Tilføjelse til betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 14. maj 2014

1. Ændringsforslag

Der er i betænkningen over lovforslaget stillet 14 ændringsforslag. Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og 12-14. Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5-10. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 11.

Fødevareministeren har taget ændringsforslag nr. 14 tilbage og i tilføjelsen til betænkning i stedet stillet ændringsforslag nr. 15.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. december 2013 og var til 1. behandling den 23. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget afgav betænkning den 26. marts 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 1. april 2014. 2. behandling blev afbrudt, hvorefter lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget, behandlet lovforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, modtaget skriftlige henvendelser fra:

Campingrådet og Feriehusudlejernes Brancheforening,

Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening,

Foreningen Fair Dog,

Foreningen Happy Dogs og

Gruppen Bevar den nye hundelov.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Campingrådet og Feriehusudlejernes Brancheforening samt Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 11 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4, 12, 13 og 15 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 4, 8, 10, 12, 13 og 15 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4-13 og 15 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4, 8, 10, 12, 13 og 15 stillede ændringsforslag

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4-13 og 15 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 2, 4, 12 og 13 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod det under nr. 15 stillede ændringsforslag

4. Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig vedrørende opsættende virkning ved klage over afgørelse til domstolene, at ministeren bl.a. har svaret følgende i en kommentar til en henvendelse fra Dyrenes Beskyttelse, jf. L 92 - bilag 39: »Det er min opfattelse, at politiet er opmærksom på, at hunde bliver interneret under passende forhold og derfor ikke lider overlast i forbindelse med interneringen, og at politiet prioriterer behandlingen af sager, hvor dyr er interneret, i det omfang politiet finder det muligt.«

Det må derfor antages at være forsvarligt, at hunde interneres i forbindelse med, at der indføres opsættende virkning ved klage over politiets afgørelser til domstolene.

Det fremgår af ministerens svar på L 92 - spørgsmål 102, ». . . . at selvom udtrykkelig lovhjemmel ikke foreligger, kan domstolene ikke være afskåret fra undtagelsesvist at tillægge et søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virkning . . . .«, hvilket må indikere en linje, hvor man i udgangspunktet vil være tilbageholdende med at give opsættende virkning.

Hvis ikke der gives opsættende virkning, henledes opmærksomheden på kriterium nr. 2 i svar på L 92 - spørgsmål nr. 102, der nævner, at formålet forspildes. Der er derfor god grund til at sikre mulighed for opsættende virkning.

Vi opfordrer til, at ministeren følger området og for resten af året 2014 og hele året 2015 opgør antallet af sager med opsættende virkning på hundelovsområdet og varigheden af disse sager og giver Folketinget en skriftlig orientering herom i 2016.

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget ønsker at understrege, at en regel om automatisk opsættende virkning ved indbringelse af afgørelse om aflivning for domstolene kan få meget alvorlige og utilsigtede dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Der er således en reel bekymring for dyrets tarv og velfærd, jf. ministerens bemærkninger af 4. april 2014 til henvendelse af 2. april 2014 fra Dyrenes Beskyttelse vedrørende bemærkninger til ændringsforslag nr. 8 og 10, omdelt som L 92 - bilag 39, hvor det fremgår, at Dyrenes Beskyttelse finder det ». . . . uacceptabelt, at Rigspolitiets afgørelse efter § 6 c, stk. 2, har opsættende virkning, da hunde derved kan ende med at sidde i pension i adskillige måneder eller sågar år. DB forudser, at der dermed kan ske en overtrædelse af Dyreværnslovens § 1, da det, såfremt politiet anbringer hunde i pension i længere perioder, kan medføre angst, varigt mén og væsentlig ulempe for hunden.«

Dertil kommer, at der allerede i dag er mulighed for at anmode om opsættende virkning ved indbringelse af en sag for domstolene. Det forekommer derfor uhensigtsmæssigt, at man med ændringsforslagene fjerner domstolenes mulighed for at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det er meningsfuldt at lade en sag om aflivning have opsættende virkning eller ej.

Dertil kommer potentielt en administrativ tung belastning af retssystemet og en yderligere økonomisk belastning af det danske samfund i form af omkostningerne til internering af hunde under retssagerne.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

15) Datoen »den 1. marts 2014« ændres til: »den 1. juli 2014«.

[Udskydelse af dato for lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 15

Med ændringsforslag nr. 14 blev det foreslået at udskyde ikrafttrædelsesdatoen med 3 måneder fra den 1. marts 2014 til den 1. juni 2014 af hensyn til lovforslagets behandling i Folketinget.

Nærværende ændringsforslag, der træder i stedet for ændringsforslag nr. 14, udskyder ikrafttrædelsesdatoen til den 1. juli 2014 af hensyn til lovforslagets behandling i Folketinget.

Jesper Petersen (S) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Camilla Hersom (RV) Lone Loklindt (RV) Sanne Bjørn (RV) Trine Mach (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Per Clausen (EL) nfmd. Henning Hyllested (EL) Lars Dohn (EL) Erling Bonnesen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Juul Jensen (V) Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) René Christensen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Leif Mikkelsen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.