Spm. nr. S 1226

4) Til justitsministeren af:

Martin Henriksen (DF) ) :

Er ministeren tryg ved, at Det Muslimske Broderskab i skikkelse af Dansk Islamisk Råd snart åbner en stormoské i København, og mener ministeren, at der set i det lys bør foretages en grundig sikkerhedsvurdering af denne og andre kommende stormoskeer med henblik på at kunne skride ind, såfremt det vurderes, at der eksempelvis er en risiko for øget radikalisering i det danske samfund?

Værsgo for oplæsning.

Tak for det. Spørgsmålet er: Er ministeren tryg ved, at Det Muslimske Broderskab i skikkelse af Dansk Islamisk Råd snart åbner en stormoské i København, og mener ministeren, at der set i det lys bør foretages en grundig sikkerhedsvurdering af denne og andre kommende stormoskeer med henblik på at kunne skride ind, såfremt det vurderes, at der eksempelvis er en risiko for øget radikalisering i det danske samfund?

Værsgo til justitsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, det er de fleste bekendt, at vi i Danmark har religionsfrihed. Den er grundfæstet i vores grundlov, så det er ikke noget spørgsmål om, hvorvidt man som troende har lov til at mødes og forsamles og dyrke sin gud. Det må man gerne. Det synes jeg er et udgangspunkt, vi skal starte med at slå fast.

Så er der spørgsmålet: Hvad gør politiet for at holde øje med trusler? For det er jo den del af det, som jeg så også er ansvarlig for.

Politiets Efterretningstjeneste er vores nationale sikkerhedsmyndighed, og som sikkerhedsmyndighed arbejder PET bl.a. med at identificere og modvirke trusler mod sikkerheden i det danske samfund. Som led i varetagelsen af den opgave udarbejder PET løbende vurderinger af relevante sikkerhedsmæssige trusler, og det er i den forbindelse PET's opfattelse, at opførelsen af moskeer i Danmark ikke i sig selv giver anledning til en ændret trusselsvurdering omkring den nationale sikkerhed.

Der synes jeg måske man så skal slå fast, at det jo er rigtigt, at der kommer en ny moské – en moské, som så i øvrigt er blevet bakket op af Nørrebro Lokaludvalg – men tingene forandrer sig måske ikke, i forhold til at der jo i forvejen har været moskeer, de har bare været i kældre og i baggårde, og nu kommer der så en i en anden bygning. Men politiets opgave med at identificere og imødegå trusler er uforandret, det en opgave, som man har levet op til hele tiden, og som man fortsat vil leve op til, uanset hvordan rammerne omkring en eventuel moskébygning er.

Spørgeren.

Jamen altså, jeg må tolke svaret sådan, at hvad PET mener, mener ministeren så også; men det gælder måske sådan set i alle sammenhænge. Det kunne være interessant at få svar på.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt. Altså, det der med, at man starter med at slå fast, at vi har religionsfrihed, er der jo ikke nogen her, der er uenige i, går jeg ud fra. Det er slået fast. Sådan er det.

Vi forholder os til, det gør vi i hvert fald i Dansk Folkeparti, at Dansk Islamisk Råd, som har en klar sammenhæng med Det Muslimske Broderskab, er ved at etablere Danmarks første stormoské i København. Giver det ikke anledning til, at man lige vurderer, hvordan det kommer til at udfolde sig, altså, at man vurderer, hvilke mennesker det er, der står bag?

Altså, Det Muslimske Broderskab har jo nogle meget, meget specielle holdninger i forhold til f.eks. at indføre sharia på globalt plan, specielle holdninger, i forhold til hvordan kvinder skal agere i samfundet osv. osv. – listen er rigtig lang. Gør det slet ikke ministeren bekymret? Anerkender ministeren overhovedet, at der er den sammenhæng mellem Dansk Islamisk Råd, som står bag stormoskeen, og så Det Muslimske Broderskab?

Ministeren.

Jeg vil gerne sige en gang til, at det er politiets opgave at identificere og modvirke trusler. Og nu blev jeg spurgt, om jeg altid er enig med PET, men det skal jeg ikke kunne sige om jeg er. Men jeg er i hvert fald enig med PET i den her ting: at det jo ikke er bygningen i sig selv, der udgør en trussel.

Det, der kan udgøre en trussel, er, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort af de mennesker, som færdes i den. Derfor er det måske ikke så meget murstenene, som det er, hvad det er, der bliver sagt, og hvad der bliver gjort, man skal øje med. Der er det jo en del af PET's opgave at holde øje med trusler, som kan udspringe fra Danmark, og som kan have Danmark som mål, og det er en opgave, de løser i dag, hvor moskeer ligger i baggårde, i kældre, og det er også en opgave, som de vil skulle løse fremover, hvor en moské kan have en anden indretning.

I øvrigt vil jeg gerne sige til det, at man har vurderet, at en moské i sig selv ikke er en trussel, at det er en pointe, som jeg gerne en gang til vil slå fast: Det er ikke PET's vurdering, at opførelsen af moskeer i sig selv giver anledning til at ændre trusselsvurderingen.

Spørgeren.

Men det er jo meget svært at gøre sig klog på, når man ikke har foretaget en vurdering. Altså, vi kan jo alle sammen leve i lykkelig uvidenhed, hvis ikke vi går ind og rent faktisk forsøger at gøre os kloge på, hvad det er, der foregår. Vi kan jo sagtens rende rundt og sige: Der er ikke nogen problemer, hvis ikke vi ved, hvad der rent faktisk foregår.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad ministeren mener. Altså, hvilket signal sender det, at landets første stormoské har tilknytning til Det Muslimske Broderskab? Hvilke signaler sender det efter ministerens opfattelse? Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren anerkender, at der er en sammenhæng mellem Dansk Islamisk Råd, som står bag stormoskeen, og så Det Muslimske Broderskab, og om ministeren er tryg ved det.

Ministeren.

Jeg ved ikke, præcis hvem der står bag den moské, der bliver bygget, eller hvem der kommer til at være derude. Det var egentlig min opfattelse, at der var flere forskellige. Men det er jo sådan, at vi har religionsfrihed i Danmark, og derfor må man gerne forsamles og dyrke sin gud. Det må man i kirker, det må man i synagoger, og det må man også gerne i en moské.

Det, vi skal, er selvfølgelig at holde øje med, om der er nogle af dem, der dyrker deres gud – om det så er den ene gud, den anden gud eller den tredje gud – som træder ved siden af det, som vi vil betragte som normalt. Er der nogen, der opfordrer til ting, som er ulovlige, så skal vi gribe ind over for det. Er der risiko for, at der kan finde radikalisering sted både i forhold til den ene og den anden religiøse retning, som kan være voldelig, så griber vi ind i forhold til det. Vi kigger også på, om der spiller noget ind i forhold til rekruttering til Syrien, og er der det, så holder vi også øje med det.

Vi holder med andre ord øje med de her forskellige moskémiljøer, fordi vi gerne vil forebygge, at der finder radikalisering sted. Derfor har vi selvfølgelig også kontakter i nogle af de her forskellige miljøer, og det har PET som en del af deres forebyggende indsats. Så der bliver holdt øje.

Spørgeren for sidste spørgsmål.

Altså, jeg synes, det er lidt foruroligende, når man tager i betragtning, at der i spørgsmålet konkret bliver spurgt ind til Det Muslimske Broderskab, at ministeren ikke har sat sig ind i, hvem der så rent faktisk står bag det moskébyggeri ude i Rovsinggade. Det synes jeg er lidt foruroligende. Det er sådan set det, som spørgsmålet drejer sig om.

Hvis man nu kigger på nogle af de ting, der har været fremme i dagspressen, så kan man jo konstatere, at der den 23. august 2013 i en artikel i Kristeligt Dagblad under overskriften »Imam i ny stormoské har rødder i Det Muslimske Broderskab« står, og jeg citerer:

»Når organisationen Dansk Islamisk Råd i løbet af efteråret slår dørene op til landets første store moské i København, bliver det med en imam på prædikestolen, der ikke lægger skjul på sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab.«

På Dansk Islamisk Råds hjemmeside har man kunnet se, at de i november 2012 lagde en arabisk video på YouTube, hvor prædikanten al-Qaradawi fra det Muslimske Broderskab bliver hædret. Han er berygtet for holdninger om, at homoseksuelle skal stenes, at Holocaust var Allahs straf til jøderne, og at frafaldne fra islam skal henrettes; han kæmper desuden ligesom resten af Det Muslimske Broderskab for at indføre sharia på globalt plan.

Er ministeren tryg ved det?

Ministeren.

Jeg er ikke tryg ved noget som helst, som er rabiat. Derfor har jeg også selv mange gange deltaget i forskellige demonstrationer mod mennesker, som jeg mener på den ene eller den anden måde udtrykker nogle holdninger, jeg ikke kan stå inde for.

Jeg har deltaget i og talt ved forskellige demonstrationer, og f.eks. deltog jeg, da Josef Bishop var inviteret til at komme til Nørrebro og holde taler indeholdende nogenlunde samme synspunkter som dem, hr. Martin Henriksen gengiver her. Jeg har også tidligere haft den samme fornøjelse, i forbindelse med at Hizb ut-Tahrir og andre, som har ønsket at demonstrere, for jeg deler selvfølgelig ikke de her holdninger. Jeg deler dem overhovedet ikke.

Men det spørgsmål, jeg bliver stillet her i dag, er, om der er nogen grund til at sikkerhedsgodkende moskeen. Til det har jeg svaret: Vi har religionsfrihed, men vi holder altid øje med, hvad der foregår. PET's opgave er at sørge for at imødegå, identificere og forebygge trusler. Det gør vi i dag, uanset om moskeen ligger i en kælder, i en baggård eller et andet sted. Det vil vi også gøre, hvis der kommer nye mursten rundt om rammerne for denne religionsudøvelse, som jo altså i forhold til vores grundlov er en grundlovsfæstet ret.

Derfor skal de sidste ord være: Man har ret til at tro på den gud, man vil, men PET har også ret til at holde øje med dem, vi synes det er nødvendigt at holde øje med.

Tak til spørgeren og til ministeren.

Så er det spørgsmål 5, som er stillet til forsvarsministeren af hr. Nikolaj Villumsen.