Spm. nr. S 1414 (omtrykt)

9) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:

Christian Langballe (DF) :

Hvad vil ministeren gøre for at undgå, at moskeer som den på Grimhøjvej i Aarhus opretter skoler og foreninger, der bruges som skalkeskjul for den værste form for ekstremisme, der finansieres for skatteydernes penge, og hvor der udklækkes og rekrutteres jihadkrigere, der er blevet indoktrineret til at hade alt, hvad Danmark står for, og som drager i hellig krig i Syrien?

Værsgo.

Tak, formand. Mit spørgsmål lyder: Hvad vil ministeren gøre for at undgå, at moskeer som den på Grimhøjvej i Aarhus opretter skoler og foreninger, der bruges som skalkeskjul for den værste form for ekstremisme, der finansieres for skatteydernes penge, og hvor der udklækkes og rekrutteres jihadkrigere, der er blevet indoktrineret til at hade alt, hvad Danmark står for, og som drager i hellig krig i Syrien?

Ministeren.

Ja, det er jo noget helt andet, som vi skal tale om. Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at jeg også er dybt bekymret over den radikalisering, som foregår i nogle moskeer. Det er forkasteligt, at nogle prædikanter udnytter unges søgning efter fællesskab og identitet til at rekruttere dem til kamphandlinger f.eks. i Syrien, som vi har hørt en del om efterhånden. Det er også fuldstændig uacceptabelt, hvis kommunale støttekroner til oplysningsaktiviteter bruges til at undervise børn og unge i et værdi- og regelsæt, som er i strid med demokratiske principper og frihedsrettigheder i Danmark.

Spørgsmålet om den kommunale støtte til foreninger og skoler ligger uden for mit ressortområde. Det tror jeg godt at ordføreren ved, men ikke desto mindre er det en del af spørgsmålet. Men jeg må sige, at jeg selvfølgelig hilser Aarhus Kommunes seneste tiltag om at se på fordelingen af offentlige midler til kulturforeninger efter i sømmene meget, meget velkommen.

Som jeg tidligere har oplyst, ser jeg i øjeblikket på, hvordan der kan skabes lovbundne krav til godkendelse af religiøse trossamfund, sådan at der bliver stillet tydeligere krav og eventuelt også stillet nye kriterier op. Jeg vil også gerne se på, om der kan skrues op for tilsynet med trossamfund og få præciseret, hvad mulighederne er for at tilbagekalde godkendelser af trossamfund, hvis de ophører med at indfri kriterierne for et godkendt trossamfund. Uanset om trossamfundets aktiviteter er finansieret af totalitære regimer eller antidemokratiske organisationer eller af skatteydernes penge, f.eks. via foreningsstøtte, så er det uden tvivl, som jeg også har nævnt, et kæmpestort problem. Det gælder så meget desto mere, hvis formålet er at radikalisere unge mennesker.

Derfor vil det også være relevant at undersøge mulighederne for at kræve større gennemsigtighed i trossamfundenes økonomiske forhold, og det agter jeg også at gøre.

Hr. Christian Langballe.

Jamen jeg siger mange tak for det imødekommende svar. Jeg fornemmer jo klart, at ministeren tager det her lige så alvorligt, som jeg gør, og det er jeg glad for. Jeg sad jo her i påsken og læste Ahmed Akkaris nye bog, og jeg vil sige, at den bekræfter ens værste anelser med hensyn til de celler, der sidder og jo simpelt hen modtager penge fra skatteyderne i kraft af nogle fiktive foreninger, man opretter, der egentlig bare har til formål at suge penge ud af skatteyderne til finansiering af den her islamisme.

Jeg vil så egentlig høre ministeren, om der foreligger nogle undersøgelser om, hvor stor en del af den finansiering, der foregår i de her foreninger, som udgøres af det, for man kunne jo godt stille sig selv det spørgsmål, om det værste problem er præstestyret i Iran, der måske donerer penge til de her trossamfund, eller om det i virkeligheden er, at vi har en alt for lemfældig lovgivning på det her område, der gør, at det faktisk er de danske skatteydere, der finansierer islamismen i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren har gjort sig nogle overvejelser, hvad angår det.

Ministeren.

Lige den del af spørgsmålet har jeg ikke gjort mig nogle overvejelser over. Det betyder ikke, at det ikke er relevant. Det kunne det sagtens være. Som jeg også sagde, er vi ved at kigge på det ovre i mit hus, det med de godkendte trossamfund, omkring godkendelse, omkring det at skabe større transparens og også omkring økonomien. Det er fuldstændig rigtigt, at det har vi ikke, og det skal vi have.

Jeg ved, at det jo er noget, der frustrerer os begge to, for der er ligesom to sider af det. Den ene er, der er en masse, der taler om, og der er også en masse gisninger om, hvor pengene kommer fra. På den ene side der sker jo det, at man kommer til at mistænkeliggøre dem, som har rent mel i posen, og på den anden side sker der desværre også det, at vi ikke ligesom kan finde ud af, hvor pengene som sagt kommer fra. Men med hensyn til den detalje, som er rigtig vigtig, og som jeg også anerkender, omkring hvor mange af de offentlige midler, der går til religiøs forkyndelse, hvor de ikke må det, altså også folkeoplysningsmidler, så kunne det også være relevant at kigge på det. Det afviser jeg ikke.

Spørgeren.

Jamen jeg er jo glad for, at vi er enige, for det her bliver så egentlig bare en øvelse i at stille nogle uddybende spørgsmål. Altså, der er bl.a. et eksempel i Ahmed Akkaris bog på, hvordan man i skolesammenhæng – men det kunne sådan set også gælde i enhver anden sammenhæng – plastrer passager over, som man ikke må læse, i de skolebøger, man har, og så tager man tildækningen af, når tilsynet kommer. Kan man måske forestille sig en lovgivning, der skærper tilsynet i begge forhold, altså både med hensyn til nogle bestemte trossamfund, der modtager midler fra det offentlige, og så et generelt tilsyn, som folk jo selvfølgelig ikke skal vide hvornår kommer. Det er jo altså meget afgørende, at man ikke er klar over, hvornår tilsynsfolkene kommer, for så kan man træffe de foranstaltninger, der skal til for at sløre det hele.

Ministeren.

Jeg kan love hr. Christian Langballe, at regeringen tager det meget alvorligt, og det hører jeg også hr. Christian Langballe kvittere for. Der sker rigtig meget. Vi har også lige fået evalueret den indsats, der er omkring radikalisering, og fået ros for den. Og evalueringen viser, at der også mangler nogle andre ting, og justitsministeren og jeg vil efter sommerferien komme med en handlingsplan. Vi har selvfølgelig også indkaldt Folketingets partier til netop at stykke det sammen og forhandle og se på, hvordan vi kan få lavet et rigtig, rigtig godt stykke arbejde på baggrund af den undersøgelse, som SFI er ved at lave i øjeblikket om radikalisering i Danmark af islamistiske grupper. Og der vil jeg hilse de ideer, som Dansk Folkeparti har, og som hr. Christian Langballe er kommet med i dag, velkommen. Det er der ingen tvivl om.

Tak. Spørgeren.

Jeg takker igen for svaret. Så er der en sidste ting. Det har også noget at gøre med integrationsindsatsen, og det er måske ikke helt efter bogen, men det beskæftiger sig også lidt det, som Ahmed Akkari beskriver om hele det her netværk. Det er spørgsmålet om, at folk, der egentlig er meget, meget velintegrerede i det danske samfund, faktisk har en større risiko for ende i de her miljøer. Det er jo sådan noget, der har været fremme på det seneste. Hvilke overvejelser giver det hos ministeren i forhold til den almindelige integrationsopgave? Jeg ved godt, at det er lidt uden for spørgsmålet, men hvis jeg kunne få et svar, ville det være fint.

Ministeren.

Det er jo ikke første gang, man bliver spurgt om noget, som ligger lidt uden for spørgsmålet, og det er jo også god sædvane og god stil at svare på det.

Jeg skal lige sige, at jeg ikke har læst den omtalte bog, men det betyder ikke, at jeg ikke kender problemstillingen, og det betyder selvfølgelig heller ikke, at vi ikke har en viden om de her miljøer – det har vi selvfølgelig, og derfor reagerer vi også meget alvorligt på det.

Det er ikke en ny problemstilling, som hr. Christian Langballe beskriver; det er en problemstilling, som man blev opmærksom på allerede den 11. september 2001, hvor dem, som fløj ind i tårnene og andre steder, var højtuddannede islamister. Så man kan ikke altid lave den kobling, som man tidligere har lavet, med, at det er et underklasseproblem, at socialt armod fører til religiøs ekstremisme. Der er alt for mange eksempler på, at tingene ikke hænger sådan sammen. I London var det fuldstændig det samme – det var veluddannede unge mennesker.

Så det er nogle andre mekanismer, der gør sig gældende, og jeg glæder mig, som jeg også sagde, til det møde, som jeg har inviteret til, hvor vi kan udveksle gode ideer, men også se på den indsats, som vi er nødsaget til at holde fast på, nemlig den forebyggende indsats, så unge mennesker ikke føler sig draget til at tage hen og blive forført af ekstreme holdninger og religiøs ekstremisme.

Så siger jeg tak til ministeren og spørgeren, og så er spørgsmålet slut.

Så går vi til det næste spørgsmål. Det er til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og det er af fru Louise Schack Elholm fra Venstre.