Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 6. maj 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2013 og var til 1. behandling den 5. december 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 10. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 17. Den 28. november 2013 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 22. april 2014.

Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 70 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstillet lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at satspuljepartierne bag psykiatriaftalen siden 2007 har været enige om, at psykiatriske patienter, i takt med at mulighederne herfor tilvejebringes, skal have tilsvarende rettigheder som de somatiske patienter. Partierne noterer, at der med de indgåede psykiatriaftaler og satspuljeaftaler under VK-regeringen er opnået en betydelig udbygning af psykiatrien, både for så vidt angår fysiske rammer, behandlingskapacitet og behandlingstilbud. Partierne konstaterer, at der med psykiatriaftalen 2007-2010 blev indført en ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, og at der fra 2010 blev indført en udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien.

Partierne bemærker, at ventetiderne igennem årene er nedbragt, men at der fortsat er store udfordringer inden for psykiatrien, hvor bl.a. alt for mange patienter venter for længe på undersøgelse og behandling inden for psykiatrien.

V, DF, LA og KF finder det afgørende, at patienterne sikres både hurtig udredning og behandling, og partierne finder, at lovforslaget ligger fint i forlængelse af satspuljepartiernes enighed om, at psykiatriske patienter skal have tilsvarende rettigheder som de somatiske patienter. I den forbindelse beklager partierne dog samtidig, at regeringen med forslag til lov om ret til hurtig udredning m.v. (lovforslag nr. L 30 - folketingsåret 2012-13) startede med at forringe behandlingsgarantien i stedet for at give alle patienter uanset pengepung ret til hurtig behandling efter lægefaglig vurdering, hvis ventetiden overstiger 1 måned.

Partierne finder, at lovforslaget indeholder mange gode intentioner, ligesom lovforslaget på papiret indeholder rigtig mange pæne ord. Karakteristisk for regeringens forslag til en udredningsret er dog imidlertid, at patienterne reelt ikke sikres »ret til ret meget«. Partierne konstaterer, at regeringen konsekvent stiller sig på systemets side frem for patienternes side. På den baggrund er partierne også forundrede over, at regeringen desværre ikke har været villig til at lære af erfaringerne med implementeringen af lov om ret til hurtig udredning m.v., lovforslag nr. L 30 (folketingsåret 2012-13), hvor man f.eks. inden for den somatiske udredningsret kan se, at Region Hovedstaden har et standardbrev, der sendes til patienter, hvor patienten informeres om, at en læge har vurderet, at de ikke kan udredes inden for 30 dage, og at de således kun har ret til at kende dato og tid for første undersøgelse, selv om patienten ikke er set af en læge. Partierne mener, at patienterne i psykiatrien skal have en reel udredningsret, der sikrer patienterne mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt. Dette er desværre ikke sikret i regeringens lovforslag.

I regeringens lovforslag opnår patienterne nemlig ikke nogen ret til at vælge udredningsforløb eller dele heraf på private sygehuse og klinikker, såfremt regionen ikke tilbyder udredning inden for 1 måned, hvor det fagligt ellers er muligt. Ifølge Venteinfo.dk er der i f.eks. Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Midtjylland endog meget lange ventelister på bl.a. udredning af panikangst, adhd og depression, samtidig med at der inden for disse områder er ledig behandlingskapacitet i det private.

Partierne konstaterer, at det ingen konsekvenser har for regionerne, såfremt de ikke tilbyder og afslutter udredningsforløbet inden for 30 dage, hvor det fagligt ellers er muligt. Patienterne har ingen muligheder for at gå »andre steder hen«. For patienterne betyder det, at de ikke får ret til at kunne vælge udredningsforløb eller dele heraf hos private sygehuse og klinikker ved lange ventetider i det offentlige.

Partierne bemærker, at regionerne højst vil kunne modtage kritik fra Patientombuddet, såfremt regionerne ikke udreder sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

Partierne konstaterer, at patienternes eneste reelle ret - juridisk set - består i, at de får retten til at klage til Patient-ombuddet, f.eks. hvis patienten ikke udredes inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt, eller ved manglende udfærdigelse af en plan, hvis patienten ikke tilbydes udredning inden for 30 dage. For de patienter, hvor det fagligt ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, skal regionerne alene udarbejde en såkaldt plan for det videre udredningsforløb. I loven er der imidlertid ikke nogen beskrivelser af, hvor lang tid patienten i det tilfælde må vente på en efterfølgende undersøgelse, som der i udredningsplanen er vurderet at være behov for.

Partierne kan støtte intentionerne i lovforslaget, men partierne er dog samtidig af den klare opfattelse, at patienterne bør have en reel udredningsret, hvor patienterne er sikret mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at afslutte udredningsforløbet inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

I 2008 aftalte satspuljepartierne visse målsætninger og rettigheder for patienter med psykisk sygdom, og dem har man arbejdet ud fra lige siden. Derfor glæder det Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget, at vi nu er kommet så langt, så vi sikrer samme udredningsret for psykiatrien.  Dansk Folkeparti er dog lidt betænkelig over, at man fra regionernes side ikke har så mange aftaler med de private aktører, som vi kunne ønske, og ser derfor gerne, at man inddrager dem i de regioner, hvor man har svært ved at efterkomme efterspørgslen.

Dansk Folkeparti vil holde ministeren op på denne ligestilling og forventer, at der ikke bliver skåret andre steder, men at det sikres, at der er økonomi til, at alle patienter får gavn af lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) fmd. Anne Sina (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jonas Dahl (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.