Spm. nr. S 976

16) Til miljøministeren af:

Karsten Lauritzen (V) ) :

Hvad er ministerens holdning til at overdrage afgørelsen i sager som den i Jyllands-Postens artikel »Nej til højbed og terrasse« den 12. februar 2014 omtalte sag om kystbeskyttelseszoner fra Naturstyrelsen til relevante myndigheder i de enkelte kommuner?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til at overdrage afgørelser i sager som den i Jyllands-Postens artikel »Nej til højbed og terrasse« den 12. februar 2014 omtalte sag om kystbeskyttelseszoner fra Naturstyrelsen til relevante myndigheder i de enkelte kommuner?

Ministeren.

Danmarks strande og kyster er, som jeg også var inde på i min tidligere besvarelse, naturmæssigt blandt Europas mest attraktive, og det mener jeg også de skal blive ved med at være. Der knytter sig jo derfor en særlig national interesse til at bevare de åbne kyststrækninger – ikke bare til gavn for alle danskerne, men også for dem, som besøger vores land. Når afgørelserne træffes af én myndighed, er der alt andet lige bedre mulighed for at sikre en større ensartethed i afgørelserne.

Under den tidligere regering, VK-regeringen, blev det med kommunalreformen besluttet at samle sagerne centralt i Naturstyrelsen i stedet for som tidligere i miljøcentrene, der lå syv forskellige steder i landet. Så hr. Karsten Lauritzens eget parti har jo altså været med til at samle myndigheden hos Naturstyrelsen.

Jeg mener sådan set, det er rigtigt at behandle de her sager centralt – også for at sikre en ensartethed i behandlingen af borgerne. Det har givet en faglig styrkelse, større effektivitet og bedre gennemsigtighed i administrationen af reglerne, og det er det selvfølgelig vigtigt at vi holder fast i at der skal være.

Som sagt mener jeg også, det er afgørende, at borgerne kan forstå de afslag, der kommer, og det skal være sagligt og fagligt begrundet, når man modtager sådan et afslag. Men jeg synes overordnet set, det er fornuftigt, at vi har en central myndighed, der tager sig af de her ting.

Tak. Hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ministeren for besvarelsen. Spørgsmålet er jo stillet fordi, at når det handler om en måde til at sikre, at man overholder loven, og at der er balance mellem hensynet til beskyttelsen af vores natur og muligheden for at lave en terrasse eller stille et bord- og bænkesæt ud foran sit hus i sommersæsonen, selv om man bor lidt tæt på vandet, så kan det måske en gang imellem godt tænkes, at det var nogle beslutninger, som det var bedre blev truffet af nogle myndigheder, der var tættere på borgeren, og som var bedre i stand til at vurdere det end nogen, der sidder ude på Nørrebro et stykke væk fra strandbeskyttelsezonen. Det kan jeg forstå på ministeren ikke er ministerens holdning, og det må vi jo så tage til efterretning.

Et af problemerne – og det illustreres jo også af den artikel i Jyllands-Posten, som det her handler om – er, at det virker, som om man bare giver afslag og ikke er så dialogorienteret, og at det ikke er sådan, at man peger på andre, alternative løsninger, når man træffer de her afgørelser.

Derfor vil jeg da godt spørge miljøministeren, om hun, når hun i de her sager ikke vil være med til at lægge mere kompetence ud til kommunerne eller andre myndigheder tættere på borgeren, så vil være med til at sikre, at de embedsmænd, der behandler de her sager, bliver mere dialogorienterede, så de ikke blot giver afslag, men altså også kommer med forslag til, hvordan man sådan inden for rimelighedens grænse kunne gøre det i stedet for. For det siger jo sig selv, at hvis man foreslår noget som alternativ til det, borgeren har bedt om, og det koster ti gange så meget, så har det nok svært ved at blive til virkelighed. Men der findes jo en mellemvej, og det er mit indtryk, når jeg snakker med folk, at Naturstyrelsen ikke er voldsomt god til at have en god og konstruktiv dialog med folk om at finde den her gyldne middelvej.

Når ministeren ikke vil lægge beslutninger ud, så de bliver truffet tættere på borgerne, så kan det jo være, at ministeren vil tage andre initiativer til at sikre, at der kan komme en bedre dialog, når det gælder de beslutninger, der bliver truffet ude på Nørrebro, og den virkelighed, som befinder sig derude tæt på vandet, bl.a. i det jyske.

Tak til spørgeren. Og så er det ministeren.

Jeg synes sådan set, at spørgsmålet er interessant. Jeg ved ikke om, det er en pejling på, hvor Venstre stiller sig i det her spørgsmål, altså om jeg skal tolke det sådan, at Venstre ønsker, at man skal ændre på den beslutning, der blev truffet i forbindelse med kommunalreformen om at samle den her myndighedskompetence centralt. Det kunne være interessant at få belyst, men det kan vi jo måske få ved en anden lejlighed.

Jeg vil, som jeg også sagde i min indledende besvarelse af det første spørgsmål, sige, at jeg selvfølgelig synes, det er rigtig ærgerligt, når det fremstår, som om Naturstyrelsen kun er sat i verden for at genere folk mest muligt. Det ligger det mig meget fjernt at mene. Det er min klare holdning, at folk skal have en saglig og ordentlig begrundelse for et afslag, og de skal også have at vide, hvorfor lige præcis deres sag ikke kan imødekommes i forhold til de her regler. Så ja: Der skal være en fair og ordentlig behandling af borgerne.

Så er det spørgeren.

Tak. Det er jo ikke min holdning, men professor i miljøret Peter Pagh fra Københavns Universitet siger om de her sager og om Naturstyrelsen praksis:

»Praksis er nemlig fuldstændig forrykt og reelt et beskæftigelsesprogram til alle de mennesker, som man har ansat til at genere folk med ligegyldigheder«.

Det er jo et meget kraftfuldt citat, men det kommer trods alt fra en anerkendt professor i miljøret ved Københavns Universitet. Gør det ikke indtryk på ministeren, og siger det ikke ministeren noget om, at der måske er basis for at se lidt nærmere på, hvordan vi kunne gøre det lidt bedre? Der kunne det jo overvejes, hvordan vi kan sikre, at færre sager ender til afgørelse i et nævn eller ude på Nørrebro, og flere sager afgøres af lokale myndigheder, bl.a. i kommunerne.

Ministeren.

Der er flere ting. Før det første synes jeg, at det ville være interessant at vide, hvor det egentlig er, Venstre står. Mener man, at der skal ændres på den beslutning, der blev truffet i forbindelse med kommunalreformen, om at samle myndighedskompetencen centralt for at sikre en større ensartethed i behandlingen af borgerne? For i forbindelse med de her enkeltsager, som vi hører om, er det vel også vigtigt, at der er en ensartethed i behandlingen. Altså, man kunne jo godt tænke sig, at hvis det var kommunerne, ville der være langt mere forskellig praksis fra sag til sag.

Det er vigtigt, at vi har den her lovgivning om, at strandbeskyttelseslinjen er en forbudszone, men i lovgivningen er der mulighed for at få dispensation, og der synes jeg det er vigtigt, at man så som borger søger om dispensation, inden man går i gang med et projekt. Selvfølgelig skal der være en god dialog, i forhold til hvordan man bedst muligt kan indrette sig, så man overholder lovgivningen og den, ja, restriktive praksis, der er på det her område.

Tak. Spørgeren for sidste runde.

Til miljøministerens spørgsmål om, hvad der foregår i Venstre, kan jeg sige, at vi generelt er optaget af at flytte beslutningerne så tæt på borgerne som overhovedet muligt, når der er et sagligt grundlag for det. Og det kunne godt tænkes, at der var grundlag for at se nærmere på den nuværende praksis og på, hvorvidt man kunne give kommunerne en større rolle at spille. Det er noget, vi diskuterer, men det er ikke Venstres officielle politik. Det er min personlige holdning, og den har jeg så lov til at have og fremføre i Venstres folketingsgruppe og i øvrigt her i Folketingssalen, så det er ikke nødvendigvis noget, der sker i morgen.

Men jeg kan sige til ministeren, at vi generelt er optaget af at træffe beslutningerne tættere på borgerne, og at vi – og det er Venstres officielle linje – er noget bekymrede over den praksis, der, som Jyllands-Posten beskriver, tilsyneladende er i de her sager.

Ministeren.

Det er jo så bare interessant, at den seneste ændring af den her lovgivning netop skete under VK-regeringen. Der samlede man myndighedskompetencen i Naturstyrelsen i stedet for i syv regionale miljøcentre. Det er bare for at perspektivere det, der bliver sagt nu, som er, kan jeg så forstå, hr. Karsten Lauritzens personlige holdning til, hvordan det her burde foregå.

Jeg er som minister optaget af, at vi sikrer det nationale hensyn til vores strande og kyster som det fælles gode, de er, og at vi bevarer dem som attraktive naturperler – også for de turister, der måtte have lyst til at besøge vores land. Men jeg er selvfølgelig også optaget af, at borgeren i sit møde med myndighederne på det her område oplever, at der er saglighed og ordentlighed i den behandling, man får.

Jeg har, som jeg også svarede tidligere, bedt om at få afklaret, om vi går så langt, som vi overhovedet kan, og om vi udnytter de muligheder, der er inden for den restriktive lovgivning, vi har, godt nok til at imødekomme de ønsker, som folk måtte have i forhold til dispensation på området.

Tak til ministeren og tak til spørgeren. Det var det sidste spørgsmål.

Dermed er spørgetiden afsluttet.