Fremsat den 14. november 2013 af
miljøministeren (Ida Auken)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse1)
(Gennemførelse af direktivet om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), gebyrfinansiering
af indsamleruddannelsen, digital indberetning på
dækordningen m.v.)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 1387
af 14. december 2010, § 6 i lov nr. 553 af 1. juni 2011,
§ 1 i lov nr. 446 af 23. maj 2012, og senest ved
§ 6 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU« til: »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/75/EU« og efter »EU-Tidende
2010, nr. L 334, side 17« indsættes: », og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4.
juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38«.
2. I
§ 7 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om gebyr for opnåelse
af bevis for at kunne forestå indberetning af data og
miljømæssig forsvarlig håndtering af
genanvendeligt erhvervsaffald, jf. stk. 3, nr. 4, herunder for
omkostninger til undervisning, prøveafholdelse, udstedelse
af bevis samt udvikling, drift og vedligeholdelse af
uddannelsessystemet. § 88 finder anvendelse.«
Stk. 4-6 bliver herefter
stk. 5-7.
3. I
§ 7, stk. 5, 2. pkt.,
der bliver stk. 6, 2. pkt., og to steder i § 7, stk. 6, der bliver
stk. 7, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
4. § 9 i, stk. 1,
ophæves.
5. I
§ 9 i, stk. 2, der
bliver stk. 1, udgår », jf. stk. 1, nr.
3,«.
6. I
§ 9 j indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsførte mængder, jf. stk. 1, opgøres,
samt om procedurer for tilbagebetaling til producenterne og
importørerne, når elektrisk og elektronisk udstyr til
brug for husholdninger overføres for at blive
markedsført uden for Danmark.«
Stk. 2-3 bliver herefter
stk. 3-4.
7. § 9 j, stk. 3, der bliver
stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
Danske eksportører, der sælger elektrisk eller
elektronisk udstyr i andre EU-medlemsstater ved hjælp af
fjernsalg, skal udnævne en repræsentant i den
pågældende medlemsstat med ansvar for overholdelse af
eksportørens forpligtigelser i henhold til den
pågældende medlemsstats regler om gennemførelsen
af direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).
Udnævnelsen af repræsentanten skal ske ved skriftlig
fuldmagt.
Stk. 5. Producenter
og importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat,
og som ønsker at markedsføre elektrisk eller
elektronisk udstyr i Danmark, kan i stedet for at etablere sig her
i landet udnævne en repræsentant, der er etableret i
Danmark. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved
skriftlig fuldmagt.
Stk. 6.
Repræsentanten, jf. stk. 5, indtræder i
producentens eller importørens forpligtigelser og
rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af
loven for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr
og affald herfra.
Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
producentens, importørens og repræsentantens afgivelse
af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.«
8. I
§ 9 m, stk. 2,
ændres »som« til: »hvis disse eller deres
repræsentanter«.
9. §§ 9 p og 9 t ophæves.
10. To
steder i § 9 æ,
stk. 1, ændres »producenter og
importører« til: »producenter, importører
og repræsentanter«, og efter »deres«
indsættes: »og myndigheders«.
11. I
§ 9 æ, stk. 1,
ændres »som defineret i § 9 i, stk. 1,
nr. 2, § 9 p, nr. 4, og § 9 t, nr. 8,«
til: »af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og
varebiler og af batterier og akkumulatorer«.
12. § 9 æ, stk. 2, affattes
således:
»Ministeren kan fastsætte regler om
videregivelse af oplysninger fra producentregistret samt om formen
herfor.«
13. I
§ 9 æ indsættes
som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Ministeren fastsætter regler om henvisning på
producentregistrets hjemmeside til andre EU-medlemsstaters
producentregistre.
Stk. 4. Ministeren
fastsætter regler om videregivelse af oplysninger og
dokumenter af betydning for producenter, importører og
repræsentanters efterlevelse af deres forpligtigelser i
henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven for
så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald
herfra til de relevante myndigheder i andre EU-medlemslande og
EU-Kommissionen, samt om formen herfor.«
14. I
§ 9 ø, stk. 1, nr.
1, ændres »§ 9 j, stk. 3,«
til: »§ 9 j, stk. 4,«.
15. I
§ 9 ø, stk. 1, nr.
2, ændres »som defineret i § 9 i,
stk. 1, nr. 2, § 9 p, nr. 4, og § 9 t, nr.
8« til: »af elektrisk og elektronisk udstyr, af person-
og varebiler og af batterier og akkumulatorer«.
16. § 9 ø, stk. 1, nr. 6,
affattes således:
»6) oprette
og drive et producentregister, herunder træffe
afgørelse om, hvilke producenter, importører og
repræsentanter der er omfattet, jf. § 9 æ,
hvilket udstyr der henhører under kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, og hvilke typer batterier der skal registreres
som markedsført af den enkelte producent og
importør,«.
17. I
§ 9 ø, stk. 1, nr.
7, udgår »og«.
18. I
§ 9 ø, stk. 1,
indsættes efter nr. 7 som nyt nr.:
»8)
videregive oplysninger efter regler udstedt i medfør af
§ 9 æ, stk. 2, til myndigheder, herunder
relevante myndigheder i andre EU-medlemslande, samt EU-Kommissionen
og«.
Nr. 8 bliver herefter nr. 9.
19. I
§ 45, stk. 6,
udgår », jf. § 9 i,« og », jf.
§ 9 t,«.
20. I
§ 51, stk. 3,
udgår »jf. § 9 i,«.
21. I
§ 53, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »materialets, produktets eller«.
22. § 53, stk. 4, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse,
opkrævning og anvendelse af gebyret efter stk. 1,
herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling
og renter. Ministeren kan endvidere fastsættelse regler, som
tager højde for, at der kan være en væsentlig
forskydning imellem tidspunktet for gebyrets opkrævning og
tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter.
Stk. 5. Ministeren
kan fastsætte regler om, at angivelse og indbetaling af gebyr
efter stk. 1. skal ske digitalt. Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater, skemaer og digital signatur. En digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«
23. I
§ 56 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om
tilskud efter §§ 53 a-55 og § 55 c skal ske
digitalt. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital
signatur. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.«
24. I
§ 110, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »overtræder«:
»§ 9 j, stk. 4,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 11. februar
2014.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | 1. | Indledning | 2. | Det nye WEEE-direktiv | 3. | Lovforslagets hovedindhold | | 3.1. | Ændringer som følge af det nye
WEEE-direktiv | | | 3.1.1. | Gældende ret (den danske
implementering af det gældende WEEE-direktiv) | | | 3.1.2. | Lovforslaget | | 3.2. | Indsamleruddannelsen | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Lovforslaget | | 3.3 | Digitale løsninger ved angivelse og
indbetaling til SKAT samt ved ansøgning om tilskud ved
indsamling af affald | | | 3.3.1. | Digitaliseringskrav ved angivelse og
indbetaling til SKAT | | | | 3.3.1.1. | Gældende ret | | | | 3.3.1.2. | Lovforslaget | | | 3.3.2. | Krav om digital indberetning ved anmodning
om tilskud ved indsamling af affald | | | | 3.3.2.1. | Gældende ret | | | | 3.3.2.2. | Lovforslaget | | 3.4. | Ophævelse af definitioner | | | 3.4.1. | Gældende ret | | | 3.4.2. | Lovforslaget | 4. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | | 4.1. | WEEE-direktivet | | 4.2. | Indsamleruddannelsen | | 4.3. | Digitale løsninger ved angivelse og
indbetaling til SKAT samt ved ansøgning om tilskud ved
indsamling af affald | | | 4.3.1. | Digitaliseringskrav ved angivelse og
indbetaling til SKAT | | | 4.3.2. | Krav om digital indberetning ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald | 5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 5.1. | WEEE-direktivet | | 5.2. | Indsamleruddannelsen | | 5.3. | Digitale løsninger ved angivelse og
indbetaling til SKAT samt ved ansøgning om tilskud ved
indsamling af affald | | | 5.3.1. | Digitaliseringskrav ved angivelse og
indbetaling til SKAT | | | 5.3.2. | Krav om digital indberetning ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU retten | 9. | Hørte myndigheder og
organisationer | 10. | Sammenfattende skema | | | | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget har som hovedformål at
tilvejebringe de nødvendige, yderligere lovhjemler for at
gennemføre implementeringen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (herefter det nye
WEEE-direktiv). Direktivet er en revision af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (herefter det gældende
WEEE-direktiv). Det nye WEEE-direktiv skal være implementeret
senest den 14. februar 2014.
Lovforslaget har desuden til formål at
tilvejebringe hjemmel for ministeren til at fastsætte regler
om opkrævning af gebyr til dækning af omkostningerne
for opnåelse af bevis for at kunne forestå indberetning
af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af
genanvendeligt erhvervsaffald (herefter indsamleruddannelsen).
Det er desuden intentionen med lovforslaget at
tilvejebringe hjemmel til, at importører eller producenter
af nærmere angivne materialer, produkter eller varer,
herunder emballage, angiver og indbetaler digitalt til SKAT,
såfremt SKAT står for opkrævningen af det gebyr,
som skal betales til hel eller delvis dækning af
omkostningerne i forbindelse med håndtering af materialet,
produktet eller varen som affald. Der er aktuelt behov for at
tilvejebringe hjemmel til at indføre et krav om, at alle
virksomheder omfattet af gebyrpligt ved produktion eller import af
dæk fremover skal foretage angivelser og indbetalinger til
SKAT digitalt.
Herudover foreslås det at gøre
det muligt at stille krav om, at ansøgning om tilskud til
affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere teknologi fremover
skal indgives digitalt. Formålet hermed er at tilvejebringe
hjemmel til at stille krav om, at alle ansøgninger om
tilskud til indsamling af kasserede dæk fremover skal
indgives digitalt med henblik på at lette administrationen
for Dækbranchens Miljøfond, som administrerer
tilskudsordningen, og for de enkelte indsamlere af kasserede
dæk.
Endelig foreslås bestemmelserne i
§ 9 i, § 9 p og § 9 t ophævet.
Bestemmelserne indeholder en række af de mest centrale
definitioner på producentansvarsområdet, herunder
definitioner af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og
varebiler, af batterier og akkumulatorer og af producenter og
importører. Disse definitioner vil fremover blive fastsat i
de tilhørende bekendtgørelser, som allerede
indeholder andre relevante definitioner. Formålet med denne
lovtekniske ændring er at gøre loven mere
læsevenlig.
2. Det nye
WEEE-direktiv
Det nye WEEE-direktiv er en revidering af det
gældende WEEE-direktiv, som indførte producentansvar
på elektronikområdet. WEEE er den engelske forkortelse
for Waste Electrical and Electronic Equipment. Direktivet med bilag
er trykt i EU-Tidende 2012 nr. L 197, side 38 - 71, og er optaget
som bilag til dette lovforslag.
Det overordnede formål med det nye
WEEE-direktiv er at bidrage til en bæredygtig produktion og
et bæredygtigt forbrug ved især at forebygge
frembringelse af WEEE, men også genbruge, genanvende og
på anden måde nyttiggøre dette affald for at
nedbringe den affaldsmængde, der skal bortskaffes, samt at
bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse og genvinding af
værdifulde sekundære råstoffer. Direktivet sigter
også mod bedre miljøpræstationer hos alle
aktører, der er involveret i elektrisk og elektronisk
udstyrs livscyklus, f.eks. producenter, distributører og
forbrugere, og især de aktører, som er direkte
involveret i indsamlingen og behandlingen af elektrisk og
elektronisk affald. Direktivet har desuden til formål at
bidrage til en bæredygtig produktion og et bæredygtigt
forbrug ved i første række at forebygge frembringelse
af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Endelig er
formålet at dæmme op for illegal eksport af
elektronikaffald, der fremstår som brugt udstyr, samt at
sikre mere ensartet administration i medlemslandene med henblik
på at lette de administrative og økonomiske byrder for
producenterne.
Det nye direktiv indfører bl.a.
skærpede krav ved eksport af brugt udstyr, skærpede
indsamlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesmål
samt skærpede krav til behandling m.v. af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr.
En af de væsentligste ændringer i
det nye WEEE-direktiv er således markant højere
indsamlingsmål i EU. Fra 2019 er målet, at 65 % af den
markedsførte mængde indsamles. Det vil i Danmark svare
til ca. 14 kg indsamlet elektronikaffald fra husholdninger pr.
borger årligt. I det gældende direktiv er
målsætningen for elektronikaffald 4 kg fra
husholdninger pr. borger årligt. Derudover fastsætter
direktivet som noget nyt indsamlingsmål for elektronikaffald
fra erhverv.
En anden væsentlig ændring i
direktivet er, at der for at forhindre illegal eksport af
elektronikaffald ved udførsel af brugt udstyr stilles krav
om dokumentation for bl.a. udstyrets funktionsduelighed og om
passende beskyttelse mod skader i forbindelse med transport
m.v.
Med henblik på at mindske eksisterende
hindringer for det indre markeds funktion pålægger det
nye direktiv endvidere medlemsstaterne at tillade, at producenter
og importører, der er etableret i en EU-medlemsstat og
sælger elektrisk og elektronisk udstyr i en anden
EU-medlemsstat, fremfor at etablere sig med eget forretningssted i
denne medlemsstat kan udnævne en bemyndiget
repræsentant med ansvar for overholdelsen af producentens
eller importørens forpligtelser i henhold til direktivet
på den pågældende medlemsstats område.
Direktivet indeholder samtidig den skærpelse, at producenter
og importører, der sælger via fjernsalg til både
husholdninger og virksomheder skal udnævne en bemyndiget
repræsentant i de lande, de fjernsælger til.
Det gældende WEEE-direktiv
pålægger ikke producentansvar for fjernsalg til
erhverv, dvs. det udstyr, som virksomheder køber i udlandet
til brug i virksomheden, og hvor tilsvarende udstyr ikke anvendes i
husholdninger. I øjeblikket er det sådan, at hvis
virksomheder senere videresælger udstyret som brugt udstyr,
skal de registrere sig i producentregistret og indberette de solgte
mængder. Der er dermed en forventning om, at den samlede
årlige indberettede mængde kommer til at stige, da
udstyr solgt til virksomheder via fjernsalg som noget nyt bliver
omfattet. Miljøministeriet har ikke viden om, hvor stor en
mængde fjernsalg til virksomheder udgør. Konsekvensen
er endvidere, at der skal opnås en højere indsamlet
mængde for at nå det fastsatte indsamlingsmål, da
dette opgøres på baggrund af de markedsførte
mængder.
Direktivet pålægger
medlemsstaterne at sikre let tilgængelige
indsamlingsordninger, navnlig under hensyn til
befolkningstætheden, for affald af elektrisk og elektronisk
udstyr fra husholdninger. Det påhviler indsamlingsordningerne
at sikre dette over for slutbrugere og distributører, og
slutbrugerne må ikke afkræves betaling, når de
skiller sig af med affaldet.
Direktivet indeholder tillige bestemmelser,
der skal sikre mere ensartet administrationen i medlemslandene og
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
Formålet med dette er at sikre korrekt gennemførelse
af direktivet og lette administrationen for producenter og
importører.
Desuden skal der udarbejdes EU-standarder for
behandling, herunder nyttiggørelse, genanvendelse og
forberedelse med henblik på genbrug, af elektronikaffald.
Endelig er der med det nye WEEE-direktiv sket
mindre indholdsmæssige eller formuleringsmæssige
ændringer af definitionerne af centrale begreber fastsat i
direktivets artikel 3, som tillige indeholder en række nye
definitioner.
3.
Lovforslagets hovedindhold
3.1.
Ændringer som følge af det nye WEEE-direktiv
3.1.1.
Gældende ret (den danske implementering af det gældende
WEEE-direktiv)
WEEE-direktivet og de to øvrige
direktiver, der har indført producentansvar for henholdsvis
udtjente køretøjer (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer) og batterier
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6.
september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier
og akkumulatorer m.v.), er atypiske i forhold til anden
EU-affaldsregulering, idet alle tre direktiver i høj grad
lægger ansvaret for affaldshåndteringen på
producenterne og importørerne. Det gældende
WEEE-direktiv er således i dag implementeret i lovens
§§ 9 i - 9 o og 9 z - 9 å samt i
bekendtgørelse nr. 1296 af 12. december 2011 om
markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
Producentansvar på
elektronikområdet er gennemført i
miljøbeskyttelsesloven ved lov nr. 385 af 25. maj 2005, lov
nr. 508 af 7. juni 2006 og lov nr. 509 af 17. juni 2008.
Producentansvar betyder i praksis i Danmark,
at producenter og importører, som markedsfører
elektronik i Danmark, har pligt til at lade sig registrere samt til
at indsamle og sikre korrekt miljøbehandling af det udstyr,
de bringer på markedet, når det bliver til affald.
Affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger
indsamles hovedsageligt gennem de kommunale ordninger og
distributørleddet, hvorefter genvindingsvirksomheder
på producenter og importørers vegne forestår den
videre håndtering. Producenter og importører kan
også etablere egen indsamling af egne eller tilsvarende
produkter, når det bliver til affald.
For så vidt angår affald af
elektrisk og elektronisk udstyr fra erhverv er der individuelt
producentansvar, således at producenterne og
importørerne er ansvarlige for det udstyr, de
markedsfører, samt for det udstyr, det erstatter. Det er
muligt at aftale, om det er slutbrugeren, producenten eller
importøren, der håndterer affald fra erhverv. I
praksis er hovedreglen, at det er slutbrugeren, der sørger
for at få håndteret affaldet.
I medfør af gældende regler kan
producenterne og importørerne overdrage ansvaret for at
opfylde visse af de forpligtelser, der følger af
miljøbeskyttelsesloven og
elektronikaffaldsbekendtgørelsen, til en såkaldt
kollektiv ordning. Hovedparten af producenter, der
markedsfører til husholdninger, er medlem af en kollektiv
ordning.
Der er den fornødne hjemmel i
miljøbeskyttelsesloven til at gennemføre en
række af det nye direktivs bestemmelser. Det drejer sig
f.eks. om bestemmelserne om producentansvar, de skærpede krav
ved eksport af brugt udstyr, krav til indsamling med henblik
på at nå de skærpede indsamlingsmål og de
kommende fælles europæiske minimumsstandarder for
behandling af elektronikaffald, som vil øge udnyttelsen af
ressourcerne, herunder genanvendelse af sekundære
råstoffer, og mindske udledningen af miljøskadelige
stoffer.
Selve indsamlingsmålet implementeres i
Regeringens Ressourcestrategi, Danmark uden affald, fra oktober
2013. Indsamlingsprocenten vil blive fulgt hvert år, og hvis
direktivets indsamlingsmål ikke ser ud til at blive indfriet,
vil der blive taget nye initiativer for at øge
indsamlingen.
3.1.2.
Lovforslaget
Der er behov for enkelte nye
hjemmelsbestemmelser og ændringer af gældende
bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven for at implementere
direktivet. Derudover foreslås der nogle forenklinger af
loven for at gøre den mere læsevenlig.
Der foreslås således en
bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte
regler om, hvordan de markedsførte mængder, som danner
udgangspunktet for producentansvaret, skal opgøres.
Bestemmelsen supplerer de eksisterende bemyndigelser for
miljøministeren til at fastsætte regler om
tildelingsordning og markedsandel, der relaterer sig til udstyr
markedsført til husholdninger, og gælder således
alt markedsført udstyr. Der foreslås endvidere som
noget nyt tilvejebragt hjemmel til at fastsætte regler om, at
det beløb, der ved markedsføring eventuelt er
indbetalt (eller udbetalt som overskud) med henblik på
håndtering af udstyret, når det bliver til affald, skal
tilbagebetales, hvis udstyret bliver udført af Danmark og
dermed ikke bliver til affald i Danmark.
Det nye direktiv introducerer en bestemmelse
om, at hvis en producent eller importør etableret i en anden
EU-medlemsstat markedsfører udstyr i Danmark, men ikke er
etableret i Danmark, kan producenten eller importøren i
stedet for at etablere sig i Danmark udnævne en
repræsentant med skriftlig fuldmagt i Danmark med ansvar for
opfyldelsen af producentens/importørens forpligtelser i
henhold til direktivet. Det foreslås, at der fastættes
hjemmel hertil i loven.
Efter de gældende regler påhviler
producentansvaret altid den første, der importerer varen til
Danmark. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke har etableret sig i
Danmark, påhviler producentansvaret således den enkelte
importør, som kan være en lang række af
distributører, der hver især markedsfører en
lille mængde. Ved at indføre muligheden for at
udnævne en bemyndiget repræsentant kan
producentansvaret fordeles på færre juridiske eller
fysiske personer, hvilket samlet set giver mulighed for lempelse af
de administrative byrder.
Miljøministeriet er ikke bekendt med, i
hvilket omfang producenter og importører, der sælger
udstyr i Danmark, men er etableret i en anden EU-medlemsstat, og
som ikke er forpligtet til at udnævne en repræsentant,
vil benytte denne mulighed. Forventningen er, at en del af de
større producenter vil gøre brug af muligheden, og at
muligheden vil give besparelser i form af mindre administration hos
producenterne og hos producentregistret.
Bestemmelsen forventes at gøre det
enklere for udenlandske virksomheder at markedsføre
elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark, samtidig med at det
bliver muligt for de danske myndigheder at håndhæve
reglerne om producentansvar overfor repræsentanten, i forhold
til de mængder som producenterne markedsfører i
Danmark. Repræsentanten indtræder således i
producentens eller importørens forpligtigelser og
rettigheder vedrørende producentansvaret for elektrisk og
elektronisk udstyr og affald herfra efter loven eller regler
udstedt i medfør af loven. Det gælder både i
forhold til affaldshåndtering, herunder garantistillelse mv.,
og oplysnings- og dokumentationsforpligtigelser. De kollektive
ordninger, der allerede er etableret, og som yder service i forhold
til at bistå producenter og importører med at
løfte producentansvaret, har erfaring med at løfte
opgaven med at indsamle affald, og de indberetter også til
producentregistret på vegne af producenter og
importører. De er dog afhængige af de data, som de
får fra producenter og importører. Derfor er det
vigtigt at understrege, at repræsentanten også bliver
ansvarlig for de oplysnings- og dokumentationsforpligtelser, der
påhviler en producent eller importør, f.eks. krav om
at indsende revisorerklæring og supplerende oplysninger til
brug for myndighedernes tilsyn.
Bestemmelserne i det nye WEEE-direktiv
gælder for producenter og importører, uanset hvilken
salgsmetode der anvendes. Fjernsalg og e-handel er derfor
også omfattet. Med henblik på at undgå at andre
distributionskanaler skal dække omkostninger, der
følger af direktivet, og som opstår som følge
af salg af elektrisk og elektronisk udstyr via fjernsalg eller
e-handel, skal producenternes og distributørernes
forpligtelser ved fjernsalg og e-handel så vidt muligt
udformes og håndhæves på samme måde som for
andre distributionskanaler. Direktivet stiller således krav
om, at producenter og eksportører, herunder danske
eksportører, som sælger til slutbrugere via fjernsalg
skal udnævne en bemyndiget repræsentant i den
medlemsstat, de sælger til. Denne forpligtigelse gælder
både fjernsalg til husholdninger og erhverv. Det
foreslås endvidere, at overtrædelsen af pligten til at
udnævne en repræsentant strafbelægges.
Direktivet indeholder tillige bestemmelser,
der skal sikre et øget samarbejde mellem EU-medlemsstaternes
myndigheder, herunder producentregistrene, og EU-Kommissionen.
Formålet med dette samarbejde er at sikre, at producenterne
og importørerne efterlever direktivets krav, og skal
herudover medvirke til korrekt gennemførelse af direktivet
samt lette administrationen for producenter og importører.
Efter direktivet skal informationsudvekslingen foregå
elektronisk. Der stilles bl.a. krav om, at samarbejdet skal omfatte
adgang til relevante tilsynsoplysninger samt dokumenter herom med
forbehold for bestemmelser i den nationale
databeskyttelseslovgivning.
Med henblik på gennemførelse af
denne bestemmelse foreslås det, at bemyndigelsen i den
gældende lovs § 9 æ, stk. 2,
ændres, således at det præciseres, at ministeren
kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal
videregives fra producentregisteret, og til hvem, disse oplysninger
kan videregives til. Hermed tydeliggøres det, at der kan
videregives oplysninger ikke bare til miljøministeren og
Miljøstyrelsen, men også til øvrige relevante
myndigheder, herunder til myndigheder i andre EU-medlemsstater,
EU-medlemsstaters producentregistre og EU-Kommissionen, samt formen
herfor. Herudover forslås det, at ministeren kan
henlægge sin kompetence til den private organisation, jf.
lovens gældende § 9 ø, i praksis DPA-System,
at videregive oplysninger til de relevante myndigheder i andre
EU-medlemsstater, herunder til andre EU-medlemsstaters nationale
registre samt EU-Kommissionen, samt at der gives ministeren hjemmel
til at fastsætte regler om at forpligte producentregistret
til på sin hjemmeside at offentliggøre henvisninger
(links) til de andre EU-medlemsstaters nationale registre.
Det foreslås endvidere, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om videregivelse af
relevante oplysninger og dokumenter af betydning for producenters
og importørers efterlevelse af deres forpligtigelser i
henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven for
så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald
heraf til de relevante myndigheder i de øvrige
EU-medlemsstater og EU-Kommissionen samt formen herfor.
Det er fastlagt direkte i direktivet at
bestemmelserne om samarbejde og informationsudveksling skal ske med
forbehold for de enkelte EU-medlemsstaters bestemmelser om
databeskyttelse. Videregivelsen af oplysninger og dokumenter skal
således ske inden for rammerne af persondataloven.
Af lovtekniske årsager og for at
gøre loven mere ensartet og læsevenlig foreslås
det endeligt, at de bestemmelser, som indeholder definitioner, som
følger af EU-direktiverne vedrørende henholdsvis
elektronikaffald, udtjente motordrevne køretøjer samt
batterier og akkumulatorer, ophæves i loven, således at
de pågældende definitioner fremover alene fremgår
af de relevante bekendtgørelser.
3.2.
Indsamleruddannelsen
3.2.1.
Gældende ret
Den gældende
miljøbeskyttelseslovs § 44, stk. 4,
indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om
godkendelse som indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt
erhvervsaffald, herunder på hvilke vilkår en
godkendelse kan meddeles.
Den gældende lovs § 7,
stk. 3, nr. 4, indeholder endvidere hjemmel for
miljøministeren til at fastsætte regler om, at der i
virksomheder, der forestår indsamling af genanvendeligt
erhvervsaffald, skal være mindst én person med
ledelsesansvar for indsamlingen, som skal have bevis for at kunne
forestå indberetning af data og miljømæssig
forsvarlig håndtering af affaldet.
Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 7, stk. 3, nr. 4, er, at det er væsentligt,
at indsamlingsvirksomheder, der indsamler genanvendeligt
erhvervsaffald, har det fornødne kendskab til, hvordan
affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det
er samtidigt væsentligt, at indsamlingsvirksomhederne, som
bl.a. har ansvaret for at indberette data om affald for
affaldsproducenterne, er i stand til at foretage korrekt
indberetning af data til Affaldsdatasystemet. Affaldsdatasystemet
er et nationalt register over data om affald, som blev oprettet i
forbindelse med den politiske aftale om ny organisering af
affaldssektoren fra 2007 indgået af den daværende
regering med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. De indberettede data
skal bruges til kommunernes affaldsplanlægning og tilsyn med
virksomhederne samt til opfyldelse af visse af Danmarks
indberetningsforpligtigelser til EU.
Bemyndigelsen i § 7, stk. 3,
nr. 4, og § 44, stk. 4, er bl.a. udnyttet til i
§ 15 i den gældende bekendtgørelse nr. 1305
af 17. december 2012 om affaldsregistret og om godkendelse som
indsamlingsvirksomhed at fastsætte krav om bevis for
indsamleruddannelse eller kvalifikationer, der kan sidestilles
hermed, som et vilkår for en virksomheds godkendelse som
indsamlingsvirksomhed. Reglernes ikrafttrædelse er udskudt
til den 1. januar 2014, fordi den indsamleruddannelse, som
§ 15 henviser til, endnu ikke er etableret.
Ikrafttrædelsen vil blive udskudt yderligere, såfremt
det bliver nødvendigt af hensyn til virksomhedernes mulighed
for efter lovforslagets vedtagelse og
tilgængeliggørelsen af uddannelses- og
prøvemuligheden at gennemføre uddannelsen og
bestå prøven.
Det følger af den gældende lovs
§ 88, at miljøministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af
myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i
forbindelse med loven. § 88 indeholder således
hjemmel til at fastsætte regler om brugerbetaling til
dækning af myndighedernes omkostninger ved behandling af
sager om tilladelser og dispensationer samt ved behandling af
klagesager. Det antages imidlertid ikke, at § 88
indeholder hjemmel til at gebyrfinansiere omkostninger ved drift og
videreudvikling af uddannelsessystemer svarende til det planlagte
indsamleruddannelsessystem. Loven indeholder herudover heller ikke
hjemmel til at gebyrfinansiere de øvrige omkostninger
forbundet med indsamleruddannelsessystemet.
3.2.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at ministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om gebyr til dækning af
omkostningerne ved ordningen for opnåelse af bevis for at
kunne forestå indberetning af data og
miljømæssig forsvarlig håndtering af
genanvendeligt erhvervsaffald, jf. § 7, stk. 3, nr.
4, herunder omkostningerne ved undervisning,
prøveafholdelse, udstedelse af bevis samt udvikling, drift
og vedligeholdelse af uddannelsessystemet
(indsamleruddannelsen).
Udviklingen af det digitale uddannelsessystem
finansieres af Miljøstyrelsen. Omkostningerne til den
løbende drift, vedligeholdelse og videreudvikling af
systemet foreslås finansieret af gebyrer. Gebyret skal
herunder dække omkostninger til den løbende opdatering
af uddannelsessystemets faglige indhold som følge af
regelændringer, omkostninger til drift af
betalingsløsning, omkostninger til uddannelsessystemets
serverdrift samt øvrige omkostninger forbundet med
videreudvikling af uddannelsessystemet. Endvidere skal gebyret
dække omkostninger til undervisning, prøveafholdelse
og udstedelse af bevis.
Det er hensigten, at der i
bekendtgørelsesform vil blive fastsat krav om, at
indsamleruddannelsen gennemføres som e-learning, og at
prøven for at opnå beviset ligeledes
gennemføres digitalt. Endvidere er det hensigten, at det vil
være valgfrit, om man vil gennemføre uddannelsen og
afslutte den med en prøve, eller om man vil
gennemføre den afsluttende prøve uden at have
gennemført et uddannelsesforløb. Baggrunden for denne
valgmulighed er, at nogle virksomheder allerede har stor erfaring
med at indberette data både til InformationsSystem for Affald
og Genanvendelse (ISAG), som var det tidligere register over data
om affald, og til Affaldsdatasystemet (årene 2010 til 2012).
Disse virksomheder har samtidig flere års erfaring med
forsvarlig miljømæssig håndtering af affald.
Der er i 2011 som et led i forberedelsen af
indsamleruddannelsen etableret et prøvemodul på
Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor virksomhederne kan
træne i at indberette data til Affaldsdatasystemet.
Der findes i dag 558 godkendte
indsamlingsvirksomheder af genanvendeligt erhvervsaffald, som er
registreret på p-nummerniveau (produktionsenhedsniveau).
Disse virksomheder samt virksomheder, som fremover ansøger
om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, skal i henhold til den
gældende bekendtgørelse nr. 1305 af 17. december 2012
om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed
opfylde kravet om bevis for indsamleruddannelse. Der er dog fastsat
den begrænsning, at kravet om bevis alene gælder
virksomheden som sådan samt selvstændige
produktionssteder under virksomheden med 10 eller flere ansatte.
Dette indebærer, at indsamlerbeviset ikke bliver obligatorisk
for alle de 558 godkendte indsamlingsvirksomheder, fordi en
række produktionssteder under disse virksomheder ikke
opfylder kravet om 10 eller flere ansatte. Det forventes dog, at
flere virksomheder end de allerede godkendte vil ansøge om
og blive godkendt som indsamlervirksomheder og derfor skal opfylde
kravet om bevis for indsamleruddannelsen.
Derudover vil det være op til
indsamlingsvirksomhederne, om de ønsker, at flere
medarbejdere har bevis for indsamleruddannelsen end den ene person,
som der er pligt til. Desuden vil medarbejderudskiftninger i
virksomhederne også medføre, at der er flere, som skal
have bevis for indsamleruddannelsen, da beviset er personligt og
dermed følger den pågældende medarbejder.
Som anført opnås bevis for
gennemførelse af indsamleruddannelsen ved at bestå en
prøve. Det er hensigten, at der betales et gebyr pr.
prøve. Gebyret skal således betales, uanset om
prøven bestås eller ej, og gebyret er det samme,
uanset om der ved prøven forudgående har været
gennemført et uddannelsesforløb eller ej, da gebyret
dækker omkostninger til det samlede digitale uddannelses- og
prøvesystem.
Det er hensigten, at beviset skal have en
gyldighed på 5 år, da det vurderes relevant at få
opdateret bevisindehavernes kendskab til reglerne og
indberetningssystemet med et vist mellemrum.
Endelig bemærkes, at kravet om
indsamlerbevis i forhold til indsamling af genanvendeligt
erhvervsaffald knytter sig til definitionen af genanvendelse i
miljøbeskyttelsesloven, som dækker både
forberedelse til genbrug, genanvendelse og anden endelig
materialenyttiggørelse. Det er således fortsat
virksomheder, som indsamler erhvervsaffald, der kan anvendes til
forberedelse til genbrug, genanvendelse og anden endelig
materialenyttiggørelse, som skal godkendes som
indsamlingsvirksomheder. Nærværende lovforslag
ændrer ikke ved dette.
Gebyret fastsættes således, at der
opnås balance mellem indtægter og omkostninger over en
4-årig periode i overensstemmelse med Budgetvejledningens
afsnit 2.3.1.2. Reglerne om gebyr vil fremgå af de kommende
regler om indsamleruddannelsen, som det er hensigten at udstede i
bekendtgørelsesform. For så vidt angår
opkrævning af gebyret foreslås det, at bestemmelserne i
miljøbeskyttelseslovens § 88 finder
anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at henvisningen til lovens § 7,
stk. 4, ændres til stk. 5. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 2, hvorefter lovens § 7,
stk. 4-6, bliver til stk. 5-7.
3.3.
Digitale løsninger ved angivelse og indbetaling til SKAT
samt ved ansøgning om tilskud ved indsamling af affald
3.3.1.
Digitaliseringskrav ved angivelse og indbetaling til SKAT
3.3.1.1.
Gældende ret
For at sikre hel eller delvis dækning af
omkostningerne i forbindelse med håndtering af visse
materialer og produkter m.v., når det bliver til affald, kan
der i dag med hjemmel i lovens § 53, stk. 1,
fastsættes regler om, at importører eller producenter
af nærmere angivne materialer, produkter eller varer,
herunder emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne
eller til kommunale fællesskaber for affaldshåndtering
eller til et selskab m.v.
Administration og opkrævning af gebyret
kan med hjemmel i stk. 2 henlægges til bl.a. told- og
skatteforvaltningen (pr. 1. januar 2013 varetager SKAT de opgaver,
der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og
skatteforvaltningen, jf. bekendtgørelse nr. 1151 af 3.
december 2012 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens
opgaver).
Hjemlen er i dag bl.a. udmøntet i
bekendtgørelse nr. 148 af 16. februar 2009 om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (herefter
dækbekendtgørelsen), således at de virksomheder,
der fremstiller eller importerer dæk med hjemmel i lovens
§ 53, stk. 1, skal betale gebyr af alle typer
dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne
køretøjer, herunder
påhængskøretøjer og
påhængsredskaber til disse. Administration og
opkrævning af gebyret er med hjemmel i § 53 henlagt
til SKAT, jf. miljøbeskyttelseslovens § 80.
3.3.1.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at stk. 4 i
§ 53 ophæves og at der i stedet indsættes et
nyt stk. 4 og 5, hvorefter der gives miljøministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indbetaling,
angivelse og opkrævning af gebyret efter stk. 1,
herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling,
renter og m.v., samt at angivelse og indbetaling skal ske
elektronisk. Med forslaget til stk. 5 bliver det nu muligt at
kræve, at angivelse og indbetaling til SKAT i medfør
af § 53 skal ske digitalt.
Med udmøntning i
bekendtgørelsesform er det hensigten at gøre det
muligt at kræve, at alle virksomheder omfattet af
gebyrpligten ved produktion eller import af dæk fremover skal
foretage angivelserne og indbetalingerne digitalt.
Det forudsættes, at de digitale
systemer, som de offentlige myndigheder stiller til rådighed
for, at angivelser og indbetalinger kan ske digitalt indrettes
på en sådan måde, at den offentlige myndighed kan
identificere, hvem der har indgivet angivelsen eller
indberetningen. Det må i den forbindelse forventes, at der
stilles krav om anvendelse af en sikker identifikation af
virksomheden i form af den nødvendige digitale signatur som
eksempelvis NemID medarbejdersignatur.
For virksomheder er udgangspunktet, at
virksomheder er digitale og i stand til at anvende digital
selvbetjening. Virksomhederne skal således anvende de
digitale selvbetjeningsløsninger, som er omfattet af dette
lovforslag. Offentlige selvbetjeningsløsninger til brug for
virksomheder er tilgængelige på Virk.dk ved anvendelse
af NemID medarbejdersignatur. Virksomheder, der har et CVR-nummer
kan få en NemID medarbejdersignatur.
En virksomhed, der ikke har et CVR-nummer, kan
ikke få en NemID medarbejdersignatur. En virksomhed, der ikke
kan få en NemID medarbejdersignatur, eksempelvis hvis
virksomheden har hjemsted i udlandet, skal tilbydes en anden
måde at angive og indbetale på end digitalt, hvis
selvbetjeningsløsningen forudsætter anvendelse af
NemID medarbejdersignatur. Endvidere vil der ikke blive stillet
krav om digital selvbetjening til udenlandske virksomheder m.v.,
hvis dette vil være i strid med EU-retten eller andre
internationale forpligtelser.
Det vil herudover ikke være muligt som
virksomhed at blive undtaget fra det digitale krav på grund
af særlige forhold. Der er ikke et tilsvarende hensyn at tage
til individuelle behov, som tilfældet er på
borgerområdet, hvor handicaps, ordblindhed, manglende
it-kompetencer mv. kan medføre, at borgeren ikke skal
ansøge digitalt. Det forhold, at en virksomhed oplever, at
den pågældende virksomheds egne computere ikke
fungerer, at den pågældende medarbejder har mistet
koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer,
som det er op til den pågældende at overvinde, kan
altså ikke føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation.
Det vil i samme omfang som hidtil være
muligt for en virksomhed at give fuldmagt til en repræsentant
for virksomheden, eksempelvis en advokat eller anden
rådgiver, til at foretage ansøgninger mv. på
virksomhedens vegne i overensstemmelse med forvaltningslovens
regler om partsrepræsentation.
De relevante bekendtgørelser, herunder
dækbekendtgørelsen, vil efterfølgende blive
revideret i overensstemmelse med forslaget. I
bekendtgørelsen vil der blive fastsat de specifikke regler
om renter ved manglende betaling af betalingen med henvisning til
de eksisterende regler i skattelovgivningen.
3.3.2. Krav
om digital ansøgning om tilskud ved indsamling af affald
3.3.2.1.
Gældende ret
Det foreslås, at der indsættes et
nyt stk. 4 i § 56, så det fremover bliver muligt at
kræve, at ansøgning om tilskud efter lovens kapitel 7
vedrørende affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere
teknologi indgives digitalt.
Miljøministeren kan i henhold til den
gældende miljøbeskyttelseslovs § 56,
stk. 3, fastsætte nærmere regler om ydelse af
tilskud efter §§ 53 a-55 og § 55 c,
herunder om behandling af ansøgninger, tidsfrister m.v.,
vedr. indsamling og håndtering af affald m.v. samt visse
projekter i forbindelse med eksempelvis udredning, udvikling m.v.
Med hjemmel i § 53 a er det således muligt at
anvende de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til
bl.a. tilskud til indsamling og håndtering af affald, ligesom
administrationen heraf kan henlægges til private
organisationer, foreninger og lignende. Hjemlen er udmøntet
i bl.a. dækbekendtgørelsen, således at der i dag
ydes tilskud til godkendte indsamlingsvirksomheder, som indsamler
kasserede dæk fra motordrevne køretøjer og
afleverer dem til virksomheder, der modtager og oparbejder
dæk, og som er godkendt af Miljøstyrelsen.
Administrationen af tilskudsordningen
varetages i dag med hjemmel i § 53 a, stk. 1, af
Dækbranchens Miljøfond. Ansøgning om udbetaling
af tilskud skal derfor sendes til Dækbranchens
Miljøfond, som træffer afgørelse herom.
Ansøgningen skal bl.a. indeholde indsamlingsvirksomhedens
navn, adresse og CVR-nummer samt opgørelse over
mængden af dæk (stk. og kg) og oplysning om, hvor
dækkene stammer fra. Ansøgning sendes i dag i
papirform. Der er dog udviklet et digitalt indberetningssystem, som
i dag frivilligt anvendes af 2/3 af de indsamlere, som modtager
tilskud.
3.3.2.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at der indsættes et
nyt stk. 4 i § 56, således at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, at ansøgning om tilskud efter
§§ 53 a -55 og § 55 c skal ske
digitalt.
Med forslaget bliver det muligt i
bekendtgørelsesform på de enkelte områder
omfattet af lovens kapitel 7 at fastsætte krav om, at
ansøgning om tilskud efter lovens kapital 7
vedrørende affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere
teknologi fremover skal ske digitalt og således ikke
længere kan ske i papirform.
Formålet med ændringen er at lette
administrationen for dem, der administrerer de
pågældende tilskudsordninger, men også for de
enkelte ansøgere. Forslaget vil endvidere gøre
kontrolopgaver for de administrerende myndigheder lettere.
De administrative myndigheder eller private
organisationer m.v., som administrerer tilskudsordninger omfattet
af §§ 53 a - 55 og § 55 c, vil med
forslaget også blive forpligtet til at anvende en digital
løsning i forbindelse med administrationen.
Den foreslåede ændring
medfører ingen ændringer i de betingelser m.v., som
skal være opfyldt, for at der kan udbetales tilskud. Der er
alene tale om en administrativ ændring, som ingen
miljømæssige konsekvenser har.
For så angår digitale systemer,
identifikation af ansøger, forhold for udenlandske
virksomheder, undtagelsesmuligheder og fuldmagt henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.1.2.
Det er hensigten først at
udmønte hjemmelen i bekendtgørelsesform på
dækområdet med henblik på at gøre det
muligt at kræve, at alle ansøgninger om tilskud til
indsamling af kasserede dæk fremover skal indgives digitalt.
Som følge af forslaget vil dækbekendtgørelsen
således skulle revideres.
3.4.
Ophævelse af definitioner
3.4.1.
Gældende ret
Definitionerne i lovens § 9 i,
§ 9 p og § 9 t er indsat i loven i forbindelse
med gennemførelsen af henholdsvis det gældende
WEEE-direktiv, direktivet om udrangerede køretøjer og
batteridirektivet. Af bemærkningerne til
gennemførelsesloven for det gældende WEEE-direktiv
fremgår, at definitionerne på producenter og
importører samt definitionen på affald fra
husholdninger adskilte sig fra de hidtidige danske definitioner,
hvorfor det blev fundet nødvendigt at indsætte
definitionerne i selve loven. Tilsvarende fremgår af
bemærkningerne til gennemførelsesloven for direktivet
om udrangerede køretøjer, at definitionen af
køretøj i direktivet adskiller sig fra definitionen i
færdselslovens § 2, stk. 2, hvorfor det blev
vurderet hensigtsmæssigt at indsætte definitionen i
loven.
3.4.2.
Lovforslaget
Lovens § 9 i, § 9 p og
§ 9 t foreslås ophævet af lovtekniske
årsager og for at gøre loven mere læsevenlig.
Oprindeligt blev definitionerne indført i loven, fordi de
var atypiske i forhold til miljøreguleringen. Siden
gennemførslen af det første producentansvarsdirektiv
(direktivet for udrangerede køretøjer) i dansk ret i
2000, er kendskabet til begreberne indenfor
producentansvarsområdet blevet udbredt, hvorfor eksempelvis
den definitoriske afgrænsning mellem producenter og
importører og den efterfølgende affaldsproducent ikke
vurderes at volde brugerne vanskeligheder, og der hjemmel til at
fastsætte definitionerne i de tilhørende
bekendtgørelser. Tilsvarende vurderes det forhold, at der i
definitionen af en bil lægges en anden forståelse af
begrebet motorkøretøj til grund end i
færdselsloven, ikke at nødvendiggøre, at
definitionen at en bil findes i loven. Definitionerne i de
bestemmelser, der foreslås ophævet, findes i de tre
underliggende bekendtgørelser, som regulerer
producentansvarsområderne, dvs.
elektronikaffaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr.
1186 af 7. december 2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente
batterier og akkumulatorer samt bekendtgørelse nr. 1312 af
19. december 2012 om håndtering af affald i form af
motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner
herfra.
4.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
4.1.
WEEE-direktivet
Lovforslagets hjemmelsbestemmelsers
udmøntning i bekendtgørelser forventes i den
indledende fase at medføre økonomiske og
administrative omkostninger for staten, dvs.
Miljøstyrelsen.
Det nye WEEE-direktiv foreskriver en mere
omfattende udveksling af information og koordinering imellem
medlemsstaterne og EU-Kommissionen, bl.a. med det formål at
lette de administrative byrder for producenterne og
importørerne ved at have mere ensartede krav for
registrering og indberetning. Det vil også medføre en
mindre forøgelse i den administrative belastning for staten
(Miljøstyrelsen), når der skal koordineres på
tværs af medlemslande. Dansk Producentansvarssystem
(DPA-System) forventes at fortsætte og udbygge det
internationale samarbejde og den koordinering, der ligger inden for
dets ansvarsområde.
Til gengæld forventes det, at tilsyn med
producenter og importører, som markedsfører via
internettet via fjernsalg, bliver enklere. Tilsynet er
administrativt meget vanskeligt med det eksisterende system.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelsers
udmøntning i bekendtgørelser forventes ikke at
medføre administrative eller økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner.
4.2.
Indsamleruddannelsen
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelsers
udmøntning i bekendtgørelse har økonomiske
konsekvenser for det offentlige, idet Miljøstyrelsen
afholder omkostningerne til etablering af uddannelsen, herunder den
elektroniske platform.
Driften og den fortsatte videreudvikling af
uddannelsen vil blive finansieret af de virksomheder, som indsamler
affald, og hvis medarbejder skal tage prøven.
4.3.
Digitale løsninger ved angivelse og indbetaling til SKAT
samt ved ansøgning om tilskud ved indsamling af affald
4.3.1.
Digitaliseringskrav ved angivelse og indbetaling til SKAT
For så vidt angår angivelse og
indbetaling af gebyr for importerede og producerede dæk
forventes der ikke at være økonomiske eller
administrative konsekvenser ved etableringen for det offentlige, da
systemet allerede er udviklet.
Det forventes, at digitaliseringen vil lette
administrationen hos SKAT for så vidt angår
opkrævning af gebyr samt give mulighed for at effektivisere
Miljøstyrelsens tilsyn med de enkelte producenters og
importørers angivne mængder af indsamlede dæk
til brug for vurderingen af, om der kan ydes til tilskud.
4.3.2. Krav
om digital indberetning ved ansøgning om tilskud ved
indsamling af affald
Der forventes ingen negative økonomiske
eller administrative konsekvenser for hverken staten, regionerne
eller kommunerne.
For så vidt angår ansøgning
om tilskud til indsamlede kasserede dæk, er engangsudgifterne
til etablering af det digitale indberetningssystem dækket af
midler fra Dækbranchens Miljøfond. Disse midler vil
også dække de løbende driftsudgifter til
systemet. Det forventes, at digitaliseringen vil lette
administrationen hos Dækbranchens Miljøfond samt give
mulighed for at effektivisere Miljøstyrelsens tilsyn med
udbetalingen af tilskud.
5. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5.1.
WEEE-direktivet
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelsers
udmøntning i bekendtgørelser vil have både
positive og negative økonomiske og administrative
konsekvenser for producenter og importører af elektrisk og
elektronisk udstyr omfattet af reglerne.
Generelt er intentionen bag bestemmelserne om
bemyndiget repræsentant en øget harmonisering af de
nationale producentregistre og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne. Desuden er det hensigten at lette de
administrative byrder forbundet med producentansvaret. Muligheden
for at udnævne en repræsentant forventes således
at lette de administrative byrder for producenterne og
importørerne, idet producenterne og importørerne i
stedet for at etablere virksomhed i hver enkelt medlemsstat kan
udnævne en repræsentant. Producenter og
importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat, men
markedsfører elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark, kan
således overlade ansvaret for at varetage deres forpligtelser
til en bemyndiget repræsentant. Der er aftalefrihed omkring
honorering m.v. af repræsentanten, og det må antages,
at producenterne og importørerne fravælger denne
mulighed, hvis den økonomisk bliver for
omkostningskrævende, eller hvis det bliver for administrativt
krævende at have en repræsentant som mellemled. De
producenter og importører, som er etableret i Danmark, men
markedsfører deres varer i en anden EU-medlemsstat via
fjernsalg, bliver forpligtet til at udnævne en
repræsentant i disse lande.
Muligheden for at kunne anvende
refusionsprocedurer betyder, at det kan sikres, at producenterne og
importørerne kun hæfter for omkostningerne
vedrørende de mængder af elektrisk og elektronisk
udstyr til brug for husholdninger, som reelt er markedsført
på det danske marked. Samtidig sikres det, at producenterne
og importørerne ikke uretmæssigt kompenseres for en
eventuel ressourceværdi af den markedsførte
mængde udstyr, såfremt udstyret senere
reeksporteres.
Harmoniseringen af de nationale
registerfunktioner samt den øgede digitale integration af
registrene på tværs af EU-medlemsstaterne forventes at
medføre, at både producenter og importører samt
tilsynsmyndigheden - i Danmark Miljøstyrelsen - får
færre udgifter til administration.
Der forventes dog éngangsudgifter
på omkring 100.000 kr. i forbindelse med udvidelse af det
eksisterende datasystem hos DPA-System, således at
bemyndigede repræsentanter kan registreres i
producentregistret. Desuden skal der foretages mindre
ændringer i producentregisteret, så det sikres, at de
relevante informationer i producentregisteret kan deles på
tværs af EU-medlemsstaterne i det nødvendige
dataformat. Omkostningerne hertil finansieres via gebyrbetalingen
til DPA-System.
Det forventes, at producenterne og
importørerne vil overvælte de øgede
omkostninger på forbrugerne, hvilket er i overensstemmelse
med forureneren betaler-princippet.
Da det gældende WEEE-direktiv blev
implementeret, blev det vurderet, at de samlede omkostninger for
producenterne ville være 150-175 mio. kr. årligt.
Miljøministeriet har ikke viden om, hvad
producentansvarsreglerne reelt har kostet producenterne og
importørerne. Der har i perioden været stigende priser
på materialer. I nogle tilfælde har affaldet imidlertid
en positiv værdi, så den nuværende årlige
omkostning for producenterne til at komme af med affaldet vurderes
at være faldet væsentligt. Der er etableret flere
såkaldte kollektive ordninger, der varetager den praktiske
administration af producentansvarsreglerne for producenterne. De
kollektive ordninger kan ligeledes varetage den praktiske
håndtering af elektronikaffaldet mod betaling. De kollektive
ordningernes priser er ikke offentligt tilgængelige, men det
samlede indtryk er, at håndteringen er blevet billigere for
producenterne og importørerne de seneste år, og for
nogle elektronikaffaldsfraktioner vurderes producentansvaret at
være uden omkostninger for producenterne og
importørerne.
Siden det gældende WEEE-direktiv blev
vedtaget, er der sket den markante ændring i prisudviklingen,
at det meste af elektronikaffaldet i dag har en positiv
værdi, når det er indsamlet. Der er dog forskel
på, hvor stor en værdi de forskellige typer
elektronikaffald har, og om de udgør en indtægt for
producenterne og importørerne. Lyskilder har f.eks. fortsat
en negativ værdi. Der er omkostninger for producenterne og
importørerne ved indsamling af elektronikaffaldet, som
finder sted ved afhentning på de kommunale indsamlingssteder
eller ved etablering af egenindsamling. Det betyder, at det med en
vis sandsynlighed kun får en lille praktisk betydning, at det
sikres, at producenter bliver reguleret for afholdte omkostninger
til affaldshåndtering. Prisudviklingen betyder også, at
der formentlig vil ske en ændring i fokus på
elektronikaffaldet. Hvor indsamling og behandling af
elektronikaffald før var en byrde, som producenterne og
importørerne påtog sig, bliver det formentlig
fremadrettet attraktivt at få fat på
elektronikaffaldet. Forskellen i værdien af de enkelte typer
elektronikaffald medfører dog, at der er forskel på,
hvor attraktivt det er at få fat på de forskellige
typer af elektronikaffald.
5.2.
Indsamleruddannelsen
Indførelse af gebyr for
indsamleruddannelsen vil have økonomiske konsekvenser, idet
indsamlingsvirksomhederne skal betale et gebyr for hver
prøve, en medarbejder tager. Gebyret for prøven
forventes at blive ca. kr. 1.500. Den samlede økonomiske
konsekvens for branchen forventes at blive i
størrelsesordenen 200.000 kr., svarende til ca. 300 kr. pr.
virksomhed pr. år. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.
5.3.
Digitale løsninger ved angivelse og indbetaling til SKAT
samt ved ansøgning om tilskud ved indsamling af affald
5.3.1.
Digitaliseringskrav ved angivelse og indbetaling til SKAT
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelsers
udmøntning i bekendtgørelse forventes ikke at have
nogle administrative eller økonomiske omkostninger af
betydning for erhvervslivet, dvs. for virksomhederne omfattet af
ordningen, da systemet allerede er udviklet. Det forventes at give
mindre administrative lettelser for producenter og
importører, at angivelse skal ske digitalt. Opfyldelse af
digitaliseringskravet indebærer alene, at den enkelte
virksomhed har adgang til en PC med internetadgang.
5.3.2 Krav
om digital indberetning ved ansøgning om tilskud ved
indsamling af affald
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelsers
udmøntning i bekendtgørelse forventes ikke at have
nogen administrative eller økonomiske omkostninger af
betydning for erhvervslivet.
For så vidt angår ansøgning
om tilskud til indsamling af kasserede dæk er ordningen
udgiftsneutral, da det digitale indberetningssystem allerede er
udviklet samt finansieret af midler hidrørende fra
Dækbranchens Miljøfond, som også vil dække
de løbende driftsudgifter til systemet. Det er
omkostningsfrit for indsamlingsvirksomhederne at være
registreret og indberette til det elektroniske indberetningssystem.
Opfyldelse af kravet om digital indberetning og ansøgning om
tilskud forudsætter således alene, at den enkelte
indsamler har adgang til en PC med internetadgang.
6. De
administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. De
miljømæssige konsekvenser
Udmøntning af lovforslagets
ændringer som følge af WEEE-direktivet har positive
miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder
således bestemmelser, som har til formål at optimere
den administrative del af producentansvaret. Det er desuden
hensigten, at disse bestemmelser skal skabe et bedre datagrundlag
med henblik på at vurdere de tiltag, der sættes i
værk - eksempelvis i form af tilsyn - og derved medvirke til
at dokumentere og optimere de positive miljømæssige
konsekvenser.
Det nye WEEE-direktiv indeholder en
række bestemmelser, som forventes at give en række
miljømæssige forbedringer på europæisk
plan. Implementering af disse bestemmelser kræver ikke ny
lovhjemmel. Det drejer sig bl.a. om de skærpede krav ved
eksport af brugt udstyr, de skærpede indsamlingsmål og
de kommende fælles europæiske minimumsstandarder for
behandling af elektronikaffald, som vil øge udnyttelsen af
ressourcerne, herunder genanvendelse af sekundære
råstoffer, og mindske udledningen af miljøskadelige
stoffer. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.
De foreslåede ændringer
vedrørende indsamleruddannelsen forventes at have positive
miljømæssige konsekvenser i kraft af det bedre
kendskab i branchen til reglerne om affaldshåndtering.
8. Forholdet
til EU-retten
Ved lovforslaget indføres hjemmel til
delvis implementering af producentansvar m.v. som fastsat i det nye
WEEE-direktiv. Miljøbeskyttelsesloven indeholder allerede
hjemmel til at gennemføre implementering af producentansvar
m.v. som fastsat i det gældende WEEE-direktiv. Den
detaljerede gennemførelse af direktivets bestemmelser vil
ske i form af revidering af elektronikaffaldsbekendtgørelsen
og bekendtgørelse om overførsel af affald.
Det nye WEEE-direktiv introducerer med artikel
17 en bemyndiget repræsentant. Der stilles bl.a. krav om, at
denne skal være etableret i den EU-medlemsstat, hvor
producenten eller importøren markedsfører elektrisk
og elektronisk udstyr. For udstyr solgt i Danmark vil
repræsentanten derfor skulle etablere sig i Danmark samt lade
sig registrere i det danske producentregister. Ved implementeringen
sidestilles udenlandske tjenesteydere med danske.
Det fremgår af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet), artikel 3,
stk. 1, at hvis bestemmelser i servicedirektivet strider mod
en bestemmelse i en anden fællesskabsretsakt om særlige
aspekter af adgangen til eller udøvelsen af
servicevirksomhed inden for særlige områder eller
særlige erhverv, har bestemmelsen i den anden
fællesskabsretsakt forrang og finder anvendelse på
disse særlige områder eller erhverv. På baggrund
heraf vurderes ordningen ikke i at være omfattet af
servicedirektivet. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Lovforslaget har ikke øvrige EU-retlige
aspekter.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Digitaliseringsstyrelsen, DCE - Nationalt Center for Miljø
og Energi, GEUS, Danske Regioner, KL, Advokatsamfundet, AffaldVarme
Aarhus, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL - Danmarks Almene
Boliger, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, CONCITO, Copenhagen
Ressource Institute, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, DI,
DPA-System, Dansk Standard, Danske Advokater, DANVA, Den Danske
Landinspektørforening, Det Økologiske Råd,
DONG Energy, DTL, Dækbranchens
Miljøfond, elretur, Energi - og olieforum, ERP Danmark,
Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet,
Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Kommunale
Tekniske Chefer, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunen
(ENVINA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,
Friluftsrådet, GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace,
Håndværksrådet, Informationscenter for
Miljø & Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Kommunalteknisk Chefforening (KTC),
Landbrug & Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark (LO), LWF (Lyskildebranchens
WEEE-forening), Natur- og Miljøklagenævnet,
Miljøbevægelsen NOAH, Parcelhusejernes landsforening,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, RENE,
Returbat, Rigsrevisionen, Teknologisk Institut og WWF
Verdensnaturfonden.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Der vil ske en effektivisering af
tilsyn. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Der vil ske en effektivisering af
tilsyn. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Muligheden for at anvende
refusionsprocedurer betyder, at producenters og importørers
omkostninger kun vedrører markedsførte mængder
på det danske marked, hvilket er en økonomisk
lettelse. ? Der er en engangsomkostning på
omkring 100.000 kr. i 2014 til udvidelse af det eksisterende
datasystem hos DPA-System, så det bliver muligt at registrere
bemyndigede repræsentanter. Denne omkostning finansieres af
gebyrbetalingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Driften og den fortsatte videreudvikling af
uddannelsen skal efter lovforslaget betales af de virksomheder, der
indsamler affald, og som skal tage prøven. De vil samlet
blive pålagt 200.000 kr. pr. år, svarende til godt 300
kr. pr. virksomhed pr. år. Miljøstyrelsen afholder
omkostningerne til etablering af uddannelsen, herunder den
elektroniske platform. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Muligheden for at udnævne en
bemyndiget repræsentant samt øget harmonisering af de
nationale producentregistre forventes at lette de administrative
byrder for producenter og importører. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Udmøntning af lovforslagets
bestemmelser har positive miljømæssige konsekvenser
samt administrative bestemmelser, som bl.a. gør det muligt
at optimere de miljømæssige konsekvenser. ? Det nye WEEE-direktiv indeholder en
række bestemmelser, som ikke kræver implementering, men
som forventes at give en række miljømæssige
forbedringer, eksempelvis de skærpede indsamlingsmål,
de skærpede krav til eksport af brugt udstyr og de kommende
fælles europæiske minimumsstandarder for behandling af
elektronikaffald, som vil øge genanvendelse af
sekundære råstoffer og mindske udledningen af
miljøskadelige stoffer. ? Indsamleruddannelsen Begrænsede positive
ændringer. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Ingen. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. | Forholdet til EU-retten | Ændringer som
følge af WEEE-direktivet Gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli
2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) -
(EU-Tidende 2012 nr. L 197, side 38). ? Lovforslaget er ikke omfattet af
servicedirektivet. ? Indsamleruddannelsen Ingen. ? Digitale
løsninger ved angivelse til og indbetaling til SKAT samt ved
ansøgning om tilskud ved indsamling af affald Ingen. ? Øvrige
ændringer Ingen. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Det foreslås, at fodnoten til
miljøbeskyttelseslovens titelnote ændres, så det
kommer til at fremgå, at loven implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli
2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38.
Til nr.
2
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Forslaget indebærer, at miljøministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om gebyr til dækning af
omkostningerne opnåelse af bevis for at kunne forestå
indberetning af data og miljømæssig forsvarlig
håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald, jf.
§ 7, stk. 3, nr. 4, herunder omkostningerne til
undervisning, prøveafholdelse, udstedelse af bevis samt
udvikling, drift og vedligeholdelse af uddannelsessystemet
(indsamleruddannelsen). Den kommende indsamleruddannelse er
beskrevet under de almindelige bemærkninger, afsnit. 3.2.
Miljøstyrelsen afholder omkostningerne
til udviklingen af det digitale uddannelsessystem.
Gebyret skal dække omkostninger til
undervisning, prøveafholdelse og udstedelse af bevis samt
til den løbende opdatering af uddannelsessystemets faglige
indhold som følge af regelændringer, omkostninger til
drift af betalingsløsning, omkostninger til uddannelses- og
prøvesystemets serverdrift samt øvrige omkostninger
knyttet til videreudvikling af uddannelsessystemet.
Det er hensigten, at virksomhederne skal
betale et gebyr pr. prøve for medarbejderen. Det er
endvidere hensigten, at gebyret skal betales, uanset om
prøven bestås eller ej, og at gebyret er det samme,
uanset om der ved prøven forudgående har været
gennemført et uddannelsesforløb eller ej, idet
gebyret dækker omkostninger til det samlede digitale
uddannelses- og prøvesystem. Beviset er personligt og
følger den person, der har bestået prøven.
Gebyret fastsættes, sådan at der
opnås balance mellem indtægter og omkostninger over en
4-årig periode i overensstemmelse med Budgetvejledningens
afsnit 2.3.1.2.
Reglerne om gebyr forventes at blive fastsat i
bekendtgørelsesform. For så vidt angår
opkrævning af gebyret foreslås det, at bestemmelserne i
miljøbeskyttelseslovens § 88 finder anvendelse.
Gebyret vil blive opkrævet efter reglerne i lovens
§ 88.
Til nr.
3
De foreslåede ændringer af §
7, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., og § 7, stk.
6, der bliver stk. 7, er en konsekvensrettelse som følge af
det foreslåede nye stk. 4 i § 7, hvorefter § 7,
stk. 4-6, bliver stk. 5-7.
Til nr.
4
For at gøre loven mere læsevenlig
foreslås det, at § 9 i, stk. 1,
ophæves.
§ 9 i, stk. 1, i den
gældende lov indeholder definitionerne fra det gældende
WEEE-direktiv på elektrisk og elektronisk udstyr, producenter
og importører samt affald af elektrisk og elektronisk
udstyr. Definitionerne i det gældende WEEE-direktiv er
ligeledes indeholdt i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Det er hensigten, at definitionerne i det nye
WEEE-direktiv fremover alene implementeres i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen, således at loven
ikke længere indeholder definitioner på relevante
begreber, men alene indeholder de fornødne
hjemmelsbestemmelser til implementering af direktivet i
bekendtgørelsesform.
Det nye direktiv udvider definitionen af
producent, da defintionen fremover også omfatter enhver
fysisk eller juridisk person, der ved hjælp af fjernsalg
sælger til erhverv. Denne ændring vil blive
gennemført i producentdefinitionen i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.
Til nr.
5
Det foreslås, at »,jf.
stk. 1, nr. 3« udgår i § 9 i,
stk. 2, der bliver stk. 1.
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af, at § 9 i, stk. 1, foreslås
ophævet. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr.
6
Det foreslås, at der indsættes et
nyt stk. 2 i § 9 j, der med henblik på at
gennemføre det nye WEEE-direktivs artikel 12, stk. 5,
giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler
om, hvorledes de markedsførte mængder, jf.
§ 9 j, stk. 1, opgøres, samt om procedurer
for tilbagebetaling til producenterne og importørerne,
når elektrisk og elektronisk udstyr til brug for
husholdninger overføres til andre lande for at blive
markedsført der. Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse supplerer de eksisterende bemyndigelser
for miljøministeren til at fastsætte regler om
tildelingsordning og markedsandel, der relaterer sig til udstyr
markedsført til husholdninger og gælder således
alt markedsført udstyr.
Producenter og importører, som
markedsfører elektrisk og elektronisk udstyr til brug for
husholdninger, er med de gældende regler ansvarlige for den
mængde udstyr, de producerer henholdsvis importerer med
henblik på markedsføring i Danmark. De er derudover
forpligtet til at tilbagetage udstyret, når det bliver til
affald. Allerede i dag er de derfor forpligtet til årligt at
indberette de mængder, de har markedsført til brug for
husholdninger, til producentregistret, jf. den gældende lovs
§ 9 æ. Disse mængder indgår i en
beregning af markedsandelen, som bl.a. danner grundlag for
beregning af den mængde, som producenten eller
importøren har pligt til at tage tilbage i en
tildelingsordning. I det omfang producenten eller importøren
ikke allerede har opfyldt sin indsamlingsforpligtelse ved egen
indsamling, kan en andel af det kommunalt indsamlede udstyr,
når det bliver til affald, indgå i tildelingsordningen.
Hidtil har den største del af affaldet været indsamlet
via den kommunale indsamling.
Den private organisation, som i medfør
af den gældende lovs § 9 ø er tillagt
kompetencen til at administrere systemet (på nuværende
tidspunkt DPA-System), skal modtage indberetninger om de
markedsførte mængder til brug for husholdninger samt
foretage de konkrete beregninger af den andel, der
pålægges efter tildelingsordningen, opkrævning af
gebyr m.v. De markedsførte mængder indberettes
på grundlag heraf årligt til DPA-System. Producenter og
importører betaler desuden årligt et beløb pr.
kg markedsført udstyr til brug for husholdninger.
Beløbet indbetales til DPA-System og dækker
omkostningerne til administration af tildelingsordningen.
I medfør af artikel 12, stk. 5, i
det nye WEEE-direktiv skal EU-medlemsstaterne sikre, at der
udvikles passende refusionsprocedurer, hvis udstyr efter
markedsføring udføres fra den berørte
EU-medlemsstats område for at blive markedsført
udenfor dette område. Baggrunden for den nye forpligtelse i
det nye WEEE-direktiv er, at der har forekommet situationer, hvor
det samme udstyr blev registreret som markedsført i to
EU-medlemsstater, således at en producent eller
importør dermed pådrog sig producentansvar i begge
EU-medlemsstater.
Med forslaget skabes den fornødne
hjemmel til at udvikle en ordning, hvorefter producenterne og
importørerne kan reducere den årlige mængde af
markedsført udstyr. Derudover etableres bemyndigelse til, at
ministeren fastsætter regler om en refusionsordning for
udstyr markedsført til brug for husholdninger. Producenterne
og importørerne vil med forslaget således kun
være ansvarlige for den miljømæssige
håndtering m.v. af den mængde udstyr, som reelt bliver
til affald i Danmark. Da producenterne og importørerne i
medfør af miljøbeskyttelsesloven og
elektronikaffaldsbekendtgørelsen kan lade en kollektiv
ordning varetage deres forpligtelser, kan refusionen også ske
på baggrund af indberetninger fra de kollektive ordninger.
Det følger af miljøbeskyttelsesloven § 9z,
stk. 1 og 2, udmøntet i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen § 50.
Der er endvidere hensigten i
bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler
for, i hvilke tilfælde der kan ske regulering af de
markedsførte mængder, krav til dokumentation, m.v.
Disse regler fastsættes med hjemmel i den eksisterende lovs
§ 9 n.
Det er hensigten, at ordningen skal være
enkel at administrere for producenterne og importørerne, for
den private organisation og for myndighederne. Det skal også
sikres, at det er administrativt enkelt at føre tilsyn,
bl.a. ved at producenterne og importørerne skal dokumentere,
hvilket senere omsætningsled der har eksporteret den
mængde af udstyr, de ønsker at reducere de
markedsførte mængder med.
Danmark er i medfør af det nye
WEEE-direktiv forpligtet til at indberette indsamlingsprocenter til
Kommissionen. Disse indsamlingsprocenter er baseret på
mængden af udstyr markedsført i Danmark samt
mængden af affald indsamlet i Danmark.
Nyttiggørelses-, genbrugs- og genanvendelseskravene
fremgår allerede af elektronikaffaldsbekendtgørelsens
kapitel 10, og de nye minimumsmål for henholdsvis 2015 og
2018 fremgår af det nye direktivs bilag V og forventes
ligeledes implementeret i bekendtgørelsen.
Den foreslåede ændring
medfører ingen ændring i tildelingsordningen i forhold
til tilbagetagningsforpligtelsen for elektronikaffald fra
husholdninger m.v., idet forslaget alene sikrer mere korrekte data
om mængden af udstyr markedsført i Danmark.
Til nr.
7
Den gældende lovs § 9 j,
stk. 3, pålægger i dag danske eksportører,
der leverer elektrisk og elektronisk udstyr direkte til
husholdninger i andre EU-medlemsstater ved hjælp af
fjernsalg, at overholde den pågældende EU-medlemsstats
regler om gennemførelse af direktivet. Bestemmelsen
implementerer det gældende WEEE-direktivs artikel 8,
stk. 4, og artikel 12, stk. 1.
Artikel 8, stk. 4, er ikke gentaget i det
nye WEEE-direktiv, mens artikel 12, stk. 1, i det nye direktiv
er erstattet af de nye bestemmelser i artikel 16 og artikel 17, som
gennemføres i de foreslåede nye bestemmelser i
§ 9 j, stk. 4-7, og § 9 æ,
stk. 3 og 4. Bestemmelsen i den gældende § 9
j, stk. 3, videreføres derfor ikke, men afløses
af den foreslåede nye bestemmelse i § 9 j,
stk. 4.
Den foreslåede nye bestemmelse i
§ 9 j, stk. 4,
gennemfører direktivets artikel 17, stk. 2, og delvist
stk. 3, hvorefter eksportører, dvs. producenter og
importører, der er etableret i Danmark, men sælger
udstyr til en anden EU-medlemsstat via fjernsalg, er forpligtet til
at udnævne en bemyndiget repræsentant ved skriftlig
fuldmagt i den anden EU-medlemsstat med ansvar for overholdelse af
denne producents forpligtelser i henhold til reglerne
vedrørende producentansvar i den pågældende
EU-medlemsstat.
Det nye WEEE-direktivs artikel 3, stk. 1,
litra f, nr. iv, indeholder en definition af producenter, som
sælger via fjernkommunikation. Denne definition omfatter salg
direkte til husholdninger og til erhverv. Den foreslåede
ændring med krav om udnævnelse af en bemyndiget
repræsentant omfatter derfor både fjernsalg af
elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger og til
brug for erhverv. I det gældende direktiv gælder
forpligtelsen kun ved salg til husholdninger.
Det nye direktivs artikel 22
pålægger EU-medlemsstaterne at fastsætte
effektive sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget med henblik på at implementere
direktivet. Det foreslås derfor, at den nye bestemmelse i
§ 9 j, stk. 4, strafbelægges. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 24.
Det nye WEEE-direktivs artikel 17, stk. 1
og 3, foreslås implementeret med nye bestemmelser i
§ 9 j, stk. 5-7.
Artikel 17 giver producenter, som
ønsker at sælge elektrisk og elektronisk udstyr i en
anden EU-medlemsstat end den, de er etableret i, en ny mulighed for
at sikre, at de opfylder deres forpligtelser i henhold til
direktivet. I øjeblikket er det sådan, at det altid er
den første importør i Danmark, der skal registrere
sig. For udenlandske producenter eller importører, der har
etableret én dansk importør, er det både nu og
fremover denne, som skal være registreret, og som har
producentansvar. For udenlandske producenter og importører,
som ikke har etableret én samlet importør i Danmark,
men har et distributionsnet, hvor mange formentlig mindre
distributører dermed bliver importører, skal alle
disse efter de eksisterende regler registreres og har
producentansvar. Det nye bliver, at ved at benytte en bemyndiget
repræsentant vil de enkelte distributører ikke
længere skulle registreres og opfylde producentansvar.
I medfør af artikel 17, stk. 1,
skal EU-medlemsstaterne således sikre, at producenter, som
ikke er etableret på deres område, men i en anden
medlemsstat, har mulighed for at udnævne en fysisk eller
juridisk person, der er etableret på dens område, som
bemyndiget repræsentant med ansvar for opfyldelsen af de
forpligtelser, der påhviler de pågældende
producenter i henhold til direktivet, på deres område.
Producentansvaret indebærer efter de gældende regler
pligt til registrering i producentregister, indberetning af
markedsførte mængder, tilbagetagning og
miljømæssig korrekt håndtering af
elektronikaffaldet samt en oplysnings- og
dokumentationsforpligtigelse for disse ting.
Ifølge direktivets præambel (8.
betragtning) bør en producent af hensyn til opfyldelsen af
forpligtelserne efter direktivet være etableret i den
medlemsstat, hvortil producenten sælger sine varer. For at
mindske eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og
administrative byrder bør medlemsstaterne dog undtagelsesvis
tillade, at producenter, som ikke er etableret på deres
område, men i en anden medlemsstat, kan udnævne en
bemyndiget repræsentant. Den altovervejende hovedregel er
således, at producenten skal være etableret i den
pågældende medlemsstat. Denne hovedregel er i
overensstemmelse med direktivets formål, som gennem
producentansvar navnlig er at forebygge frembringelse af
elektronikaffald og nedbringe den affaldsmængde, der skal
bortskaffes.
I lyset af det nye WEEE-direktivs ordlyd og
formål fortolker Miljøministeriet artikel 17,
stk. 1, således, at hensigten med bestemmelsen er, at
såfremt producenten udnævner en bemyndiget
repræsentant, indtræder repræsentanten i samtlige
producentens forpligtelser i henhold til direktivet. I modsat fald
vil muligheden for håndhævelse af producentansvaret
blive vanskeliggjort i en grad, som vil bringe realiseringen af
direktivets formål i fare.
Det foreslås derfor, at der
indsættes en ny bestemmelse i § 9 j, stk. 5 og
6, som giver producenter og importører, som er etableret i
en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre
elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark, mulighed for i stedet
for at etablere sig her i landet at udnævne en
repræsentant, der er etableret her i landet, med ansvar for
overholdelse af deres forpligtigelser i henhold til loven eller
regler udstedet i medfør af loven for så vidt
angår elektrisk og elektronisk udstyr. Udnævnelsen af
en repræsentant skal i overensstemmelse med direktivets
artikel 17, stk. 3, ske ved skriftlig fuldmagt.
Det foreslås endvidere i stk. 7, at miljøministeren
fastsætter nærmere regler om repræsentantens,
producentens og importørens afgivelse af oplysninger om og
bevis for fuldmagtsforholdet, således at det sikres, at der
foreligger et egentligt fuldmagtsforhold, og at
repræsentanten har påtaget sig samtlige producentens
eller importørens forpligtelser i medfør af
direktivet. Se nærmere overvejelser om producentens
forpligtelser i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2. I
henhold til direktivet kan repræsentanten være enten en
fysisk eller juridisk person, som skal være etableret i
Danmark.
Som anført er det hensigten, at
repræsentanten indtræder i samtlige producentens eller
importørens forpligtelser i henhold til i henhold til loven
eller regler udstedet i medfør af loven for så vidt
angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald heraf,
herunder pligten til at lade sig registrere samt til at indsamle og
sikre korrekt miljøbehandling af det udstyr, producenten
bringer på markedet, når det bliver til affald.
Det er frivilligt for producenten eller
importøren at overlade varetagelsen af sine forpligtelser
til en bemyndiget repræsentant fremfor at etablere en
egentlig virksomhed i medlemsstaten. Producenter og
importører, som alene markedsfører udstyr i den
EU-medlemsstat, de er etableret i, kan dog ikke udnævne en
repræsentant.
Det følger af det nye WEEE-direktivs
artikel 16, at repræsentanten lige som producenter og
importører er forpligtet til at tilmelde sig
producentregistret. Den gældende lovs § 9 æ,
stk. 1, om producentregisteret foreslås derfor
ændret i overensstemmelse hermed. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 10.
Det foreslås endvidere, at der med
ændring af den gældende lovs § 9 ø,
stk. 1, nr. 6, indføres hjemmel til, at den private
organisation omtalt i § 9 ø kan registrere
repræsentanten samt træffe afgørelse om,
hvorvidt repræsentanten er omfattet af producentregisteret af
§ 9 æ og dermed opfylder kravene til at blive
udnævnt med ansvar for producentens eller importørens
forpligtelser, jf. den forslåede § 9, j,
stk. 5. Denne hjemmel vil blive udmøntet i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.
16.
Det fremgår af servicedirektivets
artikel 3, stk. 1, at hvis bestemmelser i servicedirektivet
strider mod en bestemmelse i en anden fællesskabsretsakt om
særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af
servicevirksomhed inden for særlige områder eller
særlige erhverv, har bestemmelsen i den anden
fællesskabsretsakt forrang og finder anvendelse på
disse særlige områder eller erhverv. De
foreslåede ændringer af § 9 j vil sikre
implementering af artikel 17 i dansk ret, jf. ovenfor. Disse
foreslåede ændringer går ikke videre end
direktivet fastsætter så vidt angår reguleringen
af tjenesteydere, herunder udenlandske tjenesteydere. På
baggrund heraf vurderes ordningen ikke at være omfattet af
servicedirektivet.
Til nr.
8
I medfør af den gældende lovs
§ 9 m, stk. 2, kan miljøministeren
fastsætte regler om, at distributører (dvs.
mellemhandlere, som hverken producerer eller importerer udstyr, og
som ikke sælger udstyr direkte videre til forbrugeren) og
forhandlere ikke må aftage og forhandle elektrisk og
elektronisk udstyr fra producenter og importører, som har
tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i
medfør af § 9 æ, stk. 1. Formålet
med § 9 m, stk. 2, er at understøtte en
høj registreringsprocent. Bemyndigelsen er udmøntet i
den eksisterende elektronikaffaldsbekendtgørelse
§ 10.
Da § 9 æ, stk. 1,
foreslås ændret, således at repræsentanter
også er forpligtet til at tilmelde sig producentregistret,
jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10, foreslås
det, at bestemmelsen i § 9 m, stk. 2, tillige
ændres, således at den også finder anvendelse,
hvis repræsentanter tilsidesætter registreringspligten
efter § 9 æ, stk. 1.
Det forventes, at oplysninger (navn og
adresse) på alle registrerede repræsentanter, herunder
hvem de repræsenterer, gøres let tilgængelige,
dvs. på organisationens hjemmeside og ved telefonisk
henvendelse til den systemansvarlige organisation, der
administrerer registret. Forpligtelsen efter § 9 m,
stk. 2, vil kun omfatte udstyr, som distributøren eller
forhandleren indgår aftale om, efter at registreringspligten
træder i kraft, og der vil blive fastsat overgangsordninger,
således at de supplerer de eksisterende bestemmelser i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Den eksisterende
bestemmelse er strafbelagt, og det er ligeledes hensigten at
strafbelægge den ændrede bestemmelse i medfør af
straffehjemlen i lovens § 110, stk. 3, og
elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Straffen for
overtrædelse af bestemmelsen vil således følge
reglerne for danske producenter.
Til nr.
9
Det foreslås, at § 9 p
ophæves.
Definitionerne i § 9 p blev indsat i
forbindelse med implementering af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer i forbindelse med
indførsel af producentansvar på motordrevne
køretøjer. Denne ordning er reguleret i loven samt i
bekendtgørelse om håndtering af affald i form af
motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner
herfra.
Definitionerne i § 9 p er tillige
indeholdt i bekendtgørelsen. Det foreslås derfor, at
definitionerne af lovtekniske årsager og for at gøre
loven mere læsevenlig tages ud af loven.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Det foreslås også, at
§ 9 t ophæves.
Definitionerne i § 9 t blev indsat i
forbindelse med implementering af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af
direktiv 91/157/EØF i forbindelse med indførsel af
producentansvar på batterier og akkumulatorer. Denne ordning
er reguleret i loven samt bekendtgørelse om batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer.
Definitionerne i § 9 t er tillige
indeholdt i førnævnte bekendtgørelse. Det
foreslås derfor, at definitionerne af lovtekniske
årsager og for at gøre loven mere læsevenlig
tages ud af loven.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr.
10
I medfør af den gældende lovs
§ 9 æ, stk. 1, er miljøministeren
bemyndiget til at fastsætte regler om oprettelse og drift af
registre over producenter og importører, om at producenter
og importører af bl.a. elektrisk og elektronisk udstyr har
pligt til at tilmelde sig registret og om deres pligt til at
indgive oplysninger hertil.
Med de foreslåede bestemmelser i
§ 9 j, stk. 5-7, får producenter, som
ønsker at sælge elektrisk og elektronisk udstyr i
Danmark, mulighed for at udnævne en repræsentant med
ansvar for overholdensen af deres forpligtelser i henhold til loven
og regler udstedt i medfør af loven.
I medfør af det nye direktivs artikel
16, stk. 2, er medlemsstaterne forpligtet til at sørge
for, at enhver udnævnt repræsentant registreres og i
den forbindelse afgiver de relevante oplysninger.
På den baggrund foreslås det, at
miljøministeren bemyndiges til tillige at fastsætte
regler om oprettelse og drift af registre over
repræsentanter, og om at repræsentanter forpligtes til
at tilmelde sig producentregistret samt afgive indgive oplysninger
hertil, jf. § 9 æ, stk. 1.
Endvidere foreslås det at indsætte
bemyndigelse til, at ministeren også kan fastsætte
forpligtelse for myndigheder til at give oplysninger til
producentregistret.
Den gældende lovs § 9 æ,
stk. 1, indeholder bl.a. hjemmel til at fastsætte regler
om producenter og importørers pligt til at indgive
oplysninger til producentregistret.
Det er intentionen, at indberetning til
Affaldsdatasystemet, som drives af Miljøstyrelsen og
indeholder oplysninger om indsamlede affaldsmængder m.v., og
hidtidige indberetninger til det nationale producentregister, som i
dag ligger hos DPA-System, fremadrettet skal samles i
Affaldsdatasystemet. Det forudsættes, at DPA-System fortsat
kan løse opgaven med at administrere producentregisteret,
herunder foretage tildelingsordninger m.v. på baggrund af
indberettede mængder, herunder tilbagetaget affald, og at der
således overføres relevante data til DPA-System fra
Affaldsdatasystemet.
Af forenklingshensyn og for at undgå
dobbeltindberetninger fra virksomhederne foreslås det
på den baggrund, at ministeren bemyndiges til tillige at
fastsætte regler om myndigheders pligt til at indgive
oplysninger til producentregistret.
Til nr.
11
Ændringen i § 9 æ,
stk. 1 er en konsekvens af, at de foreslåede
ændringer i nr. 4 og 9, hvori det foreslås, at en
række definitioner ikke længere fremgår direkte
af loven.
Til nr.
12
Direktivet indeholder en bestemmelse i artikel
18, der skal sikre et øget samarbejde mellem myndighederne,
herunder for de nationale producentregistre, i EU-medlemsstaterne
og EU-Kommissionen. Formålet med dette samarbejde er at
sikre, at producenterne og importørerne efterlever
direktivets krav, og skal herudover medvirke til korrekt
gennemførelse af direktivet samt lette administrationen for
producenter og importører. Efter direktivet skal
informationsudvekslingen foregå elektronisk.
Med henblik på gennemførelse af
denne bestemmelse foreslås det, at bemyndigelsen i den
gældende lovs § 9æ, stk. 2,
ændres, således at det præciseres, at ministeren
kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal
videregives fra producentregisteret, og til hvem de kan videregives
til. Hermed tydeliggøres det, at der kan videregives
oplysninger ikke bare til miljøministeren og
Miljøstyrelsen, men også til øvrige relevante
myndigheder, herunder til myndigheder i de andre EU-medlemsstater,
EU-medlemsstaternes nationale producentregistre og
EU-Kommissionen.
Det foreslås endvidere, at den private
organisation bemyndiges til at videregive oplysninger efter regler
udstedt i medfør af § 9 æ, stk. 2.
Der skal ved fastsættelse af regler i
medfør af den foreslåede § 9 æ,
stk. 2, tages højde for de gældende regler om
udveksling af personoplysninger i persondataloven. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.
13.
Til nr.
13
Til stk. 3.
Det nye WEEE-direktivs artikel 16,
stk. 2, litra d, indeholder et nyt krav om, at nationale
producentregistre på deres websted skal indeholde links til
andre nationale producentregistre. Formålet med ordningen er
at skabe forenklinger, idet det i alle medlemsstater letter
registreringen af producenter, importører og af bemyndigede
repræsentanter, som er udpeget i henhold til det nye
WEEE-direktivs artikel 17. Med ændringen bliver man hurtigt
og korrekt guidet over til producentregisteret i den
EU-medlemsstat, hvori man markedsfører elektrisk og
elektronisk udstyr, således at man som producent eller
importør let kan lade sig registrere.
Bestemmelsen tænkes implementeret i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Der er derfor behov for at
indsætte hjemmel til at kræve offentliggørelse
af henvisninger (links) til andre EU-medlemsstaters
producentregistre på det danske producentregisters
hjemmeside. Der er desuden behov for at kunne fastsætte krav
til formen heraf, således at det kan ske elektronisk på
hjemmesiden.
Det foreslås derfor, at der
indsættes et nyt stk. 3 i § 9 æ, som
bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om
offentliggørelse af henvisninger til andre EU-medlemsstaters
producentregistre på producentregistrets hjemmeside. Der er
alene tale om at offentliggøre en henvisning (et link) til
de andre EU-medlemsstaters nationale producentregistre. Det er ikke
intentionen, at det skal være muligt at logge sig ind eller
foretage registrering eller indberetning i andre EU-medlemsstaters
producentregister fra det danske producentregister. Der er
således ikke større administrative og
økonomiske byrder forbundet med etablering af ordningen,
ligesom den vurderes til at kræve minimal
vedligeholdelse.
Til
stk. 4.
Med henblik på implementering af det nye
WEEE-direktivs artikel 18 foreslås endvidere indsat et nyt
stk. 4 i § 9 æ, som bemyndiger
miljøministeren til at fastsætte regler om
videregivelse af oplysninger om og dokumenter af betydning for
producenter, importører og repræsentanters
efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til loven og regler
udstedt i medfør af loven for så vidt angår
elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra til de relevante
myndigheder i øvrige EU-medlemsstater og EU-Kommissionen.
Desuden foreslås det, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler for formen heraf. For så vidt
angår videregivelse af oplysninger fra producentregisteret
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.
Med henblik på at sikre samarbejde
mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre
direktivet, og for at sikre, at producenter og importører
overholder bestemmelserne i direktivet, introducerer artikel 18 et
nyt krav om at etablere en passende informationsstrøm mellem
de pågældende myndigheder. Hvor det er relevant, skal
myndighederne endvidere give hinanden og Kommissionen oplysninger.
Det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger skal
ske ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler.
Samarbejdet skal bl.a. omfatte tilladelse til adgang til relevante
dokumenter og oplysninger, herunder resultaterne af eventuelle
tilsyn, med forbehold af bestemmelserne i den
databeskyttelseslovgivning, der gælder i den medlemsstat,
hvor den myndighed, der anmodes om at samarbejde, findes.
Der er endvidere - bl.a. med det nye
WEEE-direktiv - skabt et ekstra behov for udveksling af
oplysninger, som følge af at producenter og
importører ikke længere er forpligtede til at
være etableret i hver enkelt EU-medlemsstat, men har mulighed
for at udnævne en bemyndiget repræsentant med ansvar
for overholdelse af producentens forpligtelser i henhold til
direktivet.
Det er derfor hensigten, at der skal ske et
øget samarbejde og informationsudveksling mellem
EU-Kommissionen og de relevante myndigheder i de andre
EU-medlemsstater. I overensstemmelse med direktivets artikel 18
foreslås det derfor, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om formen for udveksling af oplysninger,
således at det kan kræves, at der ved samarbejdet og
udveksling af oplysninger anvendes elektroniske
kommunikationsmidler.
Det er fastlagt direkte i direktivets artikel
18, at bestemmelserne om samarbejde og informationsudveksling skal
ske med forbehold for de enkelte medlemsstaters bestemmelser om
databeskyttelse. Videregivelsen af oplysninger og dokumenter skal
således ske inden for rammerne af persondataloven.
Til nr.
14
Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse som følge af den foreslåede
ophævelse af § 9 i, § 9 p og
§ 9 t. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.4.
Til nr.
15
Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse i medfør af den foreslåede
ændring af § 9 j, stk. 2 og 3 til stk. 3
og 4. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
6 og 7.
Til nr.
16
Det foreslås, at § 9 ø,
stk. 1, nr. 6, nyaffattes.
I medfør af den gældende lovs
§ 9 ø har ministeren beføjelse til at
henlægge en række administrative opgaver i forbindelse
med tilbagetagning m.v. af udtjent elektrisk og elektronisk udstyr,
udtjente batterier og akkumulatorer samt udtjente person- og
varebiler til en privat organisation. Ministeren kan i henhold til
stk. 1, nr. 6, henlægge kompetencen til at oprette og
drive producentregistret, som nævnt i § 9 æ,
til den private organisation, herunder kompetencen til at vurdere
og træffe afgørelse om, hvilke producenter og
importører der er omfattet af registret. Dette gælder
også for producenter og importører af elektrisk og
elektronisk udstyr.
På nuværende tidspunkt er
kompetencen til at forestå en del af de administrative
opgaver i forbindelse med producentansvar for elektrisk og
elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer samt person- og
varebiler henlagt til den private virksomhed, DPA-System.
§ 9 ø, stk. 1, nr. 6, giver således
allerede i dag mulighed for at lade DPA-System træffe
afgørelse om, hvilke producenter og importører der er
omfattet af reglerne.
Det fremgik af lovbemærkninger til L 305
af 22. maj 2005, som gennemførte det gældende
WEEE-direktiv, at der er tale om, at henlægge
offentligretlige opgaver til et privat organ, og at der i
almindelighed bør udvises tilbageholdenhed med en
sådan henlæggelse. De retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved henlæggelse af opgaver til private
blev søgt imødegået ved, at ministeren
godkender vedtægter og fastsætter retningslinjer for
administrationen, og at ministeren i henhold til forvaltningslovens
§ 1, stk. 2, og offentlighedslovens § 1,
stk. 3, efter forhandling med justitsministeren
fastsætter regler om, at de pågældende love
finder anvendelse for den private organisation. Endelig vil
organisationens afgørelser kunne påklages til en
offentlig myndighed.
Det fremgik endvidere, at modellen blev valgt,
fordi direktivets målsætning om producentansvar meget
lettere og bedre kunne opfyldes hvis en betydelig del af
administrationen overlades til en privat organisation, som kan
indgå privatretlige aftaler med producenter og
importører. Det fremgik også, at ministeriet forud for
udarbejdelsen af lovforslaget havde drøftelser med
organisationer, der repræsenterer danske producenter og
importører. Her tænkes særligt på DI
(Dansk Industri), HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), BFE
(Brancheforeningen for Forbruger-Elektronik), FEHA (Foreningen af
Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdnings
Apparater), FABA/FAFGE (El-branchens Leverandørforening)
samt Dansk Handel og Service. Disse organisationer tilkendegav med
DI i spidsen, at de privatretligt vil etablere det organisatoriske
grundlag for, at producenter og importører i Danmark kan
organisere og finansiere håndteringen af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr. Der blev som konsekvens heraf oprettet en
systemansvarlig organisation, nu kaldt DPA-System der fik ansvaret
for at bl.a. at sikre at producenter og importører kan
vælge mellem en kollektiv eller en individuel
finansieringsordning. Der blev med hjemmel i loven skabt mulighed
for, at den systemansvarlige organisation blev pålagt opgaver
med registrering af producenter og importører og solgte
mængder, opstilling af krav til sikkerhedsstillelse ved
individuel finansiering, udarbejdelse af statistikker til
Miljøstyrelsen, information til borgere og
behandlingsvirksomheder m.v. DPA-System er en selvejende
organisation, der er gebyrfinansieret. Gebyrerne fastsættes
årligt af miljøministeren på baggrund af
indstilling fra DPA-System. DPA-System revideres årligt af
uafhængig revisor og Rigsrevisionen. Bestyrelsen
består, som det fremgår af § 9ø,
stk. 2 af en uafhængig formand, der er udnævnt af
miljøministeren. De øvrige bestyrelsesmedlemmer
udpeges ligeledes af miljøministeren efter indstilling fra
interesse- og brancheorganisationer på området.
Det foreslås, at ministeren som i den
gældende lovs § 9 ø, stk. 1, nr. 6, kan
henlægge kompetencen til at oprette og drive et
producentregister til den private organisation, herunder
kompetencen til at træffe afgørelse om, hvilke
producenter, importører og repræsentanter, der er
omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der
henhører under kategorier af elektrisk og elektronisk
udstyr, og hvilke typer af batterier der skal registreres som
markedsført af den enkelte producent og importør.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at
miljøministeren kan henlægge kompetencen til at
træffe afgørelse om, hvilke bemyndigede
repræsentanter der er omfattet, til den private organisation,
jf. § 9 j, stk. 5-7. og bemærkningerne til
§ 1, nr. 7. For nærværende er dette alene
relevant for repræsentanter med ansvar for overholdelse af
producentansvaret i relation til elektrisk og elektronisk udstyr og
affald heraf. Det er intentionen, at DPA-System ved
afgørelsen skal foretage en vurdering af, hvorvidt den
bemyndigede repræsentant opfylder kravene om at være
udnævnt ved gyldig skriftlig fuldmagt, være etableret i
en EU-medlemsstat samt være registreret i producentregistret.
Såfremt kravene ikke er opfyldt, skal DPA-System træffe
afgørelse herom. De nærmere regler herom vil tillige
med de øvrige foreslåede ændringer blive fastsat
i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Baggrunden for nyaffatningen er dels, at der i
den eksisterende § 9 ø, stk. 1, nr. 6
henvises til en række definitioner, hvor det nu
foreslås, at de ikke længere skal fremgå direkte
af loven, jf. ændring nr. 4 og 9. Den yderligere kompetence
til at træffe afgørelse om, hvilke
repræsentanter, der er omfattet, er en konsekvens af
indførelsen af »repræsentanter« i
lovforslaget. Som det er tilfældet for de gældende
regler i § 9 ø, finder reglerne i
forvaltningsloven og offentlighedsloven også anvendelse
på nye sager, hvori der træffes afgørelse af den
private organisation. Yderligere kan organisationens
afgørelser påklages til ministeren eller
Miljøstyrelsen. Bestemmelser herom fremgår allerede af
elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Til nr.
17
Det foreslås, at »og« i
§ 9 ø, stk. 1, nr. 7, udgår. Der er
tale om en konsekvensrettelse, som følge af at det
foreslås, at der indsættes et nyt nr. 8 i bestemmelsen.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
18.
Til nr.
18
I medfør af § 9 ø,
stk. 1, har ministeren beføjelse til at henlægge
en række administrative opgaver til den private organisation,
DPA-System. Det foreslås, at der indsættes en ny nr. 8
i § 9 ø, stk. 1, hvorefter
miljøministeren kan henlægge kompetencen til at
videregive oplysninger efter regler udstedt i medfør af
§ 9 æ, stk. 2, vedrørende oplysninger i
producentregistret til de relevante myndigheder, herunder til de
nationale producentregistermyndigheder i de øvrige
EU-medlemsstater og EU-Kommissionen.
DPA-System bistår allerede i dag
Miljøstyrelsen med at behandle og levere data, som skal
indberettes til Eurostat (EU-Kommissionen). Med henblik på at
spare ressourcer er det hensigten, at DPA-System på vegne af
Miljøstyrelsen kan foretage direkte rapporteringer fra
producentregistret til Eurostat.
Det er fastlagt direkte i direktivets artikel
18, at bestemmelserne om samarbejde og informationsudveksling skal
ske med forbehold for de enkelte medlemsstaters bestemmelser om
databeskyttelse. Videregivelsen af oplysninger og dokumenter skal
således ske inden for rammerne af persondataloven.
Til nr.
19
Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse af den foreslåede ophævelse af
§ 9 i og § 9 t, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.4.
Til nr.
20
Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse af den foreslåede ophævelse af
§ 9 i, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit
3.4.
Til nr.
21
Den foreslåede ændring har alene
til formål at rette en sproglig fejl i § 53,
stk. 1, 1. pkt., opstået i forbindelse med ændring
af bestemmelsen ved lov nr. 513 af 12. juni 2009 om ændring
af lov om miljøbeskyttelse og andre love, hvor
»materialets, produktets eller« skulle have været
ophævet.
Til nr.
22
Det foreslås, at det eksisterende
stk. 4 ophæves og at der i stedet indsættes et nyt
stk. 4 og 5 i § 53, således at der gives
miljøministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om indbetaling, angivelse, opkrævning og anvendelse af
gebyret efter § 53, stk. 1, herunder regler om
registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling og renter.
Det foreslås endvidere, at
Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler, om
at angivelse og indbetaling skal ske digitalt og nærmere
regler om den digitale kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og
digital signatur.
Endelig foreslås det, at en digital
meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Det vil sige
med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at
være kommet frem, når den pågældende
meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse. En
meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
myndighederne m.v. på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for myndigheden m.v., dvs. f.eks. når
myndigheden m.v. kan behandle meddelelsen. En meddelelse vil
normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller
person, på det tidspunkt hvor meddelelsen er
tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil
blive anset for at være tilgængelig, selvom den
pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen,
hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den
pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan
nævnes, at den pågældendes egen computer ikke
fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur.
Det er en målsætning for
regeringen, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere
og det offentlige - herunder indberetninger fra virksomhederne til
det offentlige - skal foregå fuldt ud digitalt. Et krav om
brug af digital kommunikation kræver lovhjemmel.
Uanset, der på skatteministeriets
område er bemyndigelse til at kræve digital
kommunikation mellem SKAT og virksomheder og borgere dækker
hjemlen ikke affaldsområdet omfattet af
miljøbeskyttelsesloven.
Et krav om brug af digital kommunikation med
SKAT kræver derfor lovhjemmel på de områder, hvor
SKAT forestår opkrævning af gebyret.
Der er allerede i dag hjemmel i
miljøbeskyttelsesloven til digital angivelse og indbetaling
på batteriområdet, idet producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer
årligt skal foretage angivelse af gebyret samt indbetale et
beløb pr. kg markedsførte bærbare batterier og
akkumulatorer til SKAT.
Med henblik på at lette administrationen
hos virksomhederne og SKAT samt for at leve op til regeringens
digitaliseringsstrategi foreslås det på den baggrund,
at der tilvejebringes hjemmel i § 53 til fremover tillige
at kræve digital angivelse og indbetaling m.v. for de
materialer, produkter, m.v., der er omfattet af § 53. Med
hjemmel i § 53, stk. 1, er det i dag muligt at
fastsætte regler om, at producenter eller importører
af nærmere angivne materialer, produkter eller varer,
herunder emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne
eller til kommunale fællesskaber for affaldshåndtering
eller et selskab m.v., til hel eller delvis dækning af
omkostningerne i forbindelse med håndtering af materialet,
produktet eller varen som affald.
Hjemlen er i dag udmøntet i bl.a.
dækbekendtgørelsen, således at de virksomheder,
der fremstiller eller importerer dæk med hjemmel i lovens
§ 53, stk. 1, skal betale gebyr af alle typer
dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne
køretøjer, herunder
påhængskøretøjer og
påhængsredskaber til disse. Gebyrpligten gælder
både nye og regummierede dæk, og satserne fremgår
af dækbekendtgørelsen. Virksomheder, der er omfattet
af gebyrpligten, skal anmelde sig til registrering hos
Erhvervsstyrelsen. Administration og opkrævning af gebyret er
således allerede i dag med hjemmel i § 53 henlagt
til SKAT, jf. lovens § 80.
Ifølge dækbekendtgørelsen
skal de registrerede virksomheder efter udløbet af hver
gebyrperiode og senest ved udgangen af den følgende
måned angive antallet af dæk, hvoraf virksomheden skal
betale gebyr til SKAT. Angivelsen skal ske på en særlig
blanket og underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Gebyret for en gebyrperiode skal indbetales til SKAT senest
samtidig med angivelsesfristens udløb. Det er intentionen,
at alle virksomheder omfattet af gebyrpligten på
dækområdet fremover skal foretage angivelse og
indberetning digitalt for at lette administrationen hos både
SKAT og de enkelte virksomheder. Den digitale
indberetningsløsning på dækområdet, som
allerede i dag er udviklet og findes på TastSelv Erhverv
på www.skat.dk, er brugervenlig og sikker.
Lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23.
september 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
senere ændringer (opkrævningsloven) finder anvendelse i
forbindelse med opkrævningen.
Det er intentionen, at de nærmere regler
om angivelse, opkrævning, tilbagebetaling og rente
fastsættes i dækbekendtgørelsen ved henvisninger
til opkrævningsloven.
Bemyndigelsen i § 53, stk. 4 vil
således blive anvendt til i dækbekendtgørelsen
at fastsætte, at angivelsen skal ske digitalt, og at
beløbet skal opkræves efter opkrævningslovens
regler. Dette er en nødvendig følge af, at det
allerede fremgår af opkrævningsloven § 16, stk. 1,
nr. 20 og 21, at bøder, gebyrer og renter vedrørende
dækbekendtgørelsen indgår i én samlet
saldoopgørelse (skattekontoen).
Dette omfatter, at virksomhederne ved for sent
betaling skal betale rente efter dag-til-dag renten i
opkrævningsloven, og beløbet indgår i
opkrævningssystemet én skattekonto på linje med
de øvrige skatter og afgifter, som SKAT opkræver fra
virksomhederne. Tilsvarende vil bemyndigelsen blive anvendt til at
fastsætte regler om tilbagebetaling med henblik på de
situationer, hvor SKAT yder godtgørelse og dermed
tilbagebetaler det af virksomhederne betalte gebyr samt i de
tilfælde, hvor der skal ske tilbagebetaling af gebyret som
følge af en fejl i forbindelse med opkrævningen eller
indbetalingen.
Det vil komme til at fremgå af de
regler, der påtænktes udstedt i medfør af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 5, hvem
der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med
myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. I
bekendtgørelserne kan der desuden fastsættes regler om
fritagelse for pligten til digital kommunikation. Det
forudsættes, at reglerne vil blive udstedt og administreret i
overensstemmelse med de principper, der er anført i de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.1.2.
Det foreslåede stk. 4, 2. pkt. er en
direkte videreførsel af sidste del af den eksisterende
§ 53, stk. 4. Intentionen er at fastholde de
nuværende regler, hvor der bl.a. kan tages højde for,
at der kan være en væsentlig forskydning imellem
tidspunktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for
afholdelse af de modsvarende udgifter.
Da det digitale system allerede er udviklet af
SKAT, er ordningen udgiftsneutral for virksomhederne, og det er
omkostningsfrit at angive og indbetale via systemet. Systemet
forudsætter alene, at den enkelte virksomhed har adgang til
en PC med internetadgang. Systemet bliver i dag frivilligt brugt af
nogle af virksomhederne omfattet af gebyrpligten.
Forslaget medfører ingen
ændringer i reglerne for fastsættelse af gebyrets
størrelse, betingelserne for gebyrpligt m.v. Der er alene
tale om en administrativ ændring, som ingen
miljømæssige konsekvenser har.
Det er intentionen, at bestemmelsen skal kunne
finde anvendelse på andre producenter og importører af
andre materialer, produkter eller varer, herunder emballage,
omfattet af § 53, hvor angivelse og indbetaling skal ske
til SKAT.
Forslaget understøtter dette
lovforslags ændring af § 56, stk. 3, hvorefter
det foreslås at gøre det muligt at kræve, at
ansøgning om tilskud efter lovens kapital 7 omkring
affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere teknologi fremover
skal ske digitalt. Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 23.
Til nr.
23
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 4 i § 56, så det fremover bliver muligt
at kræve, at ansøgning om tilskud efter lovens kapitel
7 vedrørende affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere
teknologi indgives digitalt.
Det foreslås derfor, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at ansøgning om tilskud efter § 53 a - § 55 og
§ 55 c skal ske digitalt og nærmere regler om den
digitale kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital
signatur.
Derudover foreslås det, at en digital
meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Det vil sige
med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at
være kommet frem, når den pågældende
meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse. En
meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
myndighederne m.v. på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for myndigheden m.v., dvs. f.eks. når
myndigheden m.v. kan behandle meddelelsen. En meddelelse vil
normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller
person, på det tidspunkt hvor meddelelsen er
tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil
blive anset for at være tilgængelig, selvom den
pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen,
hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den
pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan
nævnes, at den pågældendes egen computer ikke
fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur.
Loven giver allerede i dag mulighed for at
udbetale tilskud, og § 56, stk. 3, giver mulighed for at
fastsætte nærmere regler vedrørende
ansøgning m.v.
For at lette administrationen for
ansøgere og dem, der administrerer tilskudsordningerne, samt
for at leve op til regeringens digitaliseringsstrategi,
indføres der med forslaget hjemmel til, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om
tilskud skal indgives digitalt.
Med hjemmel i § 53 a er det muligt
at anvende de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer
til bl.a. tilskud til indsamling og håndtering af affald,
ligesom administrationen heraf kan henlægges til private
organisationer, foreninger og lignende. Som det fremgår
ovenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 22, er
hjemlen i dag bl.a. udmøntet i
dækbekendtgørelsen, således at der ydes tilskud
til godkendte indsamlingsvirksomheder, som indsamler udtjente
kasserede dæk fra motordrevne køretøjer og
afleverer dem til virksomheder, som modtager og oparbejder
dæk, og som er godkendt af Miljøstyrelsen.
Som anført under bemærkningerne
til § 1, nr. 22, er tilskuddet finansieret af de
virksomheder, der fremstiller eller importerer dæk, idet de
med hjemmel i lovens § 53, stk. 1, samt
dækbekendtgørelsen skal betale gebyr af alle typer
dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne
køretøjer, herunder
påhængskøretøjer og
påhængsredskaber til disse.
Administrationen af tilskudsordningen
varetages i dag med hjemmel i § 53 a, stk. 1, af
Dækbranchens Miljøfond. Ansøgning om udbetaling
af tilskud skal derfor efter gældende regler sendes i
papirform til Dækbranchens Miljøfond, som
træffer afgørelse om udbetaling af tilskud.
Ansøgningen skal bl.a. indeholde indsamlingsvirksomhedens
navn, adresse og CVR-nummer, opgørelse over mængden af
dæk (stk. og kg) samt oplysninger om, hvor dækkene
stammer fra.
Med henblik på at lette administrationen
for både Dækbranchens Miljøfond og for de
enkelte indsamlere er det hensigten, at alle ansøgninger om
tilskud fremover skal indgives digitalt. Det vil desuden lette de
administrerende myndigheders arbejde med at udøve kontrol af
bl.a. dækkenes oprindelsessted, mængder m.v. Baggrunden
for forslaget er at tilvejebringe hjemmel hertil i loven.
Det er forudsat, at hjemmelsbestemmelsen
ligeledes skal kunne finde anvendelse på udbetaling af andre
former for tilskud omfattet af § 53 a - § 55 og
§ 55 c.
Ordningen er udgiftsneutral, da det digitale
indberetningssystem allerede er udviklet samt finansieret af midler
i Dækbranchens Miljøfond, som også vil
dække de løbende driftsudgifter til systemet.
Der er tale om et simpelt system, og det er
omkostningsfrit for indsamlingsvirksomhederne at være
registreret og indberette til det elektroniske indberetningssystem.
Hver indsamler er tildelt brugernavn og individuelt unikt password.
Den eneste forudsætning for anvendelse af systemet er derfor,
at den enkelte indsamler har adgang til en PC med internetadgang.
Systemet bliver i dag frivilligt anvendt af 2/3 af alle de
indsamlere, som modtager tilskud.
De administrative myndigheder eller private
organisationer m.v., som administrerer tilskudsordninger omfattet
af § 53 a - § 55 og § 55 c, vil med
forslaget også blive forpligtet til at anvende en digital
løsning i forbindelse hermed.
Det vil komme til at fremgå af de
regler, der påtænktes udstedt i medfør af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 56, stk. 4, hvem
der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med
myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. I
bekendtgørelserne kan der desuden fastsættes regler om
fritagelse for pligten til digital kommunikation. Det
forudsættes, at reglerne vil blive udstedt og administreret i
overensstemmelse med de principper, der er anført i de
almindelige bemærkninger, afsnittene 3.3.1.2. og 3.3.2.2.
Forslaget indebærer ingen
ændringer i betingelserne m.v. for at opnå tilskud. Der
er alene tale om en administrativ ændring, som ingen
miljømæssige konsekvenser har.
Til nr.
24
Den nye bestemmelse i § 9 j,
stk. 4, implementerer det nye WEEE-direktivs artikel 17,
stk. 2, hvorefter producenter og importører, der er
etableret i Danmark, men sælger udstyr i en anden
EU-medlemsstat via fjernsalg, er forpligtet til skriftligt at
udnævne en bemyndiget repræsentant i den anden
EU-medlemsstat med ansvar for overholdelse af denne producents
eller importørs forpligtelser i henhold til reglerne
vedrørende producentansvar i den pågældende
EU-medlemsstat. Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 7.
Det nye WEEE-direktivs artikel 22
pålægger EU-medlemsstaterne at fastsætte
effektive sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget med henblik på at implementere
direktivet. Det foreslås derfor, at den nye bestemmelse i
§ 9 j, stk. 4, strafbelægges. Såfremt en
dansk eksportør, der sælger elektrisk eller
elektronisk udstyr i andre EU-medlemsstater ved hjælp af
fjernsalg, ikke udnævner en repræsentant i den
pågældende medlemsstat og på den i § 9
j, stk. 4, nævnte måde, vil dette således
kunne straffes i henhold til lovens § 110, stk. 1,
nr. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 11. februar 2014. Baggrunden for dette er, at
implementeringensfristen i det nye WEEE-direktiv er den 14. februar
2014, og ændring af de relevante bekendtgørelser, jf.
ovenfor, skal nå at kunne træde i kraft.
Bilag
1. Paralleltekster ved ændringsforslag
2. Direktivet
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF
af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side
1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF
af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele
af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L
175, side 40), som ændret senest ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om
mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af
visse planer og programmer på miljøområdet og om
ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og
96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til klage og domstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L
156, side 17), Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts
1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald,
(EF-Tidende 1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret
senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006,
(EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992
nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald, (EF-Tidende 1994 nr. L 365, side 10), Rådets
direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257, side
26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer,
(EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13), Rådets direktiv
1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, (EF-Tidende
1999 nr. L 182, side 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer, (EF-Tidende 2000, nr. L 269,
side 34), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27.
januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
(EU-Tidende 2003 nr. L 37, side 24), direktiv 2003/108/EF af 8.
december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345,
side 106)¸ dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for
så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende
2006 nr. L 266, side 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og
om ophævelse af visse direktiver, (EU-Tidende 2008 nr. L 312,
side 3) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre
marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36). | | 1. I fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU« til: »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/75/EU« og efter »EU-Tidende
2010, nr. L 334, side 17« indsættes: », og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4.
juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38«. | | | | § 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om 1) forurening fra virksomheder, anlæg,
maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler, 2) indretning, drift og vedligeholdelse af
de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1, 3) forurening fra spildevandsanlæg,
rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg
for deponering af affald samt indretning, drift, vedligeholdelse,
nedlukning og efterbehandling af sådanne anlæg, 4) renhedsgraden af og tilsætning af
stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller
drift af transportmidler og maskiner, | | 2. I § 7 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ministeren kan
fastsætte regler om gebyr for opnåelse af bevis for at
kunne forestå indberetning af data og
miljømæssig forsvarlig håndtering af
genanvendeligt erhvervsaffald, jf. stk. 3, nr. 4, herunder for
omkostninger til undervisning, prøveafholdelse, udstedelse
af bevis samt udvikling, drift og vedligeholdelse af
uddannelsessystemet. § 88 finder anvendelse.« Stk. 4-6 bliver herefter
stk. 5-7. | 5) at bestemte anlæg, maskiner,
redskaber og transportmidler skal være af godkendt
type, | | | 6) at anlæg, indretninger eller
apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til
anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal
være af godkendt type, | | | 7) risikobetonede processer samt oplagring
og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i
§ 2, stk. 2, | | | 8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af
virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer,
hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger til
vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller
anlæggets drift, herunder af frembringelsen af affald, | | | 9) anmeldelse om midlertidig placering og
anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg,
maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder
om vilkår for sådanne placeringer og anvendelse, | | | 10) bioteknologisk anvendelse af
mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til
miljøet, og | | | 11) anvendelse af husdyrgødning og
anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at
beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod
forurening. | | | Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om en frivillig konsulentordning for virksomhederne i
forbindelse med gennemførelse af regler efter stk. 1,
herunder om autorisation af konsulenterne samt om gebyrer til
dækning af udgifterne ved autorisationsordningen. | | | Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, | | | 1) at personer i ledelsen af bestemte
forurenende anlæg skal have den hertil fornødne
tekniske viden og eventuelt bevis herfor, | | | 2) at personale, der betjener bestemte
forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget
undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift
af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om
kravene til opnåelse af beviset, | | | 3) særlig uddannelse og
vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte personkategorier,
der arbejder med risikobetonede processer, eller som har ansvar for
oplagring og håndtering af stoffer, og | | | 4) at der i virksomheder, der forestår
indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, skal være mindst
en person med ledelsesansvar for indsamlingen, som skal have bevis
for at kunne forestå indberetning af data og
miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet,
herunder om krav om undervisning og om opnåelse af
bevis. | | | Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at andre myndigheder
eller private organisationer skal udøve nærmere
fastlagte beføjelser om typegodkendelse og
fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte
anlæg, maskiner, indretninger m.v. | | | Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om betaling for myndigheders
og private organisationers behandling af ansøgninger om
typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte
anlæg, maskiner og indretninger m.v. For betaling
opkrævet af de i stk. 4 nævnte myndigheder finder
bestemmelserne i § 88 anvendelse. | | 3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., der
bliver stk. 6, 2.pkt., og to steder i § 7,
stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«. | Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte
myndigheder og private organisationer, herunder at
afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte
myndigheder ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. | | | | | | § 9 i. I
§§ 9 j-9 o forstås ved: | | 4. § 9 i, stk. 1,
ophæves. | 1) Elektrisk og elektronisk udstyr: Udstyr,
der er afhængigt af elektrisk strøm eller
elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til
produktion, transmission og måling af elektriske
strømme og elektromagnetiske felter, som er bestemt til brug
ved en spænding på højst 1.000 volt for
vekselstrøms vedkommende og 1.500 volt for
jævnstrøms vedkommende, bortset fra udstyr, der har
tilknytning til beskyttelse af væsentlige
sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmateriel,
medmindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt militære
formål. Miljøministeren udarbejder en liste over
kategorier af udstyr omfattet af definitionen. | | | 2) Producenter og importører: Enhver,
der | | | a) fremstiller og forhandler elektrisk eller
elektronisk udstyr i Danmark under eget varemærke, | | | b) under eget varemærke
videreforhandler udstyr i Danmark fremstillet af andre
leverandører, dog ikke hvis producentens varemærke er
angivet på udstyret, | | | c) erhvervsmæssigt importerer
elektrisk eller elektronisk udstyr til Danmark til videresalg
eller | | | d) leverer elektrisk eller elektronisk
udstyr fra en anden EU-medlemsstat direkte til husholdninger i
Danmark ved hjælp af fjernsalg. | | | 3) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr
fra husholdninger: Affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra
private husholdninger samt fra handel, industri, institutioner og
andre kilder, når det på grund af dets art og
mængde kan sidestilles med denne type affald fra
husholdninger, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2.
Ministeren kan bestemme, at affald af elektrisk og elektronisk
udstyr fra husholdninger, jf. stk. 1, nr. 3, skal omfatte
affald fra handel, industri, institutioner og andre kilder, selv om
det på grund af mængden ikke kan sidestilles med denne
type affald fra husholdninger. | | 5. I § 9 i, stk. 2, der bliver
stk. 1, udgår », jf. stk. 1, nr.
3,«. | | | | § 9 j.
Producenter og importører skal for egen regning foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af
elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af
producenten eller importøren efter den 31. december 2005,
medmindre der er fastsat andre regler i medfør af
§ 44 og § 45, stk. 2. Denne forpligtelse
kan også opfyldes gennem tilbagetagning samt genanvendelse
eller særlig håndtering af samme mængde af
tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af andre
producenter eller importører. | | 6. I § 9 j indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Miljøministeren
fastsætter regler om, hvorledes markedsførte
mængder, jf. stk. 1, opgøres, samt om procedurer
for tilbagebetaling til producenterne og importørerne,
når elektrisk og elektronisk udstyr til brug for
husholdninger overføres for at blive markedsført uden
for Danmark.« Stk. 2-3 bliver herefter
stk. 3-4. | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra
husholdninger omfattet af stk. 1 og § 9 l,
stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem
producenter og importører, tidsfrister for afhentning og
udveksling af beholdere i forbindelse med afhentningen af det
tildelte affald m.v. | | | Stk. 3.
Danske eksportører, der leverer elektrisk eller elektronisk
udstyr direkte til husholdninger i andre EU-medlemsstater ved
hjælp af fjernsalg, skal overholde den pågældende
EU-medlemsstats regler om gennemførelsen af direktiv om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), herunder opfylde
forpligtelser om tilbagetagning og særskilt håndtering
af affald af elektrisk og elektronisk udstyr i den
pågældende EU-medlemsstat. | | 7. § 9 j, stk. 3, der bliver
stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 4. Danske
eksportører, der sælger elektrisk eller elektronisk
udstyr i andre EU-medlemsstater ved hjælp af fjernsalg, skal
udnævne en repræsentant i den pågældende
medlemsstat med ansvar for overholdelse af eksportørens
forpligtigelser i henhold til den pågældende
medlemsstats regler om gennemførelsen af direktiv om affald
af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Udnævnelsen af
repræsentanten skal ske ved skriftlig fuldmagt. Stk. 5.
Producenter og importører, som er etableret i en anden
EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre
elektrisk eller elektronisk udstyr i Danmark, kan i stedet for at
etablere sig her i landet udnævne en repræsentant, der
er etableret i Danmark. Udnævnelsen af en repræsentant
skal ske ved skriftlig fuldmagt. Stk. 6.
Repræsentanten, jf. stk. 5, indtræder i
producentens eller importørens forpligtigelser og
rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af
loven for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr
og affald herfra. Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
producentens, importørens og repræsentantens afgivelse
af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.« | | | | § 9 m.
(udelades) Stk.2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at distributører
og forhandlere ikke må aftage og forhandle elektrisk og
elektronisk udstyr fra producenter og importører, som har
tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i
medfør af § 9 æ, stk. 1. | | 8. I § 9 m, stk. 2, ændres
»som« til: »hvis disse eller deres
repræsentanter«. | | | | § 9 p. I
§§ 9 q-9 s forstås ved: 1) Bil: Motorkøretøj, der er
forsynet med fire eller flere hjul eller med bælter, valser,
meder eller lignende, samt motorkøretøj på tre
hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. 2) Personbil: Bil indrettet til at benyttes
til befordring af højst ni personer, føreren
medregnet. 3) Varebil: Bil indrettet til at benyttes
til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på
ikke over 3.500 kg. 4) Producenter og importører: Enhver,
der fremstiller person- eller varebiler i Danmark eller
erhvervsmæssigt indfører person- eller varebiler til
Danmark. 5) Udtjent bil: En bil, der er affald i
henhold til reglerne i bekendtgørelse om affald. | | 9. §§ 9 p og 9 t ophæves. | | | | § 9 t. I
§§ 9 u-9 z forstås ved: | | | 1) Batteri eller akkumulator: Enhver
elektrisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk
energi, og som består af en eller flere primære
battericeller, der ikke kan genoplades, eller af en eller flere
sekundære battericeller, der kan genoplades, bortset fra
batterier og akkumulatorer, som benyttes i | | | a) udstyr med tilknytning til beskyttelsen
af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, våben,
ammunition og andet udstyr, bortset fra produkter, der ikke er
fremstillet til specifikt militære formål, eller | | | b) udstyr, der er beregnet til opsendelse i
rummet. | | | 2) Batteripakke: Enhver samling af batterier
eller akkumulatorer, der er forbundne, indkapslet eller forbundne
og indkapslet til en samlet enhed, som slutbrugeren ikke skal kunne
dele eller åbne. | | | 3) Bærbart batteri eller bærbar
akkumulator: Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver
batteripakke eller akkumulator, der | | | a) er forseglet, | | | b) kan være håndholdt og | | | c) ikke er et industribatteri eller en
industriakkumulator eller et bilbatteri eller en
bilakkumulator. | | | 4) Knapcellebatteri: Ethvert lille rundt
bærbart batteri eller enhver lille rund bærbar
akkumulator, hvor diameteren er større end højden,
til anvendelse i specialudstyr, herunder høreapparater,
armbåndsure, mindre bærbart udstyr og
nødstrøm. | | | 5) Bilbatteri eller -akkumulator: Ethvert
batteri eller enhver akkumulator, der leverer strøm til
startmotor, lygter og tændingsanlæg. | | | 6) Industribatteri eller -akkumulator:
Ethvert batteri eller enhver akkumulator, der udelukkende er
udviklet til industrielle eller erhvervsmæssige formål
eller anvendes i enhver form for elektriske
køretøjer. | | | 7) Udtjent batteri eller akkumulator:
Ethvert batteri, der er affald i henhold til regler fastsat i
medfør af § 44. | | | 8) Producenter og importører: Enhver
i Danmark, som for første gang erhvervsmæssigt
markedsfører batterier eller akkumulatorer, herunder hvis
disse er indbyggede i udstyr eller køretøjer i
Danmark. Ved markedsføring forstås overdragelse eller
tilrådighedsstillelse til tredjemand mod eller uden vederlag,
herunder indførsel i det danske toldområde. | | | | | | § 9
æ. Miljøministeren fastsætter regler om
oprettelse og drift af registre over producenter og
importører, om, at producenter og importører som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, § 9 p,
nr. 4, og § 9 t, nr. 8, har pligt til at tilmelde sig
registeret, og om deres pligt til at indgive oplysninger
hertil. | | 10. To steder i
§ 9 æ, stk. 1,
ændres »producenter og importører« til:
»producenter, importører og
repræsentanter«, og efter »deres«
indsættes: »og myndigheders«. ? 11. I § 9 æ, stk. 1,
ændres »som defineret i § 9 i, stk. 1,
nr. 2, § 9 p, nr. 4, og § 9 t, nr. 8,«
til: »af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og
varebiler og af batterier og akkumulatorer«. | | | | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke
oplysninger der skal videregives fra producentregisteret, herunder
om, hvilke oplysninger fra producentregisteret der skal gives til
ministeren. | | 12. § 9 æ, stk. 2, affattes
således: »Ministeren kan fastsætte regler
om videregivelse af oplysninger fra producentregistret samt om
formen herfor.« | | | 13. I § 9 æ indsættes som
stk. 3 og 4: »Stk. 3. Ministeren
fastsætter regler om henvisning på producentregistrets
hjemmeside til andre EU-medlemsstaters producentregistre. Stk.4.
Ministeren fastsætter regler om videregivelse af oplysninger
og dokumenter af betydning for producenter, importører og
repræsentanters efterlevelse af deres forpligtigelser i
henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven for
så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald
herfra til de relevante myndigheder i andre EU-medlemslande og
EU-Kommissionen, samt om formen herfor. « | | | | § 9
ø. Miljøministeren kan til en privat
organisation, jf. stk. 2, henlægge kompetencen til
at | | 14. I § 9 ø, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 9 j, stk. 3,« til:
»§ 9 j, stk. 4,«. | 1) administrere tildelingsordninger efter
§ 9 j, stk. 3, § 9 r, stk. 1,
§ 9 u, stk. 6, og § 9 w,
stk. 3, | | | 2) vurdere, om forpligtelsen efter
§ 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1,
§ 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1,
§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og
§ 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder give en
producent eller importør som defineret i § 9 i,
stk. 1, nr. 2, § 9 p, nr. 4, og § 9 t, nr.
8, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af
elektrisk eller elektronisk udstyr, udtjente person- og varebiler,
udtjente bærbare batterier eller akkumulatorer eller udtjente
bilbatterier eller -akkumulatorer, pligt til at afhente affaldet
fra en anden producent eller importørs modtageplads eller
virksomhed el.lign. , | | 15. I § 9 ø, stk. 1, nr. 2,
ændres »som defineret i § 9 i, stk. 1,
nr. 2, § 9 p, nr. 4, og § 9 t, nr. 8«
til: »af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og
varebiler og af batterier og akkumulatorer«. | 3) vurdere, om der er stillet passende
sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k,
stk. 1, og § 9 z, stk. 4, nr. 1, | | | 4) vurdere, om en kollektiv ordning
repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 z,
stk. 4, nr. 2, | | | 5) vurdere, om den geografiske beliggenhed
af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 9 z, stk. 5, nr.
1, | | | 6) oprette og drive et producentregister,
herunder træffe afgørelse om, hvilke producenter og
importører som defineret i § 9 i, stk. 1, nr.
2, § 9 p, nr. 4, og § 9 t, nr. 8, der er
omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der
henhører under kategorier af elektrisk og elektronisk
udstyr, jf. § 9 i, stk. 1, nr. 1, og hvilke typer af
batterier, jf. § 9 t, nr. 3, 5 og 6, der skal registreres
som markedsført af den enkelte producent og
importør, | | 16. § 9 ø, stk. 1, nr. 6,
affattes således: »6) oprette og drive et
producentregister, herunder træffe afgørelse om,
hvilke producenter, importører og repræsentanter der
er omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der
henhører under kategorier af elektrisk og elektronisk
udstyr, og hvilke typer batterier der skal registreres som
markedsført af den enkelte producent og
importør,«. | 7) indhente oplysninger efter regler udstedt
i medfør af § 9 n, stk. 2-4, § 9 s,
stk. 1 og 2, og § 9 y, stk. 1-3, og | | 17. I § 9 ø, stk. 1, nr. 7,
udgår »og«. | 8) meddele påbud efter § 9
å. | | | Stk. 2-4 (udelades) | | 18. I § 9 ø, stk. 1,
indsættes efter nr. 7 som nyt nr.: »8) videregive oplysninger efter
regler udstedt i medfør af § 9 æ,
stk. 2, til myndigheder, herunder relevante myndigheder i
andre EU-medlemslande, samt EU-Kommissionen og«. Nr. 8 bliver herefter nr. 9. | | | | § 45.
(udelades) Stk. 6.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger
for genanvendeligt erhvervsaffald. Producenter og importører
af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, og
producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer, jf. § 9 t, er endvidere uanset stk. 3
berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere
tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk
udstyr fra private husholdninger og for udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med regler udstedt
efter § 44. Stk. 7.
(udelades) | | 19. I § 45, stk. 6, udgår
», jf. § 9 i,« og », jf. § 9
t,«. | | | | § 51.
(udelades) | | 20. I § 51, stk. 3, udgår
»jf. § 9 i,«. | Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og
importører ikke må markedsføre bestemte typer
af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, der
på grund af specifikke konstruktioner eller
fremstillingsprocesser ikke kan genbruges, medmindre sådanne
specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder
altovervejende fordele, f.eks. med hensyn til
miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav. | | | Stk. 4-6.
(udelades) | | | | | | § 53.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
importører eller producenter af nærmere angivne
materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal betale
et gebyr til staten, til kommunerne eller til kommunale
fællesskaber for affaldshåndtering eller et selskab mv.
som nævnt i § 9, stk. 3, til hel eller delvis
dækning af omkostningerne i forbindelse med materialets,
produktets eller håndtering af materialet, produktet eller
varen som affald. Hvis gebyret indbetales til et selskab mv., jf.
stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om,
at gebyret fastsættes af selskabet mv. Gebyrer, der er
fastsat af et privat selskab mv., skal godkendes af
ministeren. | | 21. I § 53, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »materialets, produktets eller«. | Stk. 2.
Administration og opkrævning af det i stk. 1
nævnte gebyr kan henlægges til told- og
skatteforvaltningen eller et selskab mv. som nævnt i
§ 9, stk. 3. Administrationen kan ligeledes
henlægges til private organisationer el. lign. | | | Stk. 3.
Såfremt administration og opkrævning, jf. stk. 2,
henlægges til told- og skatteforvaltningen, kan told- og
skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig
ansættelse af gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen
af det gebyrbeløb, som påhviler en virksomhed, ikke
kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber.
Hvis administrationen og opkrævningen varetages af
miljøministeren eller er henlagt til en privat organisation,
selskab el. lign. , foretages den skønsmæssige
ansættelse af gebyrtilsvaret af miljøministeren.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
berørte virksomheder skal udlevere eller indsende
forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance mv.
til en statslig myndighed. | | | Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrets
opkrævning og anvendelse, herunder regler, som tager
højde for, at der kan være en væsentlig
forskydning imellem tidspunktet for gebyrets opkrævning og
tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter. | | 22. I § 53, stk. 4, ophæves,
og i stedet indsættes: »Stk. 4. Ministeren kan
fastsætte regler om indbetaling, angivelse, opkrævning
og anvendelse af gebyret efter stk. 1, herunder regler om
registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling og renter.
Ministeren kan endvidere fastsættelse regler, som tager
højde for, at der kan være en væsentlig
forskydning imellem tidspunktet for gebyrets opkrævning og
tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter. Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om, at angivelse og
indbetaling af gebyr efter stk. 1. skal ske digitalt.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. En
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.« | | | | § 56.
(udelades) Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af
tilskud efter §§ 53 a-55 og § 55 c,
herunder om behandling af ansøgninger, ansøgningers
form og indhold, tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud,
udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling
af tilskud og renter heraf, patentrettigheder, regnskaber, revision
samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes
nærmere regler om, at ansøgere efter § 53 a
og § 55 c har pligt til for egen regning at foretage
prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og
affaldsstoffer. | | 23. I § 56, indsættes som stk.
4: »Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om
tilskud efter §§ 53 a-55 og § 55 c skal ske
digitalt. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital
signatur. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.«. | | | | § 110.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der | | | 1) overtræder § 15 b,
stk. 2, § 19, stk. 1 eller stk. 2,
§ 20, § 21 b, § 22, § 23,
§ 27, stk. 1 eller stk. 2, § 28,
stk. 4, § 43, § 45, stk. 3,
§ 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2,
§ 72 a eller § 89 c, | | 24. I § 110, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »overtræder«:
»§ 9 j, stk. 4,«. | 2) - 12) (udelades) | | | Stk. 2-11.
(udelades) | | | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 11. februar
2014. |
|
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/19/EU
af 4. juli 2012
om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige
ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE)4). Direktivet bør
af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) Formålene med Unionens miljøpolitik er navnlig
bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten,
beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel
udnyttelse af naturressourcerne. Denne politik bygger på
forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats,
princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved
kilden og princippet om, at forureneren betaler.
(3) I Fællesskabets program for politik og handling i
forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte
miljøhandlingsprogram)5) fastslås det, at opnåelse af en
bæredygtig udvikling kræver gennemgribende
ændringer i de nuværende udviklings-, produktions-,
forbrugs- og adfærdsmønstre, og der slås bl.a.
til lyd for mindskelse af unødvendigt forbrug af
naturressourcer og forebyggelse af forurening. Det anfører
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) som et af
målområderne for anvendelse af principperne om
forebyggelse, nyttiggørelse og sikker bortskaffelse af
affald.
(4) Nærværende direktiv supplerer den overordnede
EU-lovgivning om affaldshåndtering, f.eks.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald6). I nærværende direktiv henvises til
nævnte direktivs definitioner, herunder definitioner af
affald og de generelle affaldshåndteringsoperationer.
Definitionen af indsamling i direktiv 2008/98/EF omfatter
indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik
på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. I
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF7) fastsættes en
ramme for fastlæggelsen af krav til miljøvenligt
design af energiforbrugende produkter, og der åbnes mulighed
for at vedtage en række specifikke krav til
miljøvenligt design af energirelaterede produkter, der
også kunne være omfattet af nærværende
direktiv. Direktiv 2009/125/EF og dettes
gennemførelsesbestemmelser finder anvendelse med forbehold
af Unionens øvrige lovgivning om affaldshåndtering.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27.
januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr8) indeholder krav om, at forbudte stoffer skal
substitueres i elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), som falder
inden for direktivets anvendelsesområde.
(5) Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver
stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og
dette gør WEEE til en hurtigt voksende kilde til affald.
Selv om direktiv 2002/95/EF har bidraget effektivt til at mindske
indholdet af farlige stoffer i nyt EEE, vil farlige stoffer
såsom kviksølv, cadmium, bly, hexavalent chrom,
polychlorerede biphenyler (PCB) og ozonlagsnedbrydende stoffer
stadig kunne findes i WEEE i mange år fremover. Indholdet af
farlige komponenter i EEE skaber problemer i forbindelse med
affaldshåndtering, og WEEE genanvendes ikke i
tilstrækkeligt omfang. En utilstrækkelig genanvendelse
medfører, at værdifulde ressourcer går til
spilde.
(6) Formålet med dette direktiv er at bidrage til en
bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug ved i
første række at forebygge frembringelse af WEEE og
desuden genbruge, genanvende og på anden måde
nyttiggøre dette affald for at nedbringe den
affaldsmængde, der skal bortskaffes, og bidrage til en
effektiv ressourceudnyttelse og genvinding af værdifulde
sekundære råstoffer. Det sigter også mod bedre
miljøpræstationer hos alle aktører, der er
involveret i EEEs livscyklus, f.eks. producenter,
distributører og forbrugere, og især de
aktører, som er direkte involveret i indsamlingen og
behandlingen af WEEE. Navnlig kan forskellige holdninger i
medlemsstaterne til princippet om producentansvar medføre
betydelige skævheder i den økonomiske byrde for
erhvervslivets aktører. Forskellige nationale politikker til
håndtering af WEEE i de forskellige medlemsstater er en
hæmsko for en effektiv genanvendelsespolitik.
Væsentlige kriterier bør derfor fastlægges
på EU-plan, og der bør udvikles minimumsstandarder for
behandlingen af WEEE.
(7) Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde for
produkter og producenter, uanset hvilken salgsmetode der anvendes,
også når der er tale om fjernsalg og e-handel. I den
forbindelse bør producenternes og distributørernes
forpligtelser ved fjernsalg og e-handel så vidt muligt
udformes og håndhæves på samme måde som for
andre distributionskanaler for at undgå, at andre
distributionskanaler skal dække omkostninger, som
følger af dette direktiv, og som opstår som
følge af WEEE, hvor udstyret blev solgt via fjernsalg eller
e-handel.
(8) Med henblik på at opfylde forpligtelserne efter dette
direktiv i en given medlemsstat, bør en producent være
etableret i den pågældende medlemsstat. For at mindske
eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og
administrative byrder bør medlemsstaterne undtagelsesvis
tillade, at producenter, som ikke er etableret på deres
område, men i en anden medlemsstat, kan udnævne en
bemyndiget repræsentant som ansvarlig for opfyldelsen af de
forpligtelser, der påhviler den pågældende
producent efter dette direktiv. Desuden bør de
administrative byrder reduceres ved hjælp af forenklede
registrerings- og rapporteringsprocedurer og ved sikring af, at der
ikke opkræves dobbelte gebyrer for registrering i de enkelte
medlemsstater.
(9) Dette direktiv bør omfatte alt EEE, der anvendes af
forbrugerne, og EEE til erhvervsmæssig brug. Dette direktiv
bør ikke berøre sikkerheds- og sundhedskrav i
EU-lovgivningen til beskyttelse af aktører, der kommer i
kontakt med WEEE, eller EU-særlovgivning om
affaldshåndtering, navnlig Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier
og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer9), og EU-lovgivningen om
produktdesign, bl.a. direktiv 2009/125/EF. Forberedelsen med
henblik på genbrug, nyttiggørelse og genanvendelse af
affald af udstyr til køling samt stoffer, blandinger eller
komponenter heraf, bør være i overensstemmelse med
relevant EU-lovgivning, særlig Europa-Parlamentet og
Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om
stoffer, der nedbryder ozonlaget10), og Europa-Parlamentet og Rådets
forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige
drivhusgasser11). Formålet med
dette direktiv kan nås uden at medtage faste installationer i
stor skala såsom olieplatforme,
lufthavnsbagagetransportsystemer eller elevatorer inden for dets
anvendelsesområde. Udstyr, som ikke specifikt er udformet og
installeret som en del af sådanne installationer, og som kan
fungere korrekt, selv om det ikke er en del af disse
installationer, bør dog omfattes af dette direktivs
anvendelsesområde. Dette gælder for eksempel udstyr
såsom belysningsudstyr eller fotovoltaiske paneler.
(10) Der bør medtages en række definitioner i dette
direktiv for at præcisere anvendelsesområdet.
Definitionen af EEE bør dog afklares yderligere inden for
rammerne af en revision af anvendelsesområdet for at
tilnærme medlemsstaternes relevante nationale
foranstaltninger og nuværende, anvendte og gældende
praksis.
(11) Der bør fastlægges krav til
miljøvenligt design, som letter genbrug, adskillelse og
nyttiggørelse af WEEE inden for rammerne af
foranstaltningerne til gennemførelsen af direktiv
2009/125/EF. For at optimere genbrug og nyttiggørelse gennem
produktdesign bør der tages hensyn til hele produktets
livscyklus.
(12) Indførelsen af producentansvar i dette direktiv er
et af midlerne til at tilskynde til udformning og produktion af
EEE, som tager fuldstændig hensyn til og letter reparation,
mulig opgradering, genbrug, adskillelse og genanvendelse heraf.
(13) Med henblik på at garantere
distributørpersonalets sikkerhed og sundhed i forbindelse
med tilbagetagning og håndtering af WEEE bør
medlemsstaterne på grundlag af deres egen lovgivning og
EU-lovgivning om sundheds- og sikkerhedskrav fastlægge de
omstændigheder, hvorunder en distributør kan
nægte tilbagetagning.
(14) Særskilt indsamling er en forudsætning for at
sikre, at WEEE underkastes særlig behandling og genanvendes,
og at det fastsatte beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og
for miljøet i Unionen kan nås. Forbrugerne må
bidrage aktivt til denne indsamling og bør tilskyndes til at
returnere WEEE. I dette øjemed bør der oprettes
hensigtsmæssige anlæg til returnering af WEEE, herunder
offentlige indsamlingssteder, hvor private husholdninger i det
mindste kan returnere deres affald gratis. Distributørerne
spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at
gøre indsamlingen af WEEE til en succes. Derfor bør
indsamlingssteder for meget småt WEEE i detailforretninger
ikke være omfattet af kravene til registrering og tilladelse
i direktiv 2008/98/EF.
(15) Med henblik på at nå det fastsatte
beskyttelsesniveau og de harmoniserede
miljømålsætninger i Unionen bør
medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at
minimere bortskaffelse af WEEE sammen med usorteret
husholdningsaffald og til at nå et højt niveau for
særskilt indsamling af WEEE. For at sikre, at medlemsstaterne
bestræber sig på at indføre effektive
indsamlingsordninger, bør de pålægges at
nå et højt niveau for indsamling af WEEE, navnlig for
udstyr til køling og frysning indeholdende
ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser som
følge af disses betydelige miljøpåvirkning og i
lyset af de forpligtelser, som er indeholdt i forordning (EF) nr.
842/2006 og forordning (EF) nr. 1005/2009. Data fra
konsekvensanalysen, som blev udført af Kommissionen i 2008,
viser, at 65 % af EEE, der bringes i omsætning, allerede
dengang var indsamlet særskilt, men mere end halvdelen var
potentielt genstand for en ukorrekt behandling og illegal eksport,
og selv når det blev behandlet korrekt, blev dette ikke
rapporteret. Dette medfører et tab af værdifulde
sekundære råstoffer, miljøforringelser og
levering af uoverensstemmende data. For at undgå dette, er
det nødvendigt at fastsætte et ambitiøst
indsamlingsmål og at sikre, at indsamlet WEEE behandles
miljømæssigt fornuftigt og rapporteres korrekt. Det er
hensigtsmæssigt at fastsætte minimumskrav for
overførsler af brugt EEE, der mistænkes for at
være WEEE, og medlemsstaterne kan ved anvendelsen heraf tage
hensyn til eventuelle relevante kontaktorganers retningslinjer, der
er udarbejdet som led i gennemførelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006
af 14. juni 2006 om overførsel af affald12). Sådanne
minimumskrav bør under alle omstændigheder have til
formål at undgå uønskede overførsler af
ikke-funktionsdygtigt EEE til udviklingslande.
(16) Fastsættelse af ambitiøse indsamlingsmål
bør baseres på den WEEE-mængde, der genereres,
og der bør tages behørigt hensyn til produkternes
forskellige livscyklusser i medlemsstaterne, til umættede
markeder og til EEE med lang levetid. Derfor bør der i
nær fremtid udvikles en metode til beregning af
indsamlingsandele på basis af den genererede WEEE.
Ifølge de nuværende skøn svarer en
indsamlingsandel på 85 % af genereret WEEE rundt regnet til
en indsamlingsandel på 65 % af den gennemsnitlige vægt
af EEE, der er bragt i omsætning i de tre foregående
år.
(17) Det er nødvendigt, at WEEE underkastes særlig
behandling, så det undgås, at forurenende stoffer
spredes til genanvendt materiale eller til affaldsstrømmen.
En sådan behandling er det mest effektive middel til at
sikre, at det fastsatte beskyttelsesniveau for Unionens
miljø kan nås. Enhver virksomhed eller ethvert
foretagende, der foretager indsamling og genanvendelse og
udfører behandlingsprocesser, bør opfylde
minimumsstandarder, så behandlingen af WEEE ikke belaster
miljøet. De bedste tilgængelige behandlings-,
nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker bør
anvendes under forudsætning af, at de sikrer menneskers
sundhed og et højt miljøbeskyttelsesniveau. De bedste
tilgængelige behandlings-, nyttiggørelses- og
genanvendelsesteknikker kan defineres nærmere efter
procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening13).
(18) Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt
Identificerede Sundhedsrisici konstaterede i sin udtalelse af 19.
januar 2009 om risikovurdering af nanoteknologiprodukter, at
udsættelse for nanomatrialer, der er integreret i
større strukturer som f.eks. elektroniske kredsløb,
kan forekomme i affaldsfasen og i forbindelse med genanvendelse.
For at kontrollere eventuelle risici for menneskers sundhed og
miljøet som følge af behandlingen af WEEE, der
indeholder nanomaterialer, bør Kommissionen vurdere, om det
er nødvendigt med en særlig behandling.
(19) Indsamling, opbevaring, transport, behandling og
genanvendelse samt forberedelse heraf med henblik på genbrug
af WEEE skal gennemføres efter en fremgangsmåde, der
beskytter miljøet og menneskers sundhed og bevarer
råstoffer, og skal tilsigte genanvendelse af værdifulde
ressourcer indeholdt i EEE med henblik på at sikre en bedre
råstofforsyning i Unionen.
(20) Forberedelse med henblik på genbrug af WEEE og dets
komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer bør i
givet fald prioriteres. Hvor dette ikke er at foretrække,
bør alt WEEE, der er indsamlet særskilt, sendes til
nyttiggørelse med det formål at nå et
højt niveau for genanvendelse og nyttiggørelse.
Producenterne bør desuden tilskyndes til at integrere
genanvendte materialer i nyt udstyr.
(21) Nyttiggørelse, forberedelse med henblik på
genbrug og genanvendelse af WEEE bør alene anses for at
bidrage til de mål, der er fastsat i dette direktiv, hvis
denne nyttiggørelse, forberedelse med henblik på
genbrug eller genanvendelse ikke er i strid med anden EU-lovgivning
eller national lovgivning, der gælder for udstyret. Sikring
af en forsvarlig forberedelse med henblik på genbrug,
genanvendelse og nyttiggørelse af WEEE er vigtig for en
fornuftig ressourceforvaltning og medfører en optimeret
ressourceforsyning.
(22) Der skal opstilles grundlæggende principper for
finansiering af håndteringen af WEEE på EU-plan, og
finansieringsordninger skal bidrage til, at der opnås
høje indsamlingsprocenter, og til, at princippet om
producentansvar efterleves.
(23) Brugere af EEE fra private husholdninger bør have
mulighed for i det mindste at returnere WEEE gratis. Producenterne
bør som minimum finansiere indsamlingen fra
indsamlingsanlæg samt behandlingen, nyttiggørelsen og
bortskaffelsen af WEEE. Medlemsstaterne bør tilskynde
producenterne til at tage det fulde ansvar for indsamlingen af WEEE
bl.a. ved at finansiere indsamlingen af WEEE gennem hele
affaldskæden, herunder fra private husholdninger, for at
undgå, at særskilt indsamlet WEEE bliver genstand for
ukorrekt behandling og illegal eksport, og for at skabe lige
konkurrencevilkår ved at harmonisere producentfinansieringen
i hele Unionen og omlægge betalingen for indsamlingen af
dette affald fra skatteyderne til forbrugerne af EEE i
overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler. For at
fordelene ved producentansvarskonceptet kan udnyttes bedst muligt,
bør hver enkelt producent være ansvarlig for at
finansiere behandlingen af affald fra producentens egne produkter.
Den enkelte producent bør kunne vælge at opfylde denne
forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv
ordning. Hver enkelt producent bør, når et produkt
bringes i omsætning, stille en finansiel garanti for at
forhindre, at omkostningerne ved håndtering af WEEE fra
forældreløse produkter påhviler samfundet eller
de øvrige producenter. Ansvaret for at finansiere
håndteringen af historisk affald bør deles af alle
producenter i form af kollektive finansieringsordninger, hvortil
alle producenter, der findes på markedet på det
tidspunkt, omkostningerne opstår, bidrager
forholdsmæssigt. Kollektive finansieringsordninger bør
ikke medføre, at niche- og småproducenter og
-importører og nytilkomne på markedet udelukkes.
Kollektive ordninger kunne foreskrive differentierede takster
baseret på, hvor let produkter og værdifulde
sekundære råstoffer, som de indeholder, kan
genanvendes. De eksisterende ordninger for indsamling og
nyttiggørelse bør anvendes bedst muligt i forbindelse
med produkter med lang livscyklus, der nu falder ind under dette
direktivs anvendelsesområde, som f.eks. fotovoltaiske
paneler, under forudsætning af, at kravene i dette direktiv
overholdes.
(24) Producenterne kunne gives tilladelse til, på
frivillig basis ved salg af nye produkter, at gøre
køberne opmærksomme på omkostningerne ved en
miljømæssig korrekt indsamling, behandling og
bortskaffelse af WEEE. Dette er i overensstemmelse med
Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for bæredygtigt
forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig
industripolitik, især med hensyn til et mere intelligent
forbrug og grønne offentlige indkøb.
(25) For at sikre en effektiv indsamling af WEEE skal brugerne
oplyses om kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med
usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles
særskilt, samt om indsamlingsordningerne og om den rolle, de
selv spiller for håndteringen af WEEE. Dette
nødvendiggør hensigtsmæssig mærkning af
EEE, som vil kunne ende i skraldeposer eller lignende materiel til
kommunal affaldsindsamling.
(26) For at lette håndteringen og især behandlingen
samt nyttiggørelsen eller genanvendelsen af WEEE er det
vigtigt, at producenterne giver oplysninger om identifikation af
komponenter og materialer.
(27) Medlemsstaterne bør sikre, at infrastruktur til
inspektioner og overvågning gør det muligt at
kontrollere, at dette direktiv gennemføres korrekt, under
hensyntagen bl.a. til Europa-Parlamentets og Rådets
henstilling 2001/331/EF af 4. april 2001 om mindstekrav for
miljøinspektioner i medlemsstaterne14).
(28) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner, der
er effektive, står i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som skal
pålægges fysiske og juridiske personer, hvis de
overtræder bestemmelserne i dette direktiv. Medlemsstaterne
bør også kunne træffe foranstaltninger til at
inddrive omkostningerne ved manglende overholdelse og
genopretningsforanstaltninger med forbehold af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader15).
(29) For at kunne overvåge virkeliggørelsen af
dette direktivs målsætninger er det nødvendigt
at have oplysninger om vægten af EEE, der bringes i
omsætning i Unionen, og om den opnåede
indsamlingsprocent, forberedelse med henblik på genbrug,
herunder så vidt muligt forberedelse med henblik på
genbrug af komplette apparater, nyttiggørelse eller
genanvendelse og eksport af WEEE indsamlet i overensstemmelse med
dette direktiv. Der bør med henblik på beregning af
indsamlingsprocenterne udvikles en fælles metode til at
beregne vægten af EEE, så det bl.a. fastlægges,
om dette begreb omfatter den faktiske vægt af hele udstyret,
sådan som det markedsføres, herunder alle komponenter,
delkomponenter, tilbehør og forbrugsvarer, men ikke
emballage, batterier, brugsvejledninger og manualer.
(30) Det er hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne
vælge at gennemføre visse af dette direktivs
bestemmelser ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de
berørte økonomiske sektorer, forudsat at
særlige krav opfyldes.
(31) For at afhjælpe medlemsstaternes vanskeligheder med
at nå indsamlingsandelene, for at tage hensyn til den
tekniske og videnskabelige udvikling og for at supplere
bestemmelserne om opfyldelse af nyttiggørelsesmålene
bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter
delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for
så vidt angår overgangstilpasninger for visse
medlemsstater, tilpasning til den tekniske og videnskabelige
udvikling og vedtagelse af detaljerede regler for medregning af
WEEE, der eksporteres ud af Unionen, i opfyldelsen af
nyttiggørelsesmålene. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen
bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af
delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(32) For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen
tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af
16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser16).
(33) Forpligtelsen til at gennemføre
nærværende direktiv i national ret bør kun
omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget
indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere
direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser,
hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de
tidligere direktiver.
(34) I henhold til den fælles politiske erklæring af
28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om
forklarende dokumenter17) forpligter medlemsstaterne sig til i
tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele
og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv
finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget.
(35) Nærværende direktiv bør ikke
berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag XI, del B, angivne frister for gennemførelse i
national ret og anvendelse af direktiverne deri.
(36) Målet for dette direktiv kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
på grund af problemets omfang bedre gennemføres
på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger
i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for
at opfylde dette mål -
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
I dette direktiv fastsættes
foranstaltninger for at beskytte miljøet og menneskers
sundhed ved at forebygge eller mindske de negative
følgevirkninger af at frembringe og håndtere affald
fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) ved at mindske de
negative følgevirkninger af ressourceudnyttelse og ved at
forbedre effektiviteten af denne udnyttelse i overensstemmelse med
artikel 1 og 4 i direktiv 2008/98/EF og derved bidrage til en
bæredygtig udvikling.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på
elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) som følger:
a) fra 13. august
2012 til 14. august 2018 (overgangsperiode), dog jf. stk. 3,
for EEE, som henhører under kategorierne i bilag I. Bilag II
indeholder en vejledende liste over EEE, som henhører under
kategorierne i bilag I
b) fra 15. august
2018, dog jf. stk. 3 og 4, for alt EEE. Alt EEE klassificeres
under kategorierne i bilag III. Bilag IV indeholder en
ikke-udtømmende liste over EEE, som henhører under
kategorierne i bilag III. (åbent anvendelsesområde)
2. Dette direktiv berører ikke
sikkerheds- og sundhedskrav i EU-lovgivningen i relation til
kemikalier, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering
og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH),
om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur18), samt kravene i
EU-særlovgivning om affaldshåndtering eller
produktdesign.
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse
på følgende EEE:
a) udstyr, som er
nødvendigt for at beskytte medlemsstaternes væsentlige
sikkerhedsinteresser, herunder våben, ammunition og
krigsmateriel fremstillet til specifikt militære
formål
b) udstyr, som er
specifikt udformet og installeret som en del af en anden type
udstyr, der er undtaget fra eller ikke er omfattet af dette
direktivs anvendelsesområde, og som kun kan fungere korrekt,
hvis det indgår i dette udstyr
c)
glødepærer.
4. Ud over det i stk. 3 specificerede
udstyr finder dette direktiv fra 15. august 2018 ikke anvendelse
på følgende EEE:
a) udstyr, der er
udformet til opsendelse i rummet
b) stationære
industrielle værktøjer i stor skala
c) faste
installationer i stor skala med undtagelse af udstyr, der ikke
specifikt er udformet og installeret som en del af disse
installationer
d) transportmidler
for personer eller varer, undtagen elektriske tohjulede
køretøjer, som ikke er typegodkendt
e) mobile
ikke-vejgående maskiner, der udelukkende gøres
tilgængelige til erhvervsmæssig brug
f) udstyr specielt
udformet udelukkende med henblik på forskning og udvikling,
som kun gøres tilgængeligt mellem virksomheder
g) medicinsk udstyr
og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, hvis udstyret
forventes at være inficeret, før det kasseres, og
aktivt, implantabelt medicinsk udstyr.
5. Senest 14. august 2015 revurderer
Kommissionen direktivets anvendelsesområde som fastsat i
stk. 1, litra b), herunder parametrene til at skelne mellem
stort og småt udstyr i bilag III og forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom. Rapporten
ledsages eventuelt af et lovgivningsforslag.
Artikel 3
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »elektrisk
og elektronisk udstyr« eller »EEE« : udstyr, som
er afhængigt af elektrisk strøm eller et
elektromagnetisk felt for at kunne fungere korrekt, og udstyr til
produktion, transmission og måling af elektriske
strømme og elektromagnetiske felter, som er bestemt til brug
ved en spænding på højst 1000 volt for
vekselstrøms vedkommende og 1500 volt for
jævnstrøms vedkommende
b)
»stationære industrielle værktøjer i stor
skala« : en stor samling af maskiner, udstyr og/eller
komponenter, der fungerer sammen til et bestemt
anvendelsesformål, som installeres permanent og demonteres af
fagfolk på et bestemt sted, og som anvendes og vedligeholdes
af fagfolk i et industrielt produktionsanlæg eller et
forsknings- og udviklingsanlæg
c) »faste
installationer i stor skala«: en stor kombination af
forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der:
i) er samlet,
installeret og demonteret af fagfolk
ii) er beregnet til
permanent anvendelse som del af en bygning eller en konstruktion
på et på forhånd fastlagt og forudbestemt sted,
og
iii) som kun kan
erstattes med det samme specifikt udformede udstyr
d) »mobile
ikke-vejgående maskiner« : maskiner med en indbygget
strømkilde, hvis drift enten kræver mobilitet eller en
kontinuerlig eller semikontinuerlig flytning mellem en række
faste arbejdspunkter under arbejdet
e) »affald af
elektrisk og elektronisk udstyr« eller »WEEE« :
elektrisk eller elektronisk udstyr, der i henhold til artikel 3,
stk. 1, i direktiv 2008/98/EF er affald, herunder alle
komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, som
indgår i produktet på bortskaffelsestidspunktet
f)
»producent« : enhver fysisk eller juridisk person, som
uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder
fjernkommunikation som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om
forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende
fjernsalg19) :
i) er etableret i
en medlemsstat og fremstiller EEE under eget navn eller
varemærke, eller får EEE udformet eller fremstillet og
markedsfører dette under eget navn eller varemærke
på den pågældende medlemsstats område
ii) er etableret i
en medlemsstat og på den pågældende medlemsstats
område under eget navn eller varemærke videreforhandler
udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en
videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis
producentens varemærke er angivet på udstyret, jf. nr.
i)
iii) er etableret i
en medlemsstat og i den pågældende medlemsstat i
erhvervsøjemed bringer EEE fra et tredjeland eller fra en
anden medlemsstat i omsætning, eller
iv) sælger
EEE ved hjælp af fjernkommunikation direkte til private
husholdninger eller andre brugere end private husholdninger i en
medlemsstat og er etableret i en anden medlemsstat eller i et
tredjeland.
Den, der
udelukkende bidrager med finansiering eller handler i henhold til
en finansieringsaftale, anses ikke for at være
»producent«, medmindre han optræder som producent
i den i nr. i)-iv) anførte betydning
g)
»distributør« : enhver fysisk eller juridisk
person i forsyningskæden, der gør EEE
tilgængeligt på markedet. Denne definition forhindrer
ikke, at en distributør samtidig er producent i den i litra
f) forudsatte betydning
h) »WEEE fra
private husholdninger« : WEEE, der hidrører fra
private husholdninger, og WEEE, der hidrører fra handel,
industri, institutioner og andre kilder, som på grund af dets
art og mængde kan sidestilles med WEEE fra private
husholdninger. Affald fra EEE, der sandsynligvis kan anvendes af
både private husholdninger og andre brugere end private
husholdninger, betragtes i alle tilfælde som WEEE fra private
husholdninger
i)
»finansieringsaftale« : enhver aftale eller ordning om
lån, leasing, leje eller salg på afbetaling
vedrørende udstyr, uanset om det i den
pågældende aftale eller ordning eller enhver
tillægsaftale eller tillægsordning hertil bestemmes, at
ejendomsretten til det pågældende udstyr vil eller kan
blive overdraget
j)
»gøre tilgængelig på markedet« :
enhver levering af et produkt med henblik på distribution,
forbrug eller anvendelse på en medlemsstats marked som led i
erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag
k) »bringe i
omsætning« : første
tilgængeliggørelse af et produkt i
erhvervsøjemed på markedet på en medlemsstats
område
l)
»udtagning« : manuel, mekanisk, kemisk eller
metallurgisk håndtering, der resulterer i, at farlige
stoffer, blandinger og komponenter isoleres i en identificerbar
strøm eller er en identificerbar del af en strøm i
behandlingsprocessen. Et stof, en blanding eller en komponent er
identificerbar, hvis det med overvågning kan kontrolleres, at
behandlingen er miljømæssigt forsvarlig
m) »medicinsk
udstyr« : medicinsk udstyr eller tilbehør som
omhandlet i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993
om medicinsk udstyr20, artikel 1, stk. 2, henholdsvis litra a)
og b), og som er EEE
n) »medicinsk
udstyr til in vitro-diagnostik« : medicinsk udstyr eller
tilbehør til in vitro-diagnostik som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27.
oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik21), artikel 1,
stk. 2, henholdsvis litra b) og c), og som er EEE
o) »aktivt,
implantabelt medicinsk udstyr« : aktivt, implantabelt
medicinsk udstyr som omhandlet i Rådets direktiv
90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk
udstyr22), artikel 1,
stk. 2, litra c), og som er EEE.
2. Derudover finder definitionerne af
»farligt affald«, »indsamling«,
»særskilt indsamling«,
»forebyggelse«, »genbrug«,
»behandling«, »nyttiggørelse«,
»forberedelse med henblik på genbrug«,
»genanvendelse« og »bortskaffelse« i
artikel 3 i direktiv 2008/98/EF anvendelse.
Artikel 4
Produktudformning
Medlemsstaterne tilskynder, uden at det
berører kravene i EU-lovgivningen om det indre markeds
funktion og om produktdesign, herunder direktiv 2009/125/EF, til
samarbejde mellem producenter og genanvendelsesvirksomheder og
foranstaltninger, der skal promovere udformning og produktion af
EEE, navnlig med henblik på at lette genbrug, adskillelse og
nyttiggørelse af WEEE, samt dele og materialer herfra. I
denne sammenhæng træffer medlemsstaterne passende
foranstaltninger, således at kravene til miljøvenligt
design, der fremmer genbrug og behandling af WEEE, og som er
fastsat inden for rammerne af direktiv 2009/125/EF, finder
anvendelse, og producenterne ikke ved hjælp af specifikke
konstruktioner eller fremstillingsprocesser hindrer genbrug af
WEEE, medmindre sådanne specifikke konstruktioner eller
fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele f.eks. med
hensyn til miljøbeskyttelse og/eller sikkerhedskrav.
Artikel 5
Særskilt indsamling
1. Medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger til at minimere bortskaffelse af WEEE i form af
usorteret husholdningsaffald, til at sikre korrekt behandling af
alt indsamlet WEEE og til at opnå et højt niveau for
særskilt indsamling af WEEE, især, som en prioritet,
for udstyr til temperaturudveksling indeholdende
ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser, for
kviksølvholdige lysstofrør, for fotovoltaiske paneler
og for småt udstyr som omhandlet i kategori 5 og 6 i bilag
III.
2. For så vidt angår WEEE fra
private husholdninger sikrer medlemsstaterne, at:
a) der er etableret
ordninger, hvorved de sidste indehavere og distributørerne
som minimum kan returnere sådant affald gratis.
Medlemsstaterne sikrer, at der i nødvendigt omfang findes
let tilgængelige indsamlingsanlæg, navnlig under hensyn
til befolkningstætheden
b)
distributørerne er pålagt ansvar for ved levering af
nyt udstyr at sikre, at sådant affald som minimum gratis kan
returneres til distributøren på et et-til-et-grundlag,
for så vidt som udstyret er af tilsvarende art og har udfyldt
samme funktioner som det leverede udstyr. Medlemsstaterne kan
fravige denne bestemmelse, forudsat at det sikres, at det ikke
derved bliver vanskeligere for den sidste indehaver at returnere
WEEE, og at det forbliver gratis for den sidste indehaver.
Medlemsstater, der gør brug af denne fravigelse, underretter
Kommissionen herom
c)
distributørerne sørger for indsamling af meget
småt WEEE (ingen ydre dimension på mere end 25 cm) i
detailforretninger med et salgsareal for EEE på mindst 400 m2
eller i sådanne forretningers umiddelbare nærhed uden
vederlag for slutbrugerne og uden krav om køb af EEE af
tilsvarende type, medmindre en vurdering viser, at alternative
eksisterende indsamlingsordninger sandsynligvis er mindst lige
så effektive. Sådanne vurderinger gøres
offentligt tilgængelige. Indsamlet WEEE behandles korrekt i
overensstemmelse med artikel 8
d) det, uden at det
berører litra a), b) og c), er producenterne tilladt at
oprette og administrere individuelle og/eller kollektive
tilbagetagelsesordninger for WEEE fra private husholdninger,
forudsat at disse ordninger er i tråd med
målsætningerne i dette direktiv
e) WEEE, der
indebærer en sundheds- eller sikkerhedsrisiko for personalet
på grund af kontaminering, under henvisning til nationale og
EU-sundheds- og sikkerhedsstandarder, kan afvises på
returneringsstederne, jf. litra a), b) og c). Medlemsstaterne
indfører særlige ordninger for sådant WEEE.
Medlemsstaterne kan indføre
bestemmelser om særlige ordninger for returnering af WEEE,
jf. litra a), b) og c), med henblik på tilfælde, hvor
udstyret ikke indeholder dets væsentlige komponenter, eller
hvis udstyret indeholder andet affald end WEEE.
3. Medlemsstaterne kan udpege de
aktører, der har tilladelse til at indsamle WEEE fra private
husholdninger, som omhandlet i stk. 2.
4. Medlemsstaterne kan kræve, at WEEE,
der er afleveret til indsamlingsanlæg, jf. stk. 2 og 3,
afleveres til producenterne eller tredjemand, der handler på
deres vegne, eller afleveres, med henblik på forberedelse med
henblik på genbrug, til udpegede virksomheder eller
foretagender.
5. For så vidt angår WEEE, der
ikke er WEEE fra private husholdninger, sikrer medlemsstaterne,
uden at det berører artikel 13, at producenterne eller
tredjemand, der handler på deres vegne, sørger for
indsamling af sådant affald.
Artikel 6
Bortskaffelse og transport af
indsamlet WEEE
1. Medlemsstaterne forbyder bortskaffelse af
særskilt indsamlet WEEE, som ikke har gennemgået den
behandling, der er beskrevet i artikel 8.
2. Medlemsstaterne sikrer, at indsamling og
transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på
en måde, der giver optimale betingelser for at forberede med
henblik på genbrug, genanvendelse og isolering af farlige
stoffer.
For at optimere forberedelse med henblik
på genbrug tilskynder medlemsstaterne til, at
indsamlingsordningerne eller indsamlingsanlæggene, når
det er relevant, forud for eventuel yderligere overførsel
holder WEEE, der skal forberedes med henblik på genbrug,
adskilt fra andet særskilt indsamlet WEEE på
indsamlingsstederne, navnlig ved at der gives adgang for personale
fra genbrugscentre.
Artikel 7
Indsamlingsprocent
1. Uden at det berører artikel 5,
stk. 1, sikrer hver enkelt medlemsstat, at princippet om
producentansvar gennemføres, og på dette grundlag, at
der årligt opnås en minimumsindsamlingsprocent. Fra
2016 skal minimumsindsamlingsprocenten være 45 % beregnet
på grundlag af den samlede vægt af WEEE, der er
indsamlet i henhold til artikel 5 og 6 i et givet år i den
berørte medlemsstat, udtrykt som en procentdel af den
gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning i
de foregående tre år i denne medlemsstat.
Medlemsstaterne sikrer, at den indsamlede mængde WEEE
gradvist øges i perioden fra 2016 til 2019, medmindre
indsamlingsprocenten som fastsat i andet afsnit allerede er
nået.
Fra 2019 skal den årlige
minimumsindsamlingsprocent være 65 % af den gennemsnitlige
vægt af EEE, der er bragt i omsætning i de
foregående tre år i den pågældende
medlemsstat, eller alternativt 85 % af vægten af WEEE, der er
genereret på den medlemsstats område.
Indtil den 31. december 2015 gælder
forsat et mål på mindst 4 kg pr. indbygger i gennemsnit
pr. år for særskilt indsamlet WEEE fra private
husholdninger eller den samme mængde WEEE udtrykt i
vægt, der er indsamlet i gennemsnit i den
pågældende medlemsstat i de tre foregående
år, alt efter hvilken af disse mængder der er
størst.
Medlemsstaterne kan fastsætte mere
ambitiøse mål for særskilt indsamling af WEEE og
indberetter i givet fald disse til Kommissionen.
2. For at fastslå, hvorvidt
minimumsindsamlingsprocenten er nået, sikrer medlemsstaterne,
at oplysninger om særskilt indsamlet WEEE, jf. artikel 5,
fremsendes til medlemsstaterne vederlagsfrit, og at disse
oplysninger som minimum indeholder oplysninger om WEEE, der er:
a) modtaget af
indsamlings- og behandlingsanlæg
b) modtaget af
distributører
c) indsamlet
særskilt af producenter eller af tredjemand, som handler
på deres vegne.
3. Uanset stk. 1 kan Bulgarien, Den
Tjekkiske Republik, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,
Rumænien, Slovenien og Slovakiet på grund af deres
mangel på nødvendig infrastruktur og lave forbrug af
EEE beslutte:
a) fra 14. august
2016 at nå op på en indsamlingsprocent, der er lavere
end 45 %, men højere end 40 % af den gennemsnitlige
vægt af EEE, der er bragt i omsætning i de tre
forudgående år, og
b) at udskyde
opnåelsen af de i stk. 1, andet afsnit, nævnte
indsamlingsprocenter indtil en dato, de selv har valgt, som ikke
skal være senere end 14. august 2021.
4. Kommissionen tillægges
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 20 vedrørende de
nødvendige overgangstilpasninger med henblik på at
afhjælpe medlemsstaternes eventuelle vanskeligheder ved at
opfylde kravene i stk. 1.
5. For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen senest
14. august 2015 gennemførelsesretsakter, der
fastsætter en fælles metode til at beregne vægten
af EEE, der bringes i omsætning på det nationale
marked, og en fælles metode til at beregne vægten af
den mængde WEEE, der genereres i hver enkelt medlemsstat.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
6. Senest 14. august 2015 forelægger
Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den
fornyede undersøgelse af fristerne vedrørende de i
stk. 1 omhandlede indsamlingsprocenter og om eventuelle
mål for særskilt indsamling for en eller flere af
kategorierne i bilag III, navnlig temperaturudvekslingsudstyr,
fotovoltaiske paneler, småt udstyr, småt it- og
telekommunikationsudstyr, og kviksølvholdige lyskilder.
Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til
retsakt.
7. Kommissionen forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt, hvis den
på grundlag af en konsekvensanalyse finder, at der er behov
for en revision af indsamlingsprocenten baseret på det
genererede WEEE.
Artikel 8
Korrekt behandling
1. Medlemsstaterne sikrer, at alt
særskilt indsamlet WEEE behandles korrekt.
2. Korrekt behandling, undtagen forberedelse
med henblik på genbrug, og nyttiggørelse eller
genanvendelse skal mindst omfatte udtagning af alle væsker og
selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII.
3. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne
eller tredjemand, der handler på deres vegne, etablerer
ordninger til nyttiggørelse af WEEE under anvendelse af de
bedste tilgængelige teknikker. Ordningerne kan etableres
individuelt eller kollektivt af producenterne. Medlemsstaterne
sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører
indsamlings- eller behandlingsprocesser, oplagrer og behandler WEEE
i overensstemmelse med de tekniske krav i bilag VIII.
4. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 20 vedrørende ændring af
bilag VII for at indføre andre behandlingsteknologier, der
sikrer mindst samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og
miljøet.
Kommissionen evaluerer som et prioriteret
spørgsmål, om henvisningerne til printkort til
mobiltelefoner og LCD-skærme skal ændres. Kommissionen
opfordres til at vurdere, om det er nødvendigt at foretage
ændringer i bilag VII med hensyn til nanomaterialer, der er
indeholdt i EEE.
5. Med henblik på
miljøbeskyttelse kan medlemsstaterne fastsætte
minimumskvalitetsstandarder for behandlingen af indsamlet WEEE.
Medlemsstater, der vælger sådanne
kvalitetsstandarder, underretter Kommissionen herom, og
Kommissionen offentliggør disse standarder.
Senest 14. februar 2013 anmoder Kommissionen
de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle
europæiske standarder for behandlingen, herunder
nyttiggørelse, genanvendelse og forberedelse med henblik
på genbrug, af WEEE. Disse standarder skal afspejle det givne
teknologiske stade.
For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af denne artikel kan Kommissionen vedtage
gennemførelsesretsakter, der fastsætter
minimumskvalitetsstandarder baseret især på de
standarder, der er udviklet af de europæiske
standardiseringsorganisationer. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
Der offentliggøres en henvisning til
standarder, der er blevet fastsat af Kommissionen.
6. Medlemsstaterne tilskynder virksomheder og
foretagender, der udfører behandlingsprocesser, til at
indføre certificerede miljøledelsessystemer i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige
deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og
miljørevision (EMAS)23).
Artikel 9
Tilladelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og
foretagender, der udfører behandlingsprocesser, indhenter
tilladelse fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
artikel 23 i direktiv 2008/98/EF.
2. Undtagelser fra krav om tilladelse,
betingelser for undtagelser og registrering skal være i
overensstemmelse med henholdsvis artikel 24, 25 og 26 i direktiv
2008/98/EF.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den i
stk. 1 og 2 omhandlede tilladelse eller registrering omfatter
alle de betingelser, der er nødvendige for at opfylde
kravene i artikel 8, stk. 2, 3 og 5, samt for at nå de
nyttiggørelsesmål, der er fastsat i artikel 11.
Artikel 10
Overførsler af WEEE
1. Behandling af WEEE kan også finde
sted uden for den pågældende medlemsstat eller Unionen,
forudsat at transporten heraf finder sted i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 1013/2006 og Kommissionens forordning (EF) nr.
1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse
af visse typer affald, der er opført i bilag III eller IIIA
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af
OECD-beslutningen om kontrol med grænseoverskridende
overførsel af affald24).
2. WEEE, der eksporteres ud af Unionen, regnes
kun med ved konstateringen af, at de i dette direktivs artikel 11
fastsatte krav og mål er opfyldt, hvis eksportøren i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning
(EF) nr. 1418/2007 kan forelægge bevis for, at behandlingen
fandt sted under omstændigheder, der svarer til kravene i
dette direktiv.
3. Kommissionen vedtager senest 14. februar
2014 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20
vedrørende fastsættelse af udførlige regler som
supplement til denne artikels stk. 2, bl.a. kriterier for
vurderingen af tilsvarende omstændigheder.
Artikel 11
Nyttiggørelsesmål
1. Med hensyn til alt WEEE, der er indsamlet
særskilt i henhold til artikel 5, og sendt til behandling i
henhold til artikel 8, 9 og 10, sikrer medlemsstaterne, at
producenterne opfylder minimumsmålene, jf. bilag V.
2. Gennemførelsen af disse mål
beregnes for hver kategori, ved at dividere vægten af WEEE,
der ankommer til nyttiggørelse eller
genanvendelse/forberedelse med henblik på genbrug efter
korrekt behandling i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2,
vedrørende nyttiggørelse eller genanvendelse, med
vægten af alt særskilt indsamlet WEEE for hver
kategori, udtrykt som en procentdel.
Indledende aktiviteter, herunder sortering og
oplagring forud for nyttiggørelse indgår ikke i
beregningen af disse mål.
3. For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af denne artikel kan Kommissionen vedtage
gennemførelsesretsakter, der fastsætter yderligere
regler for beregningsmetoderne med henblik på anvendelsen af
minimumsmålene. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
4. Medlemsstaterne sikrer med henblik på
beregningen af disse mål, at producenter eller tredjemand,
der handler på deres vegne, holder regnskab med vægten
af WEEE og komponenter, materialer eller stoffer, når de
forlader (output) indsamlingsanlægget, ankommer til (input)
og forlader (output) behandlingsanlægget, og når de
ankommer til (input) anlægget til nyttiggørelse eller
genanvendelse/forberedelse med henblik på genbrug.
Medlemsstaterne sikrer endvidere med henblik
på stk. 6, at der holdes regnskab med vægten af
produkter og materialer, når de forlader (output)
anlægget til nyttiggørelse eller
genanvendelse/forberedelse med henblik på genbrug.
5. Medlemsstaterne fremmer udviklingen af nye
nyttiggørelses-, genanvendelses- og
behandlingsteknologier.
6. På grundlag af en rapport fra
Kommissionen, om nødvendigt ledsaget af et forslag til
retsakt, tager Europa-Parlamentet og Rådet senest 14. august
2016 nyttiggørelsesmålene i bilag V, del 3, op til
fornyet overvejelse, undersøger muligheden af at opstille
separate mål for WEEE, der forberedes med henblik på
genbrug, og tager den i stk. 2 omhandlede udregningsmetode op
til fornyet overvejelse med henblik på at analysere, om det
kan lade sig gøre at fastsætte målene på
basis af produkter og materialer (output) fra processerne til
nyttiggørelse, genanvendelse og forberedelse til
genbrug.
Artikel 12
Finansiering af WEEE fra private
husholdninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne
mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling,
nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE
fra private husholdninger, afleveret til indsamlingsanlæg,
jf. artikel 5, stk. 2.
2. Medlemsstaterne kan i relevante
tilfælde tilskynde producenterne til også at finansiere
omkostninger i relation til indsamling af WEEE fra private
husholdninger til indsamlingsanlæg.
3. For så vidt angår produkter,
der bringes i omsætning efter den 13. august 2005, er hver
enkelt producent ansvarlig for at finansiere de processer, der er
anført i stk. 1 vedrørende affald fra
producentens egne produkter. Producenten kan vælge at opfylde
denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en
kollektiv ordning.
Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt
producent, når et produkt bringes i omsætning, stiller
en garanti for, at håndteringen af al WEEE vil blive
finansieret, og at producenterne tydeligt mærker deres
produkter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2. Denne
garanti skal sikre, at de i stk. 1 anførte processer i
relation til dette produkt vil blive finansieret. Garantien kan
stilles i form af producentens deltagelse i passende ordninger til
finansiering af håndteringen af WEEE, en
genanvendelsesforsikring eller en spærret bankkonto.
4. Ansvaret for at finansiere omkostningerne
ved håndteringen af WEEE fra produkter, der er bragt i
omsætning senest den 13. august 2005 (»historisk
affald«), varetages gennem en eller flere ordninger, som alle
de producenter, der er på markedet, når de respektive
omkostninger påløber, bidrager forholdsmæssigt
til, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type apparat.
5. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der udvikles
passende mekanismer eller refusionsprocedurer til tilbagebetaling
af bidrag til producenterne, når EEE overføres for at
blive bragt i omsætning uden for den berørte
medlemsstats område. Sådanne mekanismer eller
procedurer kan udvikles af producenter eller af tredjemænd,
som handler på deres vegne.
6. Kommissionen opfordres til senest 14.
august 2015 at udarbejde en rapport om muligheden for at udvikle
kriterier for indarbejdelse af de faktiske omkostninger til
udrangerede produkter i producenternes finansiering af WEEE og til
eventuelt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et
forslag til retsakt.
Artikel 13
Finansiering af WEEE fra andre brugere
end private husholdninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne
sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling,
behandling, nyttiggørelse og miljørigtig
bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private husholdninger
af produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august
2005.
Erstattes historisk affald af tilsvarende nye
produkter eller nye produkter, som tjener samme formål,
sørger producenterne af disse produkter for finansiering af
omkostningerne på det tidspunkt, hvor produkterne leveres.
Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at andre brugere
end private husholdninger gøres helt eller delvis ansvarlige
for denne finansiering.
Finansiering af omkostningerne i forbindelse
med andet historisk affald påhviler de andre brugere end
private husholdninger.
2. Producenter og andre brugere end private
husholdninger kan med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv
indgå aftaler om andre finansieringsordninger.
Artikel 14
Oplysninger til brugerne
1. Medlemsstaterne kan kræve, at
producenterne ved salg af nye produkter gør køberne
bekendt med omkostningerne til indsamling, behandling og
miljørigtig bortskaffelse. De angivne omkostninger må
ikke overstige det bedste skøn over de faktiske
omkostninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at brugere af EEE i
private husholdninger får de nødvendige oplysninger
om:
a) kravet om, at
WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret
husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles
særskilt
b) de returnerings-
og indsamlingsordninger, der står til rådighed for dem,
for derved at fremme koordinering af oplysninger om de
tilgængelige indsamlingssteder, uanset hvilke producenter
eller andre aktører der har opstillet dem
c) deres rolle i
forbindelse med at bidrage til genbrug, genanvendelse og andre
former for nyttiggørelse af WEEE
d) de potentielle
virkninger for miljøet og menneskers sundhed af
tilstedeværelsen af farlige stoffer i EEE
e) betydningen af
piktogrammet i bilag IX.
3. Medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger, således at forbrugerne medvirker til
indsamling af WEEE, og til at tilskynde dem til at lette genbrugs-,
behandlings- og nyttiggørelsesprocessen.
4. Med henblik på at minimere
bortskaffelse af WEEE som usorteret husholdningsaffald og at lette
særskilt indsamling heraf sikrer medlemsstaterne, at
producenterne på passende måde - fortrinsvis i
overensstemmelse med den europæiske standard EN 5041925) - mærker EEE,
som bringes i omsætning, med piktogrammet som vist i bilag
IX. Piktogrammet kan anbringes på emballage for EEE samt
på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette
undtagelsesvis er nødvendigt som følge af produktets
størrelse eller funktion.
5. Medlemsstaterne kan kræve, at nogle
eller alle de i stk. 2, 3 og 4 nævnte oplysninger skal
gives af producenter og/eller distributører, f.eks. i
brugsvejledningen, på salgsstedet eller gennem
oplysningskampagner.
Artikel 15
Oplysninger til
behandlingsanlæg
1. For at lette forberedelse med henblik
på genbrug og korrekt og miljørigtig behandling af
WEEE, herunder vedligeholdelse, opgradering, renovering og
genanvendelse, træffer medlemsstaterne de nødvendige
foranstaltninger til sikring af, at producenterne stiller
oplysninger om forberedelse med henblik på genbrug og om
behandling gratis til rådighed for hver enkelt type nyt EEE,
der for første gang bringes i omsætning i Unionen,
senest et år efter, at udstyret er bragt i omsætning. I
det omfang centre, der forbereder med henblik på genbrug, og
behandlings- og genanvendelsesanlæg har behov herfor, for at
kunne efterkomme bestemmelserne i dette direktiv, skal
oplysningerne identificere de forskellige komponenter og materialer
i EEE samt placeringen af farlige stoffer og blandinger i EEE.
Producenterne af EEE stiller oplysningerne til rådighed for
centre, der forbereder med henblik på genbrug, og
behandlings- og genanvendelsesanlæg i form af manualer eller
i form af elektroniske medier (f.eks. cd-rom eller
onlinetjenester).
2. Med henblik på entydigt at kunne
fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i
omsætning, skal medlemsstaterne sikre, at en særlig
mærkning på EEE specificerer, at det
pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13.
august 2005. Den europæiske Standard EN 50419 anvendes
fortrinsvis til dette formål.
Artikel 16
Registrering, oplysninger og
rapportering
1. Medlemsstaterne udarbejder i
overensstemmelse med stk. 2 et producentregister, som
også skal omfatte producenter, der leverer EEE ved
hjælp af fjernkommunikation. Dette register benyttes til at
overvåge opfyldelsen af kravene i dette direktiv.
Producenter, der leverer EEE ved hjælp
af fjernkommunikation som defineret i artikel 3, stk. 1, litra
f), nr. iv), registreres i den medlemsstat, som de sælger
til. Er sådanne producenter ikke registreret i den
medlemsstat, som de sælger til, registreres de via deres
bemyndigede repræsentant som omhandlet i artikel 17,
stk. 2.
2. Medlemsstaterne sørger for, at:
a) enhver
producent, eller enhver bemyndiget repræsentant, som er
udnævnt i henhold til artikel 17, registreres som
krævet og kan indføre alle relevante oplysninger i
deres nationale register online og dermed redegøre for den
pågældende producents aktiviteter i den
pågældende medlemsstat
b) enhver producent
eller enhver bemyndiget repræsentant, som er udnævnt i
henhold til artikel 17, giver de oplysninger, der er nævnt i
bilag X, del A, og forpligter sig til at ajourføre dem,
når det er relevant
c) enhver producent
eller enhver bemyndiget repræsentant, som er udnævnt i
henhold til artikel 17, giver de oplysninger, der er nævnt i
bilag X, del B
d) nationale
registre på deres websted indeholder link til andre nationale
registre for i alle medlemsstater at lette registreringen af
producenter eller af bemyndigede repræsentanter, som er
udnævnt i henhold til artikel 17.
3. For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen
gennemførelsesretsakter, der fastlægger et format for
registrering og rapportering og hyppigheden af rapporteringen til
registret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
4. Medlemsstaterne indsamler på
årsbasis oplysninger, herunder dokumenterede skøn, om
mængden og kategorierne af EEE, der er bragt i
omsætning, indsamlet via alle kanaler, forberedt med henblik
på genbrug, genanvendt og nyttiggjort i medlemsstaterne, og
om den eksporterede mængde særskilt indsamlet WEEE,
angivet i vægt.
5. Hvert tredje år sender
medlemsstaterne en rapport til Kommissionen om
gennemførelsen af direktivet og om de oplysninger, der er
fastsat i stk. 4. Rapporten om gennemførelsen
udarbejdes på grundlag af et spørgeskema som fastsat i
Kommissionens beslutning 2004/249/EF26) og Kommissionens beslutning 2005/369/EF27). Rapporten skal
være Kommissionen i hænde senest ni måneder efter
udløbet af den treårsperiode, den dækker.
Den første rapport skal omhandle
perioden fra den 14. februar 2014 indtil den 31. december 2015.
Kommissionen offentliggør en rapport om
gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder
efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.
Artikel 17
Bemyndiget repræsentant
1. Hver medlemsstat sikrer, at en producent
som defineret i artikel 3, stk. 1, litra f), nr. i)-iii), der
ikke er etableret på dens område, men er etableret i en
anden medlemsstat, uanset artikel 3, stk. 1, litra f), nr.
i)-iii), har mulighed for at udnævne en juridisk eller fysisk
person, der er etableret på dens område, som bemyndiget
repræsentant med ansvar for overholdelsen på dens
område af denne producents forpligtelser i henhold til dette
direktiv.
2. Hver medlemsstat sikrer, at en producent
som defineret i artikel 3, stk. 1, litra f), nr. iv), der er
etableret på dens område, og som sælger EEE til
en anden medlemsstat, hvor producenten ikke er etableret,
udnævner en bemyndiget repræsentant i den
pågældende medlemsstat med ansvar for overholdelsen af
producentens forpligtelser i henhold til dette direktiv på
denne medlemsstats område.
3. Udnævnelsen af en bemyndiget
repræsentant sker ved skriftlig fuldmagt.
Artikel 18
Administrativt samarbejde og
udveksling af oplysninger
Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der
har ansvar for dette direktivs gennemførelse, samarbejder
med hinanden, navnlig om at etablere en passende
informationsstrøm for at sikre, at producenter overholder
bestemmelserne i dette direktiv, og, hvor det er relevant, giver
hinanden og Kommissionen oplysninger for at lette en korrekt
gennemførelse af direktivet. Ved det administrative
samarbejde og udvekslingen af oplysninger, navnlig mellem nationale
registre, anvendes elektroniske kommunikationsmidler.
Samarbejdet skal bl.a. omfatte tilladelse til
adgang til relevante dokumenter og oplysninger, herunder
resultaterne af eventuelle inspektioner, med forbehold af
bestemmelserne i den databeskyttelseslovgivning, der gælder i
den pågældende medlemsstat, hvor den myndighed, der
anmodes om at samarbejde, findes.
Artikel 19
Tilpasning til den videnskabelige og
tekniske udvikling
Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
20 vedrørende de ændringer, der er nødvendige
for at tilpasse artikel 16, stk. 5, og bilag IV, VII, VIII og
IX til den videnskabelige og tekniske udvikling. Der tages ved
ændring af bilag VII hensyn til undtagelserne i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni
2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i
elektrisk og elektronisk udstyr28).
Inden bilagene ændres, hører
Kommissionen bl.a. producenter af EEE, genanvendelsesvirksomheder,
behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og
arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.
Artikel 20
Udøvelse af de delegerede
beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter, jf. artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 4,
artikel 10, stk. 3, og artikel 19, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra den 13.
august 2012. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
delegationen af beføjelser senest ni måneder inden
udløbet af femårsperioden. Delegationen af
beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme
varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet
modsætter sig en sådan forlængelse senest tre
måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 7, stk. 4, artikel 8,
stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 19 omhandlede
delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der
er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 4, artikel 10,
stk. 3, og artikel 19, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for
en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om,
at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ.
Artikel 21
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg,
der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er
et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse,
vedtager Kommissionen ikke udkastet til
gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje
afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
Artikel 22
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler for,
hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette
direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal
være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest den 14. februar 2014 Kommissionen
meddelelse om disse bestemmelser og underretter den hurtigst muligt
om alle senere ændringer.
Artikel 23
Inspektion og overvågning
1. Medlemsstaterne udfører en passende
inspektion og overvågning for at verificere, at direktivet
gennemføres korrekt.
Denne inspektion skal som minimum omfatte:
a) oplysninger, der
indberettes inden for rammerne af producentregistret
b)
overførsler, navnlig eksport af WEEE ud af Unionen i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning
(EF) nr. 1418/2007, og
c)
behandlingsanlægs processer i overensstemmelse med direktiv
2008/98/EF og bilag VII til nærværende direktiv.
2. Medlemsstaterne sikrer, at
overførsler af brugt EEE, der mistænkes for at
være WEEE, udføres i overensstemmelse med
minimumskravene i bilag VI, og overvåger sådanne
overførsler med henblik herpå.
3. Omkostningerne ved relevant analyse og
inspektion, herunder oplagringsomkostninger, af brugt EEE, der
mistænkes for at være WEEE, kan pålægges
producenterne, tredjemænd, der handler på deres vegne,
eller andre personer, der forestår overførslen af
brugt EEE, der mistænkes for at være WEEE.
4. For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af denne artikel og af bilag VI kan
Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, som
fastsætter yderligere regler for inspektion og
overvågning, navnlig ensartede betingelser for
gennemførelsen af bilag VI, punkt 2. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
Artikel 24
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest 14. februar 2014. De tilsender
straks Kommissionen disse bestemmelser.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i
gældende love og administrative bestemmelser til de
direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv,
gælder som henvisninger til nærværende direktiv.
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den
nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder
på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Forudsat at de med dette direktiv
tilsigtede mål nås, kan medlemsstaterne
gennemføre artikel 8, stk. 6, artikel 14, stk. 2,
og artikel 15 ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de
berørte økonomiske sektorer. Sådanne aftaler
skal opfylde følgende krav:
a) Aftalerne skal
kunne håndhæves.
b) Aftalerne skal
indeholde mål og de tilsvarende frister.
c) Aftalerne skal
offentliggøres i medlemsstaternes nationale officielle
tidende eller et offentligt dokument, der er lige så
tilgængeligt for offentligheden, og fremsendes til
Kommissionen.
d) Der skal
regelmæssigt føres tilsyn med, hvilke resultater der
opnås, og de skal rapporteres til de kompetente myndigheder
og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige
på betingelser, der fastsættes i aftalen.
e) De kompetente
myndigheder skal sikre, at det undersøges, hvilke fremskridt
der gøres i henhold til aftalen.
f) Ved manglende
overholdelse af aftalen gennemfører medlemsstaterne de
relevante bestemmelser i dette direktiv ved
lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser.
Artikel 25
Ophævelse
Direktiv 2002/96/EF, som ændret ved de
direktiver, der er nævnt i bilag XI, del A, ophæves med
virkning fra 15. februar 2014, uden at dette berører
medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XI, del B,
angivne frister for gennemførelse i national ret og
anvendelse af direktiverne heri.
Henvisninger til de ophævede direktiver
gælder som henvisninger til nærværende direktiv
og læses efter sammenligningstabellen i bilag XII.
Artikel 26
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på
tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Artikel 27
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 4. juli 2012.
På Europa-Parlamentets vegne
M. Schulz
Formand
På Rådets vegne
A. D.
Mavroyiannis
Formand
BILAG I
Kategorier
af EEE, der er omfattet af dette direktiv i overgangsperioden, som
omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)
1) Store
husholdningsapparater
2) Små
husholdningsapparater
3) It- og
teleudstyr
4) Forbrugerudstyr
og fotovoltaiske paneler
5)
Belysningsudstyr
6) Elektrisk og
elektronisk værktøj (undtagen stationære
industrielle værktøjer i stor skala)
7) Legetøj
og fritids- og sportsudstyr
8) Medicinsk udstyr
(undtagen alle implanterede og inficerede produkter)
9)
Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
10)
Salgsautomater
BILAG II
Vejledende liste over EEE, som
henhører under kategorierne i bilag I
1. STORE
HUSHOLDNINGSAPPARATER
Store kølemøbler
Køleskabe
Fryseudstyr
Andre store apparater til køling,
opbevaring og lagring af fødevarer
Vaskemaskiner
Tørretumblere
Opvaskemaskiner
Kogeapparater
Elkomfurer
Elkogeplader
Mikrobølgeovne
Andre store apparater til madlavning og anden
behandling af fødevarer
Elektrisk varmeapparatur
Elradiatorer
Andre store apparater til opvarmning af
lokaler, senge og siddemøbler
Elventilatorer
Klimaanlæg
Andet blæser-, udsugnings- og
klimaudstyr
2.
SMÅ HUSHOLDNINGSAPPARATER
Støvsugere
Tæppefejemaskiner
Andre rengøringsapparater
Apparater til syning, strikning, vævning
og anden forarbejdning til tekstiler
Strygejern og andre apparater til strygning,
rulning og anden behandling af beklædning
Brødristere
Frituregryder
Kværne, kaffemaskiner og udstyr til
åbning eller forsegling af beholdere eller pakker
Elektriske knive
Hårklipningsapparater,
hårtørrere, tandbørstningsapparater,
barbermaskiner, massageapparater og andre apparater til
kropspleje
Ure, armbåndsure og udstyr til
måling, angivelse eller registrering af tid
Vægte
3. IT- OG
TELEUDSTYR
Centraliseret databehandling
Mainframes
Minicomputere
Printerenheder
Pc'er
Pc'er (herunder CPU, mus, skærm og
tastatur)
Bærbare (laptop) computere (herunder
CPU, mus, skærm og tastatur)
Note-book-computere
Note-pad-computere
Printere
Kopieringsudstyr
Elektriske og elektroniske skrivemaskiner
Lommeregnere og bordregnemaskiner
og andre produkter og andet udstyr til
elektronisk indsamling, lagring, behandling, præsentation
eller kommunikation af information
Brugerterminaler og -systemer
Telefaxapparater
Telexapparater
Telefoner
Mønttelefoner
Trådløse telefoner
Mobiltelefoner
Telefonsvarere
og andre produkter eller andet udstyr til
transmission af lyd, billeder eller anden information ved
hjælp af telekommunikation
4.
FORBRUGERUDSTYR OG FOTOVOLTAISKE PANELER
Radioapparater
Tv-apparater
Videokameraer
Videobåndoptagere
Hi-fi-båndoptagere
Forstærkere
Musikinstrumenter
og andre produkter eller andet udstyr til
optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, herunder signaler
eller anden teknologi til formidling af lyd og billeder på
anden måde end ved telekommunikation
Fotovoltaiske paneler
5.
BELYSNINGSUDSTYR
Lysarmaturer, til
lysstofrør/lavenergipærer (med undtagelse af
lysarmaturer i husholdninger)
Lysstofrør
Kompakt-lysstofpærer
(lavenergipærer)
Udladningspærer, herunder
tryknatriumpærer og halogenpærer
Lavtryksnatriumpærer
Anden belysning eller andet udstyr til
spredning eller regulering af lys (med undtagelse af
glødepærer)
6.
ELEKTRISK OG ELEKTRONISK VÆRKTØJ (UNDTAGEN
STATIONÆRE INDUSTRIELLE VÆRKTØJER I STOR
SKALA)
Boremaskiner
Save
Symaskiner
Udstyr til drejning, fræsning, slibning,
formaling, savning, skæring, klipning, boring, hulning,
stansning, foldning, bøjning eller lignende forarbejdning af
træ, metal og andre materialer
Værktøj til nitning,
sømning eller skruning eller fjernelse af nitter,
søm, skruer eller lignende brug
Værktøj til svejsning, lodning
eller anden brug
Udstyr til sprøjtning, fordeling,
spredning eller anden behandling af flydende eller luftformige
stoffer med andre midler
Værktøj til
græsslåning eller andre haveaktiviteter
7.
LEGETØJ OG FRITIDS- OG SPORTSUDSTYR
Elektriske tog og racerbaner
Håndholdte spillekonsoller
Videospil
Computere til cykling, dykning, løb,
roning osv.
Sportsudstyr med elektriske eller elektroniske
komponenter
Enarmede tyveknægte
8.
MEDICINSK UDSTYR (UNDTAGEN ALLE IMPLANTEREDE OG INFICEREDE
PRODUKTER)
Strålebehandlingsudstyr
Kardiologisk udstyr
Dialyseudstyr
Lungeventilatorer
Nuklearmedicinsk udstyr
Laboratorieudstyr til in vitro-diagnostik
Analyseudstyr
Fryseudstyr
Fertiliseringsprøver
Andre apparater til påvisning,
forebyggelse, kontrol, behandling og lindring af sygdomme, skader
eller handicap
9.
OVERVÅGNINGS- OG REGULERINGSINSTRUMENTER
Røgdetektorer
Varmeregulatorer
Termostater
Måle-, veje- eller justeringsapparater
til husholdninger eller som laboratorieudstyr
Andre overvågnings- og
reguleringsinstrumenter, der anvendes i industrianlæg (f.eks.
i kontroltavler)
10.
AUTOMATISKE DISPENSERE
Automater til varme drikke
Automater til varme eller kolde flasker eller
dåser
Automater til faste produkter
Pengeautomater
Alle apparater, som automatisk leverer alle
slags produkter
BILAG III
KATEGORIER AF EEE, DER ER OMFATTET AF
DETTE DIREKTIV
1) Udstyr til
temperaturudveksling
2) Skærme,
monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der
er større end 100 cm2
3) Lyskilder
4) Stort udstyr (en
ydre dimension på mere end 50 cm) herunder, men ikke
begrænset til:
husholdningsapparater, it- og teleudstyr, forbrugerudstyr,
lysarmaturer, udstyr til gengivelse af lyd eller billeder,
musikudstyr, elektrisk og elektronisk værktøj,
legetøj, fritids- og sportsudstyr, medicinsk udstyr,
overvågnings- og reguleringsinstrumenter, automatiske
dispensere, udstyr til produktion af elektrisk strøm. Denne
kategori omfatter ikke det udstyr, der er omfattet af kategori
1-3.
5) Småt
udstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm) herunder, men
ikke begrænset til:
husholdningsapparater, forbrugerudstyr, lysarmaturer, udstyr til
gengivelse af lyd eller billeder, musikudstyr, elektrisk og
elektronisk værktøj, legetøj, fritids- og
sportsudstyr, medicinsk udstyr, overvågnings- og
reguleringsinstrumenter, automatiske dispensere, udstyr til
produktion af elektrisk strøm. Denne kategori omfatter ikke
det udstyr, der er omfattet af kategori 1 til 3 og 6.
6) Småt it-
og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end
50 cm)
BILAG IV
Ikke-udtømmende liste over EEE,
som henhører under kategorierne i bilag III
1) Udstyr til
temperaturudveksling
Køleskabe, frysere, udstyr til automatiseret levering af
kolde produkter, klimaanlæg, udstyr til affugtning,
varmepumper, radiatorer indeholdende olie og andet udstyr til
temperaturudveksling, der anvender andre væsker end vand til
temperaturudveksling.
2) Skærme,
monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der
er større end 100 cm2
Skærme, tv-apparater, LCD-fotorammer, monitorer,
bærbare computere, notebooks.
3) Lyskilder
Almindelige
lysstofrør, kompaktlysstofrør, lysstofrør,
udladningspærer - herunder tryknatriumpærer og
halogenpærer, lavtryksnatriumpærer, LED.
4) Stort udstyr
Vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner,
kogeapparater, elkomfurer, elkogeplader, lysarmaturer, udstyr til
gengivelse af lyd eller billeder, musikudstyr (undtagen pibeorgler
opsat i kirker), apparater til syning og vævning,
større computer mainframes, større printere,
kopieringsudstyr, større møntautomater, større
medicinsk udstyr, større overvågnings- og
reguleringsinstrumenter, større apparater til automatiseret
levering af produkter og penge, fotovoltaiske paneler.
5) Småt
udstyr
Støvsugere, tæppefejemaskiner, apparater til syning,
lysarmaturer, mikrobølgeovne, ventilationsudstyr,
strygejern, brødristere, elektriske knive, elkedler, ure,
elektriske barbermaskiner, vægte, apparater til
hårpleje og kropspleje, regnemaskiner, radioapparater,
videokameraer, videobåndoptagere, hi-fi-udstyr,
musikinstrumenter, udstyr til gengivelse af lyd eller billeder,
elektrisk og elektronisk legetøj, sportsudstyr, computere
til cykling, dykning, løb, roning osv.,
røgdetektorer, varmeregulatorer, termostater, mindre
elektrisk og elektronisk værktøj, mindre medicinsk
udstyr, mindre overvågnings- og reguleringsinstrumenter,
mindre apparater til automatiseret levering af produkter, mindre
udstyr med indbyggede fotovoltaiske paneler.
6) Småt it-
og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end
50 cm)
Mobiltelefoner, GPS, lommeregnere, routere, pc'er, printere,
telefoner.
BILAG V
MINIMUMSNYTTIGGØRELSESMÅL
I ARTIKEL 11
Del 1:
Minimumsmål, der gælder per kategori fra 13. august
2012 til 14. august 2015 for kategorierne i bilag I:
a) For WEEE, der
henhører under kategori 1 eller 10 i bilag I, skal
- 80 %
nyttiggøres, og
- 75 %
genanvendes.
b) For WEEE, der
henhører under kategori 3 eller 4 i bilag I, skal
- 75 %
nyttiggøres, og
- 65 %
genanvendes.
c) For WEEE, der
henhører under kategori 2, 5, 6, 7, 8 eller 9 i bilag I,
skal
- 70 %
nyttiggøres, og
- 50 %
genanvendes.
d) For
gasudladningspærer skal 80 % genanvendes.
Del 2:
Minimumsmål, der gælder per kategori fra 15. august
2015 til 14. august 2018 for kategorierne i bilag I:
a) For WEEE, der
henhører under kategori 1 eller 10 i bilag I, skal
- 85 %
nyttiggøres, og
- 80 % forberedes
med henblik på genbrug og genanvendes.
b) For WEEE, der
henhører under kategori 3 eller 4 i bilag I, skal
- 80 %
nyttiggøres, og
- 70 % forberedes
med henblik på genbrug og genanvendes.
c) For WEEE, der
henhører under kategori 2, 5, 6, 7, 8 eller 9 i bilag I,
skal
- 75 %
nyttiggøres, og
- 55 % forberedes
med henblik på genbrug og genanvendes.
d) For
gasudladningspærer skal 80 % genanvendes.
Del 3:
Minimumsmål, der gælder per kategori fra 15. august
2018 for kategorierne i bilag III:
a) For WEEE, der
henhører under kategori 1 eller 4 i bilag III, skal
- 85 %
nyttiggøres, og
- 80 % forberedes
med henblik på genbrug og genanvendes.
b) For WEEE, der
henhører under kategori 2 i bilag III, skal
- 80 %
nyttiggøres, og
- 70 % forberedes
med henblik på genbrug og genanvendes.
c) For WEEE, der
henhører under kategori 5 eller 6 i bilag III, skal
- 75 %
nyttiggøres, og
- 55 % forberedes
med henblik på genbrug og genanvendes.
d) For WEEE, der
henhører under kategori 3 i bilag III, skal 80 %
genanvendes.
BILAG VI
MINDSTEKRAV TIL OVERFØRSLER
1. Med henblik på at skelne mellem EEE
og WEEE, når indehaveren af den pågældende
genstand påstår at have til hensigt at overføre,
eller være i færd med at overføre, brugt EEE og
ikke WEEE, skal medlemsstaterne kræve, at indehaveren er i
besiddelse af følgende som dokumentation for denne
påstand:
a) en kopi af
fakturaen og kontrakten om salg og/eller overdragelse af ejerskabet
for EEE, hvoraf det fremgår, at udstyret er beregnet til
direkte genbrug og er i fuld funktionsduelig stand
b) dokumentation
for evaluering eller afprøvning i form af en kopi af
optegnelserne (prøvningscertifikat eller bevis for
funktionsduelighed) for hver genstand i forsendelsen samt en
protokol indeholdende alle optegnelser i henhold til punkt 3
c) en
erklæring fra indehaveren, der forestår transporten af
EEE, om, at ingen af materialerne eller udstyret i forsendelsen er
affald, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, og
d) passende
beskyttelse mod skader i forbindelse med transport, læsning
og aflæsning, især ved tilstrækkelig emballage og
passende stabling af forsendelsen.
2. Som en undtagelse finder punkt 1, litra a)
og b), og punkt 3 ikke anvendelse, hvis det med afgørende
beviser kan dokumenteres, at overførslen finder sted inden
for rammerne af en overførselsaftale mellem virksomheder, og
at:
a) EEE returneres
til producenten eller en tredjemand, der handler på dennes
vegne, som fejlbehæftet til reparation under garantien med
henblik på genbrug, eller
b) brugt EEE til
erhvervsmæssig brug returneres til producenten eller en
tredjemand, der handler på dennes vegne, eller en tredjemands
anlæg i lande, som OECD-Rådets beslutning
C(2001)107/final om revision af beslutning C(92)39/final om kontrol
med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt
til nyttiggørelse finder anvendelse på, til renovering
eller reparation i henhold til en gyldig aftale med henblik
på genbrug, eller
c)
fejlbehæftet brugt EEE til erhvervsmæssig brug,
såsom medicinsk udstyr eller dele heraf, returneres til
producenten eller en tredjemand, som handler på dennes vegne,
til årsagsanalyse i henhold til en gyldig aftale, hvis en
sådan analyse kun kan foretages af producenten eller
tredjemand, der handler på dennes vegne.
3. Til dokumentation af, at de
overførte genstande er brugt EEE og ikke WEEE, stiller
medlemsstaterne krav om, at følgende trin skal
udføres med henblik på at afprøve og
føre en optegnelse over brugt EEE:
Trin 1:
Afprøvning
a)
Funktionsdueligheden skal afprøves, og
tilstedeværelsen af farlige stoffer evalueres. Hvilke
afprøvninger, som skal foretages, afhænger af arten af
EEE. For størsteparten af det brugte EEE er en
afprøvning af de vigtigste funktioner
tilstrækkelig.
b) Der skal
føres en optegnelse over resultaterne af evalueringen og
afprøvningen.
Trin 2:
Optegnelse
a) Optegnelsen skal
fastgøres forsvarligt, men ikke permanent, enten på
selve EEE (hvis det ikke er emballeret) eller på emballagen
således, at den kan læses uden at åbne udstyrets
emballage.
b) Optegnelsen skal
indeholde følgende oplysninger:
- genstandens navn
(udstyrets navn, hvis det er opført på listen i bilag
II eller IV, alt efter omstændighederne og kategori, jf.
bilag I eller III, alt efter omstændighederne)
- genstandens
identifikationsnummer (type nr.), hvis det er relevant
-
produktionsår (hvis dette er kendt)
- navn og adresse
på den virksomhed, der er ansvarlig for at dokumentere
funktionsdueligheden
- resultatet af
afprøvninger, jf. trin 1 (herunder dato for
afprøvning af funktionsduelighed)
- arten af de
udførte afprøvninger.
4. Foruden den dokumentation, der er anmodet
om i punkt 1, 2 og 3, skal hver forsendelse (f.eks.
transportcontainer eller lastvognslæs) af brugt EEE ledsages
af:
a) et relevant
transportdokument, f.eks. CMR eller fragtbrev
b) en
erklæring fra den ansvarshavende person vedrørende
dennes ansvar.
5. I mangel af bevis for, at en genstand er
brugt EEE og ikke WEEE på grundlag af passende dokumentation
som påkrævet i punkt 1, 2, 3 og 4, og i mangel af
passende beskyttelse mod skader i forbindelse med transport,
læsning og aflæsning, navnlig ved tilstrækkelig
emballage og passende stabling af forsendelsen, hvilket er krav,
der påhviler indehaveren, der forestår transporten,
antager medlemsstatens myndigheder, at en genstand er WEEE, og at
en forsendelse udgør en ulovlig overførsel. Under
disse omstændigheder håndteres forsendelsen i
overensstemmelse med artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr.
1013/2006.
BILAG VII
Selektiv behandling af materialer og
komponenter i affald af elektrisk og elektronisk udstyr som
nævnt i artikel 8, stk. 2
1. Mindst følgende stoffer, blandinger
og komponenter skal udtages fra alt særskilt indsamlet
WEEE:
- Kondensatorer,
der indeholder polychlorerede biphenyler (PCB), i overensstemmelse
med Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om
bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler
(PCB/PCT)1).
-
Kviksølvholdige komponenter, såsom kontakter og lamper
til baggrundsbelysning
- Batterier
- Printkort fra
mobiltelefoner generelt og fra andre anordninger, hvis printkortets
overflade er på over 10 cm2
- Tonerpatroner,
flydende og pastaagtige, såvel som farvetoner
- Plast
indeholdende bromerede flammehæmmere
- Asbestaffald og
komponenter, der indeholder asbest
-
Billedrør
-
Chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC),
hydrofluorcarboner (HFC) og carbonhydrider (HC)
-
Gasudladningspærer
- LCD-skærme
(med indfatning, hvis det er hensigtsmæssigt) med et areal
på over 100 cm2 og alle LCD-skærme, der
baggrundsbelyses med gasudladningspærer
- Udvendige
elektriske kabler
- Komponenter
indeholdende ildfaste keramiske fibre som beskrevet i Kommissionens
direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om 23. tilpasning til den
tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om
tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og
etikettering af farlige stoffer2)
- Komponenter
indeholdende radioaktive stoffer bortset fra komponenter, der
ligger under undtagelsestærsklerne i artikel 3 og bilag I i
Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om
fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til
beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de
farer, som er forbundet med ioniserende stråling3)
-
Elektrolytkondensatorer, som indeholder stoffer, der giver
anledning til bekymring (højde > 25 mm, diameter > 25
mm eller et dertil svarende volumen).
Ovennævnte stoffer, blandinger og
komponenter bortskaffes eller nyttiggøres i overensstemmelse
med direktiv 2008/98/EF.
2. Følgende komponenter af WEEE, som er
indsamlet særskilt, skal behandles som anført:
- Billedrør:
Den fluorescerende belægning udtages
- Udstyr, der
indeholder gasser, som er ozonlagsnedbrydende eller har et GWP
(global warming potential) på over 15, f.eks. i skum og
kølekredsløb: Gasserne udtages og behandles
forsvarligt. Ozonlagsnedbrydende gasser behandles i henhold til
forordning (EF) nr. 1005/2009
-
Gasudladningspærer: Kviksølvet udtages.
3. Af miljøhensyn og i betragtning af
det ønskelige i forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse skal punkt 1 og 2 anvendes på en sådan
måde, at miljørigtig forberedelse med henblik på
genbrug og genanvendelse af komponenter eller hele apparater ikke
hindres.
BILAG VIII
TEKNISKE KRAV SOM NÆVNT I
ARTIKEL 8, STK. 3
1. Pladser til oplagring (herunder midlertidig
oplagring) af WEEE forud for behandlingen med forbehold af kravene
i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering
af affald1) :
- Impermeable
belægninger for relevante arealer med
udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvor det er relevant, sandfang og
olieudskiller
- Vejrfast
overdækning for relevante arealer.
2. Anlæg til behandling af WEEE:
- Vægte til
vejning af det behandlede affald
- Impermeable
belægninger og vandtæt overdækning for relevante
arealer med udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvor det er relevant,
sandfang og olieudskiller
- Egnet
oplagringsplads til afmonterede reservedele
- Egnede beholdere
til oplagring af batterier, PCB/PCT-holdige kondensatorer og andet
farligt affald som f.eks. radioaktivt affald
- Udstyr til
behandling af afløbsvand i henhold til sundheds- og
miljøforskrifterne.
BILAG IX
PIKTOGRAM TIL MÆRKNING AF
EEE
Piktogrammet til angivelse af særskilt indsamling af EEE
består af en overstreget affaldsspand på hjul, som vist
nedenfor. Piktogrammet skal anbringes på en sådan
måde, at det er synligt, læseligt og usletteligt.
BILAG X
OPLYSNINGER VED REGISTRERING OG
RAPPORTERING SOM NÆVNT I ARTIKEL 16
A.
Oplysninger, der skal forelægges ved registrering:
1) Navn og adresse
på producenten eller den bemyndigede repræsentant som
udnævnt i henhold til artikel 17 (postnummer og sted,
gadenavn og -nummer, land, telefon- og faxnummer, e-mail-adresse
samt kontaktperson). I tilfælde af en bemyndiget
repræsentant som defineret i artikel 17 også
kontaktoplysninger på den producent, der
repræsenteres
2) Producentens
nationale identifikationskode, herunder producentens
europæiske momsregistreringsnummer eller nationale
momsregistreringsnummer
3) Kategori af EEE
fastsat i bilag I eller III, alt efter omstændighederne
4) Typen af EEE
(husholdningsudstyr eller andet end husholdningsudstyr)
5) Varemærke
for EEE
6) Oplysninger om,
hvordan producenten opfylder sine forpligtelser: individuel eller
kollektiv ordning, herunder oplysninger om finansiel garanti
7) Anvendt
salgsmetode (f.eks. fjernsalg)
8) Erklæring
om, at de afgivne oplysninger er sandfærdige.
B.
Oplysninger, der skal forelægges ved rapportering:
1) Producentens
nationale identifikationskode
2)
Rapporteringsperiode
3) Kategori af EEE
fastsat i bilag I eller III, alt efter omstændighederne
4) Mængde af
EEE, som er bragt i omsætning på det nationale marked,
angivet i vægt
5) Mængde,
angivet i vægt, af affald af EEE, der er særskilt
indsamlet, genanvendt (herunder /forberedt til genbrug),
nyttiggjort og bortskaffet i medlemsstaten eller overført i
eller uden for Unionen.
Bemærk: De i punkt 4 og 5 omhandlede oplysninger skal
angives efter kategori.
BILAG XI
DEL A
Ophævet direktiv med
ændringer
(jf. artikel 25)
| | Direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk
og elektronisk udstyr (WEEE) | (EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24) | | | Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/108/EF | (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106) | | | Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/34/EF | (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 65) | | |
|
DEL B
Frister for gennemførelse i
national ret
(jf. artikel 25)
| | | Direktiv | | Frist for gennemførelse | | | | 2002/96/EF | | 13. august 2004 | | | | 2003/108/EF | | 13. august 2004 | | | | 2008/34/EF | | - | | | | | | |
|
BILAG XII
SAMMENLIGNINGSTABEL
| | | Direktiv 2002/96/EF | | Dette direktiv | Artikel 1 | | - | - | | Artikel 1 | Artikel 2, stk. 1 | | Artikel 2, stk. 1 | Artikel 2, stk. 2 | | Artikel 2, stk. 2 | Artikel 2, stk. 3 | | Artikel 2, stk. 3, litra a) | Artikel 2, stk. 1, (delvist) | | Artikel 2, stk. 3, litra b) | Bilag IB, punkt 5, sidste produkt | | Artikel 2, stk. 3, litra c) | Bilag IB, punkt 8 | | Artikel 2, stk. 4, litra g) | - | | Artikel 2, stk. 4, litra a)-f) og
artikel 2, stk. 5 | Artikel 3, litra a) | | Artikel 3, stk. 1, litra a) | - | | Artikel 3, stk. 1, litra b)-d) | Artikel 3, litra b) | | Artikel 3, stk. 1, litra e) | Artikel 3, litra c)-h) | | Artikel 3, stk. 2 | Artikel 3, litra i) | | Artikel 3, stk. 1, litra f) | Artikel 3, litra j) | | Artikel 3, stk. 1, litra g) | Artikel 3, litra k) | | Artikel 3, stk. 1, litra h) | Artikel 3, litra l) | | - | Artikel 3, litra m) | | Artikel 3, stk. 1, litra i) | - | | Artikel 3, stk. 1, litra j)-o) | Artikel 4 | | Artikel 4 | Artikel 5, stk. 1 og 2 | | Artikel 5, stk. 1 og 2 | - | | Artikel 5, stk. 3 og 4 | Artikel 5, stk. 3 | | Artikel 5, stk. 5 | - | | Artikel 6, stk. 1 | Artikel 5, stk. 4 | | Artikel 6, stk. 2 | Artikel 5, stk. 5 | | Artikel 7, stk. 1 og 2 | - | | Artikel 8, stk. 1 | Artikel 6, stk. 1, første og
andet afsnit, og stk. 3 | | Artikel 8, stk. 2, 3 og 4 | Bilag II, Del 4 | | Artikel 8, stk. 4, andet afsnit,
første punktum | Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit | | Artikel 8, stk. 5 | Artikel 6, stk. 6 | | Artikel 8, stk. 6 | Artikel 6, stk. 2 | | Artikel 9, stk. 1 og 2 | Artikel 6, stk. 4 | | Artikel 9, stk. 3 | Artikel 6, stk. 5 | | Artikel 10, stk. 1 og 2 | - | | Artikel 10, stk. 3 | Artikel 7, stk. 1 | | - | Artikel 7, stk. 2 | | Artikel 11, stk. 1 og bilag V | - | | Artikel 11, stk. 2 | - | | Artikel 11, stk. 3 | Artikel 7, stk. 3, første
afsnit | | Artikel 11, stk. 4 | Artikel 7, stk. 3, andet afsnit | | - | Artikel 7, stk. 4 | | - | Artikel 7, stk. 5 | | Artikel 11, stk. 5 | - | | Artikel 11, stk. 6 | Artikel 8, stk. 1 | | Artikel 12, stk. 1 | - | | Artikel 12, stk. 2 | Artikel 8, stk. 2, første og
andet afsnit | | Artikel 12, stk. 3 | Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit | | Artikel 14, stk. 1, delvis | Artikel 8, stk. 3, første
afsnit | | Artikel 12, stk. 4 | - | | Artikel 12, stk. 5 | Artikel 8, stk. 3, andet afsnit | | Artikel 14, stk. 1, delvis | Artikel 8, stk. 4 | | - | Artikel 9, stk. 1, første
afsnit | | Artikel 13, stk. 1, første
afsnit | Artikel 9, stk. 1, andet afsnit | | - | Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit | | Artikel 13, stk. 1, andet afsnit | Artikel 9, stk. 1, fjerde afsnit | | Artikel 13, stk. 1, tredje
afsnit | Artikel 9, stk. 2 | | Artikel 13, stk. 2 | Artikel 10, stk. 1 | | Artikel 14, stk. 2 | Artikel 10, stk. 2 | | Artikel 14, stk. 3 | Artikel 10, stk. 3 | | Artikel 14, stk. 4 | Artikel 10, stk. 4 | | Artikel 14, stk. 5 | Artikel 11 | | Artikel 15 | Artikel 12, stk. 1, delvis | | Artikel 16, stk. 1 til 3 | Artikel 12, stk. 1, første
afsnit (delvis) | | Artikel 16, stk. 4 | Artikel 12, stk. 1, andet afsnit | | Artikel 16, stk. 1 og 2, og artikel
17, stk. 2 og 3 | Artikel 12, stk. 1, tredje
afsnit | | Artikel 16, stk. 3 og 5 | - | | Artikel 17, stk. 1 | Artikel 12, stk. 1, fjerde
afsnit | | Artikel 18 | Artikel 12, stk. 2 | | Artikel 16, stk. 5 | Artikel 13 | | Artikel 19 | - | | Artikel 20 | Artikel 14 stk. | | Artikel 21 | Artikel 15 | | Artikel 22 | Artikel 16 | | Artikel 23, stk. 1 | - | | Artikel 23, stk. 2 til 4 | Artikel 17, stk. 1 til 3 | | Artikel 24, stk. 1 til 3 | Artikel 17, stk. 4 | | Artikel 7, stk. 3 | Artikel 17, stk. 5 | | Artikel 7, stk. 4-7, artikel 11,
stk. 6, artikel 12, stk. 6 | - | | Artikel 25 | Artikel 18 | | Artikel 26 | Artikel 19 | | Artikel 27 | Bilag IA | | Bilag I | Bilag IB | | Bilag II | - | | Bilag III, IV og VI | Bilag II til IV | | Bilag VII til IX | - | | Bilag X og XI | - | | Bilag XII |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38.
1) [1] EUT C 306 af 16.12.2009, s.
39.
2) EUT C 141 af 29.5.2010, s. 55.
3) Europa-Parlamentets holdning af
3.2.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets
førstebehandlingsholdning af 19.7.2011 (endnu ikke
offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 19.1.2012
(endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse
af 7.6.2012.
4) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.
5) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.
6) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
7) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
8) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.
9) EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.
10) EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.
11) EFT L 161 af 14.6.2006, s. 1.
12) EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.
13) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
14) EFT L 118 af 27.4.2001, s. 41.
15) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
16) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
17) EUT C 369 af 17.12.2011, p.
14.
18) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
19) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.
20 EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1.
21) EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1.
22) EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17.
23) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.
24) EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6.
25) Vedtaget af Cenelec i marts
2006.
26) EUT L 78 af 16.3.2004, s. 56.
27) EUT L 119 af 11.5.2005, s. 13.
28) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88.
1) EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31.
2) EFT L 343 af 13.12.1997, s. 19.
3) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
1) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.