Spm. nr. S 972

7) Til justitsministeren af:

Christian Langballe (DF) ) :

Hvad vil regeringen gøre for at modvirke, at danske statsborgere drager i hellig krig i Syrien, og vil regeringen gennem lovgivning arbejde for, at disse personer kan fratages deres statsborgerskab?

Værsgo.

Hvad vil regeringen gøre for at modvirke, at danske statsborgere drager i hellig krig i Syrien, og vil regeringen gennem lovgivning arbejde for, at disse personer kan fratages deres statsborgerskab?

Justitsministeren.

Tak. Fænomenet med foreign figthers er jo et fænomen, som er forholdsvis nyt, men det er også et, som er meget bekymrende og meget alvorligt. Jeg ser i hvert fald med stor alvor på, at der er borgere i Danmark, der rejser til Syrien for dér at deltage i opstand eller borgerkrig. Det, der i virkeligheden er rigtig svært, er at drage én konklusion, der handler om, hvem de her mennesker, der rejser ud, er, for det kan være mennesker, som har meget forskellige interesser. Der kan være nogle, der rejser ud, fordi de gerne vil deltage i en religiøs krig, der kan være nogle, der rejser ud, fordi de gerne vil være med til at vælte Assads styre i Syrien. Der kan også være folk, som rejser dertil, fordi de gerne vil lave nødhjælpsarbejde, eller fordi der er nogle andre interesser, der gør, at de lige præcis bliver kaldet til at tage derned. Det vil sige, at der er mange forskellige interesser, og der er mange forskellige grunde til, at folk tager til Syrien. Vi kan i dag ikke forbyde mennesker at tage til Syrien. For man kan rejse frit ind i og ud af Danmark, og dermed kan man også smugle sig selv ind over grænsen til Syrien.

Det, vi kan gøre, og det, vi skal gøre, er at forsøge at forhindre, at folk tager af sted, sørge for, at vi er så gode til at opfange, hvad der sker rundtomkring i de forskellige miljøer, at vi kan få talt med folk, som er på vej til at tage af sted, få dem overbevist om, at det er en rigtig, rigtig dårlig idé, få talt med deres familier. I den forbindelse er det en god idé, at vi ude på skolerne, ude på uddannelsesstederne, der, hvor de unge mennesker i det hele taget befinder sig, er opmærksomme på, at der kan være en risiko for, at folk drager af sted. Den risiko vedrører primært unge borgere. Der sker typisk det, at man, når man kommer op i min alder og har fået slået sig ned med familie, så holder op med at ville rejse af sted.

Så det er primært de unge borgere, man skal have opmærksomhed på, altså i forhold til, hvad det er for nogle motiver, der kunne drive dem, og om de er ved tage af sted. I den henseende laver man fra politiets side præventive samtaler. Det har haft en effekt, men det er omvendt også svært at sige andet, end at den drivkraft, der er i de unge mennesker i forhold til at ville rejse af sted og deltage i den her konflikt, er meget stærk. Der er derfor ikke én entydig ting, vi kan gøre, men mange forskellige ting.

Hr. Christian Langballe.

Jamen nu lapper det her spørgsmål sådan set ind over det andet spørgsmål, som jeg lige har stillet. Først vil jeg sige noget i forhold til det med, når der nu i fjernsynet vises billeder af personer – eller i hvert fald en person – der i Syrien sidder og skyder til måls efter billeder af Anders Fogh Rasmussen og Lars Hedegaard og forskellige andre. Det mener jeg dog er et klart bevis på, at der så at sige er tale om en opfordring til terror igennem fjernsynet. Man sidder nede i Syrien, som man er taget til for at støtte den hellige krig dernede, og sender så i øvrigt det budskab hjem, at det er fuldstændig i orden at appellere til terror på den måde, som det sker, hvilket jeg synes er aldeles uhyggeligt.

Så vil jeg gerne nævne noget andet i forhold til det andet eksempel fra det tidligere spørgsmål, altså det med, at sådan en person som Said Mansour jo har dobbelt statsborgerskab. Og det er der faktisk mange af de mennesker der kommer der har, bl.a. fra Marokko, og der kunne man jo bringe det i anvendelse. Men jeg spørger specifikt om det her med, når man nu ser sådan noget på fjernsynet, hvor der f.eks. er en person, der sidder og skyder til måls efter et billede af Anders Fogh Rasmussen. Der tror jeg simpelt hen der er mange danske borgere, der har meget svært ved at forstå, hvorfor sådan nogle mennesker overhovedet skal have statsborgerskab i Danmark. Og der spørger jeg så bare: Hvorfor bringes den paragraf ikke i anvendelse? Det ville jo være ganske enkelt, og det her forhold er jo så at sige dokumenteret i fjernsynet.

Ministeren.

Jeg kan så for dem, der følger med, afvise, at politiet har haft lejlighed til at tale med vedkommende, men det er da klart, at der i givet fald højst sandsynligt vil være ting at tale om. Det, vi gør, er jo, at vi hele tiden vurderer, om der er begået strafbare handlinger, og om der kan føres sager, men det er jo klart, at man kun fører en sag, hvis også man regner med, at den kan vindes. Men der vil da forhåbentlig også blive ført nogle sager i forbindelse med det, der er sket med de folk, som er rejst af sted, men det kræver altså, at man kan løfte en bevisbyrde og kan bevise, hvad der er sket. Jeg skal ikke stå her på forhånd og konkludere, hvad en anklagemyndighed vil vurdere, hvad politiet vil vurdere, og hvordan domstolene vil dømme, jeg kan bare sige, at redskaberne er der, og det har jeg sådan set tillid til.

Hr. Christian Langballe.

Altså, jeg vil bare sige, at jeg synes, det er underligt, at der ikke sker mere, når man nu tager i betragtning, hvor alvorligt problemet er; der er jo en hel del mennesker, der er draget derned i hellig krig, hvilket PET selv oplyser. Det, jeg bare spørger om, er, hvad regeringen egentlig vil gøre, for at man kan få fat i de her personer. For et er, at de tager derned, noget andet er, at de slæber en terrortankegang med hjem og i hvert fald kommer hjem som radikaliserede – det må man formode – og dermed også vil være til stor fare for det danske samfund og for danskerne.

Ministeren.

Jeg er sådan set enig i det sidste, som spørgeren siger, nemlig at det her er dybt bekymrende, og at det kan udgøre en fare, og derfor gør politiet også, hvad de kan, dels for at forhindre, at folk overhovedet tager af sted, dels for igen at få fat i folk, når de er vendt tilbage. PET har lavet et faktaark, som man kan finde inde på deres hjemmeside, og som beskriver den indsats, som de har gjort i forhold til foreign figthers, og jeg vil da opfordre alle interesserede til at gå ind og læse det, for det ark illustrerer, hvor omfattende efterretningstjenesternes indsats på det her område faktisk er.

Det er jo klart, at den trussel, der er mod Danmark fra personer, som er udrejst til Syrien, er til stede, og derfor er nogle af de ting, som PET hele tiden beskæftiger sig med, jo: Hvilken træning har de mennesker deltaget i? Hvilke handlinger har de været med til? Hvor er de henne mentalt, når de vender tilbage?

Derfor er det her mennesker, som vi interesserer os rigtig meget for, men det kræver også, at vi kan tale med dem, at de er til stede i Danmark, og vi glæder os selvfølgelig til, at nogle af dem kommer hjem, så vi kan tage den samtale.

Hr. Christian Langballe, sidste runde.

Jamen jeg synes, det er glimrende, at man foretager nogle præventive foranstaltninger, der kan hindre, at folk tager derned, og jeg er helt sikker på, at det er en glimrende indsats, politiet yder på det område. Men det er sådan set ikke det, jeg spørger om. Jeg spørger egentlig bare om, hvorfor man ikke bringer det med en frakendelse af statsborgerskabet i anvendelse. Nu nævnte jeg Said Mansour, som har dobbelt statsborgerskab; der er altså personer her i Danmark, der har dobbelt statsborgerskab, og hvor man uden videre kunne gøre det.

Så jeg spørger bare: Hvad har man egentlig tænkt sig at gøre på det område i forhold til folk, der kommer så radikaliserede hjem, også for at sende et signal om, at det gør vi ikke her?

Ministeren.

Vores udvisningsregler er sådan, at man skal have fjernet sit statsborgerskab, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan eksempelvis være, hvis man bliver statsløs. Jeg ønsker ikke at stå og diskutere en konkret sag. Hvad der er foregået ved domstolene, kan man selvfølgelig spørge ind til, men dels er jeg ikke blevet spurgt ind til en konkret afgørelse, dels ville det måske også være omgivet af en vis form for fortrolighed, inden man kunne tage en debat om det. Det, jeg gerne vil sige i forhold til Syrien er, at det er dybt problematisk, at folk rejser derned.

Mange af dem, der rejser derned, bliver dræbt, mens de er af sted, og nogle af dem, der kommer tilbage, har været udsat for ting, som er ganske rædselsfulde, eller har udsat andre mennesker for sådan nogle ting, og derfor er der kun grund til at være bekymret over, hvor de selv er henne. Hvad kan de finde på? Hvilke egenskaber har de fået tillært sig? Og hvad er de blevet villige til at gøre?

Derfor er politiet mere end almindeligt interesseret i at få fat i de her mennesker, tale med dem om, hvad de har lavet. Og kan man retsforfølge nogen? Hvordan er de rent mentalt? Men man har også en stor indsats i forhold til at få sørget for, at det her ikke udvikler sig farligt. Der har PET lavet et faktaark, som man kan finde på deres hjemmeside, og som beskriver, hvordan de har kontakt til ressourcepersoner fra landet, hvordan de intensiverer samarbejdet i SSP, hvordan de fører samtaler med hjemvendte, der har deltaget i væbnet kamp osv. osv. For der gøres meget, og det skal der gøres, for det her er et rigtig, rigtig vigtigt område.

Spørgsmålet er sluttet, og tak til justitsministeren.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren af Jens Henrik Thulesen Dahl.