Spm. nr. S 1190

1) Til finansministeren af:

Frank Aaen (EL) ) :

Vil regeringen sikre, at statens aktier i Nets ikke sælges til en ny ejer, der ikke på forhånd kan garantere, at den danske lovgivning på området overholdes og selskabet ikke er underlagt udenlandsk lovgivning, der er i strid med dansk lovgivning?

(Talen er under udarbejdelse)

Mødet er udsat. (Kl. 13:03).

Spm. nr. S 1190 (omtrykt)

9) Til erhvervs- og vækstministeren af:

Frank Aaen (EL) ) :

Vil regeringen sikre, at statens aktier i Nets ikke sælges til en ny ejer, der ikke på forhånd kan garantere, at den danske lovgivning på området overholdes og selskabet ikke er underlagt udenlandsk lovgivning, der er i strid med dansk lovgivning?

Værsgo til oplæsning.

Mange tak. Vil regeringen sikre, at statens aktier i Nets, altså det selskab, der administrerer Dankort og NemID osv., ikke sælges til en ny ejer, der ikke på forhånd kan garantere, at den danske lovgivning på området overholdes, og at selskabet ikke er underlagt udenlandsk lovgivning, der er i strid med dansk lovgivning?

Værsgo til ministeren.

Det er ikke regeringens rolle, at aftvinge private firmaer forskellige garantier for det ene eller det andet. Men regeringen forventer selvfølgelig, at virksomheder følger lovgivningen, og vi må derfor også gå ud fra, at den lovgivning, der gælder i Danmark, vil blive fulgt af Nets.

Jeg kan heller ikke garantere for, hvad der måtte være eller komme af udenlandsk lovgivning, der på den ene eller den anden måde eller på et givent tidspunkt kan tænkes at være i konflikt med dansk lovgivning. Det er der ingen der kan give garanti for, og det har salget af Nets ikke ændret på.

Men regeringen kan sørge for, lovgivningen vedrørende Nets' produkter er tilstrækkelig og betryggende, og at der føres tilsyn med, at den overholdes. Det har vi fokus på både før og efter salget af Nets.

Jeg vil gerne understrege, at den regulering, der i dag gælder for en række af Nets' forretningsområder, stadig finder anvendelse, uanset om Nets er blevet solgt og dermed har fået nye ejere. Jeg har noteret mig, at køberne lægger stor vægt på at investere og udvikle Nets' eksisterende produkter, herunder Dankortet, Betalingsservice og NemID, samt på beskyttelsen af personlige data.

Værsgo til spørgeren. 2 minutter.

Jo, det lyder alt sammen meget fint, men det er jo bare sådan, at vi har et svar fra ministerens kollega justitsministeren, der siger, at når man sælger til et selskab, som er etableret i udlandet – og i det her tilfælde er køberne jo amerikansk dominerede kapitalfonde – i et tredjeland, som man siger, så kan der være en strid imellem det pågældende lands lovgivning og dansk lovgivning. Altså, det er et meget klart advarselssignal, som også er givet af flere professorer og andre, der har forstand på datasikkerhed, at hvis man bevæger sig til USA, kan man regne med, at selskabet er underlagt amerikansk lovgivning, som har et helt andet syn, ikke bare gennem NSA, altså deres spiontjeneste, men også i deres ganske almindelige lovgivning, der gælder alle selskaber, nemlig at deres lovgivnings virkning for amerikansk baserede selskaber er en anden lovgivning end den, som gælder for danske.

Det kan godt være, at man ikke vil blande sig i et privat selskab – det synes jeg nu er lidt underligt, når det er så vigtigt et selskab, som vi taler om her – men så vil jeg sige, at når staten skal tage stilling til at sælge af de aktier, som staten ejer i Nets, havde det så ikke været rimeligt, at staten sikrede sig før salget, at køber er underlagt dansk lovgivning og ikke amerikansk lovgivning, der er i modstrid til dansk lovgivning.

Ministeren.

Men det er jo sådan, at det er danske data, som kommer fra danske banker, hvor vi har en databehandler, i det her tilfælde Nets. Og der findes en klar lovgivning her i landet om, hvordan man skal behandle den type fortrolige data. Og så længe man opererer her i landet, skal man overholde de danske love.

Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg kan garantere, at der ikke på noget tidspunkt kommer nogen og bryder de love, vil jeg sige, at det kan jeg jo ikke. Men jeg kan prøve at holde øje med, om der er nogen, der gør det. Og det gør vi jo så også via de myndigheder, som vi har til rådighed. Og jeg vil sige, at for Nets vedkommende ligesom i forhold til andre personfølsomme data og andet – og det involverer jo også forholdene i SKAT, i kommunerne, teleoplysninger og andet – er det sådan, at vi holder øje med det, også hvor der i forvejen er udenlandske ejere, og i det her tilfælde også amerikanske ejere, og indtil videre har vi altså ikke konstateret, at der er noget problem.

Spørgeren.

Jamen alle og enhver, der følger lidt med i spørgsmålet om datasikkerhed, ved, at USA har en lovgivning, herunder det, man kalder Patriot Act, som giver myndighederne i USA uhindret adgang til også personlige data. Og vi ved også, at ud over at ejerne altså er amerikanske, så er USA også i Europa-Kommissionens bestemmelser betegnet som en såkaldt safe habour, og det vil sige, at man kan overføre dataene helt lovligt til USA. Og på den måde får amerikanske myndigheder igen fri adgang til persondata vedrørende danskere.

Jeg vil spørge: Har man overhovedet undersøgt den problemstilling, inden man tog stilling til, at Nationalbanken solgte sine aktier, og inden man tog stilling til, at Vestjysk Bank, som staten ejer, solgte sine aktier? Og gør man det, i hvert fald inden staten sælger de aktier i Nets, som staten ejer?

Ministeren.

Vi har jo fra myndighedernes side i forhold til datasikkerhed ikke oplevet at få konstateret, at der er problemer i forbindelse med datasikkerhed. Og til det, som spørgeren henviser til her om, at amerikanerne frit kan downloade data og så overføre dem til amerikansk grund og så bruge dem efter forgodtbefindende der, vil jeg sige, at det må man ikke; det er ulovligt.

Så kan man spørge, om nogen kunne finde på at bryde loven, herunder USA. Der vil jeg sige, at det håber jeg søreme ikke, men jeg kan jo ikke give en garanti til evig tid for, at der ikke er nogen, der kommer og bryder loven, ligesom jeg ikke kan give en garanti for, at et hvilket som helst land rundtomkring i verden ikke kunne finde på at drive eksempelvis spionagevirksomhed, hvis det er det, man vil. Jeg håber det ikke.

Det, som jeg så kan gøre, er jo, at jeg kan sørge for, at jeg har kontrolinstanser og andet, som sikrer, at vi holder øje med, om det rent faktisk sker. Og indtil videre har vi altså ikke kunnet konstatere, at vi har nogen problemer.

Spørgeren for sidste spørgsmål.

Nej, det er jo tit sådan, at man ikke kan få at vide, hvad de her store selskaber laver. Men det er jo alligevel bare sådan, at når selv Justitsministeriet siger, at salget til f.eks. et amerikansk ejet selskab gør, at der kommer en strid imellem den lovgivning, som det amerikanske selskab skal rette sig efter, og dansk lovgivning, så er det da en problemstilling.

Derfor vil jeg spørge ministeren: Har man spurgt Datatilsynet, om de mener, der er en problemstilling vedrørende beskyttelse af personfølsomme data i forbindelse med salg til et amerikansk baseret selskab, før man tager stilling til, om man vil støtte salget?

Ministeren.

De oplysninger, vi har modtaget, også på de spørgsmål, vi har stillet videre, er, at der ikke foreligger nogen problemstilling i forhold til personfølsomme data. Vi har ikke konstateret, at der nogen sinde er foregået ulovligheder i den her forbindelse.

Jeg vil godt minde om, at det her jo er et privat ejet selskab, som går fra at have én privat ejer til at have en ny privat ejer. Vi har jo andre selskaber og offentlige myndigheder, hvor databehandlerne også er amerikansk ejede selskaber eksempelvis, og der kunne man sige at det måske var mere påtrængende at spørge: Jamen hvad er nu det for noget? Men der har vi heller ikke oplevet at der er en problemstilling.

Så svaret er altså, at vi ikke rigtig har fået øje på, at der foreligger en problemstilling overhovedet. Vi deler heller ikke den idé, at vi ved sådan særskilt at eje noget her skulle have en eller anden tryghed i forhold til det. Det er vel sådan, hvis vi nu har det værst tænkelige ude, at amerikanerne måtte bedrive egentlig spionagevirksomhed, så kan de nok egentlig gøre det, også uden at de har ejerskabet.

Tak til spørger og minister.

Vi går til spørgsmål 10, som er til transportministeren, og det er stillet af fru Ellen Trane Nørby.