Fremsat den 27. november 2013 af Henrik Sass Larsen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love

(Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.)

Erhvervs- og Vækstministeriet

§ 1

I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret ved § 18 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »erhvervsfremme«: »og regional udvikling«.

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Loven har endvidere til formål at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner.«

3. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår

», og for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.«

5. § 6 affattes således:

»§ 6 Danmarks Vækstråd har til opgave at

1) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik,

2) styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark,

3) udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, samt løbende følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier,

4) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling og

5) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfonds finansierede programmer.«

6. I § 7, stk. 1, ændres »19 medlemmer« til: »20 medlemmer«, og 2. pkt. ophæves.

7. I § 7, stk. 2, nr. 5, ændres »2 medlemmer« til: »3 medlemmer«.

8. I § 7 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. For medlemmer, der er udpeget i henhold til stk. 2, nr. 2-5, udpeges tillige suppleanter.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

9. § 7, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.

10. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Regionsrådet skal med bidrag fra de regionale vækstfora, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi.

Stk. 2. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

Stk. 3. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik m.v.

Stk. 4. Inden vedtagelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 5. Med henblik på at fremme realiseringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, kan regionsrådet

1) efter indstilling fra vækstfora medfinansiere konkrete erhvervsudviklingsprojekter, jf. § 9, stk. 1, og

2) yde økonomisk støtte til kommuner, foreninger, organisationer m.v. til konkrete projekter, hvis det er muligt efter anden lovgivning.«

11. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »innovation,«: »herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet,«.

12. I § 9, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »anvendelse af ny teknologi,«: »herunder automatisering og digitalisering,«.

13. § 10 affattes således:

»§ 10. De regionale vækstfora har til opgave

1) med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. § 6, nr. 3, at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele, jf. § 8 a, stk. 2, af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker,

2) at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. stk. 1, nr. 1,

3) at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yder-områder og

4) inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. stk. 4, og § 8 a, stk. 5, nr. 1.

Stk. 2. De enkelte vækstfora skal gennemføre Danmarks Vækstråds anbefalinger, jf. § 6, nr. 3, jf. dog 2. pkt. Gennemfører et regionalt vækstforum ikke en eller flere af Danmarks Vækstråds anbefalinger, skal det regionale vækstforum begrunde dette over for Danmarks Vækstråd.

Stk. 3. Som led i bidraget til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. stk. 1, nr. 1, skal de enkelte vækstfora beskrive indsatsen for yderområderne inden for regionen.

Stk. 4. Vækstfora afgiver efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regional- og socialfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. § 9.

Stk. 5. Myndighederne, til hvem vækstfora afgiver indstilling om anvendelsen af midler, påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om evaluering af den i stk. 3 nævnte indsats for yderområderne.«

14. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »20 medlemmer« til: »21 medlemmer«.

15. § 11, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) 3 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.«

16. I § 13, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »innovation,«: »herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet,«.

17. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »anvendelse af ny teknologi,«: » herunder automatisering og digitalisering,«.

18. I § 13 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen.«

Miljøministeriet

§ 2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, udgår »regioner og«.

2. I § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår »den regionale udviklingsplanlægning og«.

3. I § 3, stk. 4, og i § 4, stk. 1, udgår »regionsråd og«.

4. I § 3, stk. 5, udgår »regionsråds og«.

5. § 5 k ophæves.

6. Kapitel 3 ophæves.

7. § 11, stk. 4, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

8. I § 11 e, stk. 1, nr. 2, udgår »den regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt«.

9. § 22 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

10. § 22 b, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

11. § 22 c ophæves.

12. I § 24, stk. 1, udgår »regionsrådets henholdsvis«.

13. I § 24, stk. 2, udgår »eller regionsrådet«.

14. I § 24, stk. 3, og i § 30, stk. 1, ændres: »Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen«

15. § 25, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16. I § 27, stk. 1, og i § 28, stk. 1, udgår »regionsrådet henholdsvis«.

17. I § 27, stk. 2, 2, pkt., udgår »regional udviklingsplan eller,« og i stk. 2, 3. pkt. ændres »Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen«.

18. I § 29, stk. 1, udgår »et forslag til regional udviklingsplan,«.

19. I § 29 a, stk. 1, udgår »den regionale udviklingsplan eller«.

20. I § 29 b, stk. 3, ændres »regionsrådet« til: »miljøministeren«, og 2. pkt. ophæves.

21. I § 57 a, stk. 2, udgår », regionsråd« samt », den regionale udviklingsplan«.

22. I § 58, stk. 1, nr. 4, ændres »Regionsrådets og kommunalbestyrelsens« til: »Kommunalbestyrelsens«.

23. § 58, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 3

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 55 a ændres »udviklingsplan« til: »vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling«.

§ 4

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 18 a ændres »udviklingsplan« til: »vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling«.

§ 5

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 5 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

2. I § 6 a, stk. 7, udgår »i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan«.

§ 6

I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 3. juli 2013 foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 1, nr. 3, udgår »regionale udviklingsplaner,«.

Fødevareministeriet

§ 7

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1240 af 18. december 2012 § 1, lov nr. 1392 af 23. december 2012 § 4 og lov nr. 527 af 28. maj 2013 § 2, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, ændres »udviklingsplaner« til: »vækst- og udviklingsstrategier«.

Undervisningsministeriet

§ 8

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr. 271 af 27. marts 2012, lov nr. 469 af 29. maj 2012, lov nr. 514 af 4. juni 2012, lov nr. 274 af 19. marts 2013 og lov nr. 455 af 7. maj 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »udviklingsplan« til: »vækst- og udviklingsstrategi«.

§ 9

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse 878 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr. 271 af 27. marts 2012, lov nr. 418 af 12. maj 2012, lov nr. 469 af 29. maj 2012, lov nr. 514 af 4. juni 2012 og lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 34 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »udviklingsplan« til: »vækst- og udviklingsstrategi«.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

§ 10

I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 25. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres »udviklingsplaner« til: »vækst- og udviklingsstrategier«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, ændres »en regional erhvervsudviklingsstrategi« til: »bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi,«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014.

Stk. 2. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal udarbejdes af de nytiltrådte regionsråd første gang i den valgperiode, der indledes i 2014.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til lov om erhvervsfremme før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. De regionale erhvervsudviklingsstrategier, jf. § 10 i lov om erhvervsfremme, forbliver i kraft indtil vedtagelsen af regionale vækst- og udviklingsstrategier, jf. § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

Stk. 5. De regionale udviklingsplaner, jf. § 10 a, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, i planloven, forbliver i kraft indtil vedtagelsen af regionale vækst- og udviklingsstrategier, jf. § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 55 a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til naturbeskyttelseslovens § 55 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 18 a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 18 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10. Loven finder ikke anvendelse på råstofplaner efter råstofloven indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne råstofplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

Stk. 11. Loven finder ikke anvendelse på nationalparkplaner efter nationalparkloven indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne nationalparkplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

§ 12

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1 Opfølgning på evaluering af kommunalreformen

3.1.1 En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats

3.1.1.1 Gældende ret

3.1.1.2 Lovforslagets indhold

3.2 Andre ændringer i lov om erhvervsfremme

3.2.1 Gældende ret

3.2.2 Lovforslagets indhold

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder ændringer som følge af evaluering af kommunalreformen. Evalueringen har bl.a. peget på, at de regionale udviklingsplaner indholdsmæssigt har levet op til lovgivningen, men ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft. På denne baggrund samles den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi fremover i en regional vækst- og udviklingsstrategi, der indarbejdes i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, mens de regionale udviklingsplaner og hovedparten af regionernes beføjelser udgår af planloven. I forlængelse heraf ændres regionsrådets og de regionale vækstforas opgaver.

Det foreslås at tildele Danmarks Vækstråd en række nye opgaver, der kan styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale indsats for vækst og erhvervsudvikling og skabe øget fokus på effekt og resultatskabelse, samt at ændre sammensætningen af Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora.

Endvidere indeholder lovforslaget mindre tilpasninger i lov om erhvervsfremme som følge af indførelsen af en ny EU-budgetperiode for Regionalfonden og Socialfonden fra 2014-2020, som fastlægges i forbindelse med udformningen af partnerskabsaftalen med Europa-Kommissionen og de operationelle programmer for Regionalfondens og Socialfondens anvendelse i Danmark.

Desuden indeholder lovforslaget mindre ændringer og præciseringer, som erfaringerne med administrationen af den nuværende lov om erhvervsfremme har givet anledning til.

Endelig foreslås en ændring af forskellige lovbestemmelser om regionsrådets kompetence, hvorved der foretages de fornødne konsekvensændringer i anden lovgivning, der indeholder henvisninger til den gældende regionale udviklingsplan.

2. Lovforslagets baggrund

Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne større, og der blev etableret fem nye regioner. Samtidig blev en række opgaver flyttet rundt mellem stat, regioner og kommuner.

Udvalget for evaluering af kommunalreformen blev nedsat af regeringen den 9. februar 2012 og afgav den endelige evaluering til regeringen den 1. marts 2013. Evalueringen har været i offentlig høring frem til den 8. april 2013.

Udvalget har haft til opgave at vurdere den nuværende opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner samt overveje relevante justeringer af opgavefordelingen. Endvidere har udvalget haft til opgave at vurdere de eksisterende samarbejdsstrukturer og redskaber til koordination og styring m.v. i den offentlige sektor samt overveje mulige justeringer heraf.

Evalueringen af kommunalreformen har vist, at de større kommunale og regionale enheder har en god faglig og økonomisk bæredygtighed, men at der på udvalgte områder er behov for justeringer.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative har derfor indgået rammeaftale af 26. juni 2013 om rammer for justering af kommunalreformen fra 2007.

Af aftalen følger, at der skal gennemføres en række initiativer til justering af kommunalreformen. Initiativerne skal bidrage til i højere grad at give borgere og virksomheder oplevelsen af en smidigere, mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde mellem stat, regioner og kommuner.

Rammeaftalen baserer sig på regeringens udspil "Bedre kvalitet og samarbejde - Opfølgning på evaluering af kommunalreformen" af 1. juni 2013, hvor et af hovedelementerne er at sikre en resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats i hele landet. Evalueringen peger på, at der bl.a. er behov for at styrke gennemslagskraften af erhvervsudviklingsindsatsen samt sikre, at midlerne på området anvendes mest effektivt med fokus på resultater.

Lovforslaget følger op på aftalen ved, at de regionale udviklingsplaner, som reguleres i planloven, og de regionale erhvervsudviklingsstrategier, som reguleres i erhvervsfremmeloven, samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi med henblik på at opnå større gennemslagskraft og synlighed. De nye vækst- og udviklingsstrategier vil blive reguleret i lov om erhvervsfremme og regional udvikling og skal udarbejdes af regionsrådene fra 2014.

Endvidere følger lovforslaget op på aftalen ved at tildele Danmarks Vækstråd nye opgaver, herunder at udarbejde en fælles ramme for evaluering af indsatsen på tværs af vækstfora, samt en model for benchmarking af iværksatte indsatser og projekter.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1 Opfølgning på evaluering af kommunalreformen

3.1.1 En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats

3.1.1.1 Gældende ret

Efter lov om erhvervsfremme § 5, stk. 2, kan erhvervs- og vækstministeren til behandling af ansøgninger om medfinansiering nedsætte et bevillingsudvalg under Danmarks Vækstråd. Ministerens bemyndigelse har ikke været benyttet.

Ifølge lov om erhvervsfremme § 6, har Danmarks Vækstråd til opgave at 1) rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udformningen af den nationale vækstpolitik, 2) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling, 3) iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter inden for de indsatsområder, som er prioriteret i den nationale vækstpolitik, herunder f.eks. medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter efter indstilling fra regionale vækstfora, og 4) rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udvikling af og opfølgning på nationale strukturfondsfinansierede programmer og herunder udtale sig om de regionale erhvervsudviklingsstrategier.

Danmarks Vækstråd består i henhold til lov om erhvervsfremme § 7 af en formand og 19 medlemmer, som udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Der udpeges tillige suppleanter. Formanden og fire medlemmer udpeges personligt af erhvervs- og vækstministeren, fem medlemmer, som skal være formænd for de regionale vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora, to medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter, seks medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, og to medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. I bekendtgørelse nr. 87 af 28. januar 2010 om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede organisationer til Danmarks Vækstråd, er det fastlagt, hvordan erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmer til rådet.

I dag har de regionale vækstfora til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og inden for rammerne af strategien at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. lov om erhvervsfremme § 10, stk. 1, nr. 1 og 3. De regionale erhvervsudviklingsstrategier udgør en del af grundlaget for de regionale udviklingsplaner.

Som led i kommunalreformen blev regionplanerne i planloven ophævet og erstattet med de regionale udviklingsplaner. De regionale udviklingsplaner adskilte sig fra andre plantyper både med hensyn til indhold og retsvirkning ved ikke at have retligt bindende karakter. Størstedelen af bestemmelserne om regionplanerne blev ved kommunalreformen overført til kommuneplanerne, som herefter har været det samlende plandokument både for land og by.

Reglerne om de regionale udviklingsplaner findes i planlovens kapitel 3. Heraf fremgår bl.a., at hver region skal vedtage en regional udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan er en strategisk og fremadrettet plan med et bredt sigte og en overordnet, visionspræget karakter.

De regionale udviklingsplaner er et redskab til at fremme vækst og bæredygtig udvikling i regionen ud fra en planmæssig og samfundsmæssig helhedsvurdering og dækker generelle overordnede aspekter af relevante forhold for regionens udvikling. De regionale udviklingsplaner beskriver den fremtidige ønskelige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur m.v., samt regionernes vision for, hvordan de regionale aktører sammen skaber vækst og udvikling på tværs af sektorer ved at sætte fælles mål.

Hensigten er, at den regionale udviklingsplan indgår i tæt samspil med anden planlægning og strategier, herunder de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Der skal således ligge en helhedsvurdering bag udviklingsplanerne, som kan binde forskellige planer og strategier på regionalt niveau sammen. I den regionale udviklingsplan skal der derfor redegøres for sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. Den regionale udviklingsplan skal derudover indeholde et kortbilag, der med overordnede, ikke præcise udpegninger illustrerer udviklingsplanens indhold. Kortet har ingen retsvirkning, men udgør en illustration.

De regionale udviklingsplaner er undergivet planlovens rammestyringsprincip, hvorfor det er et krav, at de ikke strider mod den overordnede landsplanlægning, herunder overordnede statslige interesser, jf. planlovens § 29. De regionale udviklingsplaner udgør den overordnede ramme for kommuneplanen, og kommuneplanerne må efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 1, ikke stride mod den regionale udviklingsplans beskrivelse af den ønskelige, fremtidige udvikling. De regionale udviklingsplaner vil som en del af planhierakiet kunne danne grundlag for regionsrådenes indspil til landsplanlægningen, jf. planlovens § 22 a. Regionerne kan desuden gøre indsigelse over for kommuneplanerne efter planlovens § 29 a, hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan, og miljøministeren skal på baggrund af planlovens § 29 fremsætte indsigelse overfor en regional udviklingsplan, der er i strid med de overordnede statslige interesser.

Den regionale udviklingsplan har ikke en retligt bindende karakter, hvorfor borgere, virksomheder m.v. ikke kan påberåbe sig, at et forhold strider mod den regionale udviklingsplan.

Regionsrådet skal inden udgangen af den første halvdel af regionsrådets valgperiode, dvs. hvert fjerde år, offentliggøre et forslag til regional udviklingsplan. Planens udviklingsperspektiv vil typisk have en varighed for en længere tidshorisont. Forslaget bliver udarbejdet i tæt dialog mellem kommuner og regionen.

3.1.1.2 Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, at den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi fremover samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Sammenlægningen har til formål at imødekomme den kritik, der har været rejst i forbindelse med evaluering af kommunalreformen, for så vidt angår den regionale udviklingsplans gennemslagskraft og synlighed.

Indholdsmæssigt vil den regionale vækst- og udviklingsstrategi omfatte de samme områder, som den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. De nye strategier vil være visionsprægede strategier af politisk karakter.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal i forhold til tidligere i højere grad skabe fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Strategien skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur, samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet og vækstfora vil foretage som opfølgning på strategien. For at kunne bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og udvikling er det vigtigt, at strategien har mulighed for at berøre en bred vifte af emner af betydning for vækst og udvikling, og at der sikres en vis fleksibilitet, hvad angår emner, der kan indgå i strategien. Se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 og 13.

De regionale vækst- og udviklingsstrategier skal styrke ejerskabet i både kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen, så strategiens mål og indsatser får synlighed og gennemslagskraft. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Regionsrådene skal endvidere orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for kommuneplanlægningen og erhvervsudviklingsstrategierne.

Regionsrådene har ansvaret for at udarbejde og vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi. De regionale vækstfora udarbejder på baggrund af et fælles videngrundlag tilvejebragt af regionsrådet og vækstfora et bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med input fra bl.a. de regionale beskæftigelsesråd. Danmarks Vækstråd skal høres om udkast til bidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og vækstfora skal efterfølgende forholde sig til Danmarks Vækstråds anbefalinger efter et følg-eller-forklar-princip. Vækstfora færdiggør efterfølgende bidraget, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien. Vækstforas bidrag er endeligt for så vidt angår eget arbejde og fungerer som grundlag for vækstforas udmøntning af EU-strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler

Regionsrådet udarbejder strategien på øvrige områder, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 8 a, stk. 2 og 3). Hvis regionsrådet ændrer i vækstforas bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, skal regionsrådet indgå i dialog med vækstfora med henblik på at nå til enighed med vækstfora om bidragets indhold. Regionsrådet er ansvarlig for, at vækst- og udviklingsstrategien udvikles og udarbejdes i en proces, hvor alle relevante aktører inddrages, herunder kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner, organisationer, foreninger m.v. Regionsrådet skal i den forbindelse orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for kommuneplanlægningen og erhvervsudviklingsstrategierne. Herefter forestår regionsrådet en offentlig høring af strategien, og på den baggrund færdiggøres strategien og besluttes endeligt af regionsrådet.

De regionale vækstfora udarbejder på baggrund af bidraget, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af vækst- og udviklingsstrategien, ét- eller flerårige handlingsplaner, der udgør det konkrete grundlag for vækstforas indstilling til henholdsvis regionsrådet om anvendelse af regionale midler og staten om anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden.

På baggrund af sammenlægningen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklingsplan er der behov for justeringer i regionsrådets og de regionale vækstforas opgaver, således at opgaverne kommer til at omfatte udarbejdelse af strategien.

Danmarks Vækstråd tildeles nye opgaver, der kan styrke koordinationen mellem den nationale, regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling samt øge fokus på effekt og resultatskabelse.

Der foreslås en styrket sammenhæng i den regionale indsats for erhverv, uddannelse og beskæftigelse, herunder en justering af sammensætningen af Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora, således at der kommer en større lønmodtagerrepræsentation i disse organer.

Det foreslås i lovforslagets § 2, at bestemmelserne om regionale udviklingsplaner og regionsrådenes opgaver i relation hertil udgår af planloven. Det vil bl.a. betyde, at kompetencen til at afgøre uenigheder om planforslag mellem kommuner, jf. planlovens § 29 b, stk. 3, flyttes fra regionsrådene til miljøministeren.

Bestemmelserne vedrørende de regionale udviklingsplaner i planlovens kapitel 2 om landsplanlægning foreslås således ophævet. Det ændrer ikke på, at landsplanlægningen fortsat er den overordnede planlægning for den fysiske udvikling af landet. Det er hensigten, at de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier skal udarbejdes under hensyntagen til landsplanredegørelsen, jf. planlovens § 2, stk. 2. Endvidere bibeholdes regionsrådenes mulighed for at komme med forslag til landsplanlægningen. Omvendt kan de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier indgå som en del af grundlaget for udarbejdelsen af landsplanredegørelsen. Miljøministeren kan således lade sig inspirere af de visioner og scenarier, der fremgår af de regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 2, nr. 6, at planlovens kapitel 3, som omhandler regionale udviklingsplaner, ophæves. Flere af bestemmelserne videreføres dog indholdsmæssigt i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, og vækst- og udviklingsstrategierne kommer i hovedtræk til at omfatte de samme områder som den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

De nye strategier vil være visionsprægede strategier af politisk karakter. Det indebærer, at planlovens § 11, stk. 4, nr. 1, som fastslår, at kommuneplanerne ikke må stride mod de regionale udviklingsplaner, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Ligeledes vil miljøministeren ikke fremover kunne fremsætte en indsigelse overfor regionernes strategier, og regionsrådet vil ikke kunne gøre indsigelse overfor kommuneplanlægningen.

Det anses dog for hensigtsmæssigt, at et samspil mellem regionernes politiske ønsker og den fysiske planlægning opretholdes. Derfor skal kommunalbestyrelsen i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for kommuneplanlægningen forholde sig til de regionale vækst- og udviklingsstrategier, og det er hensigten, at regionerne skal forholde sig til landsplanredegørelsen, jf. planlovens § 2, stk. 2, ved udarbejdelsen af de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Ligeledes skal regionsrådet orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for kommuneplanlægningen og erhvervsudviklingsstrategierne. På denne måde sikres, at samspillet mellem statslige, regionale og kommunale dispositioner bevares.

3.2 Andre ændringer i lov om erhvervsfremme

3.2.1 Gældende ret

Lovgrundlaget for administration af Regionalfonden og Socialfonden er løbende blevet ændret, navnlig i forbindelse med nye EU-budgetperioder. Formålet med indsatsen under henholdsvis Regionalfondsprogrammet og Socialfondsprogrammet er at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner. Midlerne understøtter den del af den erhvervs- og vækstpolitiske indsats, der er forankret hos de regionale vækstfora. Udmøntningen af indsatsen er således skræddersyet til hver regions særlige styrker og udviklingsbehov.

Af lov om erhvervsfremme § 9 fremgår de indsatsområder, som regionsrådet efter indstilling fra vækstfora kan medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for: 1) innovation, videndeling og videnopbygning; 2) anvendelse af ny teknologi; 3) etablering og udvikling af nye virksomheder; 4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer; 5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og 6) udviklingsaktiviteter i yderområderne. Tilsvarende indsatsområder fremgår af lov om erhvervsfremme § 13 om kommunerne.

3.2.2 Lovforslagets indhold

Den nuværende EU-strukturfondsperiode udløber den 31. december 2013, og den nye EU-budgetperiode for Regionalfonden og Socialfonden træder i kraft den 1. januar 2014 og løber indtil 31. december 2020. I forbindelse med den nye EU-budgetperiode skal indsatsen under Regionalfonden og Socialfonden bidrage til at styrke både produktivitetsvækst og jobskabelse i de danske regioner og samtidig bidrage til at indfri EU2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

For at supplere og forstærke den øvrige vækstindsats udvides indsatsen under vækstkilderne med ressourceeffektivitet. Desuden udvides vækstkilderne med automatisering og digitalisering. Endelig præciseres det, at innovation også omfatter bruger- og medarbejderdreven innovation. Se lovforslagets § 1, nr. 11, 12, 16 og 17.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Sammenlægningen af den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi til en regional vækst- og udviklingsstrategi vurderes ikke at medføre merudgifter for staten eller regionerne, da strategien skal omfatte de områder, som de to strategier hver for sig i dag omfatter, og holdes derfor inden for de eksisterende økonomiske rammer. Endvidere forventes sammenlægningen ikke at medføre administrative byrder for regionerne.

Kompetencen til at afgøre uenigheder om planforslag mellem kommuner jf. lov om planlægning § 29 b, stk. 3, flyttes fra regionsrådene til miljøministeren (forventeligt Naturstyrelsen). Regionerne lettes for opgaverne med at afgøre uenigheder mellem kommunerne om planforslag og med at gennemgå kommuneplaner og kommuneplantillæg for modstrid med den regionale udviklingsplan, jf. lov om planlægning § 29 a, stk. 1. Miljøministeriet (Naturstyrelsen) får en ny opgave, med at afgøre uenigheder om planforslag mellem kommuner. Udgifterne hertil afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af, om der skal foretages en måling af de administrative konsekvenser for erhvervslivet inden lovforslaget kan fremsættes. TER har vurderet, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, A-kassen for højtuddannede i erhvervslivet, A-kassen for selvstændige (ASE), Alle kommuner, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Anvendt Kommunal Forskning, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen, Arkitektskolen i Århus, Biokemisk Forening, BL - Danmarks Almene Boliger, By og Havn, Bygherreforeningen, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CO-industri, DANAK - Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANIAmet Secretariat, Danmarks Eksportråd, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vækstråd, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Arkitekturcenter, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme (DEF), Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Metal, Dansk Opfinderforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Supermarked A/S, Dansk Transport og Logistik, Dansk Turismefremme, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Medier, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Universiteter, Datatilsynet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - KORA, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Dong Energy, DS Håndværk & Industri, Ejendomsforeningen Danmark, Ellen Margrethe Basse - Aarhus Universitet, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervsankenævnet, Europa-Kommissionen - Christian Aagaard, Europa-Kommissionen - Frank Elholm, FAB - Foreningen Af Byplanlæggere, Fagligt Internationalt Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biogasanlæg, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører - F. R. I. , Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Green Network, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Hedeselskabet, Helle Tegner Anker - Københavns Universitet, HK Danmark, HK Handel, HK Kommunal, HORESTA, HTS-A Handel-, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, ICP A/S, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Center Planlægning, International Transport Danmark (ITD), IT-Branchen, ITEK, KL Kommunernes Landsforening, KOMM c/o Carsten Warming, Kommunalteknisk Chefforening, Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst- Land & Fjord, Københavns Kommune - Center for byudvikling, Københavns Universitet, LandBoUngdom, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet De Grønne, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Mols Bjerge - sekretariatet, Nationalpark Thy - sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natur og Ungdom, Natur- og Miljøklagenævnet, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Peter Pagh - Københavns Universitet, Plastindustrien, Praktiserende Landsinspektørers Forening, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Reno-Sam, Rigsrevisionen, RUC - Roskilde Universitetscenter, Rådet for Danske Campister, Sammenslutningen af danske småøer, Sekretariatet for Nordsøprogrammet, Skovdyrkerforeningen, Skov og Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Syddansk Universitet, Tekniq - Installatørernes Organisation, Teknologisk Institut, Teknologi-Rådet, Trolle Advokatfirma, Videnscenter for Landbrug, VisitDenmark, VækstFonden, Vækstforum - Bornholm, Vækstforum - Region Hovedstaden, Vækstforum - Region Midtjylland, Vækstforum - Region Nordjylland, Vækstforum - Region Sjælland, Vækstforum - Region Syddanmark, Økologisk Landsforening, Öresundskomiteen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, 3F- Fagligt Fælles Forbund, 92-Gruppen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som konsekvens af den foreslåede sammenlægning af den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det at ændre lovens titel, således at titlen rummer det bredere udviklingssigte i den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Til nr. 2

Det foreslås, at den regionale udviklingsplan efter §§ 10 a og 10 b i lov om planlægning og den regionale erhvervsudviklingsstrategi efter § 10 i lov om erhvervsfremme sammenlægges til en ny regional vækst- og udviklingsstrategi for at skabe en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionen og for at styrke ejerskabet i både kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.2.

På den baggrund foreslås det at udvide lov om erhvervsfremmes formål i lovens § 1, stk. 2, således at loven kan rumme det bredere udviklingssigte i den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 (erhvervsfremmelovens § 8 a).

Til nr. 3

Det foreslås, at lovens § 5, stk. 2, ophæves som en konsekvens af, at Danmarks Vækstråd ikke har midler til rådighed på finansloven.

Til nr. 4

Som konsekvens af, at lov om erhvervsfremme § 5, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås det, at bestemmelserne vedrørende bevillingsudvalget i § 5, stk. 3, udgår, idet der ikke er behov for et bevillingsudvalg, da Danmarks Vækstråd ikke har midler til rådighed på finansloven.

Til nr. 5

Lov om erhvervsfremme § 6, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af gældende ret.

Danmarks Vækstråd rådgiver erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, herunder hvordan virksomhedernes vækstvilkår kan styrkes.

Som led i rådgivningen af erhvervs- og vækstministeren kan Danmarks Vækstråd selv komme med udspil af strategisk betydning for den nationale erhvervs- og vækstpolitik.

Som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen foreslås det i lov om erhvervsfremme § 6, stk. 1, nr. 2, at Danmarks Vækstråd får til opgave at styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Danmarks Vækstråd får således til opgave at følge op på vækstpartnerskaberne, der indgås mellem regeringen og de regionale vækstfora, herunder at følge fremdriften i de indgåede aftaler, samt foreslå nye emner, der kan sættes fokus på i vækstpartnerskaberne.

Evalueringen af kommunalreformen peger på, at det er en udfordring at få et klart billede af resultaterne af vækstforaenes indsatser. Danmarks Vækstråd kan derfor udarbejde en fælles ramme for evaluering, herunder en model for benchmarking af erhvervsindsatsen på tværs af vækstfora, f.eks. i form af iværksatte indsatser og projekter. Det skal sikre grundlaget for en stærk evalueringspraksis og gøre det nemmere at sammenligne resultaterne af vækstforas indsatser f.eks. på projektniveau. Dette vil på sigt være med til at skabe et bedre grundlag for at prioritere, hvilke projekter der skal igangsættes, og forventes at øge effekten af erhvervsudviklingsmidlerne.

I lov om erhvervsfremme § 6, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at Danmarks Vækstråd skal høres om de regionale vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med særlig vægt på at sikre den tværgående koordination mellem de regionale vækstfora. Danmarks Vækstråd skal derfor modtage de regionale vækstforas bidrag i høring forud for vedtagelsen i vækstfora, jf. § 10, stk. 1, nr. 1. De regionale vækstfora er forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Vækstråds anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres ("følg-eller-forklar"-princippet), jf. § 10, stk. 2.

Danmarks Vækstråd skal endvidere høres om den samlede regionale vækst- og udviklingsstrategi, når denne sendes i offentlig høring af regionsrådet, jf. § 8 a, stk. 4.

Herudover skal Danmarks Vækstråd følge fremdriften i vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, f.eks. ved løbende at lade vækstfora redegøre for status på de erhvervs- og vækstrettede dele af strategierne samt udtale sig om behovet for eventuelle justeringer.

For så vidt angår yderområdeindsatsen foreslås denne evalueret af eksterne evaluatorer som led i Danmarks Vækstråds opfølgning på yderområdeindsatsen. Danmarks Vækstråd kan i dialog med de regionale vækstfora f.eks. forestå koordinationen af opgaven vedrørende evaluering af samtlige yderområdeindsatser, således at evalueringen kan bruges som afsæt for benchmarking og videndeling om yderområdeindsatsen på tværs af vækstforaene. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 13.

Lov om erhvervsfremme § 6, stk. 1, nr. 4, er en videreførelse af gældende ret. For at kunne yde erhvervs- og vækstministeren den bedste rådgivning vedrørende den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling og medvirke til, at der foretages en koordineret indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner, er Danmarks Vækstråd høringspart på statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling. Det vil sige lovforslag, initiativer m.v., der i øvrigt sendes i høring eller drøftes med de regionale parter.

Lov om erhvervsfremme § 6, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af gældende ret. Ved udmøntningen af EU-midlerne fra Regional- og Socialfonden udarbejdes der operationelle programmer, som beskriver indsatsen for hver fond, samt en partnerskabsaftale, der indgås mellem den danske regering og EU-kommissionen, og beskriver strategien for fondenes virke i Danmark, herunder også den strategiske sammenhæng til Landdistriktsprogrammet og Hav- og Fiskeriprogrammet. Begge dele skal aftales mellem regeringen og Europa-Kommissionen. Lovgrundlaget for Regional- og Socialfonden er lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med senere ændringer.

Det er et krav, at vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, skal ligge inden for rammerne af partnerskabsaftalen, de operationelle programmer for Regional- og Socialfonden i Danmark samt indsatsområderne i lovens §§ 9 og 13. Danmarks Vækstråd får i den forbindelse rollen som bindeled mellem den nationale indsats, den EU-finansierede indsats og den regionale indsats. Formålet er at skabe sammenhæng mellem EU's strukturfondsmidler, den nationale vækst- og erhvervsindsats og de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Når vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, sendes i høring hos Danmarks Vækstråd, skal rådet sikre, at de enkelte bidrag ligger inden for rammerne af partnerskabsaftalen, de operationelle programmer for Regional- og Socialfonden i Danmark samt indsatsområderne i lovens §§ 9 og 13.

Til nr. 6

I lov om erhvervsfremme § 7, stk. 1, foreslås antallet af medlemmer i Danmarks Vækstråd øget fra 19 til 20 for at give plads til en øget lønmodtagerrepræsentation.

I henhold til de gældende regler i § 7, stk. 1, udpeges der tillige suppleanter for medlemmerne i Danmarks Vækstråd. Suppleanterne indkaldes alene ved varigt forfald. Reglen vedrørende suppleanter foreslås ophævet, og i stedet foreslås indsat et nyt stk. 3, som fastlægger regler for udpegning af suppleanter og deres deltagelse i Danmarks Vækstråd. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 7

I lov om erhvervsfremme § 7, stk. 2, fastlægges medlemskredsen af Danmarks Vækstråd.

Det foreslås, at lønmodtagerorganisationernes deltagelse forøges med ét medlem, således at § 7, stk. 2, nr. 5, ændres, så lønmodtagerorganisationer i stedet for som hidtil to medlemmer fremover vil kunne indstille tre medlemmer.

I henhold til den gældende lovs § 7, stk. 3, fastlægger erhvervs- og vækstministeren nærmere regler om, hvilke arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt lønmodtagerorganisationer, der er indstillingsberettigede til Danmarks Vækstråd. Disse regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 87 af 28. januar 2010 om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede organisationer til Danmarks Vækstråd. Der påtænkes udarbejdet en ny bekendtgørelse, der erstatter den tidligere bekendtgørelse. Der skal alene foretages mindre ændringer i bekendtgørelsen som følge af den foreslåede udvidelse af rådet.

Til nr. 8

Som nævnt under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås reglerne for udpegning af suppleanter ændret.

I henhold til den gældende lov om erhvervsfremme § 7, stk. 2, nr. 1, udpeges formanden og fire medlemmer personligt af erhvervs- og vækstministeren. Da disse personer er udpeget på grund af en særlig viden inden for et bestemt område eller individuelle kompetencer, udpeges der i praksis ikke suppleanter. Det foreslås derfor, at loven ændres, så lovgivningen bliver i overensstemmelse med praksis.

Det foreslås opretholdt, at der skal udpeges suppleanter for de øvrige medlemmer af Danmarks Vækstråd. I de tilfælde, hvor flere organisationer indstiller ét medlem, kan medlemmet og suppleanten komme fra forskellige organisationer.

Af bemærkningerne til den nugældende lov om erhvervsfremme § 7, stk. 1, fremgår det, at for at understrege betydningen af udpegningen skal det i forretningsordenen fastlægges, at suppleanter alene vil blive indkaldt ved varigt forfald. Det foreslås, at suppleanterne fremover deltager i rådets møder hver gang et medlem har forfald, hvilket skal følge af den bekendtgørelse, der erstatter bekendtgørelse nr. 87 af 28. januar 2010 om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede organisationer til Danmarks Vækstråd. Se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 9

Forslaget om ophævelse af erhvervsfremmelovens § 7, stk. 6, der bliver stk. 7, er en konsekvens af, at Danmarks Vækstråd ikke har midler til rådighed på finansloven til at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter inden for de indsatsområder, som er prioriteret i den nationale vækstpolitik, herunder f.eks. at medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter efter indstilling fra de regionale vækstfora. Da Danmarks Vækstråd ikke har midler til rådighed til at finansiere erhvervsudviklingsaktiviteter, er der ikke længere behov for, at det fremgår af loven, at Danmarks Vækstråds afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, da der ikke er afgørelser at klage over.

Til nr. 10

Det foreslås i lov om erhvervsfremme § 8 a, stk. 1, at regionsrådet med bidrag fra de regionale vækstfora skal vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, jf. § 10, stk. 1, nr. 1. Regionsrådet kan revidere strategien, når det findes hensigtsmæssigt. Strategien bortfalder ved vedtagelse af en ny strategi.

De regionale vækstfora udarbejder på baggrund af et fælles analysegrundlag tilvejebragt af regionsrådet og vækstfora et bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Danmarks Vækstråd skal høres om de regionale vækstforas bidrag inden det vedtages i vækstfora, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 13. Regionsrådet udarbejder strategien på øvrige områder. Hvis regionsrådet ændrer i vækstforas bidrag, skal regionsrådet indgå i dialog med vækstfora med henblik på at nå til enighed med vækstfora om bidragets indhold.

For at sikre størst mulig inddragelse, ejerskab og synergi er regionsrådet ansvarlig for, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi udvikles og udarbejdes i en proces, hvor alle relevante aktører inddrages, herunder kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner, organisationer, foreninger m.v. Regionsrådet skal i den forbindelse orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for kommuneplanlægningen og i erhvervsudviklingsstrategierne. Herefter forestår regionsrådet en offentlig høring af strategien, og på den baggrund færdiggøres strategien og besluttes endeligt i regionsrådet.

Det er hensigten, at de regionale vækst- og udviklingsstrategier skal udarbejdes under hensyntagen til landsplanredegørelsen, jf. planlovens § 2, stk. 2.

Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse skal senest et halvt år inde i den kommunale valgperiode meddele regionsrådet for Region Hovedstaden, om regionskommunen ønskes omfattet af den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Hovedstaden. Meddeler Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse, at regionskommunen ikke ønskes omfattet af den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Hovedstaden, skal Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi i overensstemmelse med reglerne i § 8 a, stk. 1-4.

Se endvidere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, om Danmarks Vækstråds rolle i forbindelse med strategien.

Det følger af § 8 a, stk. 2, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en redegørelse for de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet - og de regionale vækstfora, for så vidt angår de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien - vil foretage som opfølgning på strategien.

Behandling af disse emner er obligatorisk, og emnerne er de samme som i de hidtidige regionale udviklingsplaner efter lov om planlægning og i erhvervsudviklingsstrategierne efter lov om erhvervsfremme. Det er dog op til regionsrådene og de regionale vækstfora, for så vidt angår de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien, at afgøre, hvor grundigt og i hvilket omfang de enkelte emner behandles. Det er et led i de prioriteringer, regionsrådene og vækstfora skal foretage, bestemt af de særlige forhold i regionen og af de politiske tiltag, det enkelte regionsråd og vækstforum måtte ønske at fremme. Det må forventes, at regionsrådene og vækstforaene vil inddrage de enkelte emner i forskelligt omfang, og at der derfor vil blive en vis uensartethed mellem de regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling. Det kan f.eks. være grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik m.v. Regionsrådene har således mulighed for at tage andre emner af betydning for den pågældende region op i den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Af § 8 a, stk. 4, følger det, at regionsrådet skal foretage en offentlig høring af udkast til strategien inden vedtagelsen. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt, f.eks. ved offentliggørelse på regionsrådets hjemmeside.

Ved den offentlige høring skal regionsrådet sikre, at de parter, der har været inddraget i udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, høres. Det kan f.eks. være kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner, organisationer, foreninger, Danmarks Vækstråd m.v.

Efter udløbet af høringsfristen tager regionsrådet stilling til de fremkomne bemærkninger. Regionsrådet skal medtage høringssvarene i det videre arbejde med strategien og kan i den forbindelse revidere udkastet til strategien. Regionsrådet skal foretage en offentliggørelse af, om der er foretaget en revision af strategien.

Efter § 8 a, stk. 5, kan regionsrådene fremme realiseringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ved 1) efter indstilling fra vækstfora at medfinansiere konkrete erhvervsudviklingsprojekter, jf. § 9, stk. 1, og 2) yde økonomisk støtte til kommuner, foreninger, organisationer m.v. til konkrete projekter, hvis det er muligt efter anden lovgivning. Regionsrådet kan således yde økonomisk støtte til private virksomheder og borgere på samme måde som efter den hidtil gældende bestemmelse i planlovens § 10 a, stk. 6. Den konkrete hjemmel til medfinansiering efter nr. 2 skal følge af sektorlovgivningen, da bestemmelsen ikke i sig selv er tilstrækkelig hjemmel til, at regionsrådet kan medfinansiere projekter.

Til nr. 11

I lov om erhvervsfremmes § 9, stk. 1, nr. 1, foreslås innovation, videndeling og videnopbygning udvidet med bruger- og medarbejderdreven innovation. Det præciseres hermed, at også bruger- og medarbejderdreven innovation er vigtige kilder til innovation i virksomheder. Endvidere udvides med ressourceeffektivitet, som er et selvstændigt indsatsområde i regionalfondsprogrammet i perioden 2014-2020. Den globale udvikling peger mod øget ressourceknaphed med stigende energipriser m.v., hvorfor øget ressourceeffektivitet vil sænke virksomhedernes udgifter og dermed være et vigtigt konkurrenceparameter for den enkelte virksomhed i konkurrencen på det globale marked. Denne udvikling medfører efterspørgsel på ressourceeffektive løsninger, hvorfor dette endvidere er et forretningsområde i forventelig vækst. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2 samt lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med senere ændringer.

Til nr. 12

I lov om erhvervsfremmes § 9, stk. 1, nr. 2, foreslås ny teknologi udbygget med automatisering og digitalisering, der også er nævnt i regionalfondsprogrammet for perioden 2014-2020. Udviklingen inden for automatisering og digitalisering skaber nye muligheder for at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i produktionserhvervene i Danmark, fordi der kan produceres mere effektivt og med færre lønomkostninger. De senere år er f.eks. robotteknologi blevet mere anvendelig og prismæssigt tilgængelig - også for mindre virksomheder. Og med udviklingen på det digitale område er der skabt helt nye muligheder for en endnu mere effektiv og avanceret produktion. Dermed kan automatisering og digitalisering i stadig stigende grad være med til at sikre en omkostningseffektiv og konkurrencedygtig produktion i Danmark. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2 samt lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med senere ændringer.

Til nr. 13

Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 1, at vækstfora med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. § 6, nr. 3, udarbejder bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele, jf. § 8 a, stk. 2, af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker. Vækstforas bidrag skal beskrive de erhvervs- og vækstrettede dele af de emner, der er nævnt i § 8 a, stk. 2. Vækstforas bidrag er endeligt for så vidt angår eget arbejde og fungerer som grundlag for vækstforas udmøntning af EU-strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler. Vækstforas bidrag skal endvidere udgøre dele af grundlaget for den samlede vækst- og udviklingsstrategi. Hvis regionsrådet ændrer i vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, skal regionsrådet gå i dialog med vækstfora med henblik på at opnå enighed om bidragets indhold.

Vækstforas bidrag skal indeholde en beskrivelse af:

- Regionens erhvervsstruktur og vækstvilkår med en vurdering af styrker og svagheder i forhold til de udfordringer, regionen og erhvervslivet står overfor. Til det formål kan udarbejdes analyser, der kan indgå som bilag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

- De indsatsområder, som vækstforum vil fokusere på.

- De langsigtede mål og delmål med kortere sigte, for regionens erhvervs- og vækstudvikling inden for disse indsatsområder.

- De indikatorer, som regionens performance kan måles på i forhold til de opstillede mål.

Målene konkretiseres i forslag til initiativer i ét- eller flerårige handlingsplaner, der sikrer fremdrift i overensstemmelse med strategien.

Vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, tager udgangspunkt i områdets vækstvilkår samt erhvervsmæssige styrker og svagheder, således at der opstilles realistiske, men ambitiøse målsætninger og indsatsområder.

Vækstforaene bør i forbindelse med udarbejdelsen af deres bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, inddrage de regionale beskæftigelsesråds analyser og tværgående beskæftigelsesindsats. På tilsvarende vis bør de regionale beskæftigelsesråd inddrage vækstforaenes bidrag til de regionale vækst- og udviklingsstrategier i tilrettelæggelsen af den regionale beskæftigelsesindsats. Vækstfora og beskæftigelsesråd kan endvidere styrke koordinationen f.eks. ved afholdelse af fælles møder og konferencer samt gennem udarbejdelse af et fælles strategipapir om regionale samarbejdsmuligheder på erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Med henblik på yderligere at styrke sammenhængen og koordineringen mellem vækstforaene og de regionale beskæftigelsesråd får vækstforaene mulighed for at udpege en observatør til beskæftigelsesrådet, ligesom beskæftigelsesrådet har mulighed for at udpege en observatør til vækstforummet. Udpegningen af en observatør kan ske i de regioner, hvor der ikke på anden måde er opnået en gensidig repræsentation mellem vækstforum og beskæftigelsesråd, og når både vækstforum og beskæftigelsesråd finder det hensigtsmæssigt.

Af § 10, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at vækstfora skal redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. stk. 1, nr. 1.

Det følger af § 10, stk. 1, nr. 3, at vækstforaene overvåger udviklingen i de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder. Desuden foretager vækstforaene løbende evalueringer af konkrete aktiviteter, der igangsættes som led i handlingsplanerne, for at sikre, at de giver det ønskede udbytte. Overvågning og evaluering skaber tilsammen det nødvendige grundlag for justeringer af vækst- og udviklingsstrategien.

Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 4, at vækstforaene inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi har til opgave at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. § 8 a, stk. 5, nr. 1. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

Vækstforaene kan således indstille til medfinansiering af forskellige typer initiativer, herunder:

- Konkrete institutioner og organisationer, f.eks. innovationsmiljøer, forskerparker, klyngeorganisationer, turismeudviklingsoperatører, investeringsfremmeorganisationer, faciliteter til fremme af kreative erhverv, herunder design, film m.v.

- Samarbejds- og udviklingsprojekter, f.eks. virksomhedsnetværk/klynger, iværksætterøkosystemer, samarbejde mellem virksomheder og uddannelses-/videninstitutioner, initiativer vedrørende internationalisering, innovation, grøn omstilling, produktivitetsfremme som f.eks. automatisering og digitalisering, udviklingsaktiviteter for socialøkonomiske virksomheder. Projekterne kan være nationale og internationale.

- Uddannelse og kompetenceudvikling, f.eks. kurser og uddannelse målrettet virksomhedernes behov, ledelses- og organisationsudvikling, iværksætteri, indslusningsforløb for socialt udsatte, praktikpladsordninger m.v.

- Digital infrastruktur, f.eks. IT-huse i yderområderne.

Der er hovedsagelig tale om en sproglig opdatering af de hidtil gældende bemærkninger til erhvervsfremmelovens § 10, stk. 1, nr. 3.

Ifølge § 10, stk. 2, er de regionale vækstfora forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Vækstråds anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres ("følg-eller-forklar"-princippet").

Det følger af § 10, stk. 3, at de regionale vækstfora som led i bidraget til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. stk. 1, nr. 1, skal beskrive indsatsen for yderområderne inden for regionen. Pligten gælder kun for vækstfora, som har yderområder inden for den tilknyttede region. Ved yderområder forstås kommuner, hvis erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit over de seneste tre år), samtidig med at der er mere end en halv times kørsel til en by med mere end 45.000 indbyggere. Udviklingsmulighederne på de småøer, der er beliggende i den pågældende region, bør indgå i beskrivelsen af indsatsen.

I vækstforas beskrivelse af yderområderne inden for regionen kan følgende elementer indgå:

- Styrker og udfordringer i yderområderne i regionen eller for de dele af regionen, som vækstforum dækker. Udgangspunktet er vækst gennem erhvervsudvikling baseret på de lokale styrker i tæt samspil med resten af regionen.

- Indsatser, der skal skabe kobling mellem yderområderne og vækstforums indsatser inden for prioriterede regionale styrkepositioner. Ved prioriterede regionale styrkepositioner forstås de særlige styrker, som den pågældende region er i besiddelse af. Vækst i yderområderne skal så vidt muligt indtænkes i de erhvervsmæssige styrker, som regionen har, og det skal tilstræbes, at der skabes kobling mellem vækst i byerne og i yderområderne.

- Særlige indsatsområder, hvor der er lokale vækstpotentialer. Vækstforaene skal således på baggrund af den enkelte regions styrker udvælge særlige indsatsområder, som skal indgå i vækstforas beskrivelse af indsatsen for yderområderne.

- En beskrivelse af, hvordan lokale og regionale ressourcer kan inddrages i udformningen og udmøntningen af indsatsen. Indsatsen skal udarbejdes i tæt dialog med de berørte kommuner og relevante repræsentanter for erhvervsliv, relevante uddannelsesinstitutioner, jobcentre/beskæftigelsesregion m.v. Det kan også være relevant på enkelte områder at styrke samarbejdet med lokale aktionsgrupper eller andre lokale foreninger og organisationer, som kan bidrage til et samlet løft.

Efter § 10, stk. 4, der er en videreførelse af gældende ret, afgiver vækstforaene efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. § 9. Vækstforaene kan således inden for de organisatoriske rammer, som lovgivningen og programmerne for Regionalfonden og Socialfonden fastlægger, indstille til Erhvervsstyrelsen, hvilke projekter som skal modtage støtte herfra. Vækstforaene kan ved deres indstillinger tage udgangspunkt i deres bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Det foreslås i § 10, stk. 5, at myndighederne, til hvem vækstforaene afgiver indstilling om anvendelsen af midler, påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

Vækstforaenes indstillinger vedrørende finansiering af projekter skal følge gældende lovgivning, hvilket indgår som en del af sagsforberedelsen. Gældende lovgivning omfatter både national lovgivning og EU-regler. Når vækstforummet eksempelvis indstiller om anvendelse af regionale udviklingsmidler, er det regionsrådets opgave at udøve legalitetskontrol i forhold til de pågældende projektansøgninger. Tilsvarende er det Erhvervsstyrelsens opgave at udøve legalitetskontrol i forhold til projektansøgninger til Regionalfonds- og Socialfondsmidler. Nærmere regler herom fastlægges i en bekendtgørelse.

Af § 10, stk. 6, fremgår det, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om evaluering af indsatsen for yderområderne ifølge stk. 3. Formålet med at fastsætte regler om evaluering af indsatsen for yderområderne er at sikre, at det bliver muligt at sammenligne f.eks. indsatser og resultater på tværs af yderområderne og regionerne, så det gøres nemmere at sammenligne erfaringer på tværs af vækstforaene. Reglerne kan f.eks. vedrøre hvilke parametre, evalueringen skal omfatte, hvor ofte evalueringen skal udføres, og hvordan evalueringen skal gennemføres.

Til nr. 14

Hidtil har sammensætningen af Danmarks Vækstråd i nogen grad været afspejlet i sammensætningen af de regionale vækstfora.

Den foreslåede ændring af sammensætningen af Danmarks Vækstråd med en større lønmodtagerrepræsentation, jf. forslagets § 1, nr. 7, bør derfor også afspejles i sammensætningen af de regionale vækstfora. På den baggrund foreslås lov om erhvervsfremme § 11, stk. 1, 1. pkt., ændret.

Til nr. 15

Lov om erhvervsfremme § 11, stk. 1, nr. 5, giver hjemmel til, at tre medlemmer, udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.

Til nr. 16

I lov om erhvervsfremmes § 13, stk. 1, nr. 1, foreslås innovation, videndeling og videnopbygning udvidet med bruger- og medarbejderdreven innovation. Det præciseres hermed, at også bruger- og medarbejderdreven innovation er vigtige kilder til innovation i virksomheder. Endvidere udvides med ressourceeffektivitet, som er et selvstændigt indsatsområde i regionalfondsprogrammet i perioden 2014-2020. Den globale udvikling peger mod øget ressourceknaphed med stigende energipriser m.v., hvorfor øget ressourceeffektivitet vil sænke virksomhedernes udgifter og dermed være et vigtigt konkurrenceparameter for den enkelte virksomhed i konkurrencen på det globale marked. Denne udvikling medfører efterspørgsel på ressourceeffektive løsninger, hvorfor dette endvidere er et forretningsområde i forventelig vækst. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2 samt lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med senere ændringer.

Til nr. 17

I lov om erhvervsfremmes § 13, stk. 1, nr. 2, foreslås ny teknologi udbygget med automatisering og digitalisering, der også er nævnt i regionalfondsprogrammet for perioden 2014-2020. Udviklingen inden for automatisering og digitalisering skaber nye muligheder for at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i produktionserhvervene i Danmark, fordi der kan produceres mere effektivt og med færre lønomkostninger. De senere år er f.eks. robotteknologi blevet mere anvendelig og prismæssigt tilgængelig - også for mindre virksomheder. Og med udviklingen på det digitale område er der skabt helt nye muligheder for en endnu mere effektiv og avanceret produktion. Dermed kan automatisering og digitalisering i stadig stigende grad være med til at sikre omkostningseffektiv og konkurrencedygtig produktion i Danmark. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2 samt lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med senere ændringer.

Til nr. 18

En ny regional vækst- og udviklingsstrategi skal styrke ejerskabet i både kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen, så strategiens mål og indsatser får synlighed og gennemslagskraft.

Lov om erhvervsfremme § 13, stk. 3, fastslår derfor, at kommunalbestyrelsen skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen, og i strategierne for kommuneplanlægningen efter planlovens § 23 a. I den politiske behandling i kommunalbestyrelsen af relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen, og i strategierne for kommuneplanlægningen, skal det drøftes, hvordan disse forholder sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at regionerne udgår af planlovens formålsbestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 1. Ændringen er en konsekvens af, at regionerne ikke længere skal udarbejde regionale udviklingsplaner. Planloven vil efter lovændringen hovedsageligt regulere statens og kommunernes kompetencer.

Til nr. 2, 3 og 4

Som konsekvens af, at de regionale vækst- og udviklingsstrategier fremover reguleres i lov om erhvervsfremme, foreslås det, at alle bestemmelser vedrørende de regionale udviklingsplaner og hovedparten af bestemmelserne vedrørende regionsrådene, udgår af planloven.

Det gælder bl.a. bestemmelserne i planlovens kapitel 2, som omhandler landsplanlægningen. I planlovens § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt. udgår den regionale udviklingsplanlægning, ligesom regionsrådet udgår af lovens § 3, stk. 4 og 5 og af § 4, stk. 1.

Ændringerne i planlovens kapitel 2 om landsplanlægningen ændrer dog ikke på, at landsplanlægningen fortsat er den overordnede planlægning for landet. Det er hensigten, at regionsrådene i de regionale vækst- og udviklingsstrategier skal forholde sig til landsplanredegørelsen, jf. planlovens § 2, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at staten skal forholde sig til de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Heri ligger, at de regionale vækst- og udviklingsstrategier kan indgå som en del af grundlaget for udarbejdelse af landsplanredegørelsen, jf. planlovens § 2, stk. 2. Miljøministeren kan således lade sig inspirere af de visioner og scenarier, der fremgår af de regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Til nr. 5

Planlovens § 5 k om, at de regionale udviklingsplaner for hovedstadsområdet skal respektere reglerne for kommuneplanlægningen, herunder bl.a. Fingerplanen, foreslås ophævet som konsekvens af, at de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier fremover ikke reguleres i planloven. Regionsrådene i hovedstadsområdet bør dog forholde sig til planlægningen for hovedstadsområdet i de regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Til nr. 6

Som konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme, foreslås det at ophæve planlovens kapitel 3, som omhandler regional udviklingsplanlægning.

Hovedparten af bestemmelserne i planlovens kapitel 3, foreslås i tilpasset form videreført i lov om erhvervsfremme, jf. lovfor­slagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås dog, at planlovens § 10 a, stk. 5 i kapitel 3, om kortbilag og stk. 7, om regionsrådets mulighed for at stille forslag til kommunernes planlægning, ophæves uden, at der indsættes tilsvarende bestemmelser i lov om erhvervsfremme. Det er begrundet i, at de regionale vækst- og udviklingsstrategier ikke er fysiske planer med kortbilag.

På samme måde som det i dag fremgår af planlovens § 10 b, vil det efter lovændringen fremgå af bemærkningerne til lov om erhvervsfremme § 8 a, hvilke regler der gælder for Bornholm. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 7

Som konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme, foreslås planlovens § 11, stk. 4, nr. 1, om, at kommuneplanen ikke må stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, ophævet. Bestemmelsens nr. 2-7 bliver herefter til nr. 1-6.

Det vil fremgå af lov om erhvervsfremme § 13, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen efter planlovens § 23 a, således at den fornødne sammenhæng mellem dis­­positioner på regionalt og kommunalt niveau opretholdes, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring i planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 2, er en konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme. Det er dog et krav, at kommunalbestyrelserne forholder sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i kommunernes strategier for kommuneplanlægningen efter planlovens § 23 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17

De foreslåede ændringer af planlovens kapitel 6, der omhandler tilvejebringelse og ophævelse af planer, er en konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme.

Til nr. 18

Det foreslås, at miljøministerens mulighed for at gøre indsigelse overfor regionale udviklingsplaner, der er i strid med de statslige interesser, udgår af planlovens § 29, stk. 1, som følge af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme.

Miljøministeren vil således ikke kunne gøre indsigelse overfor de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier. Det er dog hensigten, at de regionale vækst- og udviklingsstrategier skal udarbejdes under hensyntagen til landsplanredegørelsen, jf. planlovens § 2, stk. 2. På denne måde sikres, at et ønskeligt samspil mellem regionale og statslige dispositioner opretholdes.

Til nr. 19

Som konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme, foreslås det, at planlovens § 29 a, stk. 1, ændres, så regionsrådet fremover kun kan gøre indsigelse over for forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg, hvis planforslagene er i strid med den regionale råstofplan, jf. råstoflovens § 5 a og planlovens § 11, stk. 4, nr. 6 (tidligere nr. 7).

Til nr. 20

Det foreslås, at planlovens § 29 b, stk. 3, ændres således, at uafklarede spørgsmål om uenigheder mellem kommuner om kommuners planforslag efter bestemmelsens stk. 1 og 2 af parterne kan indbringes for miljøministeren, der træffer afgørelse. Det er en konsekvens af, at plankompetencerne fremover vedrører staten og kommunerne.

Til nr. 21

Det foreslås, at regionsrådets kompetencer og de regionale udviklingsplaner udgår af planlovens § 57 a, stk. 2. Miljøministeren kan fortsat efter planlovens § 57 a, stk. 1, pålægge regionsrådet at tilvejebringe oplysninger til brug for bl.a. landsplanarbejdet.

Til nr. 22 og 23

Det foreslås, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, at der fremover alene kan klages over kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfattet af planloven og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Planlovens § 58, stk. 2, foreslås ophævet, da bestemmelsen omhandler kommunale planers forenelighed med de regionale udviklingsplaner.

Begge forslag er en konsekvens af forslaget om, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme.

Til § 3

Til nr. 1

Regionsrådet kan efter naturbeskyttelseslovens § 55 a yde tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsplan. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en konsekvens af de foreslåede ændringer, hvorefter begrebet "regionale udviklingsplaner" udgår og erstattes af "regionale vækst- og udviklingsstrategier".

Til § 4

Til nr. 1

Regionsrådet kan efter miljøbeskyttelseslovens § 18 a yde tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsplan. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en konsekvens af de foreslåede ændringer, hvorefter begrebet "regionale udviklingsplaner" udgår og erstattes af "regionale vækst- og udviklingsstrategier".

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at råstoflovens § 5 a, stk. 4, ophæves som følge af de foreslåede bestemmelser, hvorefter begrebet "regionale udviklingsplaner" udgår.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 6 a, stk. 7, er en konsekvens af de foreslåede ændringer, hvorefter begrebet "regionale udviklingsplaner" udgår og erstattes af "regionale vækst- og udviklingsstrategier". Der er således ikke længere et krav om, at regionsrådets gennemgang hvert fjerde år af råstofplanen skal ske i sammenhæng med revisionen af den regionale udviklingsplan.

Til § 6

Til nr. 1

Da de regionale udviklingsplaner efter planloven og de regionale erhvervsudviklingsstrategier efter erhvervsfremmeloven samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi, er det nødvendigt at ændre nationalparklovens § 19, stk. 1, nr. 3, således, at nationalparkplanen fortsat ikke må stride mod kommuneplaner og lokalplaner efter planloven. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er dermed alene en konsekvens af de foreslåede ændringer, hvorefter begrebet "regionale udviklingsplaner" udgår af bestemmelsen.

Til § 7

Da de regionale udviklingsplaner efter planloven og de regionale erhvervsudviklingsstrategier efter erhvervsfremmeloven samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi, er det nødvendigt at ændre bestemmelsen i lov om landbrugsejendomme § 3, stk. 1. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er dermed alene en konsekvensændring som følge af forslaget til ændringer i lov om erhvervsfremme, hvorefter de "regionale udviklingsplaner" udgår og erstattes af "regionale vækst- og udviklingsstrategier", jf. afsnit 3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Da de regionale udviklingsplaner efter planloven og de regionale erhvervsudviklingsstrategier efter erhvervsfremmeloven samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi, er det nødvendigt at ændre § 10, stk. 3, 1 pkt. i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er dermed alene en konsekvensændring som følge af forslaget til ændringer i lov om erhvervsfremme, hvorefter begrebet "regional udviklingsplan" udgår og erstattes af begrebet "regional vækst- og udviklingsstrategi", jf. afsnit 3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Da de regionale udviklingsplaner efter planloven og de regionale erhvervsudviklingsstrategier efter erhvervsfremmeloven samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi, er det nødvendigt at ændre § 34 a, stk. 2, 1. pkt. i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Den foreslåede ændring af bestemmelsen er dermed alene en konsekvensændring som følge af forslaget til ændringer i lov om erhvervsfremme, hvorefter begrebet "regional udviklingsplan" udgår og erstattes af begrebet "regional vækst- og udviklingsstrategi", jf. afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring i § 5, stk. 1, nr. 2, litra a, som følge af forslaget til ændringer i lov om erhvervsfremme, jf. afsnit 3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring i § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, som følge af forslaget til ændringer i lov om erhvervsfremme, jf. afsnit 3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Vækstforas kompetence omfatter udarbejdelse af bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet udarbejder strategien på øvrige områder. Såfremt regionsrådet ønsker at ændre i vækstforas bidrag, er regionsrådet forpligtet til at indgå i en dialog med vækstfora om deres bidrag med henblik på at nå til enighed om indholdet.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2014.

I stk. 2, fastsættes det, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal udarbejdes af de nytiltrådte regionsråd første gang i den valgperiode, der indledes i 2014.

I stk. 3, fastsættes det, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til lov om erhvervsfremme før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

I stk. 4, fastsættes det, at de regionale erhvervsudviklingsstrategier, jf. § 10 i lov om erhvervsfremme, forbliver i kraft indtil vedtagelsen af regionale vækst- og udviklingsstrategier, jf. § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

Med bestemmelsen i stk. 5, foreslås det, at de regionale udviklingsplaner forbliver i kraft, indtil de afløses af de kommende regionale vækst- og udviklingsstrategier. På natur- og miljøområdet vil det betyde, at regionsrådene fortsat kan yde økonomisk støtte i henhold til den nugældende bestemmelse i § 10 a, stk. 6, i lov om planlægning. Det må forventes, at det vil være aktuelt i forhold til initiativer, der forventes videreført i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Det betyder også, at reglerne efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 1, om kommuneplanens overensstemmelse med den regionale udviklingsplan, planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 2, om at kommuneplanens redegørelse skal indeholde oplysninger om kommuneplanens forhold til den regionale udviklingsplan, planlovens § 29 a, stk. 1, om regionsrådets indsigelsesmulighed overfor kommuneplaner og ændringer heraf, der er i strid med den regionale udviklingsplan og planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, om klageadgang gælder, indtil de afløses af den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Da de respektive regionsråd ikke kan forventes at vedtage de regionale vækst- og udviklingsstrategier på samme tid, vil det i overgangsperioden betyde, at der for nogle regioner vil gælde en regional udviklingsplan, mens der i andre regioner gælder en regional vækst- og udviklingsstrategi.

Det foreslås i stk. 6 og 8, at ansøgninger i henhold til henholdsvis naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, der indgives før lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.

For så vidt angår ansøgninger, der indgives i perioden fra lovens ikrafttræden og frem til regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi foreslås det i stk. 7 og 9, at disse også behandles efter de hidtil gældende regler.

De foreslåede bestemmelser i stk. 6-9 sikrer, at regionsrådene kan administrere i henhold til de hidtil gældende regionale udviklingsplaner ved udbetaling af tilskud i henhold til naturbeskyttelseslovens § 55 a og miljøbeskyttelseslovens § 18 a, indtil de respektive regionale vækst- og udviklingsstrategier bliver vedtaget.

Med bestemmelsen i stk. 10, foreslås det, at den gældende regionale udviklingsplan opretholdes indtil vedtagelsen af en regional vækst- og udviklingsstrategi, for så vidt angår råstofplaner efter råstofloven. Det medfører, at en råstofplan i perioden frem til vedtagelsen af en regional vækst- og udviklingsstrategi ikke må være i strid med den gældende regionale udviklingsplan.

I stk. 11, foreslås det, at den gældende regionale udviklingsplan opretholdes indtil vedtagelsen af en regional vækst- og udviklingsstrategi, for så vidt angår nationalparkplaner efter nationalparkloven. Det medfører, at en nationalparkplan i perioden frem til vedtagelsen af en regional vækst- og udviklingsstrategi ikke må stride mod den gældende regionale udviklingsplan.

Det bemærkes, at stk. 6-11 medfører, at de regionale udviklingsplaner forbliver gældende i perioden fra lovens ikrafttræden og frem til vedtagelsen af de regionale vækst- og udviklingsstrategier uanset de foreslåede bestemmelser i §§ 4-7, for så vidt angår tilskudsbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 18 a og naturbeskyttelseslovens § 55 a samt råstofplanen efter råstofloven og nationalparkplanen efter nationalparkloven.

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse angiver lovforslagets territoriale gyldighed.

Det foreslås, at ændringerne af lov om erhvervsfremme, som affattet ved lovens § 1, helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Lovforslagets øvrige bestemmelser kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov