Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 16. januar 2014
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har
stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. november
2013 og var til 1. behandling den 6. december 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 26. september 2013 dette udkast
til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 374 (folketingsåret
2012-13). Den 27. november 2013 sendte erhvervs- og
vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Danmarks
Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
Erhvervs- og vækstministeren har over
for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget
påskønner, at lovforslaget styrker den regionale
erhvervsudvikling ved at samle den regionale udviklingsplan og den
regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og
udviklingsstrategi.
Flere høringsbidrag har kritiseret,
at vækstfora alene skal udarbejde et udkast til de
erhvervsrettede dele af den nye vækst- og udviklingsstrategi.
Ministeren har imidlertid imødekommet kritikken og
ændret lovforslaget før fremsættelsen, hvilket
Venstre påskønner. Dermed skal vækstfora i
stedet for udarbejde et reelt bidrag til de erhvervs- og
vækstrettede dele af vækst- og udviklingsstrategien.
.
Venstre vil gerne kvittere for, at
ministeren har imødekommet ændringsforslagene og
høringskritikken og forhindret en udvanding af
vækstforas rolle. Venstre er som sagt en del af den
overordnede aftale, og Venstre kan således tilslutte sig
lovforslaget med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
21 udgår »§ 6, nr. 3, eller bevilget af et
af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af §
5, stk. 2, nedsat bevillingsudvalg,«.«
[Lovteknisk justering]
Til § 2
2) I
nr. 17 ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 2, 3. pkt.«, og »stk. 2, 3. pkt.« ændres
til: »stk. 2, 4. pkt.«
[Lovteknisk justering]
3)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
58, stk. 1, nr. 3 og 5,
ændres »stk. 3« til: »stk.
2«.«
[Lovteknisk justering]
4) I
den under nr. 22 foreslåede
ændring af § 58, stk. 1, nr.
4, indsættes efter »Kommunalbestyrelsens«:
», og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk.
2«.«
[Lovteknisk justering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk justering, som
følge af at § 6, nr. 3, er foreslået nyaffattet
og at Danmarks Vækstråd dermed ikke længere har
mulighed for at medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter efter
indstilling fra regionale vækstfora. Endvidere er § 5,
stk. 2, der giver hjemmel til, at økonomi- og
erhvervsministeren kan nedsætte et bevillingsudvalg under
Danmarks Vækstråd til behandling af ansøgninger
om medfinansiering, foreslået ophævet, og § 21
skal derfor tilrettes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk justering for
at sikre, at lovændringerne i § 27, stk. 2, sker i de
korrekte punktummer i bestemmelsen.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om en lovteknisk justering, som
følge af at § 58, stk. 2, ophæves, hvorfor
bestemmelsens stk. 3 herefter bliver til stk. 2. De bestemmelser,
der henviser til § 58, stk. 3, konsekvensændres,
således at de henviser til stk. 2 i stedet for stk. 3.
Benny Engelbrecht (S) Poul
Andersen (S) Annette Lind (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) fmd. Thomas Jensen (S) Simon
Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe
Mikkelsen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG)
Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) nfmd. Preben
Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt
(V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans
Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind
Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian
Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 82
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren | 5 | Henvendelse af 6/1-14 fra Danmarks
Naturfredningsforening og Friluftsrådet | 6 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 82
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om en redegørelse om
lovforslagets konsekvenser for vilkårene for og udviklingen i
landdistrikter og på øerne, til erhvervs- og
vækstministeren, kopi til ministeren for by, bolig og
landdistrikter, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om en redegørelse for
lovforslagets betydning for opgavefordelingen mellem regionerne og
kommunerne set i forhold til den foreslåede nye regionale
vækst- og udviklingsstrategi, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
6/1-14 fra Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet,
til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
|