Spm. nr. S 221

5) Til skatteministeren af:

Karsten Lauritzen (V) ) :

Vil ministeren redegøre for, hvor lang tid det er rimeligt, at danske virksomheder skal vente på, at Europa-Kommissionen godkender bundfradraget for NOx-afgiften?

Værsgo til Karsten Lauritzen.

Vil skatteministeren redegøre for, hvor lang tid det er rimeligt, at danske virksomheder skal vente på, at Europa-Kommissionen godkender bundfradraget for NO x -afgiften?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet, som jeg godt kan forstå baggrunden for. Det er jo en sag, der optager mange – ikke mindst i det område, hvor hr. Karsten Lauritzen er valgt. Jeg har fuld forståelse for, at vi får diskuteret det her.

Der bliver spurgt til, hvor lang tid der er rimelig. Nu er rimelighed jo et begreb, der godt kan være lidt svært at diskutere. Jeg vil sige, at det skal gå så hurtigt som overhovedet muligt, men det, som jo er problemet, er, at det i sidste ende er Kommissionen, der afgør, hvornår statsstøttesagen om bundfradraget i NO x -afgiften er tilstrækkeligt belyst til, at Kommissionen kan træffe en afgørelse. I den her sag forsinkes en afgørelse i Kommissionen bl.a. af, at Kommissionen har modtaget en klage over bundfradraget. Det må forventes, at Kommissionen vil afgøre klagesagen, før den træffer afgørelse i spørgsmålet om bundfradraget for NO x -afgiften.

Jeg vil her godt gøre opmærksom på, at det ikke er første gang, at en lovændring vedtaget af Folketinget har måttet afvente Kommissionens godkendelse, før den kunne træde i kraft. Jeg kan lige nævne et enkelt eksempel fra den tidligere regering. I juni 2004 vedtog Folketinget en fritagelse for CO 2 -afgift for det kvoteomfattede brændselsforbrug. Først efter årelang dialog med Kommissionen kunne loven træde i kraft den 1. januar 2010. Om det er rimeligt eller ej er vanskeligt at svare på. De lange sagsbehandlingstider skyldes mange faktorer, herunder sagernes kompleksitet, ressourcer i Kommissionen, klager fra borgere og virksomheder og meget andet.

Vi må konstatere, at statsstøtteretten i EU fylder mere og mere, og som medlem af EU har vi pligt til at sørge for, at reglerne bliver overholdt. Det er et vilkår for alle regeringer – både nuværende regeringer og tidligere regeringer.

Hr. Karsten Lauritzen.

Første fremmest tak til skatteministeren for besvarelsen. Skatteministeren har jo helt ret i, at grunden til, at jeg spørger ind til den her sag, er, at en af de virksomheder, som vil få gavn af det her fradrag, når det engang måtte komme, er Aalborg Portland i Nordjylland, som beskæftiger ganske mange nordjyder og leverer billig overskudsvarme til enormt mange – jeg tror titusinder af husstande i Aalborg kommune. Så det betyder faktisk noget i Nordjylland, hvor jobbene ikke hænger på træerne. Derfor må jeg sige, at det jo så er lidt skuffende, at skatteministeren ikke klart siger, at 2 år er for lang tid, at der er gået for lang tid i den her sag, og at skatteministeren personligt vil lægge sig i selen for, at der sker noget fremadrettet.

Jeg har tidligere spurgt ind til den her sag via et skriftligt spørgsmål. Jeg har spurgt, hvad der er sket i de sidste 2 år. Har man siddet på hænderne i Skatteministeriet, og hvad har skatteministeren personligt har gjort? Jeg har fået et udmærket svar, og det vil jeg godt kvittere for. Men der kan man jo se, at embedsmændene har gjort noget, men at ministeren ikke har gjort noget. Og vi ved alle sammen, at hvis der skal ske noget i nogle af de her sager på EU-plan, kan det være en fordel, at ministeren – den folkevalgte politiker – nogle gange lægger sig i selen for at få noget igennem. Det er jo en gang imellem en prioriteringssag, også i EU, hvilke sager man behandler. Og der kan man skubbe sager op, hvis det er en minister i stedet for en embedsmand, der kommer med en forespørgsel.

Derfor vil jeg godt spørge, hvorfor skatteministeren ikke har rejst det her i nogle sager i Kommissionen, hvorfor skatteministeren ikke selv har foretaget sig noget. For man får jo det indtryk, at skatteministeren sådan set er mere eller mindre ligeglad med, hvornår det kommer igennem. Og det her er vigtigt at få igennem, fordi det handler om nordjyske arbejdspladser. Det handler om ejerne af Aalborg Portland og om, hvorvidt de vil investere i fabrikken. Det handler om job og beskæftigelse.

Derfor vil jeg godt spørge skatteministeren igen, om skatteministeren ikke synes, at 2 år er urimeligt. Og det andet er, at jeg vil høre, om skatteministeren ikke fremadrettet personligt vil lægge sig i selen for, at den her sag bliver ekspederet noget hurtigere igennem Europa-Kommissionen.

Skatteministeren.

Det glæder mig, at spørgeren er tilfreds med de svar, han har fået tidligere, og også anerkender, at der er tale om et problem, som er rimelig komplekst, og som er blevet yderligere kompliceret af, at der er kommet en klagesag ind fra siden. Det er en af grundene til, at vi har fået den her forlængelse. Jeg kan sige, at jeg tager det meget alvorligt, at regeringen tager det her meget alvorligt. Vi er helt opmærksom på, at det for Aalborg Portland er helt, helt uacceptabelt, at der er den her lange ventetid. At man er utilfreds med det forstår jeg fuldt ud.

Om det vil hjælpe at jeg personligt går ind i det er meget svært at svare på. Det er jo altid en vurdering, hvornår man som minister skal gå ind i sådan nogle sager. Vi har mange sager – eller ikke mange, vi har en del sager faktisk – om statsstøtte, både i Skatteministeriet og i andre ressortministerier. Men i Skatteministeriet har vi adskillige sager i øjeblikket, og der må man jo hele tiden vurdere, hvad det mest fornuftige er. Vi mener, at det er fornuftigt, som det kører i øjeblikket. Vi lægger på embedsmandsplan løbende et pres på Kommissionen, og det vil vi fortsat gøre.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg må sige, at indtil videre har jeg sådan set været rimelig tilfreds, men nu kommer regeringens sande erhvervspolitik jo frem, og det er, at det der med at skaffe arbejdspladser kan man overlade til nogle embedsmænd, det skal politikerne ikke blande sig i. Jeg synes, det ville klæde skatteministeren at give det tilsagn her i Folketingssalen i dag, at skatteministeren personligt vil se på den her sag og personligt vil tage kontakt til Kommissionen for at få den her sag behandlet. 2 år er bare meget lang tid, det vil jeg sige.

Jeg vil godt spørge skatteministeren igen, hvorfor skatteministeren ikke personligt vil engagere sig i den her sag, hvis der altså skal være sammenhæng mellem det, som regeringen siger – nemlig at man gerne vil være med til at sikre arbejdspladser – og det, man så gør. Man kan ikke blot overlade det til en embedsmandsdialog.

Skatteministeren.

Nu synes jeg, det bliver usagligt. Det her har jo intet at gøre med, at denne regering ikke vil skabe arbejdspladser. Spørgeren ved udmærket godt, at det er meget højt prioriteret i regeringens økonomiske politik, at der skal skabes jobs i den private sektor – produktionsjobs. Det er vi jo fælles om, og det var jo en af grundene til, at vi her i foråret gennemførte Vækstplan DK, som spørgerens parti også var med til at stemme for.

Så er der en helt specifik sag her omkring Aalborg Portland, og det, jeg siger, er, at vi arbejder hårdt for, at Kommissionen får truffet sin afgørelse. Om jeg som minister personligt skal gå ind i en sag, må altid bero på en konkret afvejning af, hvordan man skal bruge ressourcerne i den her slags sager. Det er ikke altid, man skal gøre det. Nogle gange skal man ikke gøre det.

Jeg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt, at jeg personligt går ind i den her sag. Det, jeg bare siger, er, at det kan jeg ikke sige på det grundlag, vi kender i dag. I dag kører det her i den proces, den slags sager altid kører i, og jeg er helt enig med spørgeren i, at det ikke er specielt hensigtsmæssigt, at det tager så lang tid. Det er urimeligt, men vi er nødt til at afvente den her komplekse sag, ikke mindst fordi der er kommet en klagesag ind, hvilket jo forsinker sagen yderligere.

Hr. Karsten Lauritzen, sidste runde.

Jeg vil først kvittere for, at ministeren nu her til sidst indrømmer, at 2 år er urimeligt. Det er jeg glad for. Dernæst må jeg sige, at det jo er rigtigt nok, at der bliver arbejdet hårdt i Skatteministeriet – det betvivler jeg overhovedet ikke – men det ville være rart, hvis ministeren også personligt arbejdede hårdt i den her sag i stedet for bare at overlade det til embedsmændene. Det kan jeg forstå at vi ikke bliver enige om.

Jeg synes, at det – og det skal være min sidste kommentar – er ærgerligt, at skatteministeren ikke selv ønsker at gå ind og gøre noget i den her sag, for det, der skal til, for at den her sag flytter sig, er, at ministeren lægger sig i selen og prioriterer den her sag, men det ønsker regeringen altså ikke. Det må være beskeden til Aalborg Portland og til de nordjyske arbejdspladser, der er på spil. Jeg synes personligt, det er ærgerligt.

Skatteministeren.

Undskyld, jeg synes altså, det er noget plattenslageri at anklage regeringen for, at vi ikke interesserer os for arbejdspladser. Vi er meget optaget af at få Kommissionens godkendelse af det her bundfradrag. Vi er meget, meget optaget af det. Hvordan den sag skal håndteres i forhold til Europa-Kommissionen mener jeg må afhænge af den konkrete afvejning. Hvis hr. Karsten Lauritzen er så klog, at han ligesom kan sige, hvordan man gør det sådan et hundrede procent, så er han klogere end han, om jeg så må sige, selv tror han er. Og så bliver det meget vanskeligt.

Jeg synes, han skal overlade det til regeringen, til skatteministeren, at vurdere, hvordan det her håndteres bedst muligt. Og jeg kan garantere for, at vi tager det her særdeles alvorligt. Vi er meget opmærksomme på det. Og som jeg sagde før: Hvis vi vurderer, at det er nødvendigt, at ministeren personligt går ind i det, så vil jeg slet ikke afvise, at det er det, vi kommer til.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til skatteministeren.

Så er spørgetiden også afsluttet.