanslov.

Så jeg synes, vi har gjort rigtig meget. Vi har skærpet sanktionerne, kontrollen på arbejdspladserne er skærpet, det samarbejde, vi har mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, virker, og der siges hele vejen rundt, at det rent faktisk virker. Vi går til kamp mod falske virksomheder og i det hele taget det snyd og bedrag, som foregår visse steder på det danske arbejdsmarked – til gavn for danske lønmodtagere, til gavn for de udenlandske lønmodtagere, som måtte være her, men jo også til gavn for de lovlydige virksomheder, som er i Danmark, og som gerne vil følge de regler.

Så vi er optaget af social dumping og håber også, at vi kan være det fremadrettet, for vi synes, det er et meget vigtigt område.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Altså, at der ikke er sket noget i de 10 år, hvor VKO sad på magten, er vi fuldstændig enige om, og det er et kæmpestort problem, at man er kommet så sent i gang.

Men jeg fik ikke noget svar på mit spørgsmål, som jo var, om statsministeren er enig med finansministeren, når finansministeren siger, at det er et problem for den danske konkurrenceevne, hvis vi sikrer, at de arbejdspladser, vi skaber for skattekroner, faktisk er nogle arbejdspladser, hvor arbejdet sker på danske løn- og arbejdsvilkår. Jeg må sige, at jeg ikke forstår, hvorfor regeringen er imod, at man indfører arbejdsklausuler og kædeansvar ved lov, dvs. sikrer, at når stat, regioner og kommuner bruger skattekroner på f.eks. byggeprojekter, ved vi, at de arbejdspladser, der kommer ud af det, er arbejdspladser på danske løn- og arbejdsvilkår.

Nu sagde statsministeren tidligere i dag, at man skulle spørge sin borgmester, om borgmesteren vil beskytte borgerne mod social dumping. Jeg vil gerne spørge vores statsminister, om hun vil beskytte borgerne mod social dumping.

Statsministeren.

Det vil jeg meget gerne, og det er også derfor, regeringen har arbejdet målrettet på at bruge arbejdsklausuler, f.eks. i offentlige udbudskontrakter. Vi har jo besluttet, at statslige myndigheder, når vi udbyder store ting, skal bruge arbejdsklausuler. Det er en meget konkret måde at sikre på, at man går op imod social dumping, og det synes jeg vi skal være tilfredse med.

Det er rigtigt, at regeringen ikke mener, at vi skal lovgive om kædeansvar, og det er der mange forskellige årsager til. Der er mange ting på det danske arbejdsmarked, som vi ikke lovgiver om, men som vi netop lader være op til parterne, og som jeg har forstået det, gør man det her meget forskelligt i kommunerne. Der er nogle kommuner, som bruger arbejdsklausuler. Der er nogle, der har minimumskrav til, hvornår man bruger arbejdsklausuler. Man gør det meget forskelligt i kommunerne, og hvorfor ikke lade det være op til kommunerne selv at finde ud af, hvordan de vil gå i gang med den her opgave: Vil de bruge sociale klausuler, arbejdsklausuler eller muligvis kædeansvar?

Jeg har det godt med, og jeg har egentlig også indtryk af, at mange uden for disse tykke mure har det godt med, at det ikke er noget, vi lovgiver om, men noget, vi lader være op til de lokale myndigheder.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Altså, jeg forstår stadig ikke, hvorfor Socialdemokraterne går ind for kædeansvar og arbejdsklausuler i de kommuner, hvor de får flertal eller bliver en del af et flertal, men ikke mener, at vi skal sikre, at der er styr på løn- og arbejdsvilkår alle steder i Danmark, hvor skattekroner bruges på f.eks. byggeprojekter. Vi går jo heller ikke ind for, at det er i den enkelte kommune, man må bestemme, om det er o.k. eksempelvis at køre over for rødt lys.

På finansloven afsætter man vældig mange penge til projekter som f.eks. nye supersygehuse. Er det ikke helt naturligt, at uanset om det er Venstre eller Socialdemokraterne, som sidder på formandsposten i en region og har lederskabet, så sikrer vi, når vi afsætter de penge her fra Christiansborg, at de arbejdspladser, der kommer ud af det, er arbejdspladser på danske løn- og arbejdsvilkår?

Som sagt mener statsministeren, at man i forbindelse med kommunalvalget skal spørge borgmesterkandidaten: Vil du være med til at lave arbejdsklausuler? Vil du være med til at sikre kædeansvar, så vi kan være sikre på, at arbejdspladserne kommer til at være på danske løn- og arbejdsvilkår? Vi sidder herinde og fordeler rigtig, rigtig mange penge til bl.a. byggeprojekter, så nu spørger jeg igen vores statsminister: Hvorfor vil statsministeren ikke sikre, at de arbejdspladser, vi sammen skaber, bliver på danske løn- og arbejdsvilkår?

Statsministeren.

Jeg vil sige til fru Johanne Schmidt-Nielsen, at det netop er det, vi har gjort, og vi har gjort det sammen. Finansministeren har stået i spidsen for en aftale med kommuner og regioner om, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale og regionale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde. Det er da et konkret skridt for at anvende de her arbejdsklausuler. Vi er i dag en situation, hvor alle regioner bruger arbejdsklausuler, og så vidt jeg har fået oplyst, er der nu 73 kommuner, som bruger de her klausuler. Er det en god eller en dårlig ting? Det er bestemt en rigtig god ting. Er det noget, der er sket under denne regering sammen med Enhedslisten – ja eller nej? Det er selvfølgelig noget, der er sket under denne regering.

Så jeg må sige, at jeg ikke forstår beskyldningen om, at vi ikke skulle være optaget af det her spørgsmål. Vi er dybt optaget af det her spørgsmål. Det er derfor, vi nu skærper sanktionerne i forhold til ulovlig godstransport. Det er derfor, vi gerne vil gøre mere i forhold til social dumping og også har lagt op til det i vores finanslovsforslag. Så hvorfra kommer det her med, at regeringen ikke skulle være optaget af arbejdsklausuler eller social dumping i det hele taget? Jeg synes ikke, det har hjemme i virkeligheden.

Foreløbig tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Der bliver en omgang til om et øjeblik.

Så er det hr. Anders Samuelsen som partileder for Liberal Alliance.