Fremsat den 5. december 2013 af fødevareminister Karen Hækkerup

Forslag

til

Lov om ændring af lov om mark- og vejfred

(Ændring af lovens anvendelsesområde og ændring af reglerne om aflivning af katte og tamkaniner samt ophævelse af retten til at kræve optagelsespenge m.v.)

§ 1

I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007, som ændret ved § 5 i lov nr. 484 af 17. juni 2008 og ved § 56 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

 »Stk. 3. Loven omfatter ikke hunde.«

2. § 4, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undlader optageren at foretage underretning og anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, skal optageren erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.«

4. I § 7 ophæves stk. 1 og 2, og i stk. 3, der herefter bliver til stk. 1, udgår: »optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning samt«, og i stk. 4, der herefter bliver til stk. 2, ændres »stk. 3« til »stk. 1«.

5. § 8, stk. 2-5, ophæves.

6. I § 9, stk. 1, ændres »Indløses og afhentes« til: »Afhentes«.

7. I § 10, stk. 1, ændres »optagerens krav i henhold til §§ 7 og 8 samt hans erstatningskrav« til: »optagerens erstatningskrav« og i stk. 3, ændres »fordringer« til: »fordring«.

8. § 11 affattes således:

»§ 11. Hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at have de i § 5 optagne dyr i pleje, kan de afleveres til vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, der i så fald indtræder i optagerens rettigheder og pligter efter dette kapitel.

Stk. 2. Sognefogeden eller politiet afholder udgifterne til foder og pasning af dyret, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 skal iagttages, dog skal sognefogedens eller politiets udgifter til foder og pasning dækkes forlods af afhændelsesbeløbet.«

9. § 13 affattes således:

»§ 13. Når husdyr, der er til væsentlig gene, uden hjemmel færdes løse på fremmed grund, kan besidderen straffes med bøde.

Stk. 2. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales bøder.«

10.  § 14 affattes således:

»§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende katte har den optagelsesberettigede ret til på forsvarlig måde at fjerne fra sin grund og skal ikke betale erstatning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkommer. Besidderen af dyret kan kræve det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for den skade, der er forvoldt.

Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret, jf. dog stk. 3. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er ikke nødvendig, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

Stk. 3. Nedskydning eller anden direkte på drab sigtende fremgangsmåde af katte og tamkaniner må ikke foretages, medmindre dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

Stk. 4. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr skal bestemmelserne i §§ 6, 8, 9 og 10 vedrørende optagne dyr iagttages i den udstrækning, de er anvendelige.«

11. I § 16, stk. 3, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

12. I § 18, stk. 1, ændres »3 dage« til: »7 dage«.

13. § 28 affattes således:

»§ 28. For afholdelse af en vurderingsforretning tilkommer der de deltagende vurderingsmænd et vederlag. Skadelidte er pligtig til forskudsvis at udrede disse vederlag.

Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af formanden mod et vederlag. Udskrifterne skal være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves betalt forud.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om vederlag til vurderingsmænd, herunder om vederlags størrelse.«

14. I § 31, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 4,« til: »§ 7, stk. 2,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelser udstedt i henhold til den i § 28, stk. 3, ophævede bestemmelse forbliver i kraft, indtil de erstattes af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund for lovforslaget

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Gældende ret

3.1.1. Muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner

3.1.2. Muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning

3.1.3. Besidder kan straffes med bøde for ufred, når omstrejfende husdyr forgæves er søgt optaget

3.1.4. Forholdet til anden lovgivning

3.1.4.1. Dyreværnsloven

3.1.4.2. Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr

3.1.4.3. Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte

3.1.4.4. Hundeloven

3.1.4.5. Jagtloven og våbenloven

3.2. De foreslåede ændringer

3.2.1. Fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner

3.2.2. Fjerne muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning

3.2.3. Muligheden for at straffe besidderen med bøde uanset om et omstrejfende husdyr er søgt optaget, men når dyret er til væsentlig gene

3.2.4. Samlet regulering af hunde

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007, som ændret ved lov nr. 484 af 17. juni 2008 og lov nr. 1336 af 19. december 2008.

Med lovforslaget foreslås det at fjerne muligheden for, at den optagelsesberettigede (grundejere, lejere og forpagtere) efter advarsel af dyrets besidder kan skyde eller på anden måde aflive hunde, katte og tamkaniner, der strejfer på vedkommendes grund. Det vil fortsat være tilladt på forsvarlig måde at fjerne dyrene fra sin grund, f.eks. ved at jage dyret væk eller forsøge at indfange det. Det vil også fortsat være tilladt at skyde eller på anden måde aflive hunde, katte og tamkaniner, der angriber andre husdyr eller fremkalder nærliggende fare for person eller ejendom.

Det foreslås endvidere at fjerne muligheden for, at den, der optager et strejfende dyr, kan kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret dyret (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning.

Det foreslås desuden, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, kan straffes med bøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, så det ikke længere er en betingelse for at straffe besidderen med bøde, at dyret forgæves er forsøgt optaget.

Endelig foreslås det, at loven ikke skal omfatte hunde, men at mark- og vejfredslovens regulering vedrørende hunde flyttes til hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. marts 2005, med senere ændringer. Det er hensigten, at der i hundeloven etableres en hjemmel til, at politiet, evt. ved hjælp af tredjepart, f.eks. dyreværnsorganisationer, kan optage omstrejfende hunde, herunder indfange og internere dem med henblik på at finde besidderen. Besidderen kan hente hunden dér, hvor den er interneret, og vil blive pålagt at betale udgifterne i forbindelse med optagelsen. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med forslaget til ændring af hundeloven, som Fødevareministeren fremsætter samtidig med nærværende lovforslag i november 2013.

2. Baggrund for lovforslaget

Baggrunden for forslaget er et ønske om at fjerne borgernes ret til at nedskyde eller på anden måde aflive andres hunde, katte og tamkaniner, når man inden for det seneste år har advaret dyrets besidder om det.

Med forslaget ønskes bestemmelsen om, at man kan gøre udlevering af et optaget dyr betinget af, at dyrets besidder betaler optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning, fjernet. Baggrunden herfor er, at det vil indebære en mindre forenkling af reglerne.

Baggrunden for forslaget om, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, skal kunne straffes med bøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, er et ønske om, at der skal gælde det samme i forhold til straf uanset, om det er muligt at optage dyret eller ej. Ændringen forventes især at kunne have en præventiv effekt.

Samtidig ønskes der et yderligere incitament til at sikre, at besiddere af hunde udviser større ansvarlighed for deres hundes færden og sørger for, at de ikke strejfer. Når politiet optager strejfende hunde, eventuelt via en tredjepart, skal hundens besidder betale udgifterne i forbindelse med optagelsen, herunder til afhentning, internering, mv. Dette økonomiske incitament, som besiddere af hunde har til at holde sin hund på egen grund, ønskes tydeliggjort ved at skabe klarhed over regulering af hunde. Derfor ønskes mark- og vejfredslovens regulering af hunde flyttet til hundeloven, og i den forbindelse ønskes der etableret en hjemmel til, at politiet, evt. ved hjælp af tredjepart, kan optage omstrejfende hunde.

En del af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven vedrørende hunde er allerede dækket af eksisterende bestemmelser i hundeloven. Det gør sig bl.a. gældende for bestemmelsen i mark- og vejfredsloven om, at man skal holde sine husdyr på sit eget. Dette svarer til hundelovens krav om, at en besidder skal have herredømme over hunde og ikke må lade den strejfe om. Herudover indeholder hundeloven tilsvarende bestemmelser om politiets underretning af besidderen, fremlysning af hunden og afhændelse af optagne hunde. Situationer med strejfende hunde er derfor i dag reguleret både i hundeloven og i mark- og vejfredsloven, og det vurderes således, at der er et overlap mellem visse dele af de to love.

Hundeloven indeholder imidlertid ikke som mark- og vejfredsloven bestemmelser om, at man som borger, der har en strejfende hund på sin grund, kan vælge selv at optage den, samt at man har ret til på forsvarlig måde at fjerne den fra sin grund og ikke er pligtig til at yde erstatning, hvis dyret derved kommer til skade eller omkommer. Hundeloven indeholder heller ikke en bestemmelse om, at udlevering af en optaget hund kan betinges af, at der betales erstatning for skade, som hunden har forvoldt. Disse bestemmelser foreslås overført til hundeloven.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Gældende ret

I 1872 kom den første lov om mark- og vejfred, lov nr. 53 af 25. marts 1872, som blev afløst af lov nr. 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred.

Loven indeholder blandt andet bestemmelser om at holde sine husdyr på egen grund, optagelse af husdyr samt rettigheder og pligter i forbindelse med optagelse af husdyr.

I lovens kapitel I findes den centrale bestemmelse om, at enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget, jf. lovens § 1, stk. 1. Kravet danner grundlaget for lovens bestemmelser om optagelse og håndtering af husdyr, der færdes på fremmed grund.

Det følger af lovens § 5, at enhver har ret til selv at optage eller lade optage fremmede husdyr, som uden hjemmel færdes løse på ens grund. Optagelsen skal ske på en sådan måde, at dyret så vidt muligt ikke kommer til skade. Bestemmelsen om optagelse af husdyr har til formål at begrænse de situationer, hvor husdyr strejfer om til fare for afgrøder, dyr og mennesker. Retten til at optage et omstrejfende husdyr er desuden begrundet i hensynet til smittefaren, idet det bortløbne dyrs kontakt til andre dyr begrænses ved optagelsen.

I 2003 blev der af Fødevareministeriet nedsat et udvalg vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred. Formålet med udvalgets arbejde var at afklare, hvordan og i hvilket omfang loven blev benyttet, herunder om der var bestemmelser i loven, der ikke længere var relevante på grund af den generelle samfundsudvikling.

Den 4. marts 2004 afgav udvalget rapport. Udvalget fandt, at loven stadig var relevant, herunder at de fleste af lovens bestemmelser om husdyr fortsat havde betydning, og at den generelle samfundsudvikling således ikke havde medført, at bestemmelserne var blevet overflødige. Udvalget anbefalede således at bevare bestemmelserne om optagelse af dyr med henvisning til deres betydning for, at dyrene kommer tilbage til deres besidder og ikke mindst for at undgå smitterisiko ved at undslupne dyr får kontakt med andre dyrebesætninger. Udvalget indstillede derfor, at mark- og vejfredsloven ikke blev ændret. Fødevareministeriet besluttede på den baggrund herefter ikke at ændre loven.

3.1.1. Muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner

Den centrale bestemmelse om drab af uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende hunde og katte findes i lovens § 14. Det følger af § 14, stk. 1, at den optagelsesberettigede på hensigtsmæssig måde kan fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende hunde og katte fra grunden uden pligt til at yde erstatning, hvis dyret derved kommer til skade eller omkommer.

Omstrejfende hunde har været omfattet af loven siden 1872, mens omstrejfende katte og tamkaniner først blev optaget i lovens nuværende § 14 i 1953. Det hensyn, der lå bag optagelsen af omstrejfende hunde, var at beskytte den optagelsesberettigedes ejendom, herunder husdyr, mod de skader og farer, som hunde kunne forårsage. Katte og tamkaniner blev omfattet af loven, idet disse dyr i enkelte tilfælde kunne være generende, og det derfor fandtes naturligt at medtage dem i lovens § 14, selvom man ikke fandt det store behov herfor.

Lovens § 14, stk. 2, giver den optagelsesberettigede mulighed for at nedskyde eller på anden måde aflive dyret, når dyrets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret. Hvis dyret angriber andre husdyr eller er til fare for personer eller ejendom, er forudgående advarsel ikke nødvendig, jf. stk. 2, 2. punktum.

Lovens § 14, stk. 3, pålægger den, der har dræbt et dyr, at underrette dyrets besidder om drabet senest 24 timer efter, at drabet har fundet sted. Hvis man ikke ved, hvem besidderen er, skal politiet kontaktes.

Omfanget af brugen af § 14 kendes ikke. Rigspolitiet har oplyst til Fødevareministeriet, at der ikke findes opgørelser over antallet af dyr, herunder hunde og katte, der hvert år mister livet med baggrund i lovens § 14.

3.1.2. Muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning

Det følger af loven, at optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr forsvarligt. Af §§ 7 og 8 fremgår det, at optageren er berettiget til at få optagelsespenge fra dyrets besidder samt godtgørelse for foder og pasning. Optageren er berettiget til at gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at optagelsespengene og godtgørelsen for foder og pasning betales.

Ifølge § 8 udgør optagelsespengene det samme beløb, som til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr i et døgn. Taksterne for godtgørelsen kan til enhver tid ændres af fødevareministeren, jf. § 8, stk. 5. Taksterne findes i bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr i henhold til mark- og vejfredslovens § 8.

3.1.3. Besidder kan straffes med bøde for ufred, når omstrejfende husdyr forgæves er søgt optaget

Lovens § 13 giver mulighed for at straffe besidderen af et omstrejfende dyr med bøde, hvis dyret forgæves er forsøgt optaget.

3.1.4. Forholdet til anden lovgivning

Foruden mark- og vejfredsloven reguleres forholdene vedrørende dyr i flere forskellige regelsæt:

3.1.4.1. Dyreværnsloven

Overordnet set gælder dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013, for ethvert dyrehold. Det følger af lovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Af lovens § 2 følger det, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Ifølge lovens § 13 skal det ved aflivning af et dyr sikres, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Derudover er det i § 13, stk. 2, bestemt, at fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om aflivning af dyr, herunder forbud mod visse aflivningsformer samt regler om, at aflivning af visse større dyr kun må foretages af en dyrlæge eller en anden autoriseret person.

3.1.4.2. Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr

Af bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr, der er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven, fremgår det af § 3, at dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter. Af § 6 fremgår det, at aflivning af dyr af hesteslægten, kvæg, strudse samt hunde og katte kun må foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning. Dog med undtagelse af aflivning af hundehvalpe og kattekillinger, der sker i umiddelbar tilslutning til fødslen og ikke senere end en uge efter fødslen, og i tilfælde hvor det drejer sig om dyr, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.

3.1.4.3. Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte

Ejerkatte er alene reguleret i mark- og vejfredsloven, som udelukkende beskæftiger sig med dyr, der har en besidder. Herreløse katte er således ikke omfattet af loven, men er reguleret i bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984 om indfangning og aflivning af herreløse katte, der er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.

3.1.4.4. Hundeloven

Hunde er reguleret i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, med senere ændringer. Ifølge lovens § 3, stk. 1, er det forbudt i byer og områder med bymæssig bebyggelse at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser, der er åbne for almindelig færdsel, uden at være i bånd eller i følge med en person, der har fuldt herredømme over hunden. Hvis en hund færdes på de nævnte steder uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over den, kan politiet lade hunden optage og kontakte besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning og fremlysning har fundet sted, henter hunden og betaler de udgifter, optagelsen har medført, kan politiet afhænde eller aflive hunden. Desuden kan besidderen straffes med bøde.

Ifølge § 3, stk. 3, påhviler det besidderen af en hund uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse at sørge for, at den ikke strejfer om. Besidderen kan straffes med bøde for overtrædelse af bestemmelsen.

Ifølge § 6, stk. 1, påhviler det besidderen at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses for påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politiet ifølge § 6, stk. 2, træffe afgørelse om:

1) at give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af et hegn på op til 1,8 meter i højden mv.

2) at give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af besidderen eller af andre navngivne personer over 18 år og ikke må luftes sammen med andre hunde,

3) at give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i bånd, der højest er 2 meter langt og/eller være forsynet med en lukket mundkurv eller

4) at lade hunden aflive.

Ifølge § 6, stk. 3, kan politiet endvidere give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1-3, bl.a. hvis hunden har for vane at forulempe husdyr i ejendom eller på mark. Hvis besidderen ikke overholder et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3, kan politiet lade hunden aflive, jf. stk. 4.

Beslutning om aflivning efter hundeloven træffes af politiet.

3.1.4.5. Jagtloven og våbenloven

Retten til at nedskyde et omstrejfende dyr på sin grund efter mark- og vejfredslovens § 14, stk. 2, forudsætter, at borgeren er i besiddelse af en våbentilladelse til et jagtvåben med dertilhørende gyldigt jagttegn, jf. lov nr. 930 af 24. september 2009 om jagt og vildtforvaltning med senere ændringer samt lov nr. 1005 af 22. oktober 2012 om våben og eksplosivstoffer med senere ændringer.

3.2. De foreslåede ændringer

3.2.1. Fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner

Det foreslås, at muligheden for at skyde eller på anden måde aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner fjernes, medmindre dyret angriber andre husdyr, eller der er nærliggende fare for, at det vil angribe mennesker eller ejendom. Efter Fødevareministeriets vurdering er denne mulighed for at aflive andres hunde, katte og tamkaniner, når dyrets besidder er blevet advaret, utidssvarende.

Vedrørende katte har Fødevareministeriet i forbindelse med forslaget lagt vægt på, at det fremgår af Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte fra september 2004, at det er Rådets opfattelse, at det som hovedregel ikke bør være tilladt at skyde katte ud fra dyreetiske hhensyn.

Vedrørende tamkaniner foreslås de undtaget fra bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2, idet de sjældent strejfer og sjældent er til gene for andre.

Det vil efter den foreslåede ændring fortsat være tilladt på forsvarlig måde at fjerne katte og tamkaniner fra sin grund, f.eks. ved at jage dyret væk eller forsøge at indfange det. Det vil også fortsat være lovligt at nedskyde eller på anden måde aflive disse dyr, hvis dyret angriber, eller der er overhængende fare for, at det angriber person eller ejendom.

For så vidt angår omstrejfende hunde foreslås det, at reglerne i mark- og vejfredsloven flyttes til hundeloven, og at der i den forbindelse etableres en bestemmelse i hundeloven om, at det er tilladt på forsvarlig måde at fjerne hunden fra sin grund, f.eks. ved at jage den væk. Det vil også efter hundeloven fortsat være tilladt at nedskyde eller på anden måde aflive en hund, der angriber, eller der er overhængende fare for angriber person eller ejendom.

Forslaget vedrører alene hunde, katte og tamkaniner. Det vil derfor fortsat være lovligt at aflive uvane husdyr, løsslupne pelsdyr og fjerkræ, hvis besidderen inden for det seneste år er advaret, og de øvrige betingelser i dyrevelfærdslovgivningen samt jagt- og våbenlovgivningen er opfyldt. Advarsel er dog unødvendigt, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom. Ordet "ejendom" omfatter husdyr, men ikke værdiløse vilde buske og lignende.

3.2.2. Fjerne muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning

Optageren af et omstrejfende husdyr kan ifølge loven kræve, at dyrets besidder betaler et af fødevareministeren fastsat beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning. Denne mulighed foreslås nu fjernet.

Forslaget vurderes at indebære en mindre administrativ forenkling. Optagelsesbeløbet, der udgør samme beløb som godtgørelse for foder og pasning, er fastsat i bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr i henhold til mark- og vejfredslovens § 8, hvori taksterne for godtgørelse for foder og pasning er fastsat.

3.2.3. Mulighed for at straffe besidderen med bøde uanset om et omstrejfende husdyr er søgt optaget, men når dyret er til væsentlig gene

Ifølge loven kan besidderen af et omstrejfende dyr straffes med bøde, hvis dyret forgæves er forsøgt optaget. Det foreslås, at besidderen kan straffes med bøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, men når dyret er til væsentlig gene. Det vil således ikke være afgørende, om dyret kan optages eller ej. Det vil derimod være afgørende, hvorvidt dyret er til væsentlig gene. Det vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at udgøre en væsentlig gene, at dyret strejfer. Forslaget vurderes at kunne have en præventiv effekt i forhold til at få besiddere af husdyr til at holde deres dyr på egen grund.

3.2.4. Samlet regulering af hunde

Det foreslås, at mark- og vejfredslovens regulering af hunde flyttes til hundeloven, så det bliver mere enkelt og tydeligere for hundebesiddere og øvrige borgere, hvilke regler der gælder i forhold til hunde. Nærværende lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med forslaget til ændring af hundeloven.

I forslag til ændring af hundeloven foreslås det, at der etableres en hjemmel til, at politiet, evt. via en tredjepart, f.eks. et dyreinternat, kan optage hunde, der strejfer på private arealer. Forslaget vurderes at tydeliggøre et økonomisk incitament for besiddere af hunde til at holde hunde på egen grund i og med, at dyrets besidder vil blive pålagt at betale politiets udgifter i forbindelse med optagelsen samt kan få en bøde.

Et lignende incitament foreslås ikke for katte. Fødevareministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at problemstillingen i forhold til hunde og katte er forskellig, idet hunde kan udgøre en større fare for mennesker og ejendom end katte, ligesom der er forskel i forhold til de skader, de kan forvolde. I Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte fra 2004, udtaler Rådet, at de lovgivningsmæssige forskelle på retsstillingen for folk, der føler sig generet på grund af henholdsvis hunde og katte, efter Rådets opfattelse primært afspejler, at dyrene er forskellige f.eks. i forhold til graden af farlighed og i forhold til de gener og skader, de kan forvolde.

Fødevareministeriet har sammenholdt mark- og vejfredslovens regler vedrørende hunde med hundelovens bestemmelser og foretaget en vurdering af, hvilke regler om hunde det er nødvendigt at foreslå overført til hundeloven. I de tilfælde, hvor reglerne ikke foreslås overført fra mark- og vejfredsloven til hundeloven, skyldes det, at de situationer, der reguleres i mark- og vejfredsloven, allerede vurderes at være omfattet af eksisterende regler i hundeloven. Reglerne i hundeloven er i flere tilfælde mere generelt formuleret end mark- og vejfredsloven, hvilket betyder, at hundeloven i mange tilfælde vil være tilstrækkeligt bredt formuleret til at omfatte situationer, som har været mere detaljeret reguleret i mark- og vejfredsloven.

De bestemmelser fra mark- og vejfredsloven, som Fødevareministeriet har vurderet skal overføres til hundeloven, omhandler optagelse af hunde, der strejfer på private arealer og politiets handlemuligheder over for strejfende hunde. I forslag til ændring af hundeloven foreslås der derfor en række ændringer af hundelovens § 3, som har til formål at videreføre mark- og vejfredslovens bestemmelser om hunde. Det bemærkes, at bestemmelserne ikke foreslås overført ordret, men så de tilpasses den eksisterende bestemmelse i hundelovens § 3.

Fødevareministeriet foreslår således, at mark- og vejfredslovens § 1, som omhandler besidderens pligt til at holde hunden på sin egen grund, overføres til hundeloven med henblik på at sikre, at det klart fremgår, at hunde ikke må færdes på private arealer, som besidderen ikke har brugsret til.

Mark- og vejfredslovens § 5, der giver ret til, at man som privatperson kan optage en hund, der strejfer på ens grund, foreslås ligeledes overført til hundeloven. Ændringen skal sikre, at private fortsat har ret til at optage en hund, der strejfer på vedkommendes grund.

Mark- og vejfredsloven indeholder i § 6 en bestemmelse om, at optageren, hvis denne ved, hvem dyret tilhører, inden 24 timer skal underrette besidderen eller en til vedkommendes husstand hørende voksen person. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, eller har den optagelsesberettigede ikke mulighed for at optage dyret, skal politiet eller sognefogeden kontaktes inden for samme frist, jf. mark- og vejfredslovens § 6 og § 11. Fødevareministeriet foreslår, at disse regler om underretning om optag af hunde overføres til hundeloven, dog således at henvendelsen ikke kan ske til sognefogeden, men alene til politiet. Det skyldes, at reglerne i hundeloven kun involverer politiet og ikke sognefogeden i sager om strejfende hunde.

Fødevareministeriet foreslår desuden, at mark- og vejfredslovens § 8 om forsvarlig behandling og fodring af det optagne dyr overføres til hundeloven.

Desuden foreslås det, at en bestemmelse svarende til mark- og vejfredslovens § 14, stk. 1, der tillader, at man på forsvarlig måde kan fjerne dyret fra sin grund, og at man ikke er pligtig til at yde erstatning, hvis dyret kommer til skade eller omkommer derved, indsættes i hundeloven.

Fødevareministeriet foreslår endvidere, at mark- og vejfredslovens nødværgebestemmelse i § 14, stk. 2, hvorefter det er lovligt at nedskyde eller på anden måde aflive et dyr, hvis dyret angriber, eller der er overhængende fare for, at det angriber person eller ejendom, overføres til hundeloven. Fødevareministeriet vurderer, at hunde kan udgøre en reel fare for mennesker og ejendom, og at det derfor er relevant at sikre, at der er mulighed for at beskytte sig mod en hund, der angriber.

I nærværende lovforslag foreslås det som noget nyt i lovens § 13, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, kan straffes med bøde, uanset om det omstrejfende dyr kan optages eller ej. I forslag til ændring af hundeloven foreslås det indsat, at det er forbudt at lade hunde færdes på private arealer, som besidderen af hunden ikke har brugsret til. Det foreslås samtidig, at hundelovens § 12 om bødestraf udvides til at indeholde bødestraf for, at hunden strejfer om på private arealer. Fødevareministeriet vurderer, at det tilføjede kriterium i mark- og vejfredsloven om, at dyret skal have været til væsentlig gene, ikke nødvendiggør ændringer af hundelovens § 12.

Det foreslås, at nærværende lovforslag træder i kraft samtidigt med ikrafttræden af den reviderede hundelov.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om at fjerne muligheden for, at optagelsesberettigede kan aflive hunde, katte og tamkaniner, der strejfer på deres grund, forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger for det offentlige.

Forslaget om, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, kan straffes med bøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, forventes ikke i praksis at medføre et øget antal henvendelser til politiet. Da den nuværende bestemmelse kun har været anvendt i begrænset omfang, forventes ændringen mest at være af præventiv karakter.

Forslaget om at fjerne muligheden for at kræve optagelsespenge samt godtgørelse for foder og pasning forventes heller ikke at medføre et øget antal henvendelser til politiet, idet bestemmelsen ikke formodes at have været en medvirkende faktor i en evt. beslutning om selv at fodre og passe dyret eller overlade dyret til politiet.

Endelig forventes forslaget om at samle regulering af strejfende hunde i hundeloven ikke at medføre øgede økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet overførslen af bestemmelserne til hundeloven ikke har til hensigt at ændre politiets praksis vedrørende strejfende hunde.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Danmark har ratificeret Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr. Konventionen trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 1. maj 1993. Konventionen omfatter ethvert dyr, der holdes til privat fornøjelse og selskab. Konventionen indeholder bestemmelser om forsvarligt hold af familie- og hobbydyr, handel med familie- og hobbydyr, operative indgreb og aflivning samt regler om omstrejfende dyr. Konventionens regler er dækket af dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013.

Af konventionens artikel 4, stk. 2, litra c, fremgår, at enhver, der holder kæledyr eller har givet tilsagn om at passe det, skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at forhindre, at det løber bort. Ifølge konventionens artikel 11 må kun en dyrlæge eller en anden kvalificeret person aflive et kæledyr. For at gøre ende på et dyrs lidelser kan undtagelse herfra gøres i nødstilfælde, hvor det ikke er muligt hurtigt at få hjælp fra en dyrlæge eller en anden kvalificeret person, eller i andre nødsituationer, der er omfattet af national lovgivning. Enhver aflivning skal udføres på en sådan måde, at dyret efter omstændighederne påføres mindst mulig fysisk og sjælelig lidelse. Af artikel 12 fremgår det, at hvis en medlemsstat finder, at antallet af omstrejfende dyr udgør et problem, skal der træffes de nødvendige lovgivningsmæssige og/eller administrative foranstaltninger til at formindske antallet på en sådan måde, at dyrene ikke udsættes for unødig smerte, lidelse eller ulempe. Ved ratifikation af konventionen har Danmark forpligtet sig til at overveje at tilskynde den, der finder en omstrejfende hund eller kat, til at meddele dette til den kompetente myndighed.

Lovforslaget er i overensstemmelse med ovennævnte konvention og har ikke EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:

A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alimentas ApS, Alternativfondet, Alle Dyrs Ret, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Brugernes førerhundeordning, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Daniche, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Civile Hundeførerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Boerbol Klub, Dansk Breton Klub, Dansk Dyreværn i Århus, Dansk Erhverv, Dansk Elite Smiley ApS, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Isindustri, Dansk Jagthunde Udvalg, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagtsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Racehunde Union, Dansk Ride Forbund, Dansk Ruhår Klub, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Skovforening, Dansk Supermarked, Dansk Terrier Klub, Dansk Terrier Klub Bull Image Klubben, Dansk Transport og Logistik, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Vizsla Klub, Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Fugleforeninger, Danske Hundeejeres Landsforening, Danske Godser og Herregårde, Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Slagtermestres landsforening, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Danske Skovdyrkerforeninger, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hundeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Biovidenskabelig Fakultet v/ Københavns Universitet, Det danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO (Dansk Flavour Organisation), DHI (Center for Miljø og Toksikologi, Afdeling: HHS), DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, Diagnostica ApS, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU - Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, DOSO - DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Beskyttelses Internat i Hillerød v/ Mads Jørgensen, Dyrenes Dag Komite, Dyrenes Hjælpekomité Freja, Dyrenes Venner, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dyreværnet, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ecscomv/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, Erhvervsbladet, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen Aktive Dyrerettigheder, Foreningen Fair Dog, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, Forsikring og Pension, Frie Bønder - Levende Land, Friluftsrådet, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fugleværnsfonden, Fællesrepræsentationen for Specialklubber for stående Jagthunde i Danmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace, Grøn hverdag, Happy Smiley, Hatting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel - Fyn, HygiejneGruppen, Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrådet, Inges Kattehjem, International Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, Kattens Værn, KGH Customs services Danmark, KGH Customs services Sverige, Klubben for Field Trial Spaniels, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Korthaarklubben, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Kuluk Consult ApS, Københavns Byret, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Ungdom, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen til Oplysning om og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Landskontoret for Heste, Landsorganisationen i Danmark, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Lægemiddelstyrelsen, Mejeriforeningen, Møllers Fødevarerådgivning, Ninkovich Consult ApS, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Politihundetjenesten, Q-food ApS, QMS- Consult, Retten i Esberg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F. , Retten i Næstved, Retten i Odense, Rottweilerklubben, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Sammark, Sedan, Servicehunde til Handicappede, Sills & Løndal Rådgivning Aps, Slagtermestre og Ostehandlerforeningen Danmark, Smiley-One, Småskovsforeningen Danmark, SPF-Danmark, Statsministeriet, Stop Spild Af Mad, Sundhedsraadet, Sydsjællands - og Lolland-Falsters Politi, Teknologisk Institut, Verdensnaturfonden, Vestre Landsret, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, Videncentret For Landbrug, WSPA Danmark, Økologisk Landsforening, Østre Landsret og Åbyhøj Dyreklinik.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1 a)

Det foreslås, at loven ikke omfatter hunde, og at mark- og vejfredslovens regulering af omstrejfende hunde flyttes til hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, med senere ændringer, ved en ændring af denne. Nærværende lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med forslag til ændring af hundeloven.

Omstrejfende hunde har været omfattet af mark- og vejfredloven siden 1872. Baggrunden for forslaget om at samle mark- og vejfredslovens regler om omstrejfende hunde i hundeloven er, at det dermed bliver mere enkelt og tydeligt for hundebesiddere og øvrige borgere, hvilket regelsæt der gælder i forhold til hunde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.

Til nr. 2 (§ 4, stk. 1)

§ 4, stk. 1, hvorefter mark- og vejfredslovens regler ikke finder anvendelse på erstatningsansvar for skade voldt af hunde, foreslås ophævet. Erstatningsansvar for skade voldt af hunde vil som hidtil være omfattet af erstatningsreglerne i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, med senere ændringer. Den foreslåede ophævelse af mark- og vejfredslovens § 4, stk. 1, vil således ikke ændre retstilstanden. Den foreslåede ophævelse er alene en konsekvens af forslaget til § 1 a om, at hunde ikke skal være omfattet af mark- og vejfredsloven, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3 (§ 6, stk. 3)

Ifølge den nugældende mark- og vejfredslovs § 6, stk. 1 og 2, skal optageren, hvis denne ved, hvem dyrets besidder er, snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, kontakte besidderen. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal vedkommende inden for samme frist anmelde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet. Sognefogeden/politiet skal snarest muligt foranledige optagelsen bekendtgjort. Ifølge den nugældende § 6, stk. 3, fortabes optagerens ret til godtgørelse for foder og pasning, ligesom optageren skal erstatte det tab, som dyrets besidder har haft som følge af afsavnet af dyret, hvis optageren har undladt at foretage anmeldelse i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

Det foreslås, at henvisningen til optagerens ret til godtgørelse for foder og pasning udgår i § 6, stk. 3. Den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, er en konsekvens af forslaget til ændring af §§ 7 og 8, jf. bemærkningerne til nr. 4 og 5 om at fjerne retten til optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning. Optagerens manglende anmeldelse vil således alene have som konsekvens, at optageren skal erstatte besidderens tab som følge af afsavnet af dyret.

Til nr. 4 (§ 7)

Det foreslås at ophæve den nugældende § 7, stk. 1, om at der for optagelse af husdyr tilkommer optageren optagelsespenge. Retten til at kræve optagelsespenge går tilbage til 1600-tallet, hvor det i forordning af 14. april 1694 om løsningspenge blev indført, at der udover skadeserstatning måtte kræves løsningspenge for optagne dyr. Bestemmelsen blev videreført i den første lov om mark- og vejfred fra 1872 og i den nugældende hovedlov fra 1953.

Forslaget vurderes at indebære en mindre forenkling af reglerne.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve retten til optagelsespenge foreslås det samtidigt at ophæve den nugældende § 7, stk. 2. Ifølge denne skal optagelsespengene udgøre det samme beløb, som til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr i et døgn, og hvis en flok husdyr optages, kan der dog højst kræves optagelsespenge for 5 dyr. Retten til at kræve godtgørelse for foder og pasning samt beløbet fastsat hertil fremgår af den nugældende § 8, stk. 2-5, der ligeledes foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 5.

Lovens nuværende § 7, stk. 3, bliver herefter til stk. 1. Ifølge bestemmelsen er optageren, bortset fra det i § 6, stk. 3, og § 18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfælde, berettiget til at gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning samt erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der fastsætter dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås mellem parterne. Som konsekvens af, at retten til optagelsespenge, jf. den nugældende § 7, stk. 1, og retten til at kræve godtgørelse for foder og pasning, jf. den nugældende § 8, stk. 2, foreslås fjernet, foreslås bestemmelsen ændret, så optageren ikke kan gøre udleveringen af dyret betinget af, at besidderen betaler optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning. Udlevering af dyret vil optageren herefter alene kunne betinge af, at besidderen betaler en eventuel erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor, jf. lovens kapitel II. Optageren kan imidlertid fortsat ikke gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham erstatning for forvoldt skade, hvis optageren har undladt at underrette dyrets besidder, hvis optageren ved, hvem denne er, eller hvis optageren har undladt at anmelde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, jf. § 6, stk. 3. Optageren vil desuden ikke kunne gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham erstatning for forvoldt skade, hvis optageren har undladt at lade den forvoldte skade vurdere efter reglerne i lovens § 18, stk. 1 og 2, og ikke med dyrets besidder har indgået aftale om erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, jf. § 18, stk. 3.

Den nugældende § 7, stk. 4, bliver som følge af ændringsforslaget, hvor stk. 1 og 2 udgår, herefter til stk. 2. Bestemmelsen konsekvensrettes, så den henviser til stk. 1 i stedet for stk. 3.

Til nr. 5 (§ 8, stk. 2-5)

Det foreslås, at retten til godtgørelse for foder og pasning af optagne dyr fjernes, og som konsekvens heraf, at § 8, stk. 2-5 ophæves. Det følger af den nugældende § 8, stk. 2, at der for hvert døgn, der går mellem optagelsen og tilbagelevering af dyret eller aflevering til salg, tilkommer optageren godtgørelse for foder og pasning. I stk. 2-5 er beregning af godtgørelsen nærmere beskrevet.

Retten til godtgørelse for foder og pasning af optagne dyr blev indført ved forordning af 29. oktober 1794 om hegn og fred for jorder i Danmark. Det fremgik heraf, at dyrenes besidder foruden at skulle erstatte eventuel skade på jorden og dens afgrøder og betale optagelsespenge skulle refundere optagerens udgifter til foder m.v., hvis dyrene ikke blev indløst inden 24 timer, efter at underretning om optagelsen bevisligt var tilgået dyrets besidder. Retten til godtgørelse blev videreført i mark- og vejfredsloven fra 1872, og ved revisionen af loven i 1953 blev det vurderet, at godtgørelsen kan medvirke til besidderes påpasselighed med hensyn til at holde sine husdyr på sin egen grund.

Forslaget om at fjerne retten til godtgørelse for foder og pasning vurderes at indebære en mindre administrativ forenkling. Taksterne findes i bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr i henhold til mark- og vejfredslovens § 8.

Den nugældende § 8, stk. 1, om at optageren skal fodre og passe det optagne dyr forsvarligt, bevares. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med dyreværnslovens regler, hvorefter dyr skal behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Optageren vil fortsat, hvis vedkommende ikke har mulighed for at passe det optagne dyr, have mulighed for at aflevere dyret til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, jf. § 11, stk. 1. Det vil fortsat være muligt for sognefogeden eller politiet at få refunderet udgifter til foder og pasning af dyrets besidder, jf. bemærkningerne til § 11.

Til nr. 6 (§ 9, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget til §§ 7 og 8, om at det ikke skal være muligt at gøre udlevering af optagne dyr betinget af, at dyrets besidder betaler optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning.

Til nr. 7 (§ 10)

Det følger af den nugældende § 10, stk. 1, at der af det beløb, der indkommer ved afhændelse efter § 9, stk. 1, f.eks. ved salg eller afhændelse til slagteri, forlods skal afholde de udgifter, der har været forbundet med bekendtgørelse af optagelsen og afhændelsen. Derefter skal optagerens krav på optagelsespenge, godtgørelse for foder og pasning og erstatningskrav, hvis dets størrelse er fastslået, fyldestgøres. Bestemmelsen foreslås ændret, så henvisningen til optagerens krav på optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af §§ 7 og 8 om at fjerne retten til optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning, jf. bemærkninger til §§ 7 og 8. Det vil derefter alene være optagerens erstatningskrav, der skal fyldestgøres efter refusion af udgifter i forbindelse med bekendtgørelsen og afhændelsen. Det vil efter forslaget fortsat være en forudsætning for, at skadelidte kan kræve sit erstatningskrav dækket af det indkomne beløb, at erstatningskravets størrelse er fastslået i overensstemmelse med reglerne i §§ 18-20.

I § 10, stk. 3, foreslås der alene foretaget en konsekvensændring af ordet fordring fra flertal til ental som følge af ændringsforslaget til stk. 1.

Til nr. 8 (§ 11)

Det følger af den gældende § 11, stk. 1, at hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at have de optagne dyr i pleje, kan vedkommende aflevere dyrene til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, der i så fald skal varetage optagerens pligter og rettigheder efter lovens kapitel III, dog således at de i § 7 omhandlede optagelsespenge fortsat tilfalder optageren, forså vidt de kan erholdes fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelsen. Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af, at retten til optagelsespenge ophæves, jf. ændringen til § 7, så bestemmelsens sidste led, om at optagelsespenge dog tilfalder optageren, udgår. Herudover er der i bestemmelsen foretaget en sproglig tilpasning.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Den fastsætter, at sognefogeden eller politiet afholder udgifterne til foder og pasning af dyret, men kan kræve beløbet refunderet af dyrets besidder. Dette følger allerede af den gældende lov, men bestemmelsen foreslås indsat som konsekvens af, at den gældende lovs § 8, stk. 2-5 ophæves.

Ifølge den gældende § 11, stk. 2, der som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2, herefter bliver til stk. 3, skal de i §§ 9 og 10 fastsatte regler iagttages med hensyn til de optagne dyr, som er afleveret til sognefogeden eller politiet, dog således at den godtgørelse for foder og pasning, der i henhold til § 8 tilkommer sognefogeden eller politiet, forlods vil være at dække af det beløb, som afhændelsen indbringer. Bestemmelsen foreslås ændret, så henvisningen til godtgørelsen efter § 8 udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af § 8 om at fjerne muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale godtgørelse for foder og pasning for at få udleveret det omstrejfende dyr.

Til nr. 9 (§ 13)

Bestemmelsen i § 13 går tilbage til mark- og vejfredsloven fra 1872. Ifølge den nugældende § 13 kan besidderen straffes med bøde for ufred, når vedkommendes husdyr uden hjemmel færdes løse på fremmed grund og forgæves er søgt optaget. Bestemmelsen bruges af politiet som hjemmel til at give bøder.

Lovens § 13 indgik i udvalgets overvejelser i 2004 vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred. Udvalget konkluderede, at bestemmelsen havde en betydelig præventiv effekt og foretages en eventuel udvidelse af bestemmelsen til, at muligheden for bødestraf også kunne omfatte omstrejfende husdyr, der ikke er forsøgt optaget, eller er optaget.

Efter anmodning fra Justitsministeriet afgav Det Dyreetiske Råd i september 2004 en udtalelse om katte. Rådet udtalte, at det i forbindelse med bødestraf efter lovens § 13 ikke skulle være afgørende, om det var muligt at indfange katten eller ej, sådan som reglerne lægger op til.

Det foreslås, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, skal kunne straffes med bøde, uanset om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej. Det foreslås, at det omstrejfende husdyr skal være til væsentlig gene for den optagelsesberettigede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis husdyret udviser aggressiv adfærd, trænger ind i den optagelsesberettigedes hus eller gør skade på den optagelsesberettigedes ejendom. Det forhold, at et husdyr strejfer på den optagelsesberettigedes grund er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udgøre en væsentlig gene, ligesom gentagen strejfen heller ikke i sig selv kan betragtes som værende til væsentlig gene. Det bemærkes, at dyret skal være til væsentlig gene for den optagelsesberettigede. Det vil dermed ikke være tilstrækkeligt, at dyret er til væsentlig gene for personer, som ikke er berettigede til at optage dyret.

Det foreslås desuden, at besidderen kan straffes med bøde, uanset om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej. Ud fra en lighedsbetragtning vurderes det ikke at skulle være afgørende for idømmelse af bødestraf, om et dyr kan optages eller ej, idet besidderes forseelser bør sanktioneres ens, uanset om dyr kan optages eller ej. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget til ændring af §§ 7 og 8, om at dyrets besidder ikke skal betale optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning. Det betyder, at hvor besidderen af et omstrejfende dyr, som kan optages, i stedet for at skulle betale optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning, kan straffes med bøde. Forslaget til ændring af § 13 forventes at få en præventiv effekt i forhold til besiddere af omstrejfende dyr, der kan optages.

Bøderne tilfalder som hidtil statskassen.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny og fremgår af den nugældende lovs § 14, stk. 1, 3. pkt. Som en konsekvens af forslaget til ændring af § 7 om at fjerne retten til optagelsespenge udgår omtalen af optagelsespenge. Da bestemmelsen herefter alene angiver, at der for dræbte eller beskadigede dyr ikke skal betales bøder, foreslås bestemmelsen indsat som nyt stk. 2 til lovens § 13 vedrørende bøder.

Til nr. 10 (§ 14)

Ifølge den nugældende § 14, stk. 1, har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende hunde og katte fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for forvoldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales optagelsespenge eller bøder.

I bestemmelsen foreslås omtalen af hunde fjernet som en konsekvens af forslaget om, at mark- og vejfredsloven ikke skal omfatte hunde, jf. bemærkninger til nr. 1. Bestemmelsen vil således fortsat finde anvendelse på uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende katte. Med "uvane" husdyr menes der f.eks. dyr, som er ustyrlige, rasende eller ikke er ordentligt afrettede. Til "husdyr" regnes nyttedyr i landbruget, herunder heste, kvæg, svin, får, geder, fjerkræ samt hunde, katte, marsvin, pelsdyr oprettet i fangeskab samt tamkaniner. Uden for husdyrbegrebet falder vildt, dvs. pattedyr og fugle, hvoraf der findes en vildtlevende ynglende bestand i landet, medmindre disse opdrættes i menneskelig varetægt. Til vildt regnes også pelsdyr, der er opdrættet i fangenskab, og som er undsluppet og ikke er indfanget inden 2 måneder, jf. lovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Ved fangst og genindsættelse bliver dyret dog atter at betragte som husdyr.

Bestemmelsen foreslås desuden ændret, så det fremgår, at den optagelsesberettigede har ret til på forsvarlig måde at fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og katte fra sin grund, hvor der i den nugældende lov står, at det skal ske på en hensigtsmæssig måde. Bestemmelsen forslås ikke ændret indholdsmæssigt, men det er Fødevareministeriets vurdering, at brugen af ordet forsvarlig fremfor hensigtsmæssig sikrer, at optagelse eller fjernelse sker i overensstemmelse med dyreværnslovens regler, hvorefter dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulempe. Vedkommende skal således fortsat forsøge at undgå, at dyret kommer til skade eller omkommer. Der henvises til Højesteretsdom, hvorefter beskydning med hagl for at jage en hund bort blev vurderet som uforsvarlig behandling, jf. U 1949 22 H. Der henvises desuden til Veste Landsrets dom, hvor en person blev dømt efter dyreværnsreglerne for at have bundet en snor med tre vedhængende tomme blikdåser om hale og punghals på en hund, der havde strejfet på hans ejendom. Sådanne fremgangsmåder kan således heller ikke betragtes som forsvarlige i henhold til mark- og vejfredsloven.

Fjernes dyret på forsvarlig måde, vil den optagelsesberettigede ikke være forpligtiget til at yde erstatning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkommer. Har måden, hvorpå dyret er fjernet, derimod været uforsvarlig, og dyret derved er omkommet eller kommet til skade, vil vedkommende være erstatningsansvarlig. Dyrets besidder vil fortsat kunne kræve det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for forvoldt skade, jf. stk. 1, 2. pkt.

Til "sin grund" regnes fortsat ikke alene ens egen grund, men også lejet eller forpagtet jord, som vedkommende har udelukkende brugsret over.

Som en konsekvens af forslaget til ændring af § 7 om at fjerne retten til optagelsespenge udgår omtalen af optagelsespenge i stk. 1, 3 pkt. Da bestemmelsen herefter alene vedrører, hvorvidt der for dræbte eller beskadigede dyr skal betales bøder, forslås bestemmelsen flyttet til § 13, der omhandler bøder.

Stk. 2 er indholdsmæssigt uændret. Det fremgår af stk. 2, at den optagelsesberettigede kun må skyde eller anvende en anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde, hvis vedkommende inden for det sidste år har advaret dyrets besidder. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog unødvendigt, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom. Ordet "ejendom" omfatter husdyr, men ikke værdiløse vilde buske og lignende.

Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Bestemmelsen undtager katte og tamkaniner fra § 14, stk. 2. Omstrejfende katte og tamkaniner blev omfattet af lovens § 14 ved revisionen i 1953. Begrundelsen herfor var, at katte og tamkaniner i enkelte tilfælde kunne være generende, hvorfor det fandtes naturligt at medtage dem i § 14, selvom man ikke fandt det store behov for det.

I forbindelse med arbejdet i 2004 i Udvalget vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred blev § 14 ikke vurderet, idet Det Dyreetiske Råd efter anmodning fra Justitsministeriet arbejdede på en udtalelse om katte, som udvalget ønskede at afvente. Det Dyreetiske Råd afgav udtalelse om katte i september 2004. Rådet udtalte, at det som hovedregel ikke burde være tilladt at skyde katte ud fra dyreetiske hensyn. Udtalelsen førte dog ikke til, at § 14 blev ændret, idet Fødevareministeriet på daværende tidspunkt vurderede, at loven i praksis ikke gav anledning til problemer af et omfang, der nødvendiggjorde en lovændring.

Med ændringen foreslås det, at det ikke skal være tilladt at nedskyde eller på anden måde aflive katte og tamkaniner. Det vil således alene være tilladt at aflive en kat eller tamkanin, hvis den angriber, eller der er overhængende fare for, at den vil angribe personer eller ejendom. Det er alene katte og tamkaniner, der foreslås undtaget fra § 14, stk. 2. Bestemmelsen vil således fortsat finde anvendelse på uvane husdyr, løsslupne pelsdyr og fjerkræ.

Som konsekvens af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 3 bliver det nuværende stk. 3 til stk. 4. Det fremgår af bestemmelsen, at med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil de i §§ 6, 8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende optagne dyr være at iagttage i den udstrækning, de er anvendelige. Det betyder, at et dræbt eller beskadiget dyr ikke uden videre kan beholdes. Det følger således af § 6, at hvis optageren ved, hvem dyrets besidder er, skal vedkommende snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, kontakte besidderen. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal vedkommende inden for samme frist anmelde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet. Desuden skal optageren fodre og passe et tilskadekommet dyr forsvarligt, jf. § 8. Endvidere skal bestemmelserne i §§ 9 og 10 vedrørende afhændelse iagttages.

Til nr. 11 (§ 16, stk. 3)

I § 16, stk. 3, ændres hæfte til fængsel indtil 4 måneder. Forslaget er en konsekvens af, at hæftestraffen er ophævet som strafart ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.) med virkning fra den 1. juli 2001. Af lovforslaget fremgår det som retningslinje ved omsætning af hæfte til fængsel, at hæfte som udgangspunkt skal omsættes til fængsel indtil 4 måneder. Samtidig blev den hidtil gældende mindstetid for fængsel på 30 dage ændret til 7 dage. Det var ved lovens vedtagelse forudsat, at allerede gældende straffebestemmelser, der giver mulighed for straf af hæfte, ændres i overensstemmelse med lovforslagets anvisninger ved førstkommende lejlighed.

Til nr. 12 (§ 18, stk. 1)

Det fremgår af § 18, stk. 1, at såfremt man ønsker at fremsætte erstatningskrav i henhold til lovens § 3, stk. 1, skal man inden 3 dage, efter at man er blevet bekendt med skaden, begære den vurderet af vurderingsmændene.

Det foreslås, at det ændres til 7 dage, da det vurderes som en mere rimelig frist, som vil give besidderen tid til forinden at kontakte sit forsikringsselskab, og derved kan en vurderingssag eventuelt undgås.

Til nr. 13 (§ 28)

Det fremgår af § 28, stk. 1, at der for afholdelse af en vurderingsforretning tilkommer de deltagende vurderingsmænd et vederlag. Det fremgår desuden af § 28, stk. 2, at der kan kræves et beløb for kopier af protokollen i forbindelse med vurderingsforretninger. Det foreslås, at vederlagenes størrelse m.v. ikke længere fremgår af bestemmelsen i loven. I stedet foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, der giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om vederlag til vurderingsmænd, herunder vederlagets størrelse. Vederlag til medlemmerne i en vurderingsforretning er fastsat i bekendtgørelse nr. 246 af 12. marts 2013 om vederlag i henhold til lov om udstykning og anden registrering i matriklen, hegnsloven og mark- og vejfredsloven. Desuden fremgår det af bekendtgørelsen, hvilket beløb der kan opkræves for kopier af protokollen i forbindelse med vurderingsforretninger. Fødevareministeriet agter at regulere vederlagstaksterne hvert år den 1. januar i henhold til det generelle statslige pris- og lønindeks.

Til nr. 14 (§ 31, stk. 1)

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 7 i § 1, nr. 4.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014. Ved lovens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmed husdyr i henhold til mark- og vejfredslovens § 8.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov