Spm. nr. S 971

6) Til justitsministeren af:

Christian Langballe (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til, at personer som Said Mansour, der er dømt for opfordring til terror, fratages statsborgerskab og efterfølgende udvises af Danmark, og hvad vil regeringen gøre for at skærpe lovgivningen på dette område, da opfordring til terror er en meget alvorlig trussel mod statens og danskernes sikkerhed?

Værsgo.

Tak til formanden. Mit spørgsmål lyder: Hvad er ministerens holdning til, at personer som Said Mansour, der er dømt for opfordring til terror, fratages statsborgerskab og efterfølgende udvises af Danmark, og hvad vil regeringen gøre for at skærpe lovgivningen på dette område, da opfordring til terror er en alvorlig trussel mod statens og danskernes sikkerhed?

Justitsministeren.

Det, jeg gerne vil sige, er, at jeg jo ikke vil stå og kommentere en navngiven borgers verserende sag, men at vi har nogle muligheder i vores lovgivning for at fratage mennesker et statsborgerskab, hvis de eksempelvis er dømt for terrorisme. Det er en lov, som jeg støtter fuldt ud, og som jeg synes er rigtig, men jeg går ikke ind og kommenterer sager om navngivne borgere ved et spørgsmål som det her.

Hr. Christian Langballe.

Jamen så kan jeg spørge anderledes. Jeg er fuldstændig klar over, at der er en verserende sag om den navngivne person, men den navngivne person blev også dømt i 2007. Det, der kan undre mig i hvert fald, er, hvorfor den paragraf i indfødsretsloven – § 8 B – ikke i stigende grad bringes i anvendelse, hvis man forbryder sig mod kapitel 12 og 13 i straffeloven, som jo også er opfordring til terror, så man kan fratages sit statsborgerskab.

Altså, vi mener i Dansk Folkeparti, at man i langt højere grad skal gøre brug af den paragraf, fordi det er en så alvorlig sag, som det er. Jeg mener ikke, at Danmark bør være hjemsted eller terrorrede for folk, der kommer udefra, og som egentlig bare ønsker at omstyrte det danske samfund.

Så jeg spørger sådan set af principielle grunde om, hvad ministeren har af holdning til det, og i hvilken udstrækning ministeren er enig med mig i, at det kunne være en god idé i højere grad at dømme efter den lov, som der er, altså at man bruger den hjemmel, der er i loven, til at man frakender folk statsborgerskabet.

Ministeren.

Det er jo sådan, at frakendelse af statsborgerskab i konkrete sager hører under domstolene, men lovgivningen, som gør det muligt, at man kan fratage et statsborgerskab, er sådan set meget tydelig. Den siger, at udlændingelovens regler om udvisning er udformet sådan, at udlændinge i disse tilfælde skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er en lovtekst, som jeg fuldt støtter, altså at man skal udvises, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

En af de ting, der kan gøre sig gældende i sådan en sag, er, hvis en borger så eventuelt bliver statsløs og der dermed ikke er nogen stat at udsende vedkommende til. Der er der jo mange ting, man kan gøre. Man kunne eksempelvis vælge at tildele dobbelt statsborgerskab, for det ville jo betyde, at nogle af de mennesker, som er dømt for terrorisme, kunne udvises. Sådan ved jeg man gør i England, og det er da også en model, man kunne overveje at anvende herhjemme.

Hr. Christian Langballe.

Ja, men mit spørgsmål går egentlig på det principielle i, at personer opfatter Danmark som en form for fristed, hvor de kan opfordre til terror og komme med udsagn af den mest afskyelige art. Altså, jeg undrer mig over – og jeg ved godt, at det hører under domstolene, men det kunne jo godt være udgangspunkt for en politisk diskussion – hvorfor denne mulighed ikke bringes i anvendelse i langt højere grad.

Så vil jeg i øvrigt tilføje, at vi jo også har sået tvivl om vores tilslutning til statsløsekonventionen. Vi har haft det oppe i en debat her i Folketinget. Jeg mener godt, at man kunne sige, at hvis personer bliver frataget deres statsborgerskab på grund af terrorisme, så er de på tålt ophold i Danmark.

Ministeren.

I forhold til statsløsekonventionen er det jo en debat, vi har haft før, og der vil jeg bare sige, at man godt kan udvises i forhold til statsløsekonventionen, hvis man er dømt for terrorisme, men ikke hvis man kun har været mistænkt. Der skal være faldet en dom. Det er der, det springende punkt har været.

I øvrigt vil jeg sige, at det er sådan, at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, at den, der dømmes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 om bl.a. terrorisme, kan frakendes sin indfødsret ved dom, medmindre vedkommende bliver statsløs. Det er lovteksten. Den synes jeg er fin, og jeg synes, at det er rigtig godt, at man har mulighed for at tage statsborgerskab fra mennesker, som opfordrer til terror, eller som udøver terror. Omvendt er vi forpligtet af vores konventioner, hvilket vil sige, at vi ikke kan udvise nogen, som ikke har en stat at blive udvist til.

Hr. Christian Langballe, sidste runde.

Det, jeg spørger om, er jo sådan set, hvorfor den paragraf i indfødsretsloven, som blev citeret fuldstændig korrekt, egentlig ikke bringes i anvendelse, når den navngivne person allerede blev dømt i 2007 og der altså er en verserende retssag, hvor det selvfølgelig er domstolene, der taler. Jeg taler om det forhold, at vedkommende allerede blev dømt i 2007, og at det for mig at se rejser et principielt problem.

Jeg spørger egentlig bare til nogle overvejelser hos ministeren om, hvad man kunne gøre, for at der faktisk bliver dømt efter en paragraf. Altså, at opfordre til terrorisme er en alvorlig sag, og man kan sige, at vedkommende har kontakter til al-Qaeda ...

Ja tak. Det er ministeren.

Jeg vil gentage det, som jeg har sagt: Regeringen støtter, at man kan udvises, hvis man er dømt for terrorisme. Det vil i givet fald være en sag for domstolene at træffe sådan en afgørelse. Sådan en afgørelse kan træffes, hvis ikke det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvilket bl.a. betyder, at en person ikke må blive statsløs.

En måde, man kan undgå, at folk bliver statsløse, på, ville jo være ved at tildele dobbelt statsborgerskab. Det vil sige, at borgere, som sådan set har gjort sig fortjent til at få et dansk statsborgerskab, men som efterfølgende falder det i ryggen, og som samtidig har fået lov til at opretholde et tidligere statsborgerskab, lettere ville kunne udvises, fordi man dermed ikke længere vil gøre dem statsløse – og det kunne jo være en vej ud.

Spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er også til justitsministeren af hr. Christian Langballe.