Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 21. januar 2014
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, lov om
retsafgifter, konkursloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Sagstilgangen til Højesteret
m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1139 af 24. september 2013, som ændret senest ved lov nr.
1621 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6, 1. pkt., indsættes
efter »byretternes«: »og Sø- og
Handelsrettens«.
2. § 20,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I
ankesager i landsretten, der i 1. instans er behandlet under
medvirken af sagkyndige, kan retten bestemme, at retten under
hovedforhandlingen skal tiltrædes af indtil samme antal
sagkyndige, som har medvirket i 1. instans.«
3. I
§ 225, stk. 2, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) sager
mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-,
luft- og jernbanetransport har væsentlig
betydning,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
4. I
§ 225, stk. 2, nr. 2, der bliver
nr. 3, indsættes efter »lov om
markedsføring«: », lov om finansiel
virksomhed«.
5. § 225,
stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 4, affattes således:
»4) sager,
hvor anvendelsen af varemærkeloven,
fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om
brugsmodeller, lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning
(topografi), plantenyhedsloven eller ophavsretslovens regulering af
rettigheder til brugskunst eller edb-programmer har væsentlig
betydning,«.
6. I
§ 225, stk. 2, nr. 4, der bliver
nr. 5, ændres »betydning.« til: »betydning,
og«.
7. I
§ 225, stk. 2, indsættes som
nr. 6:
»6) sager
mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af lov om
markedsføring har væsentlig betydning.«
8. I
§ 226, stk. 1, indsættes
efter »principiel karakter«: »og har generel
betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller
væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i
øvrigt«.
9. § 226,
stk. 4, 2. pkt., ophæves.
10. I
§ 226 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Landsretten påser af egen drift, at betingelserne for
henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt,
afviser landsretten at behandle sagen i 1. instans og sender sagen
til byretten til fortsat behandling. Landsrettens afgørelse
træffes ved kendelse.«
11. §
227 affattes således:
Ȥ
227. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag
vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og
deres ansatte til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis
sagen er af principiel karakter og fagkundskab til
arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betydning.
Stk. 2. Byretten kan
efter anmodning fra en part henvise en sag om ophavsret, som ikke
er omfattet af § 225, stk. 2, nr. 4, til Sø- og
Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter og fagkundskab
til erhvervsforhold har væsentlig betydning.
Stk. 3. Reglerne i
§ 226, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.«
12. I
§ 253, stk. 4, indsættes
efter 2. pkt.:
»For afgørelser, der er
truffet af Sø- og Handelsretten, indgives anmodningen om
tilladelse til landsret eller Højesteret efter reglerne
i § 368, stk. 4 og 5, og § 392 a.«
13. I
§ 368, stk. 3, udgår
»og af Sø- og Handelsretten«.
14. I
§ 368 indsættes efter stk. 3
som nye stykker:
»Stk. 4. Domme,
der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan af parterne ankes
til Højesteret eller landsret. Anke kan ske til
Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har
generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller
væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i
øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i
øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret
som 2. instans. Anke til landsret sker til den landsret, i hvis
kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel
22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og
Handelsretten.
Stk. 5. Når en
part anker en dom afsagt af Sø- og Handelsretten til
landsret, har andre parter i sagen, også selv om der alene
påstås stadfæstelse, krav på, at ankesagen
behandles af Højesteret, hvis betingelserne i stk. 4, 2.
pkt., er opfyldt. Ønsker en anden part, at ankesagen
behandles af Højesteret, indbringer denne part ankesagen for
Højesteret ved at afgive et svarskrift til Højesteret
med kopi til landsretten inden udløbet af den frist, som
landsretten har fastsat for afgivelse af svarskrift.
Stk. 6.
Højesteret påser af egen drift, at betingelserne i
stk. 4, jf. stk. 5, for anke til Højesteret er opfyldt. Er
betingelserne for anke til Højesteret ikke opfyldt, afviser
Højesteret anken ved kendelse. I de tilfælde, der er
nævnt i stk. 4, kan sagen herefter inden den ordinære
ankefrists udløb eller, hvis den ordinære ankefrist
udløber inden 2 uger, inden 2 uger efter afsigelsen af
Højesterets kendelse om ankens afvisning indbringes for
landsretten. Indbringes sagen senere, finder § 372, stk. 2,
3.-7. pkt., tilsvarende anvendelse. I de tilfælde, der er
nævnt i stk. 5, fortsættes sagens behandling ved
landsretten.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og
8.
15. I
§ 368, stk. 5, der bliver stk. 8,
udgår »til Højesteret«.
16. I
§ 368 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Ved
særskilt anke af en bestemmelse om sagsomkostninger i en dom,
der er afsagt af Sø- og Handelsretten, finder stk. 4-6
tilsvarende anvendelse.«
17. § 372,
stk. 1, affattes således:
»Ankefristen er 4 uger ved anke fra byret til
landsret og 8 uger ved anke fra landsret til Højesteret.
Ankefristen er 8 uger ved anke fra Sø- og Handelsretten til
Højesteret eller til landsret. Fristen regnes fra dommens
afsigelse.«
18. I
§ 392, stk. 1, udgår
»eller af Sø- og Handelsretten«.
19. I
§ 392 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. En
kendelse om afvisning, der afsiges af en landsret efter § 226,
stk. 5, kan kæres til Højesteret.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
20. I
§ 392, stk. 2, 1. pkt., som bliver
stk. 3, 1. pkt., udgår »eller Sø- og
Handelsrettens«.
21.
Efter § 392 indsættes:
Ȥ 392
a. Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og
Handelsretten efter reglerne i § 253, kan kæres til
landsretten, hvis landsretten tillader det, jf. § 253, stk.
4.
Stk. 2. I andre
tilfælde kan Sø- og Handelsrettens kendelser og
beslutninger kæres til landsretten med
Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse
kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål
af principiel karakter. Ansøgning om kæretilladelse
skal indgives til nævnet, inden 2 uger efter at
afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog
undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives
senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er
truffet.«
22. I
§ 427, stk. 2, ændres
»Østre Landsret.« til: »den landsret, i
hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i
kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og
Handelsretten.«.
23. I
§ 762, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »225, jf.«: »§ 216,
stk. 2,«.
§ 2
I lov om retsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 519 af 28. maj 2013,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afvises
anke af Højesteret efter retsplejelovens § 368, stk. 6,
jf. stk. 4, svares ikke ny afgift, hvis den, der har indbragt sagen
for Højesteret, derefter rettidigt indbringer sagen for
landsretten.«
§ 3
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
11 af 6. januar 2014, foretages følgende ændring:
1. I
§ 254 ændres »§
392, stk. 2,« til: »§ 392, stk. 3,«.
§ 4
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, som ændret
ved § 2 i lov nr. 628 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 121, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 392, stk. 2, 3.-5. pkt.,« til:
»§ 392, stk. 3, 3.-5. pkt.,«.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. februar 2014.
Stk. 2. Loven finder
alene anvendelse på afgørelser, der træffes
efter lovens ikrafttræden. For afgørelser truffet
før lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Reglerne om
retternes saglige kompetence som ændret ved denne lovs §
1, nr. 3-11, finder anvendelse i sager, der anlægges efter
lovens ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.