Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2013

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-6, og Liberal Alliances medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2013 og var til 1. behandling den 26. november 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 8. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 13. Den 20. november 2013 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bayerngas Petroleum,

Danoil Exploration A/S og

PwC.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Bayerngas Petroleum mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 33 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Liberal Alliance stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at V og KF stiller sig uforstående over for indholdet af lovforslaget, som er den forkerte vej at gå i forhold til at fremtidssikre dansk olieproduktion og hermed også dansk økonomi. Tværtimod sender lovforslaget et uheldigt signal om, at Danmark er et usikkert land at investere i, da regeringen ser stort på behovet for stabile rammevilkår og de facto beskatter med tilbagevirkende kraft.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at regeringen i forbindelse med fremlæggelsen af Vækstplan DK klart slog fast, at det ikke var regeringens politik at komme med nye generelle skatte- og afgiftsforhøjelser. Men dette løfte bliver fuldstændig brudt med dette forslag. Lovforslaget hæver skatter og afgifter. Dermed understreger regeringen, at der ikke er nogen garanti for, at regeringen ikke igen vil øge skatter og afgifter. Det er skadeligt for Danmark som investeringsland, og det sætter danske arbejdspladser på spil.

Den danske del af Nordsøen er fremadrettet kendetegnet ved mindre og teknisk mere krævende felter, som alt andet lige gør det mere risikofyldt og omkostningstungt at producere olie i Danmark. Det anerkendes, at lovforslaget indeholder en række bestemmelser, som gør det mere attraktivt at investere i disse felter (ophævelse af bruttoskatten og fel?tafgrænsningen), men disse forhold kommer særligt selskaber, som allerede har produktion, til gavn. Skatteministeriet skriver selv i høringsnotatet, at det først er på længere sigt, at de nye regler vil give selskaberne bedre investering?svilkår og dermed vil være med til at sikre, at både selskaber og staten har indtægter fra Nordsøen. Selv på længere sigt stiller Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget sig dog kritisk over for denne påstand, da det fremgår af svar på KEB alm. del - spm. 21, at ingen af de licenser, som blev tildelt ved 6. licensrunde i 2006, endnu har resulteret i nogen olieproduktion, til trods for at 6. licensrunde var en af de licensrunder, hvor der blev uddelt flest licenser (dog overgået af 1. og 5. runde). Regeringen har ligeledes ved flere lejligheder udtalt store forventninger til interessen for den kommende 7. udbudsrunde, hvilket dog, jf. 6. licensrunde, ikke er noget succesparameter, da Danmark ikke er garanteret olieproduktion, blot fordi der tildeles licenser. På denne baggrund vil Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget arbejde for, at der udarbejdes en fyldestgørende evaluering af, hvorvidt der med lovforslaget indstiftes en passende incitamentsstruktur, der tager hensyn til den danske sokkels beskaffenhed, således at det også fremadrettet er tilpas interessant for olieselskaber at lede efter og producere olie i den danske del af Nordsøen. En sådan evaluering skal særlig tage udgangspunkt i resultaterne af 6. og 7. udbudsrunde.

Hovedelementer i lovforslaget sidestiller de beskatningsregler, som selskaberne uden for DUC i dag opererer under, med de regler, som DUC er blevet beskattet efter siden den 1. januar 2004, som den daværende VK-regering forhandlede på plads med DUC i 2003. Netop det forhold, at den nuværende regering ikke har forhandlet med de berørte olieselskaber, men blot trækker et nyt skatteregime ned over hovedet på dem, illustrerer med al tydelighed, at regeringen ikke har forståelse for, hvilke forhold der kendetegner oliebranchen. Oliebranchen er kendetegnet ved meget langsigtede, kapitaltunge og risikofyldte investeringer, som derfor er helt afhængige af stabile rammevilkår. Dette punkt gør Serviceeftersynsudvalget også klart opmærksom på i sin rapport.

Det meste kritisable forhold i det fremsatte lovforslag er dog den foreslåede overgangsordning, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at en af de største investeringer i nyere tid i den danske Nordsø er ved at blive gennemført. Det er uforståeligt, at der ikke i udarbejdelsen af overgangsordningen tages hensyn til, at investeringerne i Hejre-feltet blev besluttet i 2012, men først for alvor realiseres efter den 1. januar 2014.

Af materiale fremlagt for Skatteudvalget fremgår det, at langt størstedelen af investeringen i Hejre-feltet ikke får del i en overgangsordning, men i stedet beskattes efter de nye regler allerede fra den 1. januar 2014.

Endvidere fremgår det, at Dong Energy sammen med Bayerngas i 2010 besluttede en platformsløsning for Hejre-feltet, der aldrig var blevet valgt, hvis ikke det havde været for de gunstige skatteregler. Endelig godkendte DONG Energys bestyrelse beslutningen i 2012 med Finansministeriets repræsentant i bestyrelsen til stede. Med statens ejerskab af DONG havde det været særdeles rimeligt, at der var blevet gjort opmærksom på, at forudsætningerne for beslutningen, der blev fremlagt, var væsentlig mere usikre, end de to virksomheder regnede med. Netop fordi oliebranchen er kendetegnet ved meget langsigtede, kapitaltunge og risikofyldte investeringer, som derfor er helt afhængige af stabile rammevilkår, er det også vigtigt at kunne stole på sine partnere i branchen - især når disse er stater. Med dette lovforslag sender regeringen ikke kun et signal om, at man ikke kan stole på Danmark som partner i Nordsøen, men også om, at skatteregimet er ustabilt og kan ændres med de facto tilbagevirkende kraft.

Hermed er den foreslåede overgangsordning kun en overgangsordning af navn og ikke af gavn. Det er Venstres og Det Konservative Folkepartis opfattelse, at regeringen med dette lovforslag og de foregående politiske forhandlinger har skabt ma?ksimal usikkerhed om, hvorvidt det er sikkert som olieselskab at investere i den danske sokkel.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 20 B, stk. 2, ændres »§§ 4-10 B samt § 14, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§§ 4-10«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3]

Af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (V og KF):

2) I den under nr. 13 foreslåede § 27 C indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Er investeringer besluttet og indrapporteret til Energistyrelsen inden den 1. marts 2013, indrømmes et årligt kulbrintefradrag på 10 pct. i 10 år for de udgifter, som afholdes den 1. januar 2014 eller senere.«

[Supplerende overgangsordning for kulbrintefradrag]

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I nr. 1 ændres »§ 1, stk. 3,« til: »§ 1, stk. 4,«.

[Redaktionel ændring]

Til § 3

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1. ]

5) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 4,«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1]

Til § 4

6) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. § 2, stk. 4, i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 9. september 2011, der ophæves med denne lovs § 3, nr. 1, finder fortsat anvendelse for betaling af afgifter vedrørende 2013. § 3, stk. 2, i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 9. september 2011, der ophæves med denne lovs § 3, nr. 2, finder ligeledes fortsat anvendelse for betaling af afgifter vedrørende 2013.«

[Præcisering af virkningstidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

I forhold til lovforslaget som fremsat indeholder ændringsforslaget en konsekvensændring som følge af, at kulbrinteskattelovens § 10 B foreslås ophævet i lovforslaget som fremsat.

Efter ændringsforslaget udelades desuden som i det fremsatte lovforslag en henvisning til kulbrinteskattelovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som følge af, at denne bestemmelse er en del af kulbrinteskattelovens kapitel 3, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Der foreslås en supplerende overgangsordning, hvorefter der indrømmes et årligt kulbrintefradrag på 10 pct. i 10 år for investeringer, som afholdes den 1. januar 2014 eller senere, hvis investeringerne er besluttet og indrapporteret til Energistyrelsen inden den 1. marts 2013.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at der i lovforslaget som fremsat ikke er taget højde for, at § 3 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto) er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 577 af 30. maj 2013 med ikrafttræden den 1. august 2013.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 1, hvorved § 2, stk. 4, i lov om etablering af og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat foreslås ophævet. Som følge heraf bliver det hidtidige § 2, stk. 5, til § 2, stk. 4.

Til nr. 6

Dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves fra indkomståret 2013. Rørledningsafgift og dispensationsafgift for december måned 2013 vil dog kunne beregnes og betales i 2014, ligesom de endeligt opgjorte afgifter for 2013 vil kunne opgøres og betales i 2014.

Størrelsen af rørledningsafgift og dispensationsafgift for december 2013 og de endeligt opgjorte afgifter for 2013 vil først foreligge i 2014 og vil derfor først blive opkrævet i 2014. Opkrævningen af rørledningsafgiften og dispensati?onsafgiften er i dag reguleret gennem to bekendtgørelser - bekendtgørelse nr. 797 af 25. juni 2010 og bekendtgørelse nr. 796 af 25. juni 2010. Hjemmelen i rørledningslovens § 2, stk. 4, til at udstede bekendtgørelse nr. 796 af 25. juni 2010 ophæves imidlertid med vedtagelsen af forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (L 79). Opkrævningen af afgifter for december måned 2013 og opkrævningen af de endeligt opgjorte afgifter for 2013 vil med dette ændringsforslag kunne ske i overensstemmelse med de to bekendtgørelser.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Per Husted (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Camilla Hersom (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.