Fremsat den 27. november 2013 af Morten Bødskov

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som senest ændret ved lov nr. 631 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 66 affattes således:

»§ 66. Ret til at opnå godkendelse som kørelærer har enhver, der

1) er fyldt 24 år,

2) har erhvervet førerret,

3) i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt,

4) har gennemført et pædagogisk undervisningsforløb, der af justitsministeren er godkendt som adgangsgivende til kørelæreruddannelsen,

5) har gennemført en godkendt kørelæreruddannelse,

6) har bestået en prøve for kørelærere og

7) ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke kategorier der skal være erhvervet førerret til, for at opnå godkendelse som kørelærer.

Stk. 3. Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen kan fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 3 og 7, og godtgør i den forløbne periode at have gennemført obligatorisk efteruddannelse.

Stk. 4. Er betingelserne i stk. 3 for fornyelse af en godkendelse ikke opfyldt, skal indehaveren bestå en ny kørelærerprøve for at opnå godkendelse.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen, om kørelærernes virksomhed og om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for fornyelse af godkendelsen som kørelærer.«

2. I § 66 a, stk. 5, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 2« til: »§ 66, stk. 1, nr. 3«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 2. For kørelærere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en gyldig godkendelse, finder bestemmelsen i færdselslovens § 66, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, først anvendelse på ansøgninger om fornyelse af godkendelse, der indgives den 1. januar 2016 eller senere. Indtil da finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 2, anvendelse.

Stk. 3. For kørelærere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en gyldig godkendelse til andre kategorier end kategori B (almindelig bil), finder færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse ved ansøgning om udvidelse af kørelærergodkendelsen til kategori B. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse.

Stk. 4. For personer, som har aflagt forprøve til kørelære?ruddannelsen inden lovens ikrafttræden, finder kravene i færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse ved den første godkendelse som kørelærer. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse.

Stk. 5. For personer, der efter færdselslovens § 66 a, stk. 1, har været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, og som i medfør af færdselslovens § 66 a, stk. 2, har fået gengivet retten, eller hvor frakendelsestiden er udløbet, og hvor det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, er begået før tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, finder betingelserne i færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse ved generhvervelse af kørelærergodkendelsen, jf. færdselslovens § 66 a, stk. 5. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse. Er det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, begået efter lovens ikrafttræden, finder betingelsen i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse for personer, der er godkendt som kørelærer før lovens ikrafttræden. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er at give kørelæreruddannelsen et kvalitetsløft og at indføre krav om, at kørelærere løbende efteruddannes under deres virke.

Det er efter regeringens opfattelse af central betydning for den langsigtede styrkelse af færdselssikkerheden i Danmark, at nye bilister, motorcyklister mv. til stadighed møder kørelærere, som er fagligt kompetente, herunder besidder de fornødne pædagogiske evner, og som fremstår som rollemodeller i trafikken.

Der gælder i dag ingen formelle krav til kørelærernes pædagogiske uddannelse eller evner. Den nuværende køreundervisning bygger endvidere på en grundlæggende formodning om, at kørelæreren skal beherske den konkrete type køretøj, der undervises i, men ikke nødvendigvis have særlig (praktisk) indsigt i andre typer køretøjers håndtering og køretekniske udfordringer mv.

Justitsministeriet har i maj 2013 nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra en række offentlige og private aktører inden for området, herunder repræsentanter fra kørelærerbranchen, som har fået til opgave at komme med konkrete forslag til ændringer af kørelæreruddannelsen, der kan bidrage til at højne kvaliteten i køreundervisningen.

Udvalget afgav i oktober 2013 en delrapport om revision af kørelæreruddannelsen, som nærmere omhandler anbefalinger til nye krav til godkendelse og efteruddannelse som kørelærer. Med dette lovforslag gennemføres de anbefalinger i udvalgets rapport til forbedring af kørelæreruddannelsen, som kræver lovændringer.

Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet anmode udvalget om at gennemgå den eksisterende kørelæreruddannelse samt køreuddannelse med henblik på modernisering heraf i overensstemmelse med de rammer, som fastlægges med dette lovforslag.

2. Lovforslagets udformning

2.1. Retten til at virke som kørelærer

2.1.1. Gældende ret

Det kræver i dag en særlig godkendelse at virke som kørelærer. Det følger således af færdselslovens § 66, stk. 1, at opnåelse af godkendelse som kørelærer er betinget af, at ansøgeren:

1) er fyldt 21 år,

2) i de sidste 3 år jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel,

3) har gennemgået en godkendt kørelæreruddannelse,

4) har bestået en prøve for kørelærere, og

5) ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2.

Sidstnævnte betingelse indebærer, at godkendelse som kørelærer kan nægtes den, der er dømt for et strafbart forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som kørelærer.

Der er i dag ikke fastsat nærmere krav til, hvilke kategorier en ansøger skal have førerret til for at blive godkendt som kørelærer, ud over betingelsen i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, hvorefter man for at opnå godkendelse som kørelærer i de sidste 3 år jævnligt skal have ført bil, henholdsvis motorcykel. Som reglerne er nu, kan man således f.eks. blive godkendt som kørelærer til kategori A (stor motorcykel) uden at have kørekort til kategori B (almindelig bil).

2.1.2. Udvalgets overvejelser

Justitsministeriet har i maj 2013 nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra en række offentlige og private aktører inden for området, herunder repræsentanter fra kørelærerbranchen, som har fået til opgave at komme med konkrete forslag til ændringer af kørelæreruddannelsen, der kan bidrage til at højne kvaliteten i køreundervisningen.

Udvalget er sammensat af repræsentanter for Justitsministeriet (formand), politiet, Rådet for Sikker Trafik, Dansk Kørelærer-Union, Danske Kørelæreres Landsforbund, Dansk Køreskole Forening, Forenede Danske Motorejere (FDM) og DTU Transport.

Udvalget har i sin første delrapport fra oktober 2013 fokuseret på kravene til at opnå godkendelse som kørelærer og spørgsmålet om indførelse af obligatorisk efteruddannelse. I delrapporten peger udvalget på, at der bør ske en skærpelse af kravene til at blive kørelærer. Udvalget finder, at der fremover i endnu højere grad bør fokuseres på kørelærernes evne til at virke som rollemodeller og evne til at forestå den fornødne holdnings- og adfærdspåvirkning af eleverne. Der bør i den forbindelse fokuseres mere på kørelærernes pædagogiske baggrund.

Udvalget anbefaler på den baggrund en række ændringer af de betingelser, der stilles for at blive godkendt som kørelærer. En del af de nye krav bør endvidere stilles som en betingelse allerede for at blive optaget på kørelæreruddannelsen.

De foreslåede ændringer vil efter udvalgets opfattelse i høj grad medvirke til at styrke kørelærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer, hvormed køreuddannelsen ligeledes vil blive forbedret.

De enkelte forslag gennemgås nedenfor under pkt. 2.1.2.1-2.1.2.5. Udvalgets forslag vedrørende fornyelse af en kørelærergodkendelse, efteruddannelse og overgangstilfælde er omtalt nedenfor under pkt. 2.2-2.4.

2.1.2.1. Alder

Udvalget foreslår, at aldersgrænsen for at kunne opnå godkendelse som kørelærer hæves fra 21 år til 24 år.

Anbefalingen skal ses i sammenhæng med det særlige ansvar, der er forbundet med hvervet som kørelærer. Udvalget fremhæver i den forbindelse, at en vigtig del af kørelærerens opgaver er holdnings- og adfærdsbearbejdelse af navnlig de unge køreelever, hvor køreelevernes holdning til færdsel og færdselssikkerhed skal præges i retning af en sikker og hensynsfuld kørsel. Dette arbejde kræver en vis modenhed, som det efter udvalgets opfattelse i højere grad sikres er til stede ved en mindstealder af 24 år end ved 21 år.

Hertil kommer, at mindstealderen for flere typer køretøjer, herunder kategori A (stor motorcykel), ved 3. kørekortdirektiv er fastsat til 24 år, jf. i øvrigt nedenfor under pkt. 2.1.2.4 om udvalgets forslag vedrørende krav til forudgående erhvervelse af en række kørekortkategorier.

Der henvises til pkt. 6.1.2 i udvalgets rapport.

2.1.2.2. Køreerfaring

Udvalget anbefaler, at det gældende krav om, at man for at opnå godkendelse som kørelærer i de sidste 3 år jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel, ændres, således at der i stedet indføres et krav om, at ansøgeren ikke i de seneste 2 år har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt.

Udvalget peger i den forbindelse på, at det nuværende kriterium i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, er vanskeligt at bedømme i praksis, da det er svært at dokumentere og efterprøve.

Udvalgets anbefaling skal endvidere ses i lyset af udvalgets forslag om, at man forinden optagelse på kørelæreruddannelsen skal have erhvervet kørekort til et bredt udsnit af de forskellige køretøjskategorier og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (jf. nedenfor under pkt. 2.1.2.4), hvilket indebærer, at det må forudsættes, at ansøgeren har en vis køreerfaring.

Der henvises til pkt. 6.1.1 i udvalgets rapport.

2.1.2.3. Uddannelse

Det gældende regelsæt indeholder intet krav om forudgående uddannelse, herunder ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, for at blive optaget på kørelæreruddannelsen. Udvalget finder, at der heller ikke fremadrettet bør gælde et sådant krav.

Udvalget peger i den forbindelse på, at der ikke bør indføres unødige begrænsninger i adgangen til kørelæreruddannelsen, samt at udvalget i stedet anbefaler, at der fremover bør stilles krav om, at ansøgere til kørelæreruddannelsen skal have gennemgået et forløb i voksenpædagogik, med henblik på at kørelærerne fremover i højere grad kan fokusere på holdnings- og adfærdsbearbejdelse ved hjælp af relevante pædagogiske virkemidler som led i den almindelige køreuddannelse.

Da udbuddet af voksenpædagogiske uddannelser er under stadig udvikling, finder udvalget det ikke hensigtsmæssigt at pege på én bestemt uddannelse, som skal være adgangsgivende til kørelæreruddannelsen. Udvalget finder det således mere hensigtsmæssigt, at der ved bekendtgørelse fastsættes visse minimumskrav til, hvilke uddannelser der kan accepteres som adgangsgivende.

I den forbindelse peger udvalget på, at der bør være mulighed for en meritordning for ansøgere til kørelæreruddannelsen, der har en tilsvarende uddannelse eller kursus, eller som i kraft af uddannelsesmæssig baggrund allerede besidder de kompetencer, som en sådan uddannelse vil give.

Der henvises til pkt. 6.1.4 i udvalgets rapport.

2.1.2.4. Krav til kørekort

Udvalget anbefaler, at der bør indføres krav om, at ansøgeren inden optagelsen på kørelæreruddannelsen har en vis kørselserfaring, og at denne erfaring bør stamme fra mere end én køretøjskategori.

Der er i dag ikke fastsat nærmere krav til, hvilke kategorier en ansøger skal have førerret til for at blive godkendt som kørelærer, ud over betingelsen i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, hvorefter man for at opnå godkendelse som kørelærer i de sidste 3 år jævnligt skal have ført bil, henholdsvis motorcykel. Som reglerne er nu, kan man således f.eks. blive godkendt som kørelærer til kategori A (stor motorcykel) uden at have kørekort til kategori B (almindelig bil).

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.2.3 peger udvalget på, at kørelæreren i højere grad end i dag bør kunne stå for holdnings- og adfærdspåvirkning af eleverne. Det er udvalgets opfattelse, at et af de centrale undervisningsmomenter, der bør lægges mere vægt på fremover, er risikoforståelsen i trafikken, herunder navnlig forståelsen for de andre trafikanters situation, forståelsen for egen adfærd i trafikken samt orienteringsforhold mv.

Udvalget peger derfor på, at det bør være et adgangskrav til kørelæreruddannelsen, at ansøgeren inden tilmeldingen har erhvervet kørekort til kategori A (stor motorcykel), B (almindelig bil), C (stor lastbil) og C/E (stor lastbil med stort påhængskøretøj) samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B. For så vidt angår personer, der ønsker at virke som storvognskørelærere, skal erhvervskørekortet dog være erhvervet til kategori D (stor bus) i stedet for kategori B. Eftersom udvalget anbefaler, at erhvervelsen af førerretten til disse kategorier bør være et adgangskrav til kørelæreruddannelsen, vil det være en betingelse, at førerretten er erhvervet inden påbegyndelsen af uddannelsen.

Udvalget begrunder anbefalingen med, at det er fælles for køreuddannelsen til samtlige kategorier, at der skal undervises i de andre køretøjers særlige forhold og manøvreegenskaber. Det må således anses for en betydelig styrkelse af en kørelærers kompetence, hvis den pågældende selv - foruden almindelig bil - har prøvet at føre en stor motorcykel og et tungt køretøj, da kørelæreren herefter må anses for at have en både teoretisk og praktisk forståelse for denne trafik?an?ttypes særlige situation og behov for hensyntagen og forståelse fra de øvrige bilisters side.

Endvidere anbefaler udvalget, at det fremadrettet gøres obligatorisk, at kørelærere uddannes til kategori B-kørelærer (almindelig bil), uanset hvilke kategorier de ønsker at undervise i, da man som kørelærer bør have et indgående kendskab til det mest udbredte køretøj i Danmark.

Der henvises til pkt. 6.1.1 i udvalgets rapport.

2.1.2.5. Øvrige krav til godkendelse som kørelærer

Det er udvalgets opfattelse, at de gældende krav i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 3-5, om, at man for at opnå godkendelse som kørelærer skal have gennemgået en godkendt kørelæreruddannelse og have bestået en prøve for kørelærere samt opfylde et vandelskrav, ikke bør ændres.

Udvalget peger imidlertid på, at ændringerne i færdselsloven af betingelserne for at blive godkendt som kørelærer bør følges op af administrative ændringer af såvel kørelæreruddannelsen som kørelærerprøven. Det vil i den forbindelse indgå i udvalgets videre drøftelser, at der i en fremtidig kørelæ?re?ruddannelse og køreuddannelse bør være et større fokus på holdnings- og adfærdsbearbejdelse af eleverne.

Der henvises til pkt. 6.1.5 i udvalgets rapport.

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3.1.   Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

I forhold til udvalgets anbefaling om at ændre den gældende betingelse i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, foreslår Justitsministeriet, at det tillige gøres til en betingelse, at ansøgeren har erhvervet førerret (jf. forslag til ny § 66, stk. 1, nr. 2) foruden betingelsen om, at ansøgeren i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt (jf. forslag til ny § 66, stk. 1, nr. 3).

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at frakendelse bør omfatte både betinget og ubetinget frakendelse. Hvis ansøger inden for de seneste 2 år har været frakendt førerretten (betinget eller ubetinget), er det således efter Justitsministeriets opfattelse udtryk for en sådan grov tilsidesættelse af færdselsreglerne, at ansøgeren må anses for uegnet til at opnå godkendelse som kørelærer.

Den nævnte 2-årige periode vil efter lovforslaget skulle regnes fra tidspunktet for meddelelsen af godkendelsen.

2.1.3.2.   I forhold til udvalgets anbefalinger om krav til forudgående erhvervelse af kørekort, jf. ovenfor under pkt. 2.1.2.4, foreslår Justitsministeriet, at de nærmere regler herom fastsættes administrativt. Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed et forslag til en delegationsbestemmelse til justitsministeren herom.

Hvis lovforslaget vedtages, vil justitsministeren udstede administrative forskrifter i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Det vil herunder blive fastsat, at personer, som ønsker at blive godkendt som kørelærer, i almindelighed skal have erhvervet kørekort til kategori A, B, C, C/E og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (eventuelt til kategori D). Der vil kun helt undtagelsesvis kunne ses bort herfra. Det vil eksempelvis kunne være aktuelt, hvis ansøgeren på anden måde kan demonstrere fornødent kendskab til det pågældende køretøj, eller hvis ansøgeren på grund af handicap ikke er i stand til at føre motorcykel eller andet særligt køretøj.

2.1.3.3.   Den nærmere udmøntning af uddannelseskravet vedrørende voksenpædagogik samt meritordning vil ske i samarbejde med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Undervisningsministeriet.

Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet endvidere anmode udvalget om at gennemgå den eksisterende kørelæreruddannelse samt køreuddannelse med henblik på modernisering heraf i overensstemmelse med de rammer, som fastlægges med dette lovforslag. Justitsministeriet vil anmode udvalget om at have et udkast til en ny kørelæreruddannelse klar i løbet af sommeren 2014 samt at have et udkast til ny køreuddannelse klar inden udgangen af 2014.

Indtil den nye kørelæreruddannelse er færdigudviklet, vil der være en overgangsperiode, hvor kørelæreraspiranterne (betegnelsen for eleverne på kørelæreruddannelsen) opfylder de nye kriterier i færdselslovens § 66, men fortsat uddannes på baggrund af den nuværende kørelæreruddannelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til nyaffattelse af færdselslovens § 66), og bemærkningerne hertil. For så vidt angår overgangstilfælde henvises til lovforslagets § 2 og pkt. 2.4 nedenfor.

2.1.3.4.   Færdselslovens § 66 a, stk. 5, der omhandler betingelserne for generhvervelse af kørelærergodkendelsen (jf. nærmere nedenfor under pkt. 2.4.5.1), henviser i dag til bestemmelsen i § 66, stk. 1, nr. 2. Som konsekvens af ovennævnte forslag foreslås henvisningen til § 66, stk. 1, nr. 2, ændret til en henvisning til § 66, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til ændring af færdselslovens § 66 a, stk. 5), og bemærkningerne hertil.

2.2. Fornyelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1.   En godkendelse som kørelærer gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort, jf. færdselslovens § 66, stk. 2. Godkendelsen er således knyttet til vedkommendes førerret og fremgår i øvrigt af kørekortet (som en national kode). Ved eksempelvis en ubetinget frakendelse af førerretten vil godkendelsen til at virke som kørelærer samtidig fortabes.

En godkendelse som kørelærer kan i medfør af færdselslovens § 66, stk. 2, fornys, hvis indehaveren jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel, i de sidste 3 år og ikke har udvist et forhold, der er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2, og godtgør i den forløbne periode:

1) jævnligt at have drevet teoretisk og praktisk undervisning som kørelærer og indstillet elever til prøve eller

2) jævnligt at have drevet teoretisk og praktisk undervisning af kørelæreraspiranter og indstillet aspiranter til prøve eller

3) jævnligt at have virket som ledende køredommer i forsvaret eller som civil prøvesagkyndig i politiet.

Bestemmelsen i § 66, stk. 2, nr. 3, er ændret ved lov nr. 631 af 12. juni 2013 med henblik på at ligestille civile prøvesagkyndige i politiet med ledende køredommere i forsvaret, når det gælder muligheden for fornyelse af kørelærergodkendelsen.

Det bemærkes, at det i straffelovens § 78, stk. 2, er fastsat, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse.

2.2.1.2.   Det følger af færdselslovens § 66, stk. 3, at hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, for fornyelse af godkendelse ikke er opfyldt, eksempelvis fordi indehaveren af godkendelsen ikke jævnligt har undervist eller indstillet køreelever til prøve, er opnåelse af en ny kørelærergodkendelse betinget af, at indehaveren på ny består en kørelærerprøve.

Det følger af § 93, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort med senere ændringer (kørekortbekendtgørelsen), at politiet træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne for at få kørelærergodkendelsen fornyet. Politiets afgørelse kan påklages til Rigspolitiet, jf. bekendtgørelsens § 129, stk. 3.

2.2.1.3.   Herudover indeholder færdselslovens § 66, stk. 4 og 5, bemyndigelser til, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om supplerende efteruddannelse som betingelse for fornyelse af godkendelsen som kørelærer samt fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen og kørelærerprøven, om meddelelse af godkendelsen og om kørelærernes virksomhed. I medfør af disse bemyndigelser har Justitsministeriet bl.a. udstedt bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere, som indeholder nærmere regler om aflæggelse af kørelærerprøver og proceduren for behandlingen af ansøgninger om kørelærergodkendelser.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at kørelæreraspiranten i forbindelse med uddannelsen skal bestå kørelærerprøven, der består af en skriftlig forprøve og en mundtlig afsluttende praktisk prøve. Prøverne afholdes to gange årligt og aflægges for en prøvekommission, der består af 2 medlemmer, som er udpeget af Rigspolitiet.

2.2.2. Udvalgets overvejelser

For så vidt angår det gældende krav om, at fornyelse af godkendelsen (bl.a.) er betinget af, at kørelæreren i de sidste 3 år jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel (jf. færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2), anbefaler udvalget som anført ovenfor under pkt. 2.1.2.2, at det i stedet bør være en betingelse for fornyelse af kørelærergodkendelsen, at ansøgeren i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt.

Udvalget peger endvidere på, at det gældende krav i færdselslovens § 66, stk. 2, nr. 1-3, hvorefter fornyelse af kørelærergodkendelsen er betinget af, at kørelæreren i den forløbne godkendelsesperiode jævnligt enten har drevet teoretisk og praktisk undervisning som kørelærer og indstillet elever til prøve, eller har drevet teoretisk og praktisk undervisning af kørelæreraspiranter og indstillet aspiranter til prøve, eller har virket som ledende køredommer i forsvaret eller som civil prøvesagkyndig i politiet, bør udgå.

Udvalget anfører i den forbindelse, at de gældende regler bygger på et krav om, at kørelæreren "jævnligt" skal have udøvet aktiviteten, og at dette krav både er svært at administrere og ikke nødvendigvis taler for eller imod, at godkendelsen fornyes.

Endvidere skal anbefalingen ses i lyset af udvalgets anbefalinger om obligatorisk efteruddannelse, jf. nedenfor under pkt. 2.3, hvorefter det må forventes, at kørelærerne har vedligeholdt deres faglige kompetencer, når der søges om fornyelse.

Der henvises til pkt. 6.2 i udvalgets rapport.

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger om ændring af kravene til fornyelse af godkendelsen som kørelærer, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget indebærer således, at fornyelse af kørelærergodkendelsen bl.a. betinges af, at ansøgeren i de seneste 2 år ikke har været (betinget eller ubetinget) frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt. Har ansøger inden for de seneste 2 år været frakendt førerretten, er det således efter Justitsministeriets opfattelse udtryk for en sådan grov tilsidesættelse af færdselsreglerne, at fornyelse af kørelærergodkendelsen bør være betinget af, at vedkommende består en ny kørelærerprøve. Der henvises herved også til pkt. 2.1.3 ovenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til nyaffattelse af færdselslovens § 66), og bemærkningerne hertil. For så vidt angår overgangstilfælde henvises til lovforslagets § 2 og pkt. 2.4 nedenfor.

2.3. Efteruddannelse

2.3.1. Gældende ret

Færdselslovens § 66, stk. 4, indeholder bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om supplerende efteruddannelse som betingelse for fornyelse af godkendelsen som kørelærer.

Der er med hjemmel i denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 513 af 27. november 1985 om efteruddannelse af kørelærere, som blev udstedt i forbindelse med en tidligere reform af kørelæreruddannelsen. Formålet med bekendtgørelsen var, at de kørelærere, som på daværende tidspunkt allerede var uddannet, skulle erhverve de nødvendige forudsætninger for at kunne undervise i overensstemmelse med de nye krav til køreuddannelsen. Bekendtgørelsen må derfor antages ikke længere at have nogen praktisk betydning, og der eksisterer ikke i dag et reelt krav om efteruddannelse for kørelærere.

2.3.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget anbefaler, at fornyelse af godkendelsen som kørelærer - ud over anbefalingerne ovenfor under pkt. 2.2.2 - betinges af, at kørelæreren i den mellemliggende periode har gennemført et af Rigspolitiet godkendt efteruddannelsesforløb.

Udvalget peger på, at efteruddannelsen bør have et omfang af 5 kursusdage, der som udgangspunkt gennemføres inden for det sidste år af godkendelsesperioden. De 5 kursusdage skal ikke nødvendigvis afholdes samlet, men bør under henvisning til den pædagogiske og faglige indlæring bestå af maksimalt 2 moduler, der afvikles over en periode på højst 3 måneder.

Udvalget anbefaler, at efteruddannelsen skal indeholde elementer af både køreteknik og pædagogik. Kurset bør ikke kun være en repetition af pensum på kørelæreruddannelsen. Efteruddannelsens fokus skal være at bibringe kørelærerne ny og opdateret viden. Undervisningsplanen bør således have et dynamisk indhold, som løbende kan tilpasses.

For så vidt angår udbud af efteruddannelsen peger udvalget på, at den organisation/virksomhed mv., der ønsker at forestå efteruddannelsen, skal søge om godkendelse hertil hos Rigspolitiet (en godkendelse som kursusansvarlig udbyder). Det er i den forbindelse afgørende for udvalget, at efteruddannelsen er så effektfuld og givende for kursisterne som muligt, hvorfor der bør stilles særlige krav til udbydere og holdledere.

Udvalget forudsætter, at der på efteruddannelsen bl.a. føres tilsyn med, at undervisningsplanen for efteruddannelsen overholdes, samt føres tilsyn med, at kursusdeltagerne møder op til undervisningen. Det vil endvidere skulle påses, at den enkelte kursusdeltager har deltaget aktivt i undervisningen i en sådan grad, at der kan udstedes et kursusbevis.

Udvalget forudsætter, at den kursusansvarlige organisation er undergivet løbende tilsyn af Rigspolitiet.

Der henvises til pkt. 6.3.1 i udvalgets rapport.

2.3.3. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3.1.   Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger om indførelse af obligatorisk efteruddannelse.

Som anført af udvalget bør den nuværende undervisningsplan for efteruddannelsen have et dynamisk indhold, som løbende kan tilpasses. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at de nærmere regler om obligatorisk efteruddannelse fastsættes administrativt. Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed et forslag til en delegationsbestemmelse til justitsministeren herom.

Hvis lovforslaget vedtages, vil justitsministeren anmode udvalget om at udarbejde forslag til en ny efteruddannelse i overensstemmelse med de rammer, som fastlægges med dette lovforslag. Efteruddannelsen bør således indeholde elementer af både køreteknik og pædagogik, ligesom kurset ikke kun bør være en repetition af pensum på kørelæreruddannelsen, jf. ovenfor under pkt. 2.3.2.

Det bemærkes, at den virksomhed med efteruddannelse af kørelærere, som vil skulle foregå i privat regi, ikke vil være omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til nyaffattelse af færdselslovens § 66), og bemærkningerne hertil. For så vidt angår overgangstilfælde henvises til lovforslagets § 2 og pkt. 2.4 nedenfor.

2.3.3.2.   Justitsministeriet har sammen med Beskæftigelsesministeriet særligt overvejet den situation, at kørelærere, der på tidspunktet for den obligatoriske efteruddannelse måtte modtage arbejdsløshedsdagpenge eller anden offentlig hjælp til forsørgelse, i den periode, hvor efteruddannelsen foregår, ikke vil stå fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse oplyst, at jobcenteret efter gældende ret kan bevilge alle typer af kurser til ledige. Jobcenteret skal altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt et kursus vil styrke den lediges muligheder for at komme i beskæftigelse. Hvis kurset bevilges som led i beskæftigelsesindsatsen, vil den ledige modtage sin ydelse under kurset, jf. § 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013).

Beskæftigelsesministeriet har endvidere henvist til, at det fremgår af § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september 2013, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Dog kan et medlem af en a-kasse bevare retten til dagpenge ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er SU-berettiget. Denne bestemmelse vedrører uddannelse, som dagpengemodtageren af egen drift deltager i (dvs. hvor uddannelsen ikke bevilges af jobcenteret).

For så vidt angår personer, som modtager kontanthjælp, har Beskæftigelsesministeriet oplyst, at der efter gældende ret som udgangspunkt ikke kan ydes kontanthjælp til personer under uddannelse, jf. § 12 i lov om aktiv socialpolitik.

Der kan dog i særlige tilfælde ydes kontanthjælp til personer under uddannelse (uden at uddannelsen er givet som tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsat), f.eks. hvis en person, der modtager kontanthjælp, med kommunens godkendelse deltager i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, i HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer om ugen samt i anden undervisning, som ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, og som ikke er et led i en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Det er en forudsætning, at personen er indstillet på at afbryde undervisningen for at udnytte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Der henvises til bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde.

Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet i lyset af ovennævnte regler sikre, at det obligatoriske efteruddannelsesforløb etableres således, at kørelærere, der på tidspunktet for efteruddannelsen måtte modtage arbejdsløshedsdagpenge eller anden offentlig hjælp til forsørgelse, har mulighed for at deltage i efteruddannelsen uden væsentlig økonomisk ulempe.

2.4. Overgangsregler

2.4.1. Kørelærere uddannet på den nuværende ordning

2.4.1.1. Udvalgets overvejelser

Udvalget peger på, at der i forbindelse med indførelsen af nye krav til kørelærerne i rimelig grad bør tages hensyn til de kørelærere, der allerede i dag har opnået godkendelse efter de gældende regler. En allerede uddannet og godkendt kørelærer bør derfor ikke mødes med et krav om, at vedkommende skal opfylde de nye betingelser for at opnå godkendelse som kørelærer for at kunne beholde eller få fornyet sin kørelærergodkendelse.

Udvalget understreger i den forbindelse, at anbefalingerne om ændring af reglerne om kørelæreruddannelsen ikke bunder i en opfattelse af, at de eksisterende rammer er utilfredsstillende, men derimod sigter mod at videreudvikle og fremtidssikre kørelæreruddannelsen.

Udvalget peger således på, at anbefalingerne til ændring af kravene for at opnå godkendelse som kørelærer alene bør gælde for kørelærere, der uddannes efter, at de nye regler er trådt i kraft. Der bør således ikke gribes ind i eksisterende rettigheder.

For så vidt angår udvalgets anbefaling om indførelse af obligatorisk efteruddannelse er det imidlertid udvalgets opfattelse, at dette krav også bør gælde for allerede uddannede kørelærere. Efteruddannelse er således en så vigtig del af kørelærernes kompetencevedligeholdelse, at dette krav bør gælde for alle kørelærere uanset uddannelsestidspunkt.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at de foreslåede betingelser om efteruddannelse også gøres obligatorisk for allerede uddannede kørelærere, dog således at det for denne gruppe først bliver et krav for fornyelse af godkendelser, der søges fornyet efter 1. januar 2016.

Udvalget anbefaler i den forbindelse, at efteruddannelsen i de første år målrettes kørelærere uddannet på den nuværende ordning, bl.a. i form af vægtning af særlig undervisning om tungvogne og motorcykler, da disse kørelærere ikke nødvendigvis har erfaring som førere af disse kategorier.

Der henvises til pkt. 6.3.2 i udvalgets rapport.

2.4.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger om, at de foreslåede ændringer af kravene til opnåelse af godkendelse som kørelærer alene bør finde anvendelse i forhold til de kørelærere, der er uddannet på den foreslåede nye ordning.

Justitsministeriet kan samtidig tilslutte sig, at den foreslåede betingelse om obligatorisk efteruddannelse for så vidt angår allerede uddannede kørelærere bør indgå som betingelse for fornyelse af godkendelser, der søges fornyet efter 1. januar 2016.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

2.4.2. Obligatorisk kørelærergodkendelse til kategori B (almindelig bil)

2.4.2.1. Udvalgets overvejelser

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.2.4 anbefaler udvalget, at det fremover skal være obligatorisk for kørelærere at have kørelærergodkendelse til kategori B (almindelig bil). Udvalget er i den forbindelse opmærksom på, at der i dag findes enkelte kørelærere, der fungerer som kørelærer i andre kategorier end kategori B uden at have godkendelse til kategori B.

Udvalget har på den baggrund overvejet, om der bør indføres et krav om, at også allerede godkendte kørelærere fremo?ver - eventuelt efter en overgangsperiode - skal have opnået godkendelse til kategori B for at kunne opretholde/få fornyet godkendelsen til andre kategorier.

Udvalget finder imidlertid ikke, at et sådant krav bør stilles i forhold til de - efter branchens egne oplysninger - meget få kørelærere, der i dag ikke har godkendelse til kategori B.

Der henvises til pkt. 6.4 i udvalgets rapport.

2.4.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger. Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed intet krav om, at personer, der allerede er godkendt som kørelærer - men ikke til kategori B-kørelærer - skal have godkendelse til kategori B for at bevare kørelærergodkendelsen

2.4.3. Udvidelse af kørelærergodkendelsen

2.4.3.1. Udvalgets overvejelser

Udvalget finder ikke, at hensynet til ikke at gribe ind i eksisterende rettigheder for allerede uddannede kørelærere i samme grad gør sig gældende i de situationer, hvor en allerede uddannet kørelærer ønsker at udvide sin godkendelse med nye kategorier.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at en uddannet kørelærer, der ønsker at udvide sin kørelærergodkendelse med nye kategorier, skal opfylde de nye betingelser for at kunne påbegynde kørelæreruddannelsen til disse kategorier samt aflægge prøve hertil. Dette indebærer bl.a., at de skal opfylde de nye alderskrav (24 år) samt krav om forudgående erhvervelse af kørekort til kategori A, B, C og C/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (herunder eventuelt til kategori D).

Udvalget finder dog, at der bør skabes mulighed for, at nuværende kørelærere - uden godkendelse som kategori B-kørelærer - inden for en kortere årrække får adgang til at udvide kørelærergodkendelsen til kategori B.

Udvalget peger i den forbindelse på, at det fremgår af § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere, at den ansøger, der tre gange har tilmeldt sig, men ikke bestået, forprøven, ikke kan tilmelde sig på ny uden tilladelse fra vedkommende prøvekommission. Tilladelse kan kun meddeles under ganske særlige omstændigheder. Tilsvarende fremgår af § 13, stk. 2, for så vidt angår den afsluttende prøve.

Udvalget anbefaler således, at der etableres en særlig ordning, hvorefter kørelærere, der i dag har godkendelse til andre kategorier, får mulighed for i op til tre forsøg - ligesom nye kørelæreraspiranter - at gå til prøve for opnåelsen af kategori B-godkendelse, uanset om de tidligere ikke måtte have bestået prøven.

Der henvises til pkt. 6.4 i udvalgets rapport.

2.4.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger om udvidelse af kørelærergodkendelsen for de kørelærere, der er uddannet på den nuværende ordning.

Lovforslaget indebærer således, at en uddannet kørelærer, der ønsker at udvide sin kørelærergodkendelse med nye kategorier, som udgangspunkt skal opfylde de foreslåede nye betingelser for at kunne påbegynde kørelæreruddannelsen til disse kategorier samt aflægge prøve hertil - herunder krav om forudgående erhvervelse af kørekort til kategori A, B, C og C/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (herunder eventuelt til kategori D), jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.1.3.

I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger indebærer lovforslaget endvidere, at der indføres en særlig ordning, hvorefter kørelærere, der i dag har godkendelse til andre kategorier end kategori B, får mulighed for i op til tre forsøg - ligesom nye kørelæreraspiranter - at gå til prøve for opnåelsen af kategori B-godkendelse, uanset om de tidligere ikke måtte have bestået prøven. Det vil endvidere ikke være en betingelse, at de pågældende har erhvervet kørekort til kategori A, B, C og C/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (herunder eventuelt til kategori D).

Hvis lovforslagets vedtages, vil Justitsministeriet tage skridt til en ændring af bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere med henblik på at indføre en sådan ordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

2.4.4. Personer, der deltager i forprøven forud for lovens ikrafttræden

2.4.4.1. Udvalgets overvejelser

Udvalget finder, at de foreslåede nye betingelser for opnåelse af godkendelse som kørelærer ikke bør gælde for personer, der i tiltro til de gældende regler har indrettet sig på at skulle gennemgå kørelæreruddannelsen i dens nuværende form.

Udvalget finder derfor, at betingelserne ikke bør finde anvendelse på personer, der allerede er i færd med at uddanne sig som kørelærer. Udvalget finder, at et passende skæringstidspunkt for, hvornår man ikke længere skal kunne opnå godkendelse som kørelærer efter de gældende regler, må være ved den førstkommende forprøve, der afvikles i februar 2014.

Personer, der således vil kunne gå til forprøve i februar 2014, vil (uanset om de måtte bestå prøven eller ej) kunne fortsætte uddannelsen og opnå godkendelse som kørelærer efter de gældende regler, hvis det kan godtgøres, at godkendelsen søges på baggrund af et uddannelsesforløb, der er startet senest ved indstilling til og aflæggelse af forprøve i februar 2014.

Der henvises til pkt. 6.4 i udvalgets rapport.

2.4.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger om overgangsregler for de personer, der vil kunne gå til forprøve i februar 2014, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

2.4.5. Personer, som har fået frakendt kørelærergodkendelsen

2.4.5.1. Udvalgets overvejelser

2.4.5.1.1.   Tidligere kunne retten til at udøve virksomhed som kørelærer alene frakendes efter påstand fra anklagemyndigheden i forbindelse med en straffesag, hvis den pågældende blev dømt for et strafbart forhold, der kunne begrunde en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve kørelærervirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 1. Bestemmelsen sondrer ikke mellem, om der er tale om overtrædelse af regler for udøvelse af kørelærervirksomhed eller andre strafsanktionerede regler i f.eks. straffeloven eller anden særlovgivning.

Ved lov nr. 570 af 18. juni 2012 om ændring af færdselsloven (frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer m.v.) blev § 66 a indsat. Det følger af § 66 a, stk. 1, at den, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer, ved dommen kan frakendes retten til at udøve virksomhed som kørelærer for et nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 år eller for bestandig.

Bestemmelsen er en selvstændig hjemmel til at frakende kørelærere retten til at udøve kørelærervirksomhed, hvis vedkommende groft eller gentagne gange gør sig skyldig i overtrædelse af de regler, der gælder for udøvelse af kørelærervirksomhed. Bestemmelsen er en særregel, der i sager om denne type forseelser træder i stedet for straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.

I modsætning til straffelovens § 79, stk. 1, er frakendelse efter færdselslovens § 66 a ikke betinget af, at der efter en konkret risikovurdering skønnes at foreligge en nærliggende fare for, at kørelæreren vil misbruge sin stilling som kørelærer.

Det følger af § 66 a, stk. 2, at hvis frakendelsen sker for længere tid end 2 år, er der adgang til at få indbragt spørgsmålet om generhvervelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, når der er forløbet mindst 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives før frakendelsestidens udløb, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at udøve kørelærervirksomhed, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst, når der er forløbet 5 år af frakendelsen.

Endvidere fremgår det af § 66 a, stk. 5, at opnåelse af en ny kørelærergodkendelse efter udløbet af en frakendelse er betinget af, at vedkommende på ny består en kørelærerprøve, fortsat opfylder kravet i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, om i de sidste tre år jævnligt at have ført bil, henholdsvis motorcykel, og at vedkommende ikke efter afgørelsen om frakendelse er dømt for et strafbart forhold, der er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2, jf. pkt. 2.2.1.1 ovenfor.

2.4.5.1.2.   Idet der med lovforslaget stilles forslag om ændring af betingelserne for at opnå godkendelse som kørelærer og dermed også af betingelserne for at blive tilmeldt kørelærerprøven, vil der - hvis lovforslaget vedtages - implicit ske ændringer af betingelserne for at gene?rhverve kørelærergodkendelsen, idet færdselslovens § 66 a, stk. 5, som anført bl.a. stiller krav om, at vedkommende består en ny kørelærerprøve.

Udvalget har overvejet, hvorvidt personer, som i medfør af færdselslovens § 66 a har fået frakendt godkendelsen som kørelærer, og som efter frakendelsestidens udløb ønsker at generhverve kørelærergodkendelsen, skal generhverve denne efter de nugældende betingelser eller efter de fremtidige betingelser, herunder bl.a. det nye alderskrav samt krav om forudgående erhvervelse af kørekort til de ovenfor under pkt. 2.1.2.4 omtalte kategorier.

Som anført ovenfor under pkt. 2.4.1.1 bunder anbefalingerne om ændring af reglerne om kørelæreruddannelsen ikke i en opfattelse af, at de eksisterende rammer er utilfredsstillende, men derimod i et ønske om at videreudvikle og fremtidssikre kørelæreruddannelsen.

Det er i forlængelse heraf udvalgets opfattelse, at de kørelærere, som frakendes kørelærergodkendelsen efter § 66 a på baggrund af forhold, som er begået inden ikrafttræden af de nye regler, bør kunne generhverve godkendelsen på grundlag af de hidtil gældende betingelser for generhvervelse. Derimod bør generhvervelse af en kørelærergodkendelse, som er frakendt på baggrund af forhold, som er begået efter ikrafttræden af nye de regler, ske på grundlag af de nye betingelser for opnåelse af kørelærergodkendelse.

2.4.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og anbefalinger om overgangsregler, og lovforslaget er således som udgangspunkt udformet i overensstemmelse hermed.

I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger indebærer lovforslaget således, at kørelærere, som frakendes kørelærergodkendelsen efter § 66 a på baggrund af forhold, som er begået inden ikrafttræden af de foreslåede nye regler, vil kunne generhverve godkendelsen på grundlag af de hidtil gældende betingelser for generhvervelse.

Er det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, begået efter ikrafttræden af de foreslåede nye regler, vil generhverve af kørelærergodkendelsen efter lovforslaget alene kunne ske på grundlag af de nye betingelser. Det foreslåede nye alderskrav (24 år, jf. § 66, stk. 1, nr. 1) bør dog ikke finde anvendelse i de tilfælde, hvor en tidligere godkendt kørelærer på under 24 år søger om generhvervelse af godkendelsen.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet tage skridt til at sikre, at der i de nævnte tilfælde vil kunne ske tilmelding til kørelærerprøven på baggrund af de hidtil gældende betingelser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De skærpede krav til en persons forudsætninger for at kunne påbegynde en kørelæreruddannelse, herunder navnlig kravet om at have gennemført et pædagogisk grundforløb samt de skærpede krav om antallet af kørekortkategorier, må forventes at ville gøre det dyrere for den enkelte at opnå godkendelse som kørelærer.

Det nye krav om efteruddannelse må på tilsvarende måde anses for en fordyrelse for den enkelte kørelærer i forhold til de gældende krav.

De øgede omkostninger for kørelærerne må umiddelbart antages at ville blive ført videre til kørelærernes kunder.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer finder anvendelse i forbindelse med behandlingen af sager om godkendelse som kørelærer. Rigspolitiet kan efter § 19 i bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere, som implementerer ovennævnte direktiv, godkende en udenlandsk ansøger fra et EU/EØS-land som kørelærer i Danmark, hvis den pågældende godtgør at have erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes efter reglerne i direktiv nr. 2005/36/EF, og hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, 2 og 5.

Justitsministeriet vil i det videre arbejde med udfærdigelse af nye administrative forskrifter for kørelæreruddannelsen vurdere, om der grundet forslagene i dette lovforslag er anledning til - inden for de rammer, der opstilles af EU-retten - at ændre kravene til udenlandske kørelærere, der ønsker at virke som kørelærer i Danmark.

8. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Rapport om revision af kørelæreruddannelsen, som er afgivet af et udvalg nedsat under Justitsministeriet, har været sendt i høring hos:

3F's Transportgruppe, Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), BAT (Bornholm), Beredskabsstyrelsen, Camping Branchen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Chaufførernes Fagforening, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport), Danmarks TransportForskning, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Fyntrafik, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Brandvæsen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Motorcykel Importør Foreningen, Movia, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, Ældre Sagen, Østre og Vestre Landsret og samtlige byretter.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at nyaffatte færdselslovens § 66 om betingelserne for at blive godkendt som kørelærer.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, gøres det til en betingelse for at opnå godkendelse som kørelærer, at man er fyldt 24 år (mod i dag 21 år).

Den gældende bestemmelse i stk. 1. nr. 2, foreslås erstattet af nyt nr. 2 og 3. I stk. 1, nr. 2, indføres det som en betingelse, at ansøgeren har erhvervet førerret. I stk. 1, nr. 3, indføres det som en betingelse, at ansøgeren i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt. Frakendelse omfatter både betinget og ubetinget frakendelse. Den 2-årige periode vil efter den foreslåede bestemmelse skulle regnes fra tidspunktet for godkendelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, er opnåelse af godkendelse som kørelærer endvidere betinget af, at ansøgeren har gennemført et pædagogisk undervisningsforløb, der af justitsministeren er godkendt som adgangsgivende til kørelæreruddannelsen. Den nærmere regulering heraf fastsættes administrativt efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 5-7, videreføres de hidtidige bestemmelser i stk. 1, nr. 3-5, om, at det er en betingelse for at opnå godkendelse som kørelærer, at man har gennemført en godkendt kørelæreruddannelse, har bestået en prøve for kørelærere og ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2. Der tilsigtes med lovforslaget ingen ændringer af, hvornår disse bestemmelser er opfyldt.

De foreslåede ændringer af § 66, stk. 1, finder dog ikke anvendelse ved den første godkendelse som kørelærer for personer, som har aflagt forprøve til kørelæreruddannelsen inden 1. april 2014. For disse personer finder den hidtil gældende § 66, stk. 1, anvendelse. Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Forslaget til stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke kategorier der skal være erhvervet førerret til for at opnå godkendelse som kørelærer.

Der vil i givet fald med hjemmel heri administrativt blive fastsat nærmere bestemmelser om, at godkendelse som kørelærer i almindelighed er betinget af forudgående erhvervelse af kørekort til kategori A, B, C og C/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (eventuelt til kategori D). Der vil kun helt undtagelsesvis kunne ses bort herfra. Det vil eksempelvis kunne være aktuelt, hvis ansøgeren på anden måde kan demonstrere fornødent kendskab til det pågældende køretøj, eller hvis ansøgeren på grund af handicap ikke er i stand til at føre motorcykel eller andet særligt køretøj.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt. - der svarer til den gældende bestemmelse i § 66, stk. 2, 1. pkt. - vil godkendelsen som kørelærer ligesom i dag gælde i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort.

Godkendelsen kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., fornys, hvis indehaveren stadig opfylder de foreslåede betingelserne i stk. 1, nr. 3 og 7, og godtgør i den forløbne periode at have gennemført obligatorisk efteruddannelse, jf. nedenfor om stk. 5. Fornyelse af godkendelsen vil således være betinget af, at ansøgeren i de seneste 2 år ikke har været frakendt (betinget eller ubetinget) førerretten eller fået denne inddraget administrativt, og ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 videreføres betingelsen i den gældende § 66, stk. 3, om, at indehaveren skal bestå en ny kørelærerprøve for at opnå godkendelsen, hvis betingelserne for fornyelse ikke er opfyldt. Den gældende bestemmelse i stk. 3 henviser til de gældende bestemmelser i stk. 2, nr. 1-3, der med lovforslaget foreslås erstattet af et nyt stk. 3, jf. ovenfor. Lovforslaget indebærer herefter, at betingelserne om ny kørelærerprøve finder anvendelse, hvis vedkommende inden for de seneste 2 år har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt, eller har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan justitsministeren fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen, om kørelærernes virksomhed og om obligatorisk efteruddannelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 66, stk. 5, idet der efter den foreslåede bestemmelse dog også kan fastsættes bestemmelser om obligatorisk efteruddannelse.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk efteruddannelse i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Efteruddannelsen vil således indeholde elementer af både køreteknik samt pædagogik, ligesom kurset ikke kun bør være en repetition af pensum på kørelæreruddannelsen. Der henvises til pkt. 2.3.2 og 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at gennemgå den eksisterende kørelæreruddannelse med henblik på modernisering heraf i overensstemmelse med de rammer, som fastlægges med dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til lovforslagets § 2 om overgangsbestemmelser.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af færdselslovens § 66 a, stk. 5, er en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelse af færdselslovens § 66.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2014.

For kørelærere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en gyldig godkendelse, foreslås det i stk. 2, 1. pkt., at færdselslovens § 66, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, først finder anvendelse på ansøgninger om fornyelse af godkendelse, der indgives den 1. januar 2016 eller senere. Indtil da finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 2, anvendelse, jf. 2. pkt.

Med stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse ved ansøgning om udvidelse af kørelæregodkendelsen til kategori B (almindelig bil) for kørelærere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en gyldig godkendelse til andre kategorier. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse, jf. 2. pkt.

Endvidere foreslås det i stk. 4, 1. pkt., at for personer, som har aflagt forprøve til kørelæreruddannelsen inden lovens ikrafttræden, finder kravene i § 66, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse ved den første godkendelse som kørelærer. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i § 66, stk. 1, anvendelse, jf. 2. pkt.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at betingelserne i færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse ved generhvervelse af kørelærergodkendelsen, jf. § 66 a, stk. 5, for personer, der efter færdselslovens § 66 a, stk. 1, har været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, og som i medfør af færdselslovens § 66 a, stk. 2, har fået gengivet retten, eller hvor frakendelsestiden er udløbet, og hvor det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, er begået før tidspunktet for denne lovs ikrafttræden. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse, jf. stk. 5, 2. pkt.

Det afgørende for anvendelsen af den foreslåede overgangsbestemmelse er, om det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, er begået før lovens ikrafttræden.

Er eksempelvis en person på 30 år efter lovens ikrafttræden i medfør af færdselslovens § 66 a, stk. 1, frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer for et forhold, som er begået før lovens ikrafttræden, vil spørgsmålet om generhvervelse af kørelærergodkendelsen skulle afgøres efter den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1.

Det indebærer bl.a., at den pågældende ikke vil være omfattet af den foreslåede nye betingelse om i de seneste 2 år ikke at have været frakendt førerretten eller haft denne inddraget administrativt, men derimod skal opfylde den hidtil gældende betingelse om i de sidste 3 år jævnligt at have ført bil, henholdsvis motorcykel. Tilsvarende vil vedkommende ikke være omfattet af den foreslåede betingelse om at have gennemført et pædagogisk undervisningsforløb. Endvidere vil vedkommende være fritaget for den foreslåede betingelse om forudgående erhvervelse af førerret til en række kategorier, som fastsættes i medfør af den foreslåede nye bestemmelse i § 66, stk. 2.

Hvis det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, er begået efter lovens ikrafttræden, finder betingelsen i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 3. pkt., ikke anvendelse for personer, der er godkendt som kørelærer før lovens ikrafttræden. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, anvendelse, jf. forslaget til stk. 5, 4. pkt.

Er eksempelvis en person på 21 år forud for lovens ikrafttræden blevet godkendt som kørelærer, og begår den pågældende efter lovens ikrafttræden et forhold, som medfører frakendelse i medfør af færdselslovens § 66 a, stk. 1, vil spørgsmålet om generhvervelse af kørelærergodkendelsen således skulle afgøres efter den foreslåede nye bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1. Vedkommende skal dog ikke leve op til det nye alderskrav på 24 år (§ 66, stk. 1, nr. 1).

Den henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov