Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

(Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v.)

§ 1

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 591 af 18. juni 2012 og § 6 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, udgår »3 eller«.

2. I § 3, stk. 2, 2. pkt., udgår », 12«.

3. § 10 B ophæves.

4. Kapitel 3 ophæves.

5. Overskriften til kapitel 3 A affattes således:

»Kapitel 3 A

Opgørelsen og ansættelsen til kulbrinteskat af den skattepligtige kulbrinteindkomst«.

6. § 20 A ophæves.

7. I § 20 B, stk. 2, udgår »samt § 14, stk. 1, 2. pkt.,«.

8. § 20 B, stk. 4, ophæves.

9. § 20 C, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

10. I § 20 C, stk. 5, udgår »herunder virksomhed omfattet af kapitel 3,«.

11. I § 20 D ændres »efter reglerne i kapitel 2, og som ved­rører indkomst, der beskattes efter dette kapitel« til: »af den efter reglerne i kapitel 2 opgjorte indkomst«.

12. § 20 E, stk. 3, 4. pkt., ophæves, og i 5. pkt., der bliver 4. pkt., udgår »og 4.«.

13. Efter § 27 B indsættes:

»§ 27 C. Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der har indkomst i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter kapitel 3 i lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret 2014, gælder reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2013.

Stk. 3. Kulbrintefradrag efter § 20 C foretages med udgangspunkt i grundlaget for kulbrintefradrag efter § 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, pr. 31. december 2013 for de aktiver, der anvendes i tilknytning til koncessioner, hvorfra indkomst fra indkomståret 2014 beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som indgår i grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af anskaffelsessummen for den resterende del af den 10-års-periode, der begyndte med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.

Stk. 4. Er afskrivning i indkomståret 2013 ikke påbegyndt på anskaffelsessummen for et aktiv, indrømmes et kulbrintefradrag på 25 pct. for indkomståret 2013 og 10 pct. i hvert af indkomstårene 2014-2022 af den del af anskaffelsessummen, der er betalt i indkomstårene 2005-2013. Har den skattepligtige valgt fradrag efter 1. pkt., finder § 20 C ikke anvendelse.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som ikke er straks­afskrevet, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 6. Uudnyttede underskud, jf. § 18, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, ved udgangen af indkomståret 2013 vedrørende felter, hvorfra indkomst fra indkomståret 2014 beskattes efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den skattepligtige kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2014 og 2015 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2016-2026. De resterende uudnyttede underskud bortfalder. Feltunderskud, der ikke kan udnyttes i et indkomstår, kan ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår. § 20 E finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige for indkomståret 2013 har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger på aktiver omfattet af § 7, stk. 3, og § 8.

Stk. 7. Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder ikke anvendelse på underskud omfattet af stk. 6, som kan henføres til kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2013, hvis den skattepligtige er modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.«

§ 2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 20. september 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 5 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, udgår »3 eller«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 2, og § 4, stk. 1, 1. pkt., udgår »3 og«.

3. I § 5, stk. 1, 1. pkt., udgår »og de forventede rørlednings- og dispensationsafgifter omfattet af kulbrinteskattelovens § 20 B, stk. 4«.

§ 3

I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 9. september 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. § 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

3. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 2«.

4. § 3, stk. 5, der bliver stk. 4, ophæves.

5. § 3 a og § 3 d ophæves.

6. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen« og »og § 3, stk. 5,« udgår.

7. § 6, stk. 3, ophæves.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomståret 2014 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti har den 17. september 2013 indgået følgende aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen:

»Med afsæt i anbefalingerne fra serviceeftersynet er regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om at harmonisere beskatningen af kulbrintevirksomhed i Nordsøen.

Harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen indebærer, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra 1. januar 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevil­ling­en og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere. For de berørte tilladelser får selskaberne ikke adgang til kompensation, som selskaberne under eneretsbevillingen fik ved Nordsøaftalen. Samme vilkår gælder for de tilladelser, der er meddelt den 1. januar 2004 eller senere.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om følgende hovedelementer i harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen:

• Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra indkomståret 2014 fra 70 pct. til 52 pct.

• Kulbrintefradraget nedsættes fra indkomståret 2014 til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år.

• Feltafgrænsningen ophæves fra indkomståret 2014, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt.

• Produktions-, dispensations- og rørledningsafgiften ophæves fra indkomståret 2014.

• Skatteværdien af fjernelsesomkostninger kan udbetales til den skattepligtige, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer et uudnyttet underskud (carry back). Det udbetalte beløb kan dog ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning minus beløb, der tidligere er udbetalt under samme ordning.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er her­ud­over enige om at fastlægge overgangsregler for kulbrintefradraget og uudnyttede feltunderskud, som sikrer, at de nye beskatningsregler indtræder gradvist. Overgangsreglerne tager afsæt i de regler, som var gældende for eneretsbevillingen ved overgangen fra gamle til nye regler i 2004.

Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at ikke alle felter, der omfattes af harmoniseringen, vil være i produktion ved overgangen til de nye regler. Herved adskiller situationen sig fra den, der var gældende for eneretsbevillingen, hvor de omfattede felter ved overgangen til de nye skatteregler i 2004 allerede var i produktion.

Hvis overgangsreglerne teknisk set udformes på samme måde som for eneretsbevillingen, indebærer det, at visse investeringsudgifter før 1. januar 2014 ikke vil blive omfattet af overgangsreglen for kulbrintefradrag, fordi kriterierne for adgang til kulbrintefradrag ikke nødvendigvis vil være opfyldt for felter, der endnu ikke er i produktion eller er under udbygning.

For at sikre en ensartet skattemæssig behandling af de felter, der allerede er i produktion, og felter, der fortsat er under udbygning, er regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om at fastsætte en særlig overgangsregel for kulbrintefradrag, der sikrer, at investeringsudgifter vedrørende felter, der endnu ikke er i produktion eller er under udbygning ved overgangen, også omfattes af overgangsreglerne. Herved vil alle investeringer afholdt senest i 2013 udløse et kulbrintefradrag på i alt mindst 115 pct. henover den 10-årige fradragsperiode.

Forskellen i provenu mellem den særlige overgangsregel for kulbrintefradrag, som indeholdt i regeringens udspil, og en overgangsregel, der teknisk er udformet på samme måde som for eneretsbevillingen, skønnes alt andet lige til ca. 0,6 mia. kr.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er på den baggrund enige om følgende hovedelementer i overgangsreglerne for kulbrintefradrag og uudnyttede feltunderskud:

• For investeringer afholdt inden 1. januar 2014 nedsættes kulbrintefradraget fra indkomståret 2014 til 10 pct. årligt i den resterende del af den 10-årige fradragsperiode. Hvis afskrivning ikke er påbegyndt i indkomståret 2013, indrømmes et kulbrintefradrag på 25 pct. i indkomståret 2013 og 10 pct. årligt i indkomstårene 2014-2022 af den del af anskaffelsessummen, der er betalt i 2005-2013. Tilsvarende gælder for forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som ikke er valgt straksafskrevet.

• Uudnyttede feltunderskud opgøres ved udgangen af indkomståret 2013 og fradrages med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2014 og 2015 og derefter med 6 pct. i hvert af indkomstårene 2016-2026. De resterende 29 pct. kan ikke fradrages. Feltunderskud (fordelt som angivet ovenfor), der ikke kan udnyttes i et indkomstår, kan ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår. De nævnte, fordelte underskud fortabes ikke for et selskab, som er modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskattelovens regler.

Aftalepartierne noterer sig endvidere, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet optager drøftelser med rettighedshavere til kulbrintetilladelser med produktion med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af kulbrinteforekomsterne i Danmarks undergrund samt langsigtede investeringer. Drøftelserne skal afdække, om særlige omstændigheder, der vil kunne begrunde en forlængelse af tilladelserne, er til stede. Hvis sådanne særlige omstændigheder konkret er til stede, vil Klima-, Energi- og Bygningsministeriet forlænge tilladelserne med henblik på optimal langsigtet udnyttelse af felterne. En forlængelse af tilladelserne vil understøtte det statslige merprovenu, der tilvejebringes gennem harmoniseringen af Nordsø-beskatningen.

Aftalepartierne er enige om inden udgangen af 2013 at stemme for den lovgivning, der implementerer initiativerne i nærværende aftale.

Harmoniseringen af beskatningen skønnes at give et merprovenu på ca. 28½ mia. kr. i akkumuleret provenu, når der er korrigeret for statens andel i DONG og i Nordsøfonden.

Herudover er regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om, at selskabsskatten i de åbne skattelister for kulbrinteskattepligtige selskaber fra og med visningen for indkomståret 2012 angives, så selskabsskatten af kulbrinteindkomst og selskabsskatten af øvrig indkomst fremover vises som to særskilte poster. Det vil sikre en øget gennemsigtighed vedrørende de enkelte selskabers selskabsskat, herunder bidraget fra selskabernes kulbrintevirksomhed og bidraget fra anden virksomhed.

Togfonden DK

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om, at det akkumulerede statslige merprovenu ved harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen på ca. 28½ mia. kr. afsættes til kollektiv trafik til størst mulig gavn for danskerne gennem etablering af Togfonden DK.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er desuden enige om, at midlerne i Togfonden DK overordnet udmøntes med udgangspunkt i Timemodellen og elektrificering af hovedjernbanestrækningerne i Danmark.

Aftalepartierne tager senere stilling til den nærmere udmøntning af midlerne i Togfonden DK.

Aftalepartierne noterer sig, at eventuelle afvigelser mellem det realiserede og forudsatte merprovenu fra harmoniseringen af Nordsø-beskatningen vil blive håndteret i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger.

I forlængelse heraf gør aftalepartierne i 2024 status for de økonomiske forudsætninger bag aftalen om udmøntningen af Togfonden DK og den forventede fremtidige udvikling heraf.«

2. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage et serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding i Nordsøen. Udvalget afsluttede sit arbejde i marts 2013 med offentliggørelsen af sin rapport Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding.

Serviceeftersynet har blandt andet belyst de samfundsøkonomiske virkninger af de gældende regler, der består af to beskatningsregimer - de såkaldte gamle regler, som gælder for tilladelser, der er meddelt inden 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen, og de såkaldte nye regler, som gælder for tilladelser, der er meddelt fra og med 1. januar 2004 og for eneretsbevillingen.

Som led heri peger serviceeftersynet på, at de gamle beskatningsregler indebærer betydelige forvridninger af selskabernes investeringsbeslutninger, således at de ikke svarer til de beslutninger, der er optimale for samfundet som helhed. Det medfører et samfundsøkonomisk forvridningstab, hvorved statens provenu og selskabernes udbytte af ressourcerne i Nordsøen samlet set er mindre, end hvad der ellers er muligt.

Konkret skønnes de gamle beskatningsregler at indebære en reduktion af det samlede overskud fra kulbrintevirksomhed på ca. 8 pct. i forhold til det maksimale overskud i fravær af kulbrintebeskatningen. Til sammenligning skønnes de nye beskatningsregler at indebære et betydeligt mindre forvridningstab på ca. 3 pct.

Samtidig peger serviceeftersynet på, at statens andel af overskuddet fra kulbrinteindvinding er øget fra ca. 40 pct. i perioden 2001-2003 til godt 60 pct. i perioden 2004-2012, hvor tilladelser meddelt fra og med 1. januar 2004 og ene­rets­bevil­ling­en beskattes efter de nye regler.

Serviceeftersynet konkluderer på den baggrund, at de nye beskatningsregler siden indførelsen i 2004 har sikret staten et mere robust provenu og en reduktion af det samfundsøkonomiske forvridningstab som følge af beskatningen.

I forlængelse heraf anbefaler serviceeftersynet, at Nordsø-beskatningen harmoniseres, så tilladelser på gamle regler overføres til de nye beskatningsregler, og at der indføres samme overgangsregler som i Nordsøaftalen fra 2003.

Serviceeftersynets anbefalinger ligger til grund for den aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen, som regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 17. september 2013.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Overordnede regler

I de gældende regler om kulbrintebeskatning skelnes der mellem tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund tildelt inden 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen (de gamle regler) og tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter tildelt fra 1. januar 2004 og eneretsbevillingen (de nye regler).

Denne opdeling af kulbrintebeskatningen blev gennemført ved indførelsen af de nye regler ved lov nr. 1216 af 27. december 2003 om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til ene­rets­bevil­ling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund).

Beskatningen efter kulbrinteskatteloven af virksomheder, der udøver aktiviteter omfattet af loven, sker dels via den almindelige selskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat.

Der betales selskabsskat af al indkomst, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, mens der - derudover - betales kulbrinteskat af den del af indkomsten, der samtidig er kulbrinteskattepligtig. Den indkomst, der betales kulbrinteskat af, er således en delmængde af den indkomst, der er omfattet af kulbrinteskatteloven.

Virksomheder, der har selskabsskattepligtig indkomst, som samtidig er kulbrinteskattepligtig - dvs. indkomst ved indvindingsvirksomhed - betaler selskabsskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og kulbrinteskat efter kapitel 3 (de gamle regler) eller kapitel 3 A (de nye regler) af sådan indkomst.

Der foretages en særskilt opgørelse af indkomst ved indvindingsvirksomhed omfattet af kulbrinteskatteloven til brug for beregningen af selskabsskat og kulbrinteskat. Ved indkomstopgørelsen kan alene fratrækkes udgifter, der ved­rører indtægterne ved indvindingsvirksomheden.

Indkomst ved indvindingsvirksomhed omfatter efter kulbrinte­skat­te­loven indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter, indtægt fastsat som en andel af indvundne kulbrinter eller værdien heraf, fortjeneste eller tab ved salg af rettigheder til efterforskning og indvinding af kulbrinter, fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberettigede aktiver, der har været anvendt i forbindelse med kulbrintevirksomheden, samt finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden.

Opgørelsen af indkomsten ved indvindingsvirksomhed til brug for beregningen af selskabsskat sker efter kulbrinteskattelovens kapitel 2. Som udgangspunkt foretages opgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, idet der dog samtidig er fastsat en række særlige regler.

Den væsentligste undtagelse i forhold til skattelovgivning­ens almindelige regler er - bortset fra at der opgøres en særskilt indkomst - at underskud fra anden indkomst ikke kan fradrages i den selskabsskattepligtige indkomst ved kulbrintevirksomhed. Derimod kan underskud i den selskabs­skat­te­pligtige indkomst ved kulbrintevirksomhed fremføres til fradrag i tilsvarende indkomst for senere indkomstår eller overføres til fradrag i anden indkomst. Fradraget kan kun overføres til et senere år, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Der gælder dernæst også særlige regler om fradrag for udgifter, som er afholdt til forundersøgelse og efterforskning. Hvis sådanne udgifter er afholdt, inden indvindingsvirksomheden er påbegyndt, kan den skattepligtige vælge at fradrage udgifterne straks eller alternativt at aktivere dem med henblik på afskrivning over 5 indkomstår (med 20 pct. om året), første gang i det indkomstår, hvori indvindingsvirksomhed påbegyndes.

Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, som anvendes i forbindelse med forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed afskrives dog efter afskrivningslovens regler herom.

Ved indkomstopgørelsen kan yderligere fradrages beløb, som afholdes til fjernelse af anlæg, også efter at virksomhed­en med indvinding af kulbrinter er ophørt.

Opgørelsen af indkomsten ved indvindingsvirksomhed til brug for beregningen af kulbrinteskat sker enten efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 (gamle regler) eller kapitel 3 A (nye regler). Indkomstopgørelsen efter disse kapitler beskrives nedenfor i afsnit 3.1.1.2. og 3.1.1.3.

Virksomheder, der har selskabsskattepligtig indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, som ikke samtidig er kulbrinteskattepligtig indkomst - dvs. indkomst, der ikke hidrører fra indvindingsvirksomhed, men fra virksomhed, der har tilknytning hertil - betaler alene selskabsskat og ikke kulbrinteskat af sådan indkomst.

Der foretages derfor ikke en særskilt indkomstopgørelse af indkomst ved sådan tilknyttet virksomhed. Sådan indkomst medregnes i stedet ved opgørelsen af virksomhedens almindelige selskabsskattepligtige indkomst.

Indkomst ved tilknyttet virksomhed omfatter indtægt ved anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter. Indtægt fra virksomhed, der består i opbygning, drift og vedligeholdelse af efterforsknings- og produktionsanlæg, samt virksomhed med udøvelse af servicefunktioner, der er knyttet til driften af anlæggene, er også anset for at være indtægt fra tilknyttet virksomhed.

Der betales som beskrevet selskabsskat af både indkomst ved indvindingsvirksomhed og af indkomst ved tilknyttet virksomhed. Selskabsskatten udgør 25 pct. (indkomståret 2013).

Den generelle og gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. (indkomståret 2013) til 22 pct. (indkomståret 2016) omfatter ikke indkomst ved indvindingsvirksomhed, jf. lov nr. 792 af 28. juni 2013 om ændring af sel­skabs­skatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om Vækstplan DK m.v. - nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.). Nedsættelsen af selskabsskattesatsen omfatter derimod indkomst ved tilknyttet virksomhed.

Fastholdelsen af selskabsskattesatsen på 25 pct. for indkomst ved indvindingsvirksomhed er gennemført ved, at der med virkning fra indkomståret 2014 ved siden af den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen indføres en tillægsselskabsskat vedrørende overskud ved kulbrinteindvinding, så den samlede selskabsskattesats for sådan indkomst uændret vil være 25 pct. Den samlede selskabsskattesats, som består af den almindelige selskabsskattesats og tillægsselskabsskattesatsen, kaldes i det følgende for selskabsskattesatsen.

I visse tilfælde beskattes også fysiske personer, der har indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, med sel­skabs­skattesatsen.

Fysiske personer, der ikke er omfattet af de generelle regler om skattepligt til Danmark, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed omfattet af kulbrinteskatteloven, bortset fra kulbrinteskattepligtig indtægt, betaler indkomstskat til staten med selskabsskattesatsen af den skattepligtige indkomst.

På tilsvarende måde betaler fysiske personer, der har kulbrinteskattepligtig indtægt, ud over kulbrinteskat også indkomstskat til staten med selskabsskattesatsen af den skattepligtige indkomst.

3.1.1.2. Beskatning af tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen

Virksomheder, der har indkomst ved indvindingsvirksomhed, betaler selskabsskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og kulbrinteskat efter kapitel 3 (de gamle regler) eller kapitel 3 A (de nye regler) af sådan indkomst.

Hvis en virksomhed udøver sin aktivitet på grundlag af en tilladelse, der er tildelt inden 1. januar 2004, betaler virksomheden kulbrinteskat efter de gamle regler, og indkomstopgørelsen foretages efter kapitel 3. Det gælder dog ikke for eneretsbevillingen af 8. juli 1962.

For tilladelser på gamle regler er der tre væsentlige afvigelser mellem opgørelsen af indkomsten ved indvindingsvirksomhed til brug for beregningen af selskabsskat og opgørelsen af indkomsten til brug for beregningen af kulbrinteskat.

For det første skal den kulbrinteskattepligtige indkomst opgøres for hvert felt for sig. Udgifter kan kun fratrækkes, i det omfang de vedrører indkomsten fra feltet. Når indkomstopgørelsen for de enkelte felter er foretaget, er det herefter kun de positive feltindkomster, der indgår ved opgørelsen af den samlede kulbrinteskattepligtige indkomst.

Forundersøgelses- og efterforskningsudgifter holdes uden for feltopgørelserne, men kan fratrækkes ved den samlede opgørelse af den kulbrinteskattepligtige indkomst. Hvis sådanne udgifter er afholdt, inden indvindingsvirksomheden er påbegyndt, kan den skattepligtige vælge at fradrage udgift­erne straks eller alternativt at aktivere dem med henblik på afskrivning over 5 indkomstår fra det indkomstår, hvori indvindingsvirksomhed påbegyndes.

Den feltbaserede indkomstopgørelse indebærer, at underskud f.eks. i forbindelse med opbygningen af et felt ikke bliver modregnet i overskud fra et andet felt, som er i produktion.

For det andet kan selskabsskatten af den del af indkomsten ved kulbrintevirksomhed, der beskattes efter de gamle regler, fratrækkes ved den samlede opgørelse af den kulbrinteskattepligtige indkomst efter de gamle regler.

For det tredje har virksomhederne ved opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten for hvert felt et særligt kulbrintefradrag på 25 pct. af anskaffelsessummen for aktiver i form af produktionsanlæg m.v., der anvendes i forbindelse med indvindingsvirksomheden på feltet. Fradraget gives i 10 år og indrømmes første gang i det indkomstår, hvori den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet. Kulbrintefradraget udgør således i alt 250 pct. af investeringen.

Der indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 25 pct. af de forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som er valgt fradraget over 5 år, se ovenfor. Dette kulbrintefradrag indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er påbegyndt, og i hvert af de følgende 9 indkomstår. Kulbrintefradraget udgør således også her 250 pct. af investeringen.

Den opgjorte kulbrinteindkomst beskattes med 70 pct.

Et underskud i den samlede kulbrinteindkomst kan ikke modregnes i anden positiv indkomst, ligesom underskud i anden indkomst ikke kan modregnes i positiv kulbrinteindkomst. Både underskud i den samlede kulbrinteindkomst og underskud i feltindkomsten kan fremføres til modregning i senere år.

3.1.1.3. Beskatning af tilladelser tildelt fra 1. januar 2004 og eneretsbevillingen

Virksomheder, der har indkomst ved indvindingsvirksomhed, betaler selskabsskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og kulbrinteskat efter kapitel 3 (de gamle regler) eller kapitel 3 A (de nye regler) af sådan indkomst.

En virksomhed, der udøver sin aktivitet på grundlag af en tilladelse, der er tildelt den 1. januar 2004 eller senere, og virksomhed i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 betaler kulbrinteskat efter de nye regler, og indkomstopgør­elsen foretages derfor efter kapitel 3 A.

Hvis én og samme virksomhed har kulbrinteindkomst fra aktiviteter, der vedrører forskellige tilladelser, kan virksomheden være omfattet af både de gamle og de nye regler, alt efter hvornår de enkelte tilladelser er meddelt. I den forbindelse opgøres indkomsten efter kapitel 3 A særskilt og uafhængigt af en eventuel indkomst efter kapitel 3.

Det er i sådanne tilfælde nødvendigt at fordele den samlede kulbrinteindkomst mellem indkomst, der beskattes efter de gamle henholdsvis de nye regler. Det betyder blandt andet, at der skal foretages en fordeling af omkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til indkomst vedrørende den enkelte tilladelse. Det gælder for finansieringsomkostninger og ledelses- og administrationsomkostninger. Der foretages også en fordeling af skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i tilknytning til tilladelser, som er omfattet af hvert sit regelsæt for beregning af kulbrinteskat.

Der skal på tilsvarende måde ske en fordeling af den betalte selskabsskat efter kapitel 2 mellem tilladelser, der er omfattet af kapitel 3, og tilladelser omfattet af kapitel 3 A. Det skyldes, at selskabsskatten er fradragsberettiget ved opgørelsen af kulbrinteskattegrundlaget.

Indkomstopgørelsen efter de nye regler i kapitel 3 A er i modsætning til indkomstopgørelsen efter kapitel 3 ikke feltbaseret. Der foretages altså ikke en opgørelse af kulbrinteindkomsten for hvert felt for sig, men alene en samlet indkomstopgørelse af al kulbrinteindkomst vedrørende tilladelser på nye regler. Det indebærer, at underskud fra ét felt kan modregnes i positiv indkomst fra et andet felt.

Ved indkomstopgørelsen kan udgifter til forundersøgelse og efterforskning fradrages. Hvis udgifterne afholdes, inden indvindingsvirksomhed er påbegyndt, kan den skattepligtige vælge at fradrage udgifterne straks eller alternativt at aktivere dem med henblik på afskrivning over 5 indkomstår fra det indkomstår, hvori indvindingsvirksomhed påbegyndes.

Som det gælder under de gamle regler, kan selskabsskatten af den del af indkomsten ved kulbrintevirksomhed, der beskattes efter de nye regler, fratrækkes i grundlaget for kulbrinteskatten efter de nye regler.

Ved indkomstopgørelsen har virksomhederne på samme måde som efter de gamle regler kulbrintefradrag for anskaffelsessummen for visse aktiver og udgifter til forundersøgelse og efterforskning.

Kulbrintefradraget for anskaffelsessummen for aktiver i form af produktionsanlæg m.v., der anvendes i forbindelse med indvindingsvirksomhed, udgør 5 pct. Fradraget gives i 6 år og indrømmes første gang i det indkomstår, hvori den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet. Kulbrintefradraget udgør således i alt 30 pct. af investeringen.

Der indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som er valgt fradraget over 5 år. Dette kulbrintefradrag indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er påbegyndt, og i hvert af de følgende 5 indkomstår. Kulbrintefradraget udgør således i alt 30 pct. af investeringen.

Den opgjorte kulbrinteindkomst beskattes med 52 pct.

Et underskud i den efter kapitel 3 A opgjorte indkomst kan fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere indkomstår. Underskud fra anden indkomst kan ikke fradrages i kulbrinteindkomsten efter kapitel 3 A.

Hvis der ved endeligt ophør af virksomhed resterer et uudnyttet underskud efter kapitel 3 A, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradraget for omkostninger til fjernelse af anlæg, udbetales til den skattepligtige efter en særlig carry back-ordning.

Formålet med carry back-ordningen for fjernelsesomkostninger er at kompensere selskaberne for det tab, som skyldes, at der ved denne type virksomhed skal afholdes betydelige udgifter, efter at virksomheden er afsluttet. Disse udgifter har nær tilknytning til driften af virksomheden og vil alt andet lige være fradragsberettigede, i det omfang de afholdes, mens virksomheden er i drift og har en indtjening. Formålet med ordningen er således at stille selskaberne tilnærmelsesvis på samme måde, som hvis udgifterne var afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig.

Derfor kompenseres der først, når al produktion i henhold til tilladelser, der omfattes af kapitel 3 A, er ophørt endeligt, dvs. når alle fjernelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt. Den andel af fjernelsesomkostningerne, som staten betaler efter carry back-ordningen, opgøres under hensyn til selskabets tidligere betaling af kulbrinteskat. Formålet med dette er at undgå, at selskabet stilles bedre end i den situation, hvor omkostningerne løbende havde kunnet fradrages.

3.1.1.4. Særlige overgangsregler

Ved indførelsen af de nye regler i kulbrinteskatteloven ved lov nr. 1216 af 27. december 2003 blev der fastsat særlige overgangsregler for de virksomheder, der indtil da havde været beskattet efter de gamle regler, og som fra indkomståret 2004 overgik til beskatning efter de nye regler.

De selskaber, der fra indkomståret 2004 overgik til beskatning efter de nye regler, var de selskaber, der udøvede virksomhed i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962. Øvrige selskaber med andel i tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 fik også mulighed for at overgå til beskatning efter de nye regler, men ingen valgte dette i forbindelse med indførelsen af det nye regelsæt.

De særlige overgangsregler kom derfor i realiteten alene til at gælde for selskaberne under eneretsbevillingen.

Afskrivninger m.v.

De gamle og de nye regler blev ved lovændringen i 2003 anset for at være meget ensartede i deres opbygning. Udgangspunktet var derfor, at de skattemæssige værdier blot skulle videreføres for de virksomheder, der overgik fra de gamle til de nye regler. Efter overgangen skulle skattemæssige afskrivninger således foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003.

Denne regel skal ses på baggrund af, at udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe, bygninger, borerigge, produktionsanlæg, platforme, rørledninger, andre anlæg og andet udstyr m.v. som udgangspunkt afskrives efter afskrivningslovens regler for tilsvarende aktiver. Anskaffelsessummen for bevillinger, tilladelser og rettigheder til forundersøgelse, efterforskning eller indvinding af kulbrinter kan afskrives med lige store årlige beløb over det til rettighederne svarende resterende åremål.

Ved overgangen fra gamle til nye regler udløstes der ingen beskatning af kapitalgevinster eller beskatning af genvundne afskrivninger, idet overgangen ikke kunne betragtes som en afståelse af de pågældende aktiver. Det vil sige, at afskrivningsgrundlag og andre skattemæssige anskaffelsessummer vedrørende de aktiver og passiver, som fra indkomståret 2004 blev undergivet beskatning efter de nye regler, blev videreført fra de gamle regler.

Som følge af feltafgrænsningen i de gamle regler var det som udgangspunkt ikke nødvendigt at opdele afskrivningsgrundlag i forbindelse med overgangen. Der var allerede opgjort afskrivningsgrundlag for produktionsanlæg og platforme m.v. på hvert enkelt felt.

Fællesanlæg, som ved overgangen både blev anvendt til indvinding på felter, der var omfattet af eneretsbevillingen (og dermed vedrørte indkomst, der efter overgangen skulle beskattes efter de nye regler), og felter, der lå uden for eneretsbevillingen (og dermed vedrørte indkomst, der fortsat skulle beskattes efter de gamle regler), skulle allerede afskrives særskilt efter de gamle regler, hvor afskrivningerne blev fordelt mellem felterne. Denne fordeling på felter blev videreført efter overgangen, selv om indkomst fra nogle af felterne i fremtiden skulle beskattes efter de nye regler, som ikke indeholder feltbeskatning.

Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendtes til efterforskningsvirksomhed, blev efter de gamle regler afskrevet samlet uden for feltopgørelserne, medmindre aktiverne også anvendtes i forbindelse med anden virksomhed. Også for disse aktivers vedkommende blev der taget højde for, at der ved overgangen fra gamle til nye regler kunne være aktiver, der fremover både blev anvendt til efterforskning i relation til tilladelser under nye regler og i relation til tilladelser under gamle regler. Der skulle derfor foretages skattemæssige afskrivninger med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2003 for disse efterforskningsaktiver, og afskrivningerne blev fordelt efter den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne på de pågældende tilladelser. Afskrivning skulle dog ikke foretages særskilt for hvert aktiv.

Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendtes til efterforskningsvirksomhed, og som blev anskaffet efter 31. december 2003, blev behandlet efter reglerne for den tilladelse, som aktiverne var anskaffet i tilknytning til. Hvis efterforskningsaktivet både anvendtes i relation til en tilladelse omfattet af kapitel 3 og en tilladelse omfattet af kapitel 3 A, skulle aktivet afskrives særskilt. Afskrivningerne skulle fordeles på samme måde som efter de gamle regler, når aktivet både anvendtes i kulbrintevirksomhed og i anden virksomhed. Det vil sige, at der også her var tale om en fordeling på grundlag af den forholdsmæssige anvendelse af aktivet.

Der var reelt tale om en fortsættelse af de gamle reglers principper for afskrivning i kulbrinteskatteloven.

Overgangsordning for kulbrintefradrag

For de virksomheder, der fra indkomståret 2004 overgik fra beskatning efter de gamle regler til beskatning efter de nye regler, blev der fastsat en overgangsordning for investeringer, der var foretaget inden overgangen, og som efter overgangen fortsat ville give adgang til kulbrintefradrag i en årrække.

Denne overgangsregel indebar, at kulbrintefradraget fra og med indkomståret 2004 blev nedsat fra 25 pct. årligt til 10 pct. årligt i den resterende del af den 10-årige fradragsperiode.

Overgangsreglen omfattede både kulbrintefradrag for investeringer i aktiver i form af produktionsanlæg m.v. og kulbrintefradrag for investeringer i form af udgifter til forundersøgelse og efterforskning.

For investeringer i aktiver i form af produktionsanlæg m.v. omfattede overgangsreglen de investeringer, der havde givet adgang til kulbrintefradrag i indkomstår inden overgangen til de nye regler. Det afgørende var, at investeringerne vedrørte aktiver, som den skattepligtige havde påbegyndt afskrivning på inden overgangen til de nye regler den 1. januar 2004.

Det afgørende for, om den skattepligtige havde kunnet påbegynde afskrivning på et aktiv inden overgangen, var - som det også gælder i dag - om aktivet kunne anses for anskaffet i afskrivningslovens forstand.

Efter afskrivningsloven anses et driftsmiddel for anskaffet, når det er:

1) leveret til en igangværende virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

Hvis alle tre betingelser er opfyldt, kan der som udgangspunkt afskrives på det pågældende aktiv.

I betingelsen om, at der skal være leveret til en igangværende virksomhed, ligger blandt andet, at virksomheden skal have til formål at opnå et økonomisk overskud. Det afgørende i den forbindelse er formålet med virksomheden, og ikke om virksomheden på tidspunktet for påbegyndelsen af afskrivninger er begyndt at generere indtægter.

Efter afskrivningsloven er afskrivninger ubundne, og den skattepligtige kan derfor vælge, hvornår afskrivning på et aktiv ønskes foretaget. Der er dog fastsat maksimumsatser for, hvor meget der kan afskrives om året på bestemte typer af aktiver.

Efter overgangsreglen i kulbrinteskatteloven er kulbrintefradragene på 10 pct. om året i resten af den 10-årige fradragsperiode imidlertid bundne. Bestemmelsen giver således adgang til at fradrage 10 pct. om året uden mulighed for at overføre uudnyttede fradrag til senere år.

Hvis en investering f.eks. blev foretaget i indkomståret 1996, og hvis den skattepligtige i samme indkomstår påbegyndte afskrivning på aktivet, indebar overgangsreglen, at den skattepligtige ved overgangen til beskatning efter de nye regler blev indrømmet et kulbrintefradrag på 10 pct. i hvert af de to resterende indkomstår af den 10-årige fradragsperiode (2004 og 2005).

Hvis der var tale om en investering foretaget i det sidste indkomstår under de gamle regler, dvs. i indkomståret 2003, kunne der gives et kulbrintefradrag på 10 pct. for de re­steren­de ni indkomstår af den 10-årige fradragsperiode (2004-2012).

Overgangsreglen vedrørende kulbrintefradrag udløb de facto ved udgangen af indkomståret 2012.

For investeringer i form af udgifter til forundersøgelse og efterforskning omfattede overgangsreglen på samme måde de udgifter, der havde givet adgang til kulbrintefradrag i indkomstår inden overgangen til de nye regler.

Det afgørende i den forbindelse var,

1) at udgifterne var afholdt, inden indvindingsvirksomheden var påbegyndt,

2) at den skattepligtige havde valgt at fradrage udgiften over 5 år, og

3) at fradrag i henhold til den 5-årige fradragsordning var påbegyndt inden overgangen til de nye regler den 1. januar 2004.

Hvis fradrag i henhold til den 5-årige fradragsordning for de nævnte forundersøgelses- og efterforskningsudgifter ikke var påbegyndt inden overgangen til de nye regler, fordi indvindingsvirksomheden først blev iværksat efter overgangen, var udgifterne ikke omfattet af overgangsreglen.

Overgangsordning for uudnyttede feltunderskud

De virksomheder, der fra indkomståret 2004 overgik fra beskatning efter de gamle regler til beskatning efter de nye regler, skulle efter overgangen ikke længere foretage en feltbaseret - men i stedet en samlet - opgørelse af den kulbrinteskattepligtige indkomst.

Der blev derfor fastsat en overgangsregel for, i hvilket omfang uudnyttede underskud vedrørende de enkelte felter kunne fradrages ved den samlede indkomstopgørelse. Efter de gamle regler ville disse feltunderskud, indtil produktionen fra feltet endeligt ophørte, kun kunne udnyttes i positiv indkomst fra det samme felt. Ved overgangen fra gamle regler til nye regler blev modregningsadgangen således udvidet, da uudnyttede feltunderskud fra da af kunne modregnes i den samlede kulbrinteindkomst.

Efter overgangsordningen kan de uudnyttede feltunderskud, der kunne opgøres ved udgangen af indkomståret 2003, fradrages med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016.

Der kan således fradrages i alt 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud ved den samlede indkomstopgørelse efter de nye regler, mens de resterende 29 pct. af underskuddene bortfaldt ved overgangen. Det samlede fradrag på 71 pct. forudsætter, at den skattepligtige har foretaget de maksimale årlige fradrag i hele overgangsperioden 2004-2016, da der ikke er mulighed for at overføre uudnyttede fradrag til senere år.

Det var en betingelse for at anvende overgangsordningen, at den skattepligtige i indkomståret 2003 havde foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger på aktiverne.

I tilknytning til overgangsreglen vedrørende uudnyttede feltunderskud blev det samtidig fastsat, at sådanne underskud ikke fortabes, hvis den skattepligtige efter overgangen til beskatning efter de nye regler deltager i en skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, og den skattepligtige samtidig er det modtagende selskab i den pågældende omstrukturering. Hvis selskabet omvendt ophører ved den skattefri omstrukturering, kan selskabets uudnyttede feltunderskud ikke videreføres til det selskab, der fortsætter efter omstruktureringen.

Reglen om bevarelse af uudnyttede underskud i visse tilfælde af skattefri omstrukturering er en særregel i forhold til udgangspunktet i fusionsskatteloven. Efter fusionsskatteloven fortabes uudnyttede underskud i både det modtagende selskab og det indskydende selskab ved skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Udover uudnyttede feltunderskud kunne de virksomheder, der i 2004 overgik fra beskatning efter de gamle regler til beskatning efter de nye regler, også have uudnyttede underskud i den samlede kulbrinteindkomst ved udgangen af indkomståret 2003.

Et sådant uudnyttet underskud kunne både vedrøre kulbrinteaktiviteter i tilknytning til tilladelser, der overgik til beskatning efter de nye regler, og tilladelser, der forblev under beskatning efter de gamle regler. Det var derfor nødvendigt at opdele et eventuelt uudnyttet underskud i den samlede kulbrinteindkomst ved udgangen af indkomståret 2003 i en del, der kunne fremføres til modregning i fremtidig indkomst omfattet af reglerne i kapitel 3, og en del, der kunne fremføres til modregning i fremtidig indkomst omfattet af reglerne i kapitel 3 A.

?

3.1.2. Lovforslaget

Lovforslaget udmønter den aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen, som regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 17. september 2013. Aftalen tager afsæt i anbefalingerne fra udvalget bag serviceeftersynet.

Serviceeftersynet har blandt andet konkluderet, at de nye regler i kulbrinteskattelovens kapitel 3 har sikret staten et mere robust provenu og en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen. Serviceeftersynet anbefaler derfor, at Nordsø-beskatningen harmoniseres, så tilladelser på gamle regler overføres til de nye beskatningsregler, og at der indføres samme overgangsregler som i Nordsøaftalen fra 2003.

Det foreslås, at de selskaber, der i dag beskattes efter de regler, der gælder for tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen, fra og med 2014 beskattes efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og tilladelser tildelt 1. januar 2004 eller senere. Der foreslås desuden overgangsregler, hvorefter de nye beskatningsregler indtræder gradvist, jf. nedenfor.

Efter lovforslaget nedsættes kulbrinteskattesatsen for de ovennævnte tilladelser fra 70 pct. til 52 pct. med virkning fra indkomståret 2014.

Det foreslås endvidere, at kulbrintefradraget for disse tilladelser med virkning fra indkomståret 2014 nedsættes fra 25 pct. i 10 år til 5 pct. i 6 år.

For investeringer afholdt inden 1. januar 2014 foreslås dog en overgangsordning, hvorefter kulbrintefradraget fra indkomståret 2014 blot nedsættes til 10 pct. årligt i den resterende del af den gældende 10-årige fradragsperiode, der begyndte med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.

I tilknytning hertil foreslås en særlig overgangsordning med et kulbrintefradrag på 25 pct. i indkomståret 2013 af den del af anskaffelsessummen for aktiver, der er betalt i perioden 2005-13, hvis afskrivning på aktiverne ikke er påbegyndt i indkomståret 2013. Det foreslås, at kulbrintefradraget herefter reduceres til 10 pct. årligt i den resterende del af fradragsperioden på 10 år. Det vil sige i perioden 2014-22.

En tilsvarende overgangsordning foreslås for forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som ikke er valgt straks­afskrevet.

Det foreslås også, at feltafgrænsningen med virkning fra indkomståret 2014 ophæves for tilladelser, der er tildelt inden 1. januar 2004. Heraf følger, at selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt.

I tilknytning hertil foreslås en overgangsordning, hvorefter uudnyttede feltunderskud opgøres ved udgangen af indkomståret 2013 og fradrages med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2014 og 2015 og derefter med 6 pct. i hvert af indkomstårene 2016-26. De resterende 29 pct. kan ikke fradrages. Feltunderskud, som er fordelt som angivet ovenfor, og som ikke kan udnyttes i et indkomstår, kan ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår. For at få adgang til at fradrage uudnyttede feltunderskud efter overgangsordningen er det en forudsætning, at selskabet foretager maksimale afskrivninger for indkomståret 2013.

Hvis et selskab har opfyldt betingelserne for at komme med i den foreslåede overgangsordning for uudnyttede feltunderskud, fortabes underskuddene ikke for et selskab, som er modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskattelovens regler.

Endelig kan skatteværdien af fjernelsesomkostninger udbetales til den skattepligtige, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer et uudnyttet underskud (carry back). Det udbetalte beløb kan dog ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning fratrukket beløb, der tidligere er udbetalt.

3.2. Ophævelse af produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Produktionsafgift

I eneretsbevillingen af 8. juli 1962 og i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter fra udbudsrunderne i 1984 og 1986 indgår vilkår om betaling af en produktionsafhængig afgift (også kaldet royalty).

Vilkårene er fastsat med hjemmel i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Produktionsafgiften udgør en vis procentdel af værdien af den producerede olie og gas. Størrelsen af afgiften er i tilladelserne fra 1984 og 1986 en funktion af produktionens størrelse, således at den øgedes med stigende produktion. Værdien af de producerede kulbrinter opgøres efter nærmere angivne principper på produktionsstedet. Afgiften betales fra produktionsstart og er uafhængig af det økonomiske resultat af udbygning og produktion af forekomsten.

Produktionsafgiften fra eneretsbevillingen bortfaldt som led i Nordsøaftalen fra 2003. Der betales således i dag alene produktionsafgift af produktion fra de ikke-tilbageleverede tilladelser fra udbudsrunderne i 1984 og 1986.

3.2.1.2. Rørledningsafgift og dispensationsafgift

Lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (rørledningsloven) er grundlaget for DONG Oil Pipe A/S' virksomhed.

Rørledningsloven fastsætter tariffen for brug af rørledningen.

I tariffen indgår, at virksomheder med tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3 (gamle regler), skal betale en afgift på 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige felter (rørledningsafgift).

Rettighedshavere, som har fået dispensation fra pligten til at tilslutte sig rørledningen, og som er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3, betaler en tilsvarende afgift på 5 pct. (dispensationsafgift).

Eneretsbevillingen og virksomheder med tilladelse tildelt den 1. januar 2004 eller senere betaler med virkning fra den 9. juli 2012 ikke rørlednings- eller dispensationsafgift.

3.2.2. Lovforslaget

Lovforslaget udmønter aftalen om harmonisering af beskatningen i Nordsøen, som regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 17. september 2013. Aftalen tager afsæt i anbefalingerne fra udvalget bag serviceeftersynet.

Serviceeftersynet har blandt andet peget på, at bruttoskatterne - produktions-, rørlednings- og dispensationsafgiften - mindsker produktionen i marginale felter og marginale dele af profitable felter. Serviceeftersynet anbefaler derfor, at produktions-, rørlednings- og dispensationsafgiften ophæves.

Med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne foreslås det, at produktions-, rørlednings- og dispensationsafgiften ophæves fra indkomståret 2014.

Rørlednings- og dispensationsafgiften ophæves ved en ændring af rørledningsloven.

Produktionsafgiften ophæves ved særskilt meddelelse til rettighedshaverne til de tilladelser, hvori vilkår om produktionsafgift indgår.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om at harmonisere beskatningen af kulbrintevirksomhed i Nordsøen og at det akkumulerede statslige merprovenu ved harmoniseringen på ca. 28½ mia. kr. afsættes til kollektiv trafik gennem etableringen af Togfonden DK.

Harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen indebærer, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra 1. januar 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevilling­en og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt fra den 1. januar 2004.

Harmoniseringen af Nordsø-beskatningen omfatter således kun beskatningen af tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 på gamle regler.

Disse tilladelser stod i 2012 for knap 15 pct. af den samlede danske olieproduktion og knap 5 pct. af naturgasproduktionen. Det vil sige, at langt størstedelen af den samlede produktion af dansk olie og gas i dag kommer fra selskaber allerede omfattet af de nye skatteregler.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer i harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen:

• Produktions-, dispensations- og rørledningsafgiften ophæves fra indkomståret 2014.

• Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra indkomståret 2014 fra 70 pct. til 52 pct.

• Kulbrintefradraget nedsættes fra indkomståret 2014 til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år.

• Feltafgrænsningen ophæves fra indkomståret 2014, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt.

• Skatteværdien af fjernelsesomkostninger kan under visse betingelser udbetales til den skattepligtige.

Lovforslaget indeholder desuden overgangsregler for kulbrintefradrag og uudnyttede feltunderskud.

Samlet set vurderes harmoniseringen af skattereglerne at indebære et merprovenu på ca. 28½ mia. kr. i akkumuleret provenu, når der er korrigeret for statens ejerandel i DONG og i Nordsøfonden. I varig finansiering svarer det til et merprovenu på knap 0,4 mia. kr., jf. tabel 4.1.

I de første år efter harmoniseringen af kulbrintebeskatning­en vurderes det, at der samlet vil være et mindreprovenu. Det skyldes især, at i de første år efter overgangen - i 2014 og 2015 - vil mindreprovenuet som følge af bortfaldet af rørledingsafgiften ikke helt blive modsvaret af det øgede provenu fra både kulbrinteskatten og selskabsskatten. Provenueffekten fra nedsættelsen af kulbrintefradraget slår heller ikke fuldt igennem i de første år efter overgangen til de nye regler som følge af overgangsreglerne for investeringer foretaget før 2014, ligesom der i en årrække kan anvendes uudnyttede feltunderskud opstået før 2014.

I nedenstående uddybes forudsætningerne og de provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer gennemgås.

4.2. Beregningsforudsætninger for de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

Beregningerne af det statslige merprovenu ved en harmonisering af kulbrintebeskatningen er foretaget med samme metode, som er lagt til grund ved serviceeftersynet, men med opdaterede produktionsforudsætninger fra Energistyrelsens forårsprognose 2013 samt seneste oliepris- og dollarkursforventninger i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, august 2013.

Den årlige provenuvirkning vil afspejle profilen i bagvedliggende prognoser fra Energistyrelsen for produktion, omkostninger, investeringer osv. I forhold til dette bemærkes, at olie- og gasproduktionen vurderes at være stigende over de næste ca. 5-10 år for tilladelser på gamle regler. Herefter forventes produktionen løbende at aftage gradvist frem mod 2042.

Serviceeftersynet viser, at overgangen fra gamle til nye regler i forbindelse med Nordsøaftalen i 2003 både har øget den samlede værdi - den såkaldte grundrente - af Nordsøproduktionen og statens andel heraf. Udvalget peger på, at der vil være en yderligere samfundsøkonomisk gevinst og øget indtægt for staten ved at føre de sidste selskaber på gamle regler over på nye regler, jf. boks 4.1.

Årsagen til, at de nye regler både øger værdien af den samlede produktion og statens indtægter, er, at de gamle regler er stærkt forvridende. Selskaberne på gamle regler har en stor tilskyndelse til at foretage samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige investeringer, fordi de sparer mere i skat, end de taber som følge af en lavere grundrente. På givtige felter er der et incitament til at overinvestere, mens der bliver underinvesteret i mere marginale forekomster.

Sammenfattende indeholder de gamle regler tre forvridende elementer, som giver incitament til uhensigtsmæssige investeringer:

• Rørledningsafgiften m.v. Rørledningsafgiften i det gamle regelsæt er en bruttoskat, der betales af produktionen, uanset overskuddets størrelse. Det betyder, at selskaberne ikke investerer i marginal produktion, hvor overskuddet er for lille til at bære bruttoskatten. I de nye regler er rørledningsafgiften ophævet.

• Feltafgrænsning. Selskaberne på gamle regler har ikke adgang til at fratrække underskud på de mindst profitable felter i overskud fra de mere profitable felter. Herved bærer selskaberne en uhensigtsmæssig stor del af risikoen ved tab, mens de bliver beskattet, hvis der kommer et stort overskud. Denne asymmetri hæmmer tilskyndelsen til at tage samfundsøkonomisk hensigtsmæssige risici og gøre nye fund. I de nye regler er feltafgræsningen ophævet.

• Kulbrintefradrag. Kulbrintefradraget under gamle regler på i alt 250 pct. medfører en kraftig forvridning i retning af for store investeringer alene for at spare i skat. Fradraget er så stort, at et selskab i skatteposition har en skattemæssig gevinst, der er større end omkostningen ved selv en investering, som ikke giver større produktion.

Det er i beregningerne for overgangen til nye regler derfor forudsat:

• At der ikke vil være et provenu fra kulbrinteskatten, såfremt selskaberne forbliver på gamle regler.

• At grundrenten øges som følge af, at forvridningerne reduceres, så grundrenten går fra at være 8 pct. mindre end det maksimale overskud i fravær af kulbrintebeskatning til på nye regler at være 3 pct. mindre end det maksimale overskud.

Heraf følger, at merprovenuet fra harmoniseringen af Nordsø-beskatningen opnås ved dels, at statens andel stiger som følge af et højere provenu fra kulbrinteskatten, dels den forøgelse af selve grundrenten, der kommer som følge af de reducerede forvridninger i skattesystemet. Sidstnævnte betyder konkret, at det samlede beskatningsgrundlag - dvs. for både selskabsskatter og kulbrinteskatter - øges fremover, når de samlede forvridninger mærkbart reduceres.

4.3. De provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

I det følgende afsnit gives en uddybende provenuvurdering af forslagets enkelte elementer.

Ændringerne i lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr. i indkomståret 2014 og ca. 0,4 mia. kr. i indkomståret 2015. Det skyldes, at mindreprovenuet som følge af bortfaldet af rørlednings- og dispensationsafgiften ikke helt modsvares af det øgede provenu fra både selskabskatten og kulbrinteskatten. Provenueffekten fra nedsættelsen af kulbrintefradraget slår heller ikke fuldt ud igennem lige efter overgangen som følge af overgangsreglerne for investeringer foretaget før 2014, ligesom der i en årrække kan anvendes uudnyttede feltunderskud opstået før 2014.

For indkomstårene 2016-2020 indebærer harmoniseringen et umiddelbart merprovenu på mellem ca. 0,4 mia. kr. og 3 mia. kr. årligt.

Det samlede umiddelbare varige merprovenu vurderes til ca. 0,4 mia. kr. før adfærd og tilbageløb. Inddrages adfærdsændringer som følge af mere hensigtsmæssige investeringer øges det samlede varige merprovenu til ca. 0,5 mia. kr. før tilbageløb.

En del af merprovenuet vedrører en øget skattebetaling fra hhv. DONG og Nordsøfonden, hvilket betyder en nedgang i overskuddet og dermed i udbetalingen af udbytte til staten. Efter korrektion herfor reduceres det varige merprovenu til ca. 0,4 mia. kr., jf. tabel 4.2. Det svarer i akkumuleret merprovenu til ca. 28½ mia. kr.

Finansårseffekten vurderes til et mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr. for finansåret 2014.

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommunerne og regioner, da skatter efter kulbrinteskatteloven er statslige skatter.

Ad. Ophævelsen af produktions-, rørlednings- og dispensationsafgifterne

Ophævelsen af produktions-, rørlednings- og dispensationsafgifterne medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,4 mia. kr. i 2014 og ca. 0,5 mia. kr. i 2015, jf. tabel 4.2. I perioden 2016-2020 udgør mindreprovenuet ca. 0,8 mia. kr. årlig. Der er ikke indregnet adfærd for disse afgifter, da de bortfalder ved lovforslaget. Det varige mindreprovenu skønnes til knap 0,2 mia. kr. Bortfaldet af afgifterne mindsker herudover forvridningerne i produktionen af kulbrinter og vurderes at bidrage til en øget grundrente.

Bortfaldet af disse afgifter indebærer også en automatisk forøgelse af selskabsskatten og kulbrinteskatten, fordi afgifterne er fradragsberettigede i grundlaget for selskabsskatten. Således vil der ske en automatisk stigning i skatterne som følge af ophævelsen af afgifterne.

Ad. Selskabsskatten

Den umiddelbare effekt på selskabsskatten følger af den automatiske stigning i skattegrundlaget for selskabsskatten som følge af ophævelsen af produktions-, rørlednings- og dispensationsafgiften. Derfor skønnes et umiddelbart merprovenu på ca. 0,1 mia. kr. årligt i 2014 og 2015 for sel­skabs­skatten af kulbrintevirksomhed. Fra 2016-2020 udgør stigningen i provenuet ca. 0,2 mia. kr. årligt.

Med lovforslaget reduceres de forvridende elementer ved de gamle beskatningsregler, jf. boks 4.1. Med de nye regler vurderes grundrenten ved kulbrinteindvinding - dvs. overskuddet før skat - samlet set at stige med ca. 5 pct. som følge af de skønnede adfærdsvirkninger.

Efter selskabernes ændrede adfærd vurderes således en stigning i merprovenuet fra selskabsskatten til i alt ca. 0,1 mia. kr. i 2014 og ca. 0,2 mia. kr. i 2015, mens merprovenuet udgør ca. 0,4 mia. kr. årligt i perioden 2016-2020. Det varige merprovenu efter adfærd udgør ca. 0,1 mia. kr., jf. tabel 4.2.

Ad. Nedsættelsen af kulbrinteskattesatsen og kulbrintefradraget.

Isoleret set vil nedsættelsen af kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct. medføre et mindreprovenu. Nedsættelsen af kulbrinteskattesatsen skal dog ses i lyset af, at skattegrundlaget for kulbrinteskatten bliver større, når kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct. Den samlede effekt på statens provenu fra nedsættelserne i sats og fradrag for kulbrinteskatten skønnes dermed at være positiv. Forvridningstabet som følge af harmoniseringen bliver også reduceret markant som følge af det lavere kulbrintefradrag.

Selskaberne forventes ikke at være i kulbrinteskatteposition i 2014 og 2015, da selskaberne vil have mulighed for at udnytte fremførte underskud samt anvende overgangsreglerne for investeringer foretaget før 2014. Dermed vil ændring­erne ikke indebære et umiddelbart merprovenu fra kulbrinteskatten i de første år efter overgangen til nye regler. Fra 2016-2020 indebærer aftalen et umiddelbart merprovenu på ca. 2,7 mia. kr. årligt. Det umiddelbare varige merprovenu fra kulbrinteskatten vurderes til ca. 0,5 mia. kr. Efter adfærd øges det varige merprovenu til ca. 0,6 mia. kr.

Ad. Ophævelse af feltafgrænsningen og udbetaling af skatteværdien af fjernelsesomkostninger

Ophævelse af feltafgrænsningen har isoleret set den virkning, at skat af overskudsgivende felter udskydes til et senere tidspunkt, hvilket medfører et mindreprovenu, som er indregnet i virkningerne ovenfor for kulbrinteskatten.

Udbetaling af skatteværdien af fjernelsesomkostninger ved ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed - op til den betalte kulbrinteskat - vil ligeledes isoleret set medføre et mindreprovenu. Der er ikke præcise holdepunkter for størrelser eller tidspunkter for evt. udbetalinger, men beregningsteknisk er de forudsat at kunne indeholdes i ikke-indregnede provenuer fra Nordsøbeskatningen efter prognoseperiodens udløb i 2042.

Det bemærkes desuden, at det generelt er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over provenuet ved kulbrinteindvinding. Provenuerne er især følsomme overfor ændringer i oliepris, dollarkurs og produktionen.

4.4. Virkninger på beskæftigelsen

Harmoniseringen af beskatningen vurderes isoleret set at ville få beskedne, men samlet set positive effekter på beskæftigelsen i indvindingsindustrien og hos deres leverandører. Det skyldes, at harmoniseringen vurderes at øge den samfundsøkonomiske værdi af Nordsøproduktionen fra felter, som hidtil har været på gamle regler. Det skal dog ses i lyset af, at over 80 pct. af produktionen fremover forventes at finde sted på nye og eksisterende felter, der allerede er omfattet af nye regler.

Investeringerne i den kollektive trafik gennem etableringen af Togfonden DK vil - i takt med, at arbejdet påbegyndes - på kortere sigt og isoleret set medføre en højere beskæftigelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Efterhånden som forbedringerne færdiggøres, vil rejsetiderne på jernbanen forkortes markant, hvilket vil øge mobiliteten. Det betyder, at arbejdskraften udnyttes bedre, hvilket alt andet lige øger produktiviteten og dermed velstanden i Danmark.

Investeringerne i den kollektive trafik og etableringen af Togfonden DK er ikke omfattet af dette lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører samlet set en forhøjelse af beskatningen for selskaber med tilladelser tidligere beskattet efter de gamle regler, svarende til det umiddelbare merprovenu ved lovforslaget, jf. tabel 4.2. Det skal dog ses i lyset af, at de selskaber, der i dag er omfattet af de gamle regler, i gennemsnit har betalt omkring 35 pct. af overskuddet i skat. Sammenlignet med de øvrige aktører i Nordsøen, der indtil nu har betalt over 60 pct., har det således været en særdeles lempelig beskatning.

Med harmoniseringen vil der blive ensartede forhold for hele Nordsøen og skabt klarhed over de langsigtede rammevilkår. De nye regler vil desuden på en række punkter give forbedrede vilkår i form af lavere skattesats, afskaffelse af bruttoskatten og bedre adgang til at udnytte underskud.

Harmoniseringen af reglerne er samtidig med til at sikre mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer. Selvom harmoniseringen umiddelbart indebærer en skærpelse af beskatningen for selskaberne, vil merbelastningen samlet set være mindre for selskaberne end den øgede skattebetaling. Det skyldes, at harmoniseringen medfører en skønnet forøgelse af selskabernes overskud (grundrente) på ca. 6 mia. kr. ved overgangen til nye regler. En andel heraf vil tilfalde selskaberne, svarende til i størrelsesordenen 2½ mia. kr.

Udover at aftalen om harmoniseringen skaber større sikkerhed om de fremtidige rammevilkår og sikrer mere samfundsøkonomisk optimale investeringer i Nordsøen, indebærer aftalen også, at der indledes drøftelser med rettighedshavere af kulbrintetilladelser med henblik på at afdække, om der er særlige omstændigheder, der vil kunne begrunde en forlængelse af tilladelserne. Hvis sådanne særlige omstændigheder konkret er til stede, vil tilladelserne blive forlænget, hvilket også vil kunne understøtte en mere optimal langsigtet udnyttelse af felterne til gavn for selskaberne.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes alene at have mindre miljømæssige konsekvenser. Det skyldes, at lovforslaget vurderes at indebære en begrænset forøgelse af kulbrinteproduktionen i Nordsøen. Det skal sammenholdes med, at lovforslaget medfører en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen, herunder af ressourcerne fra de marginale olie- og gasfelter.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for reg­lerne om udbetaling af skatteværdien af fjernelsesomkostninger til at omfatte samtlige tilladelser skønnes tillige at medvirke til, at fjernelsen af anlæg m.v. vil ske i overensstemmelse med miljømæssige hensyn.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat as, AmCham Denmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DONG Oil Pipe A/S, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finans og Leasing, Finansrådet, FSR - danske revisorer, Forsikring & Pension, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug og VP Securities A/S.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Henvisningen til kapitel 3 udgår som følge af, at kapitel 3 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Henvisningen til § 12 udgår som følge af, at bestemmelsen er en del af kapitel 3, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Bestemmelsen ophæves som følge af, at rørlednings- og dispensationsafgiften foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3.

Til nr. 4

Kapitel 3 foreslås ophævet. Kapitel 3 indeholder regler om opgørelsen og ansættelsen til kulbrinteskat af den skattepligtige kulbrinteindkomst fra tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen. Disse tilladelser foreslås efter dette lovforslag omfattet af reglerne i kapitel 3 A m.v. med virkning fra 1. januar 2014.

Om baggrunden for ovenstående henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel ændring af overskriften til kapitel 3 A som følge af, at reglerne om opgørelsen og ansættelsen til kulbrinteskat af den skattepligtige kulbrinteindkomst fra tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen foreslås omfattet af kapitel 3 A med virkning fra 1. januar 2014, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

I § 20 A er det fastsat, hvilke tilladelser kapitel 3 A finder anvendelse på. Kapitlet omfatter efter gældende ret ene­rets­bevillingen og tilladelser tildelt 1. januar 2004 eller senere.

Det foreslås, at § 20 A ophæves, idet reglerne i kapitel 3 A med virkning fra 1. januar 2014 foreslås udvidet til at omfatte alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund.

Til nr. 7

Henvisningen til § 14, stk. 1, 2. pkt., udgår som følge af, at bestemmelsen er en del af kapitel 3, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Bestemmelsen ophæves som følge af, at § 10 B foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 9

§ 20 C, stk. 4, 3. pkt., hvori der findes regler i tilknytning til kapitel 3, foreslås ophævet som følge af den foreslåede ophævelse af kapitel 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 10

Henvisningen til kapitel 3 udgår som følge af, at kapitel 3 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 11

Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen om fradrag af selskabsskat i den skattepligtige kulbrinteindkomst som følge af den foreslåede ophævelse af kapitel 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 12

Bestemmelsen i § 20 E, stk. 3, 4. pkt., ophæves, idet den vedrører rørlednings- og dispensationsafgiften, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3. Der foretages som følge heraf en konsekvensændring af § 20 E, stk. 3, 5. pkt.

Til nr. 13

§ 27 C, stk. 1

Det foreslås, at skattepligtig kulbrinteindkomst i tilknytning til tilladelser, der med virkning fra indkomståret 2014 overgår fra beskatning efter kapitel 3 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011 til beskatning efter kapitel 3 A, behandles efter overgangsreglerne som foreslået i § 27 C, stk. 2-7.

§ 27 C, stk. 2

Det foreslås, at skattemæssige afskrivninger ved overgang­en fra beskatning af skattepligtig kulbrinteindkomst efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret 2014 foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2013.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 2, 1. pkt., hvorefter skattemæssige afskrivninger for indkomst, der overgik fra kapitel 3 til kapitel 3 A fra 1. januar 2004, blev foretaget med udgangspunkt i den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003.

Efter den gældende bestemmelse i § 27 A, stk. 2, 2. pkt., foretages der for aktiver omfattet af § 7, stk. 3, dvs. maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og bygninger, som anvendes i forbindelse med forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed, fra indkomståret 2004 skattemæssige afskrivninger på grundlag af den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003 med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne ved efterforskningsvirksomhed i tilknytning til tilladelser omfattet af kapitel 3 A. Der er ikke behov for en tilsvarende bestemmelse i forhold til de indkomster, som efter reglerne i dette lovforslag med virkning fra indkomståret 2014 overgår fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A, idet der efter gennemførelsen af disse regler kun vil være ét sæt regler om opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst.

§ 27 C, stk. 3 og 4

Der foreslås en overgangsordning for kulbrintefradraget, således at overgangen fra fradraget efter den gældende bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 16 til fradraget efter den gældende bestemmelse i § 20 C sker gradvist.

Det foreslås i § 27 C, stk. 3, at kulbrintefradrag foretages med udgangspunkt i grundlaget for kulbrintefradraget pr. 31. december 2013 for de aktiver, der anvendes i tilknytning til tilladelser, hvorfra indkomst fra indkomståret 2014 beskattes efter kapitel 3 A. Det foreslås, at der for de aktiver, som indgår i kulbrintefradragsgrundlaget, beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af anskaffelsessummen for den reste­rende del af den 10-års-periode, der begyndte med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.

Opgørelsen af kulbrintefradragsgrundlaget sker efter den gældende bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 16, der er en del af kapitel 3, som foreslås ophævet. Derfor henvises der i den foreslåede bestemmelse til § 16 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011.

Hvis afskrivning på aktivet er påbegyndt inden overgangen til de nye regler, dvs. senest i 2013, og investeringen dermed har givet adgang til kulbrintefradrag i indkomstår inden overgangen, reduceres kulbrintefradraget fra indkomståret 2014 fra 25 pct. årligt til 10 pct. årligt i den reste­rende del af den 10-årige fradragsperiode, der begyndte med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.

Hvis afskrivning f.eks. blev påbegyndt i indkomståret 2006, er kulbrintefradraget 10 pct. i hvert af de resterende 2 indkomstår i 10-års-perioden, dvs. indkomstårene 2014 og 2015.

Hvis der er tale om en investering, hvor afskrivning blev påbegyndt i det sidste indkomstår under de gældende regler, dvs. i indkomståret 2013, er kulbrintefradraget 10 pct. i hvert af de resterende 9 indkomstår i 10-års-perioden, dvs. indkomstårene 2014-2022.

I tilknytning til reglen ovenfor foreslås i § 27 C, stk. 4, en særlig overgangsregel for kulbrintefradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige ikke har påbegyndt afskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv, der er bestemt til at indgå i virksomhedens drift vedrørende felter, som endnu ikke er i produktion, eller som er under udbygning, men hvor aktivet endnu ikke er leveret eller færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

Det foreslås, at der i sådanne tilfælde indrømmes et kulbrintefradrag på 25 pct. for indkomståret 2013 og 10 pct. årligt for indkomstårene 2014-2022 af den del af anskaffelsessummen, der rent faktisk er betalt i indkomstårene 2005-2013.

Det vil sige, at der ved ratebetaling på en anskaffelsessum, som en virksomhed med kalenderårsregnskab betaler af på, alene indgår de rater, som er betalt senest den 31. december 2013. En rate, som skulle være betalt inden udgangen af kalenderåret 2013, men som først betales senere, indgår således ikke i grundlaget. Hvis betaling sker ved modregning, er det modregningstidspunktet, der er afgørende.

Efter overgangsreglen indrømmes kulbrintefradraget på 25 pct. i indkomståret 2013 og ikke i de enkelte tidligere år, hvor betalingen måtte være sket, da det ville kunne indebære, at tidligere indkomstår skulle genoptages.

Aktiver, hvor betalingstidspunktet først falder i indkomståret 2014 eller senere, bliver ikke omfattet af overgangsreglen, men vil være omfattet af de nye skatteregler, hvorefter kulbrintefradraget er 5 pct. i 6 år fra det år, hvor der er påbegyndt afskrivning på aktivet, dvs. i alt 30 pct., jf. kulbrinteskattelovens § 16.

Overgangsreglen indebærer, at selskaberne er sikret et kulbrintefradrag på i alt mindst 115 pct. for investeringer, der, jf. kriterierne beskrevet ovenfor, er afholdt inden overgangen til de nye regler pr. 1. januar 2014. Hvis investering­en allerede har udløst kulbrintefradrag før 2013, fordi afskrivning på aktivet er påbegyndt, vil det samlede kulbrintefradrag overstige 115 pct., jf. figur 1.

Anm. : Den mørkegrå serie angiver det minimale, akkumulerede kulbrintefradrag for investeringer afholdt i et enkelt år i perioden 2005-2013, hvor kulbrintefradraget dog først udløses i 2013 i henhold til overgangsordningen. Den lysegrå serie angiver det maksimale, akkumulerede kulbrintefradrag for investeringer afholdt i et enkelt år i perioden 2005-2013, hvor der er påbegyndt afskrivninger - og udløst kulbrintefradrag - i samme år, som investeringsudgiften er afholdt.

Eksempelvis vil en investeringsudgift, der er afholdt i 2005 og har udløst kulbrintefradrag i samme år, indebære, at den skattepligtige opnår et samlet kulbrintefradrag på 235 pct. i henhold til overgangsordningen (25 pct. årligt i 2005-2013 og 10 pct. i 2014). Hvis investeringsudgiften, der er afholdt i 2005, ikke har udløst kulbrintefradrag inden 2013, vil den skattepligtige i henhold til overgangsordning­en opnå et samlet kulbrintefradrag på 115 pct. (25 pct. i 2013 og 10 pct. årligt i 2014-2022). Det vil sige, at det samlede kulbrintefradrag for en investeringsudgift i 2005 vil udgøre mellem 115 pct. og 235 pct. afhængig af, om og hvornår investeringen har udløst kulbrintefradrag.

Kriterierne for, hvornår der kan foretages kulbrintefradrag efter de gældende regler, fremgår nedenfor, jf. boks 1.

Kriterierne for at få udløst kulbrintefradrag efter den foreslåede overgangsordning afviger fra kriterierne efter overgangsordningen for de virksomheder, som gik fra gamle til nye regler pr. 1. januar 2004, jf. afsnit 3.1.1.4. i de almindelige bemærkninger. Det skal ses i sammenhæng med, at en helt tilsvarende overgangsordning ville betyde, at visse investeringsudgifter afholdt inden 1. januar 2014 ikke ville blive omfattet af en sådan overgangsordning, fordi der for disse udgifter først kan påbegyndes afskrivninger på aktivet - og dermed gives adgang til kulbrintefradrag - efter 1. januar 2014.

§ 27 C, stk. 5

Det foreslås, at § 27 C, stk. 3 og 4, der vedrører aktiver, finder tilsvarende anvendelse på forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som ikke er straksafskrevet, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 1.

§ 27 C, stk. 6

Der foreslås en overgangsordning for feltunderskud, som under de gældende regler ikke er udnyttet ved opgørelsen af kulbrinteskattepligtig indkomst, der fra indkomståret 2014 overgår fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A.

Det foreslås i § 27 C, stk. 6, at uudnyttede underskud ved udgangen af indkomståret 2013 vedrørende felter, hvorfra indkomst fra indkomståret 2014 beskattes efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den skattepligtige kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2014 og 2015 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2016-2026. Efter denne regel kan der dermed fradrages i alt op til 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud. Det foreslås endvidere, at de resteren­de 29 pct. af de uudnyttede underskud bortfalder.

Feltunderskud, der ikke kan udnyttes i et indkomstår, kan efter forslaget ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår. For indkomstår, hvor den skattepligtige eventuelt har underskud, kan denne imidlertid ved opgørelsen af den samlede indkomst fradrage feltunderskud med den sats, som gælder for det pågældende indkomstår, og videreføre det samlede underskud efter reglerne i kulbrinteskattelovens § 20 E. Virkningen heraf er blandt andet, at feltunderskud i overgangsperioden transformeres til underskud ved opgørelsen af den samlede indkomst.

Opgørelsen af grundlaget sker efter den gældende § 18, der er en del af kapitel 3, som foreslås ophævet. Derfor henvises der i det foreslåede § 27 C, stk. 6, til § 18 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011.

Den foreslåede overgangsordning finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige for indkomståret 2013 har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og bygninger, som anvendes i forbindelse med forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed, produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, herunder rørledninger, samt andet udstyr, der anvendes i forbindelse med kulbrintevirksomhed, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 3, og § 8.

Efter den gældende overgangsbestemmelse i kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 5, vedrørende overgangen fra kapitel 3 til kapitel 3 A med virkning fra 1. januar 2004 fordeles uudnyttede underskud ved udgangen af indkomståret 2003 mellem de tilladelser, der fra indkomståret 2004 omfattes af henholdsvis kapitel 3 og kapitel 3 A. Der er ikke behov for en tilsvarende bestemmelse i forhold til de indkomster, som efter dette lovforslag med virkning fra indkomståret 2014 overgår fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A, idet der efter gennemførelsen af disse regler kun vil være ét sæt regler om opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst.

Overgangsreglen som foreslået i § 27 C, stk. 6, vedrørende akkumulerede feltunderskud indebærer, at virksomhederne kan modregne maksimalt 71 pct. af de feltunderskud, der ikke er udnyttet ved udgangen af 2013, i den kulbrinteskattepligtige indkomst.

Overgangsreglen har til formål at sikre, at der ved overgangen tages højde for, at selskabernes adgang til at udnytte akkumulerede feltunderskud forbedres som følge af ophævelsen af feltafgrænsningen ved overgangen til nye regler.

§ 27 C, stk. 7

Det foreslås, at fusionsskattelovens § 8, stk. 6, ikke finder anvendelse på underskud omfattet af den foreslåede § 27 C, stk. 6, som kan henføres til kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2013, hvis den skattepligtige er modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Det vil sige, at underskuddene ikke fortabes for et selskab, som er modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskattelovens regler.

Samspillet mellem elementerne i overgangsreglerne

Overgangsreglerne spiller sammen, idet kulbrintefradraget kan resultere i et feltunderskud. Hvis der ikke er positiv skattepligtig indkomst at modregne kulbrintefradraget i det år, hvor kulbrintefradraget foretages, vil kulbrintefradraget isoleret set resultere i et feltunderskud af tilsvarende størrelse.

Hvis kulbrintefradraget resulterer i et akkumuleret feltunderskud, vil dette feltunderskud ultimo 2013 blive omfattet af overgangsreglen vedrørende feltunderskud, hvorefter maksimalt 71 pct. af feltunderskuddet fremover vil kunne modregnes i den skattepligtige indkomst.

Samspillet mellem de to overgangsregler kan illustreres ved følgende eksempel på en investering foretaget i 2013 for et hypotetisk felt, jf. tabel 1.

Det antages, at investeringen på 1 mia. kr. i 2013 udløser et kulbrintefradrag på 25 pct. i samme år, svarende til 250 mio. kr. Hvis der ikke er anden indkomst i selskabet i 2013, vil kulbrintefradraget isoleret set resultere i et feltunderskud på 250 mio. kr. i 2013. Overgangsreglen betyder, at selskabet fremadrettet maksimalt kan udnytte 71 pct. af det akkumulerede feltunderskud.

Det betyder, at selskabet kan anvende 71 pct. af feltunderskuddet på 250 mio. kr. ved overgangen til nye regler fordelt over 13 år, svarende til ca. 178 mio. kr., jf. tabel 1. Det er her antaget, at selskabet har positiv skattepligtig indkomst i hele overgangsperioden for feltunderskuddet fra 2014-2026, således at det beskårede underskud fuldt ud kan udnyttes i alle årene.

Har selskabet derimod positiv kulbrinteindkomst i 2013, som mindst svarer til kulbrintefradraget, vil fradragets fulde værdi på 250 mio. kr. kunne udnyttes.

Et selskab, der først har en positiv skattepligtig indkomst fra 2015, som underskuddet kan udnyttes i, kan kun anvende 68,5 pct. af feltunderskuddet, svarende til ca. 170 mio. kr.

Generelt vil det gælde, at jo senere selskabet opnår positiv skattepligtig indkomst, desto mere reduceres feltunderskuddet frem imod 2026, jf. figur 2. Hvis et selskab ikke opnår en positiv skattepligtig indkomst i perioden frem til og med 2026, falder muligheden for at anvende det akkumulerede feltunderskud helt bort.

Investeringer, som foretages i 2014 eller senere, udløser et kulbrintefradrag på 5 pct., svarende til 50 mio. kr. i året. Har selskabet ingen positiv kulbrinteindkomst i 2014, udløser kulbrintefradraget isoleret set et tilsvarende underskud for selskabet. Dette underskud vil kunne fremføres til modregning i fremtidig positiv indkomst i selskabet. Underskuddet kan fremføres ubegrænset.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Henvisningerne til kulbrinteskattelovens kapitel 3 udgår som følge af, at kulbrinteskattelovens kapitel 3 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Henvisningen til rørlednings- og dispensationsafgifter udgår som følge af, at rørlednings- og dispensationsafgifterne foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3.

Til § 3

Til nr. 1

Efter det gældende § 2, stk. 1, 1. pkt., i rørledningsloven skal enhver, der indvinder flydende kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen, tilslutte produktionsanlæg til hovedrørledningen eller til en stikledning, som DONG Oil Pipe A/S har anlagt, samt anlægge de installationer og rørledninger, som nødvendiggøres af tilslutningen på et tilslutningssted, som DONG Oil Pipe A/S har fastlagt.

Efter det gældende § 2, stk. 1, 2. pkt., skal råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkel i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, transporteres igennem rørledningen.

Efter det gældende § 2, stk. 3, kan klima-, energi- og bygningsministeren undtage fra pligterne i henhold til § 2, stk. 1, i tilfælde, hvor transport gennem rørledningen efter ministerens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig.

Efter det gældende § 2, stk. 4, 1. pkt., er undtagelse fra pligterne i henhold til § 2, stk. 1, betinget af, at der til staten betales en afgift på 5 pct. af værdien af den produktion af råolie og kondensat, undtagelsen omfatter. Efter 2. pkt. i samme stykke kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften.

Den afgift, der betales efter § 2, stk. 4, kaldes dispensationsafgift. Det foreslås, at § 2, stk. 4, ophæves. Om baggrunden for forslaget om at ophæve dispensationsafgiften henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter det gældende § 3, stk. 1, i rørledningsloven betaler enhver, der har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat til DONG Oil Pipe A/S

1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrør­ende finansiering af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger og

2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat.

Efter det gældende § 3, stk. 2, betaler enhver, der har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen, ud over de i stk. 1 nævnte beløb 5 pct. af værdien af produktionen af rå­olie og kondensat fra tilslutningspligtige felter.

Det beløb, der betales efter § 3, stk. 2, kaldes rørledningsafgift. Det foreslås, at § 3, stk. 2, ophæves. Om baggrunden for forslaget om at ophæve rørledningsafgiften henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 5

Efter § 3 a betaler DONG Oil Pipe A/S en afgift på 95 pct. af rørledningsafgiften til staten. Med den foreslåede ophævelse af rørledningsafgiften fjernes grundlaget for denne betaling, og § 3 a foreslås derfor ophævet.

Efter § 3 d betales enten rørledningsafgift eller dispensationsafgift af produktion fra den danske del af grænseoverskridende felter. Som konsekvens af ophævelsen af disse afgifter ophæves § 3 d.

Til nr. 6 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 3, stk. 5.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven har virkning for indkomståret 2014 og senere indkomstår.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov