Spm. nr. S 569

6) Til social-, børne- og integrationsministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Er det ministerens holdning, at der skal være flere eller færre offentligt ansatte?

Spm. nr. S 569

6) Til social-, børne- og integrationsministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Er det ministerens holdning, at der skal være flere eller færre offentligt ansatte?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Er det ministerens holdning, at der skal være flere eller færre offentligt ansatte?

Ministeren.

Målet for mig som minister for regeringen og for regeringen er, at der skal være mere og bedre velfærd for borgerne. Regeringen har derfor også tilrettelagt sin økonomiske politik, så der er plads til realvækst i det offentlige forbrug, også i de kommende år. Og mere og bedre velfærd vil naturligvis også medføre, at der bliver behov for flere velfærdsmedarbejdere. Det centrale for mig er sådan set, at vores velfærdssamfund kan levere den hjælp, som borgerne har brug for, og at de oplever, at de har reel indflydelse på deres hverdag. Der er allerede i dag velfærdsopgaver, som bliver varetaget både af private og offentligt ansatte, og det vigtige for mig er, at borgerne oplever, at de får en ydelse af høj kvalitet.

Helt aktuelt er der lige indgået en finanslovsaftale med 1 mia. kr. til et varigt løft i ældreplejen, og ja, det vil selvfølgelig betyde flere velfærdsmedarbejdere, og det afgørende for mig er stadig væk, at borgerne oplever konkrete forbedringer.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for ministerens svar. Der er flere grunde til, at jeg stiller ministeren det spørgsmål. Der har været en diskussion af, hvordan man tror at fremtiden kommer til at se ud, men vi kan også bare forholde os til, hvad der er sket.

Altså, i 2012 blev der 11.000 færre offentligt ansatte. Jeg spurgte finansministeren, hvad det havde af betydning for velfærden i Danmark, og han svarede, at det kunne man ikke sige noget om; der var ikke nogen en til en-sammenhæng, mellem hvor mange offentligt ansatte der var, og hvilken velfærd borgerne fik. Det er jeg sådan set meget enig med finansministeren i, for det handler jo om, hvad for en service der bliver leveret, mere end hvor mange offentligt ansatte der er bag det.

Derfor synes jeg, det er lidt interessant at høre, at socialministeren siger, at der skal bruges flere. Det er også set i lyset af, at socialministeren gik til valg på, at der sidste år og i år skulle være en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct., men der har så været minusvækst. Da regeringens 2020-plan blev præsenteret, lød det fra SF's daværende formand, at der skulle være en vækst i det offentlige forbrug på ikke bare 0,8 pct., men mindst 0,8 pct., hvorefter man lavede en vækstaftale, hvor målet blev sat ned til 0,6 pct. Jeg ved ikke, om man har en fuldstændig opgørelse af, hvad den lander på med finanslovsaftalen, men den bliver i hvert fald ikke højere end 0,6 pct.

Så er det jo interessant at vide, om det er et udtryk for det, som ministeren også har sagt, nemlig at det er SF's klare kurs, for så er det da en kurs, der er gået fra 1,4 pct. ned til 0,5-0,6 pct. i løbet af meget, meget kort tid. Så er jeg bare interesseret i at vide, om man vil fortsætte den kurs, og jeg vil gerne vide, om ministeren er enig med finansministeren i, at der ikke er nogen en til en-sammenhæng mellem antallet af offentligt ansatte og den velfærd, som samfundet leverer, og det, som borgerne oplever.

Ministeren.

Det var jo flere spørgsmål i et, og det gode ved de her onsdage med spørgsmål, er, at jeg får lejlighed til at gøre opmærksom på, hvad for en politik regeringen står for, og også hvad jeg som social-, børne- og integrationsminister står for, og som er forskelligt fra det, hr. Torsten Schack Pedersen og Venstre står for.

Vi har lige indgået en finanslovsaftale, Venstre er med, vi har afsat 1 mia. kr. til et varigt løft af ældreområdet. Alt andet lige betyder det også, at der skal nogle mennesker til at løfte den opgave, og det hilser jeg meget velkommen. Det er jo heller ingen hemmelighed, at jeg repræsenterer et parti, som ønsker, at der fortsat skal være en vækst også i det offentlige forbrug, og det sker også med det her. Jeg kan så forstå, at Venstre sådan set også har flyttet sig på det område, for Venstre gik jo faktisk efter en nulvækst, men har nu også sagt ja til – og det hilser jeg velkommen – at vi får 1 mia. kr. ekstra til et varigt løft af ældreområdet.

Jeg tror også, det er alment kendt, at Danmark også har været berørt af en økonomisk krise; den toppede omkring 2008-2009, og vi ser stadig væk eftervirkningerne af den, ikke kun inden for det offentlige, men også inden for det private. Jeg skal spare os for at komme ind på historiciteten i det, men det er dog alment kendt, at der har været en økonomisk krise. Vi er langsomt med den her regerings ihærdighed på vej ud af den.

Så det var i hvert fald to svar.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg kan kun sige, at forud for sidste folketingsvalg var Socialdemokratiet og SF vel også nogenlunde bekendt med, at der var økonomisk krise, men alligevel lovede man danskerne, at det skulle flyde med mælk og honning i den offentlige sektor – vækst på 1,4 pct., som så blev til negativ vækst. Det kan man da sige er en ændring, der er til at forstå.

Grunden til, at jeg også interesserer mig for det, er, at da vi behandlede det forslag, som for Venstre var afgørende for, at vi kunne indgå en aftale med regeringen om finansloven, nemlig forslaget om at fremrykke de lettelser, vi har aftalt i vækstpakken, afviste SF's ordfører forslaget, fordi det, som det lød, ville forrykke balancen. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan ministeren har det med, at den finanslovsaftale, der er indgået, fremrykker de lettelser, som SF – 3 uger før finanslovsaftalens indgåelse – var så inderlig imod i Folketingssalen.

Ministeren.

Vi kan jo komme langt omkring i den her spørgetid, og når jeg kigger på det samlede billede af finansloven for 2014, må jeg sige, at den lige præcis indeholder de elementer, som vi har ønsket, der skal være. Der er forbedringer på velfærdsområdet, der er forbedringer på det grønne område, og med hensyn til de afgifter og skattelettelser, der er blevet fremrykket, er det en fremrykkelse af noget, som vi jo allerede en gang har sagt ja til, men det sker bare lidt tidligere nu. Oven i købet vil man kunne sige, at nogle af dem vil få en gavnlig indflydelse på beskæftigelsen.

Så jeg hilser det velkommen, at vi nu har fået et varigt løft af ældreplejen med 1 mia. kr. Det vil betyde – det var egentlig det, spørgsmålet gik på – at der bliver flere hænder, også inden for velfærdsopgaverne, og det er jeg meget glad for af hensyn til de borgere, som har brug for kvalitet i hjælpen.

Så er hr. Jakob Engel-Schmidt som medspørger.

Det er jo en sand fornøjelse at få lov til at møde ministeren i en debat om antallet af offentligt ansatte. Ministeren er en kvinde, det er svært at blive klog på, i hvert fald politisk, og jeg ved, at der ofte også har været eksempler på, at ministeren har haft én holdning som formand for SF og en anden holdning som medlem af regeringen. Derfor vil jeg gerne spørge ind til, om ministeren deler finansministerens opfattelse af, at konkurrencesamfundet er godt og vigtigt for Danmark.

Når jeg nævner det, er det, fordi vi i Venstre er optaget af, at borgerne får den bedst mulige velfærd. Vi er ikke optaget af, om velfærden til ældre mennesker, til børnefamilier og andre udsatte bliver leveret af en privat ansat eller en offentligt ansat, så længe det er den bedste service, man får til prisen. Så deler ministeren finansministerens opfattelse af, at konkurrencesamfundet er sundt for Danmark?

Ministeren.

Som sagt kan vi komme langt omkring, og jeg vil også sige, at det vist er at komme for vidt omkring at få overbevist hr. Jakob Engel-Schmidt om, hvad det egentlig er, der er SF's mission her i verden, til forskel fra hvad der er Venstres.

Det, der er fuldstændig evident i relation til det spørgsmål, der stilles her, er, at der også inden for den offentlige velfærd er brug for kvalificeret og veluddannet personale. Noget af det, som jeg hilser velkommen, når vi nu har 1 mia. kr. til ældreområdet, som jo er det område, vi behandler her, er lige præcis, at vi kan få en opkvalificering. Vi kan sikre, og det har også noget med vores konkurrencesamfund og konkurrenceevne at gøre, at vi har dygtige, veluddannede medarbejdere. VEU-milliarden, der går tilbage fra vores »Vækstplan DK«, er jo også noget af det, der er med til at sikre, at man går fra ufaglært til faglært og på den måde også kan få fordoblet sit uddannelsesniveau.

Så alt i alt vil jeg sige, at jeg tror, vi politisk står nogle meget forskellige steder, men at det er godt, at vi kunne mødes på 1 mia. kr. til et varigt løft af ældreområdet. Det tror jeg bliver rigtig godt, så også medarbejdere, der arbejder inden for ældreplejen, kan opleve et reelt løft.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for svaret. Jeg kan forstå, at ministeren har været på retorikkursus hos statsministeren udi ikke nødvendigvis at svare helt konkret på de spørgsmål, der bliver stillet. Og det giver jo mig lejlighed til at konkludere, at politisk tavshed, selv om der er andre svar, må være et samtykke i forhold til finansministeren. Men jeg glæder mig da over, at SF's politiske mission går ud på sammen med Venstre at give skattelettelser til erhvervslivet og til private borgere i arbejde. Det forlig er vi glade for.

I et samråd med hr. Troels Lund Poulsen sagde skatteministeren:

Troels Lund Poulsen gør sig skyldig i en misforståelse, nemlig den, at SF partout vil have flere offentligt ansatte. Det er faktisk helt, helt forkert, jeg ved ikke, hvor han har det fra.

Er ministeren enig med skatteministeren i det udsagn?

Ministeren.

Jamen vi kommer jo vældig, vældig langt omkring. Nu har jeg jo ikke hørt, i hvilken sammenhæng det er, skatteministeren er kommet med det her. Men i forhold til det spørgsmål, som der er rejst her i dag, vil jeg sige, at det vigtige for mig er, at de medborgere, vi har, som har brug for hjælp og pleje – om det nu er personlig pleje, rengøring, omsorg i det hele taget – får den pleje og omsorg, som de har brug for, og som de også visiteres til at få.

Vi har allerede i dag mulighed for, at det private kan byde ind. Vi har også en, synes jeg, rigtig god og stærk offentlig sektor på området. Vi har oplevet både gode og dårlige eksempler, i forbindelse med at det private har været inde på markedet. Så det vigtigste for mig er at holde fanen højt, når det gælder hensynet til kvaliteten, af hensyn til medborgerne.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen for at slutte af.

Nu er ministeren vel på mange måder SF's åndelige leder, og der, hvor der bliver refereret til et samråd i Skatteudvalget, siger skatteministeren også: at definere SF's ideologiske politik ud fra, hvor mange offentligt ansatte der er, mener jeg er helt forkert og har altid været det.

Det er da et klart budskab fra skatteministeren. Og derfor synes jeg bare, det er relevant at vide, når nu socialministeren siger, at 1 mia. kr. ekstra giver ekstra offentligt ansatte – det kunne være, man udliciterede opgaven – om man skal gå efter en diskussion om, hvorvidt det er antallet af offentligt ansatte, som SF mener er det rette pejlemærke, eller om det er den service, der er leveret, og den kvalitet, der opleves, der er det centrale. Det er bare væsentligt at få at vide, for det er ikke let at blive klog på, hvad det er, SF lægger vægt på.

Social-, børne- og integrationsministeren.

Så er det jo godt, at vi har de her onsdage til at kunne komme lidt nærmere ind på det. Jeg tror nu alligevel, at det vil være en stor opgave at få hr. Torsten Schack Pedersen til helt at forstå, hvad det er, der foregår i SF.

Til spørgsmålet om ansatte inden for velfærdsopgaverne: Jeg vil gentage, at det vigtigste er, at den offentlige opgave bliver løst og leveret af kvalificerede og dygtige medarbejdere, som løser opgaven i forhold til de borgere, som har behovet.

Jeg har svært ved at se, at 1 mia. kr. ekstra til området ikke skulle betyde, at der også vil ske en vækst inden for det offentlige forbrug, og jeg må nu også sige, at det ville være underligt, hvis det ikke også betød flere ansatte i den offentlige sektor. Det betyder højere kvalitet og en bedre hjælp, varig støtte, til de medborgere, som har brug for det.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til social-, børne- og integrationsministeren er også stillet af Torsten Schack Pedersen.